Wilhelm Herrmann

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Wilhelm Herrmann (6. december 1846 i Melkow3. januar 1922 i Marburg) var en tysk teolog.

Efter Studier i Halle 1866—70 blev han 1874 Privatdocent dér; 1879 udnævntes han til ordinær Prof. i systematisk Teologi i Marburg, hvor han trods smigrende Tilbud fra andre Univ. forblev, til han 1916 trak sig tilbage fra sin Lærergerning. Han er en af de betydeligste Repræsentanter for den Ritschl'ske Skole, og hans selvstændige Udformning af Mesterens Tanker har i høj Grad1 bidraget til at skaffe disse Udbredelse baade inden- og udenfor Tysklands Grænser. Mest bekendt er hans smukke og varme Skr.: »Der Verkehr des Christen mit Gott« (5.-6. Opl. 1908) og hans »Ethik« (5. Opl. 1914); af hans talrige andre Værker kan nævnes: »Römische und evangelische Sittlichkeit« (3. Opl. 1903), »Die sittlichen Weisungen Jesu« (2. Opl. 1907), »Of-fenbarung und Wunder« (1908) samt hans Olaus-Petri-Forelæsninger: »Religion och histo-ria i den evangeliska Kristendomen« (1912); siden 1907 har han sammen med Martin Rade udg. Zeitschr. f. Theologie u. Kirche.


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.