Wikipedia:Ugens artikel/Uge 8, 2017

Bugspytkirtelkræft opstår, når celler i bugspytkirtlen, en kirtel bag maven, begynder at mangedobles ude af kontrol og danne en masse. Disse kræftceller har evnen til at invadere andre dele af kroppen. Der findes flere former for bugspytkirtelkræft. Den mest almindelige, adenokarcinom i bugspytkirtlen, hvor et adenokarcinom vokser frem i den del af bugspytkirtlen, der producerer fordøjelsesenzymer, står for omkring 85 % af alle tilfælde. 1-2 % af alle tilfælde af bugspytkirtelkræft er neuroendoktrine tumorer, som opstår fra bugspytkirtlens hormonproducerende celler. Disse er generelt mindre aggressive end pankreatisk adenocarcinom.

Tegn og symptomer på bugspytkirtelkræft er blandt andet gullig hud, mave- eller rygsmerter, uforklarligt vægttab, lys afføring, mørk urin og mangel på appetit. Når diagnosen kan stilles, har bugspytkirtelkræften ofte spredt sig til andre dele af kroppen.

Mmere end halvdelen af alle tilfælde af pankreatisk adenokarcinom rammer mennesker ældre end 70 år. Blandt faktorer, der øger risikoen for at udvikle bugspytkirtelkræft, er tobaksrygning, fedme og diabetes. Bugspytkirtelkræft diagnosticeres normalt ved en kombination af billedteknikker, blodprøver og undersøgelse af vævsprøver.

Bugspytkirtelkræft kan behandles med kirurgi, radioterapi, kemoterapi, palliativ behandling eller en kombination af disse. Kirurgi er den eneste behandlingsform, der kan helbrede pankreatisk adenokarcinom, mens tidlig palliativ behandling anbefales til alle. Sommetider er det herudover nødvendigt at supplere med smertebehandling og medicin til at hjælpe med fordøjelsen.

I 2012 var bugspytkirtelkræft den syvendemest udbredte årsag til kræftrelaterede dødsfald med 330.000 dødsfald på verdensplan. Pankreatisk adenocarcinom har typisk en meget dårlig prognose: efter diagnose overlever 25 % et år og 5 % overlever i fem år.(Læs mere..)