Wikipedia:Kandidater til fremragende artikler/Angkor Wat

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Angkor Wat[rediger kildetekst]

Afgøres 10. december 2008
Se evt. artiklens evaluering og tidligere evaluering

Stemmer[rediger kildetekst]

Kommentarer[rediger kildetekst]

En fin artikel, som jeg kan støtte. Jeg finder den dog ikke særdeles fremragende, fordi dispositionen forekommer mig at være noget omvendt. Beskrivelse af bygningens placering og arkitektur burde komme før det historiske, så man vidste, hvad historien drejer sig om. Derved tales der f.eks. om en voldgrav, som forhindrer overgroning, før det er nævnt, at en sådan findes. --Sir48 (Thyge) 28. nov 2008, 19:32 (CET)

Jeg er selvfølgelige glad for at du støtter og jeg kan godt se at du har en pointe i at det vil være rart at få en beskrivelse af grundopbygningen inden den historiske gennemgang. På den anden side giver den historiske gennemgang mulighed for at sætte oplysningerne fra arkitekturafsnittene ind i en historisk kontekst. Opbygningen af templet nævnes også ganske kort i indledningen. Derudover er alle (?) arkitekturartikler, der har fået en udmærkelse bygget op på den måde (fx GA: Holmens Kirke • Nakkehoved Fyr  • og Vor Frelsers Kirke (Københavns Kommune)) og det samme med byartiklerne.
Jeg kan se forskellige muligheder der kan imødekomme dit forslag.
  1. Bytte om på arkitektur og historieafsnittene (det ville jeg være ked af, da det vil være modsat den normale wikiopbygning).
  2. Lave et afsnit af ca. samme længde som etymologiafsnittet før historieafsnittet, der kort beskriver templets grundopbygning (det ville betyde at oplysningerne kom til at stå tre gange (indledning, det nye afsnit og arkitekturafsnittet)).
  3. Udbygge det der står om opbygningen i indledningen med to-tre sætninger. (Bliver indledningen så for lang?)
  4. Ingenting gøre da artiklen ikke vil blive forbedret af ovenstående.
Jeg synes selv det vil være nok med en udbygning af indledningen med to-tre sætninger. --Santac 29. nov 2008, 07:13 (CET)
Prøv det gerne. Men et par kommentarer til dit indlæg: 1. Der findes mig bekendt ikke en "standarddisposition" for GA- og FA-artikler 2. Måske er der en grund til, at de artikler, du henviser til, ikke er FA :-) 3. Jeg lægger vægt på et flow, hvor man helst ikke træffer ting og begreber, som først forklares senere i artiklen. 4. Denne artikel er jo om Angkor Wat og ikke om Angkor Wats historie, så det forekommer mig mest naturligt, at historiebeskrivelsen kommer senere. Måske er det også muligt at flytte noget af det til en uddybende?. --Sir48 (Thyge) 29. nov 2008, 11:59 (CET)
Jeg har nu skåret historieafsnittet lidt til, flyttet det ned efter beskrivelsen af templet og lavet en uddybende side. Du har ret i at det fungerer bedre. --Santac 30. nov 2008, 07:02 (CET)
Tak skal du have - det har du gjort godt. Jeg har rettet lidt på sproget hist og her, men også sat nogle "to-do"-punkter ind på en huskeliste på diskussionssiden. --Sir48 (Thyge) 30. nov 2008, 12:51 (CET)
De er nu blevet Gjort --Santac 1. dec 2008, 12:13 (CET)
Jeg støtter nomineringen - med én lille kommentar: det hævdes i artiklen, at Angkor Wat ligger i det nordøstlige Kambodja, men kortet viser, at templet ligger i nordvest. Noget må rettes?--Sten Porse 4. dec 2008, 22:21 (CET)

Jeg kan ikke helt støtte nomineringen. Mine begrundelser er følgende:

  1. Jeg finder det meget svært at forstå den ellers grundige (måske af denne grund?) forklaring af tempelkompleksets indretning. Min teori er, at der simpelt hen mangler et ordentligt oversigtskort. Det ret stort dimensionerede kort under "Centrale strukturer" er nærmest ubrugeligt, da der ikke er nogen som helst angivelser af de begreber, der omtales i teksten. På Commons kan man desværre ikke få meget hjælp, men måske er dette billede til lidt mere hjælp, da det koncentrerer sig om selve kernen af templet (som jeg forstår det). Måske kan begge kort være der, men så skal det nuværende kort gøres noget mindre. Men allerbedst ville det være, hvis man kunne få et nyt kort à la dette fra Akropolis, hvor der er numre, der udpeger de centrale elementer. Disse kan så bruges i teksten, så læseren lettere kan orientere sig. Jeg er helt klar over, at det vil være en noget omfattende opgave at skabe sådan et kort, men jeg tror, at det vil være umagen værd.
  2. Jeg kunne godt ønske mig til FA, at en del flere af de røde links blev blå.
  3. Endelig er der enkelte sproglige punkter i småtingsafdelingen; specielt mangler der en del kommaer i den sidste del af artiklen.
  4. I øvrigt har Sten ret: Templet ligger nærmere i nordvest end nordøst, men nord vil vist ikke kunne genere nogen (tjekket via google-map).

Det er selvfølgelig første punkt, der er afgørende for, at jeg ikke stemmer for. Jeg vil understrege, at jeg finder sproget godt, strukturen fin, kildelisten omfattende og noteapparatet righoldigt. Derfor vil jeg, hvis kortproblemet løses, straks ændre min indstilling til støtte. Mvh. Arne (Amjaabc) 4. dec 2008, 23:43 (CET)

Ingen kommentarer, bare godt arbejde :-) --Lhademmor 5. dec 2008, 00:10 (CET)

Det er en god artikel at læse og hvis ikke den er framragende, så er det i alt fald tæt på. Inden jeg stemmer har jeg lige følgende kommentarer:

  1. Den geografiske placering bør afklares.
  2. Et kort vil uden tivivl forbedre artiklen. Det engelske [1] kan vel hurtigt "oversættes" - det har angivelse af nord og målestok hvilket også er en fordel. Evt kunne man vise billedet af modellen [2].
  3. Der henvises flere gange til Glaize men det fremgår ikke (direkte) hvem det er. --MGA73 5. dec 2008, 20:36 (CET)
Ad 2 herover: Det er netop det, jeg mener! Jeg havde nok bare ikke været grundig nok i mit forsøg på at finde et bedre billede, for disse to vil i hvert fald være en betydelig forbedring.
I øvrigt: Jeg ser i Politikens rejsetillæg i dag, at Angkor Wat skulle være opført i perioden 900-1400, hvilket giver en noget ældre historie, end der i vores artikel er angivet. Mon der kan være en fornuftig forklaring på det? --Arne (Amjaabc) 6. dec 2008, 15:07 (CET)
Uden at have læst artiklen, tror jeg at de blander Angkor (bygget 800-1400), som er hele tempelområdet, sammen med det mest kendte tempel Angkor Wat (bygget omkring 1110-1150). De øvrige forslag vil jeg kigge på i morgen. --Santac 6. dec 2008, 20:14 (CET)
  1. Placeringen rettet til nordvest.
  2. Billede af model indsat i stedet for gl. kort og nyt kort indsat i stedet for sattelitfotoet. Jeg vil inden fristens udløb forsøge at få lavet et kort med danske betegnelser.
  3. Glaize introduceret i indedningen.
  4. Jeg har sat nogle kommaer rundt omkring.
  5. Jeg har lavet nogle af de røde artikler blå.

Endelig sig til hvis der er andet der kan gøres for at få denne artikel til FA. --Santac 7. dec 2008, 08:34 (CET)

Det lyder som en plausibel forklaring på årstallene.
En anden ting, som jeg er kommet til at tænke på efter at have læst artiklen et par gange: I starten står der, at Angkor Wat har bevaret sin religiøse betydning op til vor tid. Burde man så ikke skrive lidt om, hvordan templet anvendes religiøst? Det eneste, der står om nyere tid, er noget om restaurering og turisme, og specielt med det sidste in mente synes jeg, at det kunne være interessant at få beskrevet lidt om, hvordan det religiøse og turismen fungerer sammen. --Arne (Amjaabc) 8. dec 2008, 00:42 (CET)

Jeg støtter artiklen da den er bredt dækkende og veldokumenteret. Det er selvfølgelig klart at vedrørende udenlandske arkæologiske og historiske emner er der sjældent danske kilder der er bedre end dem som er skrevet af udenlandske specialister, men jeg kunne alligevel godt tænke mig at vide om ikke der findes nogle generelt introducerende værker på dansk som kunne angives under "Kilder" for eventuelt interesserede. --Saddhiyama 8. dec 2008, 15:30 (CET)

Det kniber lidt med danske bøger, men jeg har tilføjet Turen går til Laos og Angkor-templerne under kilder. Jeg regner med at den er af rimelig kvalitet og vil give en introduktion til Angkor Wat. --Santac 9. dec 2008, 07:17 (CET)
Det kniber mere med kilder til det religiøse liv i dag. Jeg kan simpelthen ikke finde andet end den sætning, som står i artiklen. --Santac 9. dec 2008, 07:17 (CET)

ad 2. Jeg har nu udskiftet kortet med den engelske legend til et med en dansk forklaring. Drrudover er der tilføjet nogle elementer som manglede på det engelske kort. --Santac 9. dec 2008, 13:30 (CET)