Zeloter
Zeloter var en politisk bevægelse i det 1. århundrede. (Perioden kaldes andet tempel i jødedommen). De forsøgte at ophidse folket i Iudaeaprovinsen til at gøre oprør mod det romerske imperium og kaste romerne ud af Det hellige land ved våbenmagt især under det store jødiske oprør (66-70 e.Kr.). Josefus skriver, at de er en af de "fire sekter".
Etymologi
Udtrykket ”Zelot”er på hebraisk kanai (קנאי, der ofte anvendes i flertalsform, קנאים (kana'im)), er dem, der er nidkære på vegne af Gud. Udtrykket stammer fra græsk ζηλωτής (Zelotes), "emulator, nidkær beundrer eller tilhænger".[1] [2][3]
Notes
Spire Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |