Wikipedia:Ugens artikel/Uge 43, 2019

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Wilma Mankiller

Wilma Mankiller (cherokee: A-ji-luhsgi Asgaya-dihi, 19452010) var en amerikansk cherokee-aktivist, socialarbejder, samfundsudvikler og den første kvinde, der blev valgt til overhøvding for Cherokee Nation.

Mankiller var født i Oklahoma, men måtte som tiårig på grund af tørke flytte med sin familie til Californien. Her følte hun sig ikke godt tilpas, men gennemførte high school. Som attenårig blev hun gift med en ecuadoriansk studerende, og hun var hjemmegående husmor med to små børn. Snart blev hun involveret i borgerretsaktiviteter med studenter og oprindelige folk fra flere stammer, og hun således besættelsen af Alcatraz 1969-1971. I forlængelse heraf arbejdede hun som socialarbejder, samtidig med at hun begyndte at studere.

Efter at være blevet skilt flyttede Mankiller i 1976 tilbage til Oklahoma, hvor hun blev ansat af Cherokee Nation og der med succes søgte om statsmidler til organisationen. Hun stod bag en række udviklingsprojekter for sin stamme, og hendes lederevner blev bemærket, og hun blev valgt som viceoverhøvding i 1983. Da overhøvding Ross Swimmer fratrådte sin position, overtog Mankiller den som første kvinde.

Som øverste leder fik hun endnu mere succes med udviklingsprojekter, og da hun trådte tilbage som overhøvding, genoptog hun sin aktivistiske indsats gennem blandt andet foredrag. Hun modtog en lang række priser, men helbredsmæssige problemer gennem store dele af hendes liv betød, at hun døde som 64-årig. (Læs mere..)