Wikipedia:Landsbybrønden/Afledte værker

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Afledte værker[rediger kildetekst]

Hvorfor må man ikke lægge billeder af skulpturer mv. op? Man må f.eks. godt lægge billeder af biler op, selv om det er fabrikanten, der har ophavsretten mv. til designet.

Hvordan kan det være? mvh Christian Giersing (diskussion • bidrag • e-mail) 20. apr 2009, 20:09 (CEST)

For at en ting skal kunne beskyttes af ophavsret, skal det have værkshøjde. Det har almindelige brugsgenstande som biler ikke, for det er der mange der kan lave. Skal noget været ophavsretligt beskyttet, skal det være helt eller delvist unikt, og det er ideen om en vogn med fire hjul, en motor, nogle døre og et bagagerum på ingen måde. I modsætning til for eksempel skulpturer af Robert Jacobsen som kun han kunne lave på netop sin måde. --Dannebrog Spy 20. apr 2009, 22:33 (CEST)
Det er måske ikke hele forklaringen. For selvom bygninger er en simpel idé, der er tusinde år gammel, så er det ikke alle bygninger, der må lægges billeder af på Wikipedia/Commons. Og hvis man laver et vækkeur, der forestiller fx Mickey Mouse, så er det også beskyttet. Jeg tror, at det er svært at give et endegyldigt svar, for i sidste ende handler det jo om, hvad domstolene siger. Men i alt fald er det besluttet, at dagligdagsting som udgangspunkt ikke er beskyttet. --MGA73 20. apr 2009, 22:45 (CEST)

Allerførst: Opretsloven kun til værker, hvor kunstneren ikke har været død i 70 år. Har kunstneren været biologisk ude af denne verden i nævnte tidsrum, må man følgelig gerne knipse hans/hendes værker. Secundo: Nu angiver ophavsretsloven iflg. Wikipedia at forbuddet mod fotografering af skulpturer gælder, når der er tale om kommerciel udnyttelse. Det eksemplificeres med retssagerne, som arvingerne til Edvard Eriksens Den lille Havfrue, har anlagt mod aviser der har bragt billeder af "fruen". Aviser må jo siges at være kommercielle. Derfor må spørgsmålet så være: Er Wikipedia kommerciel? --nejdullus 21. apr 2009, 02:17 (CEST)

Nej, Wikipedia er ikke kommerciel, men Wikimedia Commons' politik er at alle skal kunne bruge indholdet til alt (i alt fald, hvad ophavsretten angår - injurielovgivning kan stadig være en hindring), og den politik følger vi også her. --Palnatoke 21. apr 2009, 07:11 (CEST)
MGA73: Den danske ophavsretslov siger klart, at bygninger frit må afbilledes. Men reglerne varierer fra land til land: commons:Commons:Freedom of panorama. Men uanset land kan der så selvfølgelig træde andre paragraffer i kraft, hvis bygningen for eksempel har et gavlmaleri (malerier er pr. definition værker).
nejdullus: Ja du har selvfølgelig ret i det med de 70 år. Det glemte jeg i farten.
Jeg spekulerede i øvrigt på, om det ville være en ide at tage noget af stoffet fra Hjælp:Valg af billedlicens og lave en egentlig norm, Wikipedia:Billeder. Det er jo spørgsmål, der går igen, så en mere fremtrædende plads kunne måske være praktisk. --Dannebrog Spy 21. apr 2009, 09:20 (CEST)
Da Danmark ikke er den store bilproducent, så svarede jeg på spørgsmålet mere generelt. Jeg er selvfølgelig enig i at der i Danmark er FOP modsat en række andre lande.
Jeg mener ikke, vi har behov for yderligere politik på området. Politikken er jo at vi skal overholde reglerne efter bedste evne, men at ikke være hysteriske fx mht. at der måske kunne være nogen i landet, der ville mene at det var på kanten, så derfor må vi hellere slette det, eller mht. at sikre at det uploaderen skriver er korrekt.
Vi har nærmere brug for juridiske vurderinger af en række forhold. Fx hvad gælder for et billede taget i Sverige men offentliggjort i Danmark? Hvad gælder, hvis rettigheden tilhører et firma (som principielt kan leve i 500 år)? Hvornår har noget værkshøjde? --MGA73 21. apr 2009, 18:41 (CEST)