Wimbledon Championships 1885

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Wimbledon-mesterskaberne 1885
William Renshaw (til venstre) vandt herresingletitlen, og sammen med sin bror Ernest Renshaw (til højre) vandt han også herredoubletitlen
William og Ernest Renshaw
Arrangement
Arrangør All England Lawn Tennis and Croquet Club
Turnering nr. 9
Dato(er) 4.17. juli 1885
Spillested All England Lawn Tennis and Croquet Club
Værtsby London, Storbritannien
Underlag Græs
Kategori Grand slam
Vindere
Herresingle Storbritannien William Renshaw  (5. titel)
Damesingle Storbritannien Maud Watson  (2. titel)
Herredouble Storbritannien William Renshaw
Storbritannien Ernest Renshaw  (2. titel)

Wimbledon Championships 1885 var den niende udgave af Wimbledon-mesterskaberne i tennis. Turneringen blev spillet i All England Lawn Tennis and Croquet Club i London, Storbritannien i perioden 4.17. juli 1885.

I herresingle sejrede William Renshaw for femte år i træk efter sejr over Herbert Lawford på 7-5, 6-2, 4-6, 7-5, og han vandt også herredoubletitlen sammen med sin tvillingebror Ernest Renshaw, idet de i finalen vandt over Claude Farrer og Arthur Stanley med 6-3, 6-3, 10-8. I damesinglefinalen vandt Maud Watson med 6-1, 7-5 over Blanche Bingley.

I forhold til tidligere var Bagnall Wild-systemet blevet indført i lodtrækningen, så der kun var byes i første runde. Tidligere var byes blevet fordelt i hele lodtrækningen.

Resultater[redigér | redigér wikikode]

Herresingle[redigér | redigér wikikode]

Turneringen var en herresingleturnering med deltagelse af 24 spillere. Mesterskabet blev afgjort i udfordringsrunden, hvor den forsvarende mester, William Renshaw, spillede mod vinderen af All Comers-turneringen, Herbert Lawford, hvori de resterende 23 spillere spillede om retten til at møde mesteren i udfordringsrunden. Resultatet af udfordringsrunden blev, at den forsvarende mester, William Renshaw, besejrede Herbert Lawford med 7-5, 6-2, 4-6, 7-5 og dermed sikrede sig sin femte af syv Wimbledon-titler i herresingle.

Alle kampe blev spillet bedst af fem sæt, der skulle vindes med mindst to overskydende partier.

Udfordringsrunden[redigér | redigér wikikode]

I "udfordringsrunden" spillede vinderen af All Comers-finalen, Herbert Lawford, mod den forsvarende mester, William Renshaw, om mesterskabet i herresingle.

Udfordringsrunde
 Storbritannien William Renshaw 7 6 4 7  
 Storbritannien Herbert Lawford 5 2 6 5  

All comers-turneringen[redigér | redigér wikikode]

1. runde   2. runde   Kvartfinaler   Semifinaler og finale
 Storbritannien Herbert Chipp            
 Bye                Storbritannien Herbert Chipp 6 6 6      
 Storbritannien Wilfred Milne 8 2 6 7      Storbritannien Wilfred Milne 3 1 4      
 Storbritannien Oswald Milne 6 6 3 5          Storbritannien Herbert Chipp 4 4 5      
 Storbritannien Ernest Renshaw 6 2 4 8 6        Storbritannien Ernest Renshaw 6 6 7      
 Storbritannien Donald Stewart 1 6 6 6 4      Storbritannien Ernest Renshaw 6 6 6    
 Bye              Storbritannien Charles Triscott 2 0 1      
 Storbritannien Charles Triscott                  Storbritannien Ernest Renshaw 6 8 2 5 6  
 Storbritannien Michael MacNamara 6 6 6            Storbritannien Ernest de Browne 4 6 6 7 4  
 Storbritannien J.C. Rogers 0 3 2          Storbritannien Michael MacNamara 6 6 6      
 Bye              Storbritannien Ernest Meers 3 1 4      
 Storbritannien Ernest Meers                  Storbritannien Michael MacNamara 1 5 2    
 Storbritannien Ernest de Browne 6 6 6            Storbritannien Ernest de Browne 6 7 6      
 Storbritannien George Kerr 1 1 3          Storbritannien Ernest de Browne 6 2 6 7  
 Bye              Storbritannien Ernest Lewis 1 6 4 5    
 Storbritannien Ernest Lewis              Storbritannien Ernest Renshaw 7 1 6 2 4
 USA James Dwight 6 6 6          Storbritannien Herbert Lawford 5 6 0 6 6  
 Storbritannien E. Cotton 4 2 3          USA James Dwight 6 6 6      
 Bye              Storbritannien Archibald Thomson 1 0 1      
 Storbritannien Archibald Thomson                  USA James Dwight 6 6 6      
 Storbritannien Arthur Stanley                  Storbritannien Arthur Stanley 3 3 4      
 Bye      Storbritannien Arthur Stanley 4 6 6 6 6
 Storbritannien George Montgomerie 7 6 2 2 6    Storbritannien George Montgomerie 6 3 8 0 0  
 Storbritannien William Taylor 5 4 6 6 4        USA James Dwight 2 2 3    
 Storbritannien Herbert Lawford                  Storbritannien Herbert Lawford 6 6 6      
 Bye                Storbritannien Herbert Lawford 6 6 6      
 Storbritannien Henry Grove 6 6 6        Storbritannien Henry Grove 3 2 1      
 Storbritannien George Stenhouse 4 0 0            Storbritannien Herbert Lawford 6 7 6    
 Storbritannien Patrick Bowes-Lyon                  Storbritannien Patrick Bowes-Lyon 2 5 3      
 Bye                Storbritannien Patrick Bowes-Lyon 6 6 3 8  
 Bye              Storbritannien Charles Ross 2 1 6 6    
 Storbritannien Charles Ross            

Damesingle[redigér | redigér wikikode]

Damesingleturneringen havde deltagelse af 10 spillere, og alle kampene blev spillet bedst af tre sæt, der skulle vindes med mindst to overskydende partier. Turneringen blev vundet af den forsvarende mester Maud Watson, der i finalen vandt 6-1, 7-5 over Blanche Bingley, og som dermed vandt den anden af sine to Wimbledon-titler.

1. runde   2. runde   Semifinaler   Finale
 Storbritannien Blanche Bingley 6 6    
 Storbritannien L.M. Nash 2 2        Storbritannien Blanche Bingley w o    
 Storbritannien Mrs. Dransfield    Storbritannien Mrs. Dransfield        
 Bye        Storbritannien Blanche Bingley 6 6    
 Storbritannien Jane Meikle 6 4 6        Storbritannien Edith Gurney 1 2    
 Storbritannien Lilian Watson 3 6 4      Storbritannien Jane Meikle 5 4  
 Storbritannien Edith Gurney          Storbritannien Edith Gurney 7 6    
 Bye              Storbritannien Blanche Bingley 1 5  
 Storbritannien E.F. Hudson              Storbritannien Maud Watson 6 7  
 Bye            Storbritannien E.F. Hudson 6 6    
 Storbritannien Ms. Bryan          Storbritannien Ms. Bryan 3 0    
 Bye              Storbritannien E.F. Hudson 0 1  
 Storbritannien May Langrishe              Storbritannien Maud Watson 6 6    
 Bye            Storbritannien May Langrishe 0 2  
 Storbritannien Maud Watson          Storbritannien Maud Watson 6 6    
 Bye        

Herredouble[redigér | redigér wikikode]

Den anden Wimbledon-turnering i herredouble havde deltagelse af 11 par, og titlen blev vundet af de forsvarende mestre, tvillingebrødrene William og Ernest Renshaw, som i finalen vandt over Claude Farrer og Arthur Stanley med 6-3, 6-3, 10-8.

Ottendedelsfinaler   Kvartfinaler   Semifinaler   Finale
Storbritannien Charles Ross
Storbritannien William Taylor
w o        
Storbritannien F.L. Rawson
Storbritannien Ottway Woodhouse
             
Storbritannien Charles Ross
Storbritannien William Taylor
6 6 6      
Bye
           
Storbritannien B.A. Cohen
Storbritannien W.H. Cohen
1 3 3      
Storbritannien B.A. Cohen
Storbritannien W.H. Cohen
               
Storbritannien Charles Ross
Storbritannien William Taylor
3 6 2      
Bye
               
Storbritannien Claude Farrer
Storbritannien Arthur Stanley
6 8 6      
Storbritannien M.G. MacNamara
Storbritannien R.M. Wile
             
Storbritannien M.G. MacNamara
Storbritannien R.M. Wile
2 6 3 6  
Storbritannien Claude Farrer
Storbritannien Arthur Stanley
6 6 6      
Storbritannien Claude Farrer
Storbritannien Arthur Stanley
6 4 6 8    
Storbritannien A. Dunn
Storbritannien C.Liddel
4 4 4          
Storbritannien Claude Farrer
Storbritannien Arthur Stanley
3 3 8    
Storbritannien Harry Grove
Storbritannien Donald Stewart
6 6 6          
Storbritannien Ernest Renshaw
Storbritannien William Renshaw
6 6 10    
Storbritannien Oswald Milne
Storbritannien E.G. Watson
0 4 4        
Storbritannien Harry Grove
Storbritannien Donald Stewart
2 8 2 6 1  
Storbritannien Ernest Renshaw
Storbritannien William Renshaw
           
Storbritannien Ernest Renshaw
Storbritannien William Renshaw
6 6 6 2 6  
Bye
               
Storbritannien Ernest Renshaw
Storbritannien William Renshaw
4 6 6 6  
Storbritannien E. Barratt-Smith
Storbritannien Herbert Chipp
               
USA James Dwight
Storbritannien Ernest Lewis
6 1 4 4    
Bye
             
Storbritannien E. Barratt-Smith
Storbritannien Herbert Chipp
3 0 9    
Bye
           
USA James Dwight
Storbritannien Ernest Lewis
6 6 11      
USA James Dwight
Storbritannien Ernest Lewis
           

Kilder / eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]