Wikipedia:Sletningsforslag/Lars Johannes Bødtcher Larsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Rekrut Lars Johannes Bødtcher Larsen blev skudt og dræbt af tyskerne i august 1943. Er det nok ? --Pugilist (diskussion) 23. jul 2020, 13:44 (CEST)

  • Slet - Det plejer det ikke at være. --Pugilist (diskussion) 23. jul 2020, 13:44 (CEST)
  • Slet Det er ikke nok. Kan evt. indskrives i Danskere som døde eller blev såret i kamp 29. august 1943. --Santac (diskussion) 23. jul 2020, 16:39 (CEST)
  • Slet Deltagelsen i en tragisk del af Danmarkshistorien giver ikke i sig selv notabilitet. Oprettelsen er for så vidt naturlig, eftersom hans og andres navne står som link på den side, Santac nævner - slettes artiklen her, bør disse link vel konsekvensfjernes. Man kan også argumentere for, at nogle af de andre ultrakorte artikler om dræbte soldater fra den pågældende side i givet fald bør konsekvens-slettes. Økonom (diskussion) 23. jul 2020, 17:20 (CEST)
@Økonom: Ganske enig. --Pugilist (diskussion) 23. jul 2020, 17:26 (CEST)
  • Behold - Han er ganske vist ikke nævnt i specielt mange avisartikler gennem årene (ikke under sit fulde navn i hvert fald), men da det af artiklen fremgår, at han er nævnt på hele to mindeplader, så er det min holdning, at man skylder brugerne den mulighed, at der kan være en artikel om en person, der på denne vis er hædret med indtil flere mindetavler, som folk jo i ny og næ ser (må man antage). Ole Ryhl Olsson (diskussion) 23. jul 2020, 22:35 (CEST)
  •  Kommentar - Der er godt nok opsat mange mindetavler rundt omkring i landet over faldne under 2. verdenskrig. På de skolder jeg gik på og på mine børns skoler, er der et hav af mindetavler over faldne, ligesom der i det offentlige rum er rigtig mange tavler med navne på faldne. Jeg mener på ingen måde, at en mindetavle i sig selv giver relevans, heller ikke, hvis der er to eller flere. Afgørende er, om personen på anden måde har gjort sig bemærket. At dø er ikke nok; selve dødsfaldet skal i sig selv være bemærkelsesværdigt eller have givet anledning til særskilt opmærksomhed (George Floyd, Atefeh Sahaaleh osv.). Konkret er der ingenting at skrive om biograferede andet end at han er død, og så er det rigeligt, at have ham i en samleartikel over alle de øvrige, der også døde under begivenhederne. Jeg er ikke enig i, at "man skylder brugerne den mulighed, at der kan være en artikel om en person [med en mindetavle]". Er der ingen anden relevant information end, at der er en mindetavle over personen, er den givne information rigeligt dækket med mindetavlen, og Wikipedia skylder ikke nogen at oprette en artikel om, at der er en mindetavle. Mindetavler er ikke et notabilitetskriterium. --Pugilist (diskussion) 24. jul 2020, 08:17 (CEST)
 Kommentar - Min pointe var netop ikke at der blot var én, men at der i dette tilfæælde er flere tavler - altså i mine øjne en form for notabilitetskriterium (og i det givne tilfælde om Lars Johannes Bødtcher Larsen vil jeg da ikke afvise, at der kunne stå yderligere relevante biografiske oplysninger om ham i avisartiklen fra 1945, men det er der vel ingen, der rigtigt har undersøgt?). Ole Ryhl Olsson (diskussion) 24. jul 2020, 08:37 (CEST)
At der er en mindeplade på kasernen, hvor han blev dræbt og en mindeplade i sognet, hvor han kom fra, gør ham ikke dobbelt så relevant, end havde der blot havde været en enkelt tavle. Havde hans skole opsat en mindeplade, ville han ikke blive tre gange så interessant. Det giver ikke notabilitet, at det ikke kan udelukkes, at der måske er noget interessant, hvis man leder efter det. Artiklen må redegøre for relevansen, og konkret er der intet i artiklen, der antyder at der kan findes noget interessant. --Pugilist (diskussion) 24. jul 2020, 08:55 (CEST)
Vi kan på dette punkt blot konstatere, at vi har forskellige vurderinger af, hvor niveauet for et relevant krav til notabilitet bør ligge. "Mindetavler er ikke et notabilitetskriterium" - hvorfor opsætter man dem så i det hele taget???? Ole Ryhl Olsson (diskussion) 24. jul 2020, 09:03 (CEST)
  •  Kommentar Efter igen at have kigget på de link der er i artiklen virker det usandsynligt at der skulle stå noget i den nævnte artikel fra 1945, som skulle gøre ham notabel. Mindepladerne er vel i store træk en konstatering af at han er død og det er trist. Disse "faldne i kamp"-mindeplader fungerer vel i højere grad som et symbol på hændelsen end det gør personen der er nævnt på pladen notabel. Der kan laves en rigtig fin listeartikel på Danskere som døde eller blev såret i kamp 29. august 1943 hvis lignende informationer indskrives om de andre døde og sårede. Det tænker jeg er rigeligt til at dække hvad brugerne efterspørger. --Santac (diskussion) 24. jul 2020, 09:10 (CEST)

[redigeringskonflikt] Til det retoriske spørgsmål, kan lige så retorisk svares, at man også opsætter gravsten til minde over døde mennesker. Det er ikke rigtig argumenter, der for alvor flytter noget. Vi har forskellige opfattelser af, om opsættelsen af en mindetavle over en falden i sig selv gør en person encyklopædisk relevant. Faktuelt vil du under de nedskrevne notabilitetskriterier se, at mindetavler ikke er nævnt. --Pugilist (diskussion) 24. jul 2020, 09:13 (CEST)

Gravsten forsvinder almindeligvis igen, når ingen betaler for dem længere - det forholder sig lidt anderledes med mindetavler. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 24. jul 2020, 09:30 (CEST)
Det fører nok for vidt med en diskussion om Gravsten ctr. Mindetavler; herunder hvorfor man betaler for gravstene og ikke for mindetavler. Som jeg skrev, så er det ikke rigtig argumenter, der flytter noget. --Pugilist (diskussion) 24. jul 2020, 09:57 (CEST)
Konklusion:
Der er størst opbakning til synspunktet om, at der ikke er tale om selvstændig notabilitet. Der er i samleartiklen ikke beskrevet nærmere om de enkelte personer. Jeg har derfor udeladt at videreføre oplysningerne fra den diskuterede artikel og blot omdannet den til en omdirigering. Andre kan vælge at uddybe oplysningerne om de faldne. --|EPO| COM: 5. aug 2020, 15:31 (CEST)