Wikipedia:Fremhævet indhold

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Symbolen för utmärkta artiklar.

Fremhævet indhold repræsenterer det bedste, som Wikipedia kan tilbyde. Det fremhævede indhold omfatter artikler, billeder og andre bidrag, der viser det finpudsede resultat af dét samarbejde som skaber Wikipedia.

Alt fremhævet indhold gennemgår en grundig evalueringsproces for at sikre, at det opfylder de højeste standarder og kan tjene som et eksempel der skiller sig ud og præsenterer et emne på bedste vis. En lille gylden stjerne Symbol for fremragende artikler. til højre for en artikels titel, indikerer at siden du besøger er fremragende. Et lille grønt plustegn Symbol for gode artikler. indikerer at den er god.
Der findes desuden et lille blåt rettegn Symbolen for lovende artikler. som indikerer at du besøger en Lovende artikel. Lovende artikler er en individuel brugers vurdering af at en artikel er værd at læse og har en god dækning af artiklens emne. De lovende artikler er således ikke revideret på samme måde som fremragende og gode artikler.

Arbejdet med evaluering koordineres via WikiProjekt Fremhævet indhold.


Fremragende artikler · Gode artikler · Lovende artikler · Anbefalede emner · Fremragende lister · Ugens artikel
Symbol star gold.svg Fremragende artikel
{{{2}}}

IC4, litreret MG-FH-FG-MG, er DSB's nyeste lyntogs- og intercity-togsæt, der er produceret af AnsaldoBreda i Italien, og som har lagt navn til IC4-sagen. Et IC4-togsæt består af fire vogne med i alt 204 siddepladser. Toget er bygget til en maksimalt tilladt hastighed på 200 km/t. I modsætning til IC3-toget er der adgang til elektricitet ved alle sæder og flexvogn med niveaufri indstigning. Togsættene skulle have været på skinner fra 2003-2006, men har været forfulgt af leveringsvanskeligheder, bremseproblemer og lav driftsstabilitet. Siden december 2012 har ca. 20-30 togsæt indgået i den daglige drift. Det 82. og sidste togsæt blev leveret til DSB i september 2013, og i oktober 2014 rundede IC4-togene 10 mio. km i drift. I december samme år konkluderede en uafhængig rapport, at IC4 er en dårlig investering, men at 77 af togsættene kan være i drift i 2019. I august 2015 fik DSB typegodkendelse til drift med to og tre sammenkoblede togsæt. (Læs mere..)

Symbol support vote.svg God artikel
Et diagram over en normal hjerne (venstre) og en Alzheimer-patients hjerne (højre)

Alzheimers sygdom (somme tider forkortet AD fra engelsk Alzheimer's disease), ofte blot kaldet Alzheimers, er en kronisk, neurodegenerativ sygdom, som er årsag til mellem 60% og 70% af alle tilfælde af demens. Sygdommen viser sig i sine tidlige stadier ofte ved milde symptomer såsom problemer med at huske nylige begivenheder (tab af korttidshukommelse), hvorefter den gradvist forværres til eksempelvis at omfatte primær progressiv afasi (tiltagende sproglige problemer), desorientering (inklusiv at man ofte farer vild), humørsvingninger, tab af motivation, problemer med at pleje sig selv og med opførsel. Efterhånden som en patients tilstand forværres, trækker denne sig ofte væk fra familie og lokalsamfund. Gradvist mister patienten kropslige funktioner, indtil døden indtræder. Selvom hastigheden, hvorved sygdommen forværres, kan variere, er den gennemsnitlige forventede levealder tre til ni år, efter diagnosen kan stilles.

Der findes ingen behandling, der kan stoppe eller kurere Alzheimers forløb, omend nogle dog midlertidigt kan forbedre symptomerne. (Læs mere..)


Artículo bueno-blue.svg Lovende artikel
NCI butter.jpg

Smør er et mælkeprodukt, som bliver fremstillet ved at kærne frisk eller fermenteret fløde eller mælk, så man kan separere mælkefedtet fra kærnemælken. Det bruges som smørepålægbrød, til at give grønsager smag og til madlavning såsom bagning, i sovs eller pandestegning.

Det er mest almindeligt at fremstille smør fra komælk, men mælk fra bøfler, får, geder og yakokser kan også anvendes. Der tilsættes ofte 2% salt, både af hensyn til smagen og for at øge holdbarheden, men aromastoffer og konserveringsmidler bliver i nogle tilfælde også tilføjet

Smør består hovedsageligt af mælkeproteiner og mindst 80% fedtstof; vand maks. 16 %. Smør har typisk en fast konsistens, men bliver meget blødt ved temperaturer over stuetemperatur (20 °C). Ved opvarmning af smør bliver det til en klar, flydende, gullig fedtmasse. Farven kan variere fra gul til næsten hvid.

Produktet har normal en leg gul farve, men den kan variere fra dyb gul til næsten hvid. Farven er blegere, når køerne spiser om vinteren i stedet for frisk græs. Hvis køerne får lov at græsse året rundt, ændrer smørrets farve sig ikke mærkbart. For at få en ensartet farve og konsistens hele året rundt, bliver der ofte tilføjet farvestoffer, typisk annatto eller karoten, i industrielle fremstillingsprocesser. (Læs mere..)


Yellow star, blue check, green plus.svg Anbefalet emne


6 artikler
FA Nordisk religion
Mjollnir.png
GA Nordisk mytologi
GA Nordisk kosmologi
GA Ritualer i nordisk religion
LA Germansk religion
GA Kristendommens indførelse i Norden
 
Emblem-star.svg Ugens artikel
Det Osmanniske Riges flag

Det Osmanniske Rige var et stort, tyrkisk rige grundlagt af Osman 1. i 1299 og bestod til 1922, hvor sultan-embedet blev afskaffet. Styreformen var monarkisk med en kejser som statsoverhoved, og der blev talt osmannisk-tyrkisk. Statsreligionen var sunni islam. Riget bredte sig over den vestlige del af Asien, den sydøstlige del af Europa samt Nordafrika. Efter belejringen og erobringen af Konstantinopel år 1453 erstattede det Osmanniske Rige det Byzantinske rige som hersker over Balkan og Anatolien.

I 1500-tallet nåede det Osmanniske Rige et højdepunkt under sultan Süleyman 1., men nåede ikke sin største udstrækning før 1683, hvor det strakte sig fra udkanten af Wien over Mellemøsten til Iran og den Arabiske halvø samt omfattede det meste af Nordafrika. Riget havde da omkring 40 millioner indbyggere.

Under 1. verdenskrig blev det Osmanniske Rige besejret, og sultanen underskrev freden i Sèvres i 1920. Freden betød en større redukton af rigets udstrækning. Dette nægtede nationalistiske kredse under ledelse af Mustafa Kemal at acceptere og oprettede en rivaliserende regering i Ankara fjernt fra sultanens hovedstad Istanbul. Tropper loyale over for Kemals oprørsregering angreb herefter nogle af de mistede områder. Efter sejr i krigen mod Grækenland indgik Kemal herefter Lausanne-freden, som gav Tyrkiet omtrent dets nuværende grænser. Kemal (nu Kemal Atatürk) oprettede den tyrkiske republik den 29. oktober 1923, hvilket endegyldigt markerede afslutningen på det Osmanniske Rige. (Læs mere..)

Norway-sweden2.svg Dagens Skandinaviske artikel (nynorsk)
Terra Nova-ekspedisjonen på Sørpolen, 18. januar 1912

Terra Nova-ekspedisjonen (1910–1913) var ein britisk polekspedisjon leia av Robert Falcon Scott. Ifølge han var hovudmålet å ta seg til Sørpolen for å sikre at det britiske imperiet fekk æra for prestasjonen. Scott og fire følgjesveinar nådde Sørpolen 17. januar 1912, men oppdaga at ein ekspedisjon leia av Roald Amundsen hadde vore der trettitre dagar tidlegare. På ferda tilbake til Cape Evans-basen omkom Scott og laget hans. Dagbøkene deira vart funne under eit søk etter sørpolgruppa åtte månader seinare, og dermed vart deltakarane si historie kjent.

På denne tida var Scott den mest erfarne leiaren av polarekspedisjonar i Storbritannia, og hadde leia Discovery-ekspedisjonen til Antarktis i 1901–04. Terra Nova-ekspedisjonen, oppkalla etter forsyningsskipet til ekspedisjonen, var eit privat initiativ finansiert med innsamla midlar og eit mindre statleg tilskot. Vidare hadde han støtte frå den britiske marinen som bidrog med erfarne sjøfolk, og frå Royal Geographical Society. I tillegg til målsetjinga om å nå Sørpolen, gjennomførte Scott òg eit omfattande vitskapeleg program, og utforska Victoria Land og Dei transantarktiske fjella. Eit forsøk på å ta seg i land for å utforske King Edward VII Land mislukkast derimot. Ei gruppe reiste òg til Cape Crozier i juni og juli 1911 midt under den strenge antarktiske vinteren. Les meir …

Image-x-generic.svg Dagens billede


RENFE Class 730 Viaducto Martin Gil.jpg To RENFE klasse 730-tog krydser Martin Gil-viadukten i nærheden af Zamora, Spanien.