Wikipedia:Fremhævet indhold

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Symbolen för utmärkta artiklar.

Fremhævet indhold repræsenterer det bedste, som Wikipedia kan tilbyde. Det fremhævede indhold omfatter artikler, billeder og andre bidrag, der viser det finpudsede resultat af dét samarbejde som skaber Wikipedia.

Alt fremhævet indhold gennemgår en grundig evalueringsproces for at sikre, at det opfylder de højeste standarder og kan tjene som et eksempel der skiller sig ud og præsenterer et emne på bedste vis. En lille gylden stjerne Symbol for fremragende artikler. til højre for en artikels titel, indikerer at siden du besøger er fremragende. Et lille grønt plustegn Symbol for gode artikler. indikerer at den er god.
Der findes desuden et lille blåt rettegn Symbolen for lovende artikler. som indikerer at du besøger en Lovende artikel. Lovende artikler er en individuel brugers vurdering af at en artikel er værd at læse og har en god dækning af artiklens emne. De lovende artikler er således ikke revideret på samme måde som fremragende og gode artikler.

Arbejdet med evaluering koordineres via WikiProjekt Fremhævet indhold.


Fremragende artikler · Gode artikler · Lovende artikler · Anbefalede emner · Fremragende lister · Ugens artikel
Symbol star gold.svg Fremragende artikel
{{{2}}}

IC4, litreret MG-FH-FG-MG, er DSB's nyeste lyntogs- og intercity-togsæt, der er produceret af AnsaldoBreda i Italien, og som har lagt navn til IC4-sagen. Et IC4-togsæt består af fire vogne med i alt 204 siddepladser. Toget er bygget til en maksimalt tilladt hastighed på 200 km/t. I modsætning til IC3-toget er der adgang til elektricitet ved alle sæder og flexvogn med niveaufri indstigning. Togsættene skulle have været på skinner fra 2003-2006, men har været forfulgt af leveringsvanskeligheder, bremseproblemer og lav driftsstabilitet. Siden december 2012 har ca. 20-30 togsæt indgået i den daglige drift. Det 82. og sidste togsæt blev leveret til DSB i september 2013, og i oktober 2014 rundede IC4-togene 10 mio. km i drift. I december samme år konkluderede en uafhængig rapport, at IC4 er en dårlig investering, men at 77 af togsættene kan være i drift i 2019. I august 2015 fik DSB typegodkendelse til drift med to og tre sammenkoblede togsæt. (Læs mere..)

Symbol support vote.svg God artikel
Hjernerystelse

Hjernerystelse eller Commotio cerebri er den mest almindelige form for traumatisk hjerneskade. Den er normalt defineret som en hovedskade med et midlertidigt tab af hjernens funktionsevne. Symptomerne, der måske ikke opdages, hvis de er svage, kan være af meget forskellig art, både fysiske, kognitive og emotionelle. De kan omfatte hovedpine, synsforstyrrelser, irritabilitet, bevidstløshed, hukommelsestab, personlighedsændringer, forsinket reaktionstid og søvnforstyrrelser. Almindelige årsager inkluderer sportsskader, trafikuheld og fald – med de to sidste som værende de hyppigste årsager blandt voksne. Udover slag til hovedet kan hjernerystelse forårsages af accelerationskræfter uden direkte kontakt. Det er ikke helt klarlagt, hvilken skade der præcis sker, og hvad der forårsager symptomerne.

(Læs mere..)


Artículo bueno-blue.svg Lovende artikel
Kort over cantrefi i middelalderens Wales.

Wales' historie begynder med ankomsten af mennesker til området for tusinder af år siden. Neandertalere levede i det som i dag er Wales, eller Cymruwalisisk, for mindst 230.000 år siden mens homo sapiens, som dagens moderne menneske nedstammer fra, kom for omkring 29.000 år siden. Imidlertid dateres fortsat beboelse af moderne mennesker fra perioden etter den sidste istiden for omkring 9000 år e.Kr., og Wales har mange levn fra meolitisk, neolitikum, og bronzealderens tid. I løbet af jernalderen var området, som hele øen Storbritannien syd for Firth of Forth, domineret af britonere og britanniske sprog, der i eftertiden har karakteriseret keltere. Romerne, som begyndte sin erobring af Britannien i år 43, drev krigsførsel i hvad det som i dag er det nordøstlige Wales i år 48 mod en folkestamme kaldet dekeanglere, og fik total kontrol over regionen kendt som den romerske provins Britannien med deres sejr over ordovikere i år 79. Romerne forlod øen i 400-tallet, noget som åbnede døren for angelsaksere til at invadere og bosætte sig. Derefter begyndte det britanniske sprog og kultur at gå i opløsning og flere særskilte grupper og folk blev dannet. Det walisiske folk var den største af disse grupper, og er generelt diskuteret uafhængig fra andre overlevende brittonisketalende folk efter 1000-tallet (Læs mere..)


Yellow star, blue check, green plus.svg Anbefalet emne


6 artikler
FA Nordisk religion
Mjollnir.png
GA Nordisk mytologi
GA Nordisk kosmologi
GA Ritualer i nordisk religion
LA Germansk religion
GA Kristendommens indførelse i Norden
 
Emblem-star.svg Ugens artikel
Barthélemy Lauvergnes litografi af Magnuskatedralen i Kirkjubøur fra 1839. Kirkjubøur var i århundreder Færøernes religiøse centrum, og var sæde for øernes katolske bispedømme fra 1138 til reformationen.

Færøernes kirkehistorie begynder omkring 625, da munke fra Irland flyttede til øerne, hvor de levede et eremitliv og brugte tid på fåreavl og plantedyrkning, blandt andet havre. Sandsynligvis flyttede munkene videre til Island omkring 800, omkring vikingernes ankomst.

Den norske konge Olav Tryggvason sendte 999 Sigmundur Brestisson til Færøerne for at missionere sammen med en gruppe præster. Øerne blev 1111 et selvstændigt katolsk bispedømme, Kirkjubøur bispedømme, som blev nedlagt efter reformationen omkring 1537. Da den sidste katolske biskop døde 1538, gik der flere hundrede år, før den katolske kirke 1931 blev genoplivet som del af Københavns katolske bispedømme.

Ved reformationen blev kirkesproget ændret fra latin til dansk og blev ikke ændret til færøsk før 1939. Kirken på Færøerne blev del af den lutherske dansk-norske statskirke; først som eget bispedømme og siden som provsti underlagt forskellige bispedømmer. I 1990 blev Færøerne selvstændigt bispedømme igen, og 2007 blev den lutherske stats- eller folkekirke en selvstændig kirke under navnet Fólkakirkjan. Den dag i dag spiller kristendommen en stor rolle i færøsk kultur og folkeliv, og øerne betragtes som et af de mest religiøse samfund i Europa.

Fólkakirkjan er det største trossamfund med omkring 83 procent af den færøske befolkning som medlemmer. Omtrent 10 procent tilhører Brøðrasamkoman (Plymouthbrødrene), og 5 procent tilhører andre kirkelige retninger som Pinsemenigheden og Syvende dags adventisterne. Den katolske kirke har omkring 130 medlemmer, hvoraf ca. 70 bor i Tórshavn. (Læs mere..)

Norway-sweden2.svg Dagens Skandinaviske artikel (nynorsk)
Område i havrett

Havrettstraktaten (engelsk United Nations Convention on Law of the Sea, UNCLOS) er ein internasjonal avtale som regulerer ferdsel og økonomisk aktivitet på opent hav, og rettane kyststatar har til nære havområde. Havrettstraktaten vart naudsynt fordi den gamle tesen om «Mare Liberum» ikkje fungerte i ei moderne verd. Ideen om Mare Liberum (altså eit fritt og ope hav) vart først formulert av den nederlandske tenkaren Hugo Grotius i ei bok med same namnet frå 1609. Før denne tid var det uklårt kva rettar som gjaldt på det opne havet.

Tre havrettskonferansar i regi av SN gav havrettstraktaten som resultat. Traktaten vart opna for signering i 1982 og var gyldig internasjonal rett i 1994 då 60 land hadde ratifisert avtalen. Havrettstraktaten har skapt universelle reglar for korleis konfliktar med omsyn til bruk av havet skal løysast, kven som har forvaltningsansvar for havområde og rettar til ressursar i internasjonalt farvatn. Les meir …

Image-x-generic.svg Dagens billede


Deutsches Historisches Museum, Berlin-Mitte, 170128, ako.jpg Udstillingshallen for det Tyske Historiske Museum ved skumringstide. Arkitekt er I.M. Pei, der denne dag bliver 100 år.