Acetyl

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 8. mar. 2013, 18:20 af Addbot (diskussion | bidrag) Addbot (diskussion | bidrag) (Bot: Migrerer 22 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q481808)

Acetyl er en funktionel gruppe med den kemiske formel -COCH3. Acetyl forkortes ofte som Ac (som ikke har nogen sammenhæng med grundstoffet Actinium). Acetyl gruppen består af en methylgruppe, som er enkelt bundet til en carbonylgruppe. Acetyl enheden er en komponent i mange organiske forbindelser, fx eddikesyre (AcOH), acetyl-CoA og acetylsalicylsyre (bedre kendt som aspirin).

Indføring af en acetylgruppe i et molekyle kaldes acetylering (eller ethanoylering), og fjernelse af en acetylgruppe kaldes deacetylering. Eddikesyreanhydrid og acetylchlorid benyttes ofte til indføring af acetylgruppen.