Wikipedia:Fremhævet indhold
Fremhævet indhold repræsenterer det bedste, som Wikipedia kan tilbyde. Det fremhævede indhold omfatter artikler, billeder og andre bidrag, der viser det finpudsede resultat af dét samarbejde som skaber Wikipedia.
Alt fremhævet indhold gennemgår en grundig evalueringsproces for at sikre, at det opfylder de højeste standarder og kan tjene som et eksempel der skiller sig ud og præsenterer et emne på bedste vis. En lille gylden stjerne til højre for en artikels titel, indikerer at siden du besøger er fremragende. Et lille grønt plustegn 
indikerer at den er god.
Der findes desuden et lille blåt rettegn 
som indikerer at du besøger en Lovende artikel. Lovende artikler er en individuel brugers vurdering af at en artikel er værd at læse og har en god dækning af artiklens emne. De lovende artikler er således ikke revideret på samme måde som fremragende og gode artikler.
Arbejdet med evaluering koordineres via WikiProjekt Fremhævet indhold.
Casper & Mandrilaftalen (også kaldet Mandrilaftalen eller Mandrillen) var et dadaistisk og satirisk tv-sketchprogram, der blev produceret af Metronome Productions og sendt i 67 afsnit på DR2 i 1999. Holdet bag programmet bestod af komikerne Casper Christensen, Lasse Rimmer, Lars Hjortshøj og Frank Hvam. Programmet er kendt for sine excentriske figurer og absurde indslag og er af flere tv-anmeldere blevet sammenlignet med Monty Pythons Flyvende Cirkus. Programmet var inspireret af britisk humor og er opbygget som et talkshow med værten Casper, der er en fiktionalisering af programmets skaber Casper Christensen og spilles af samme. Værtsfiguren Casper er programmets omdrejningspunkt og opholder sig overvejende ved studiets skrivebord, hvor han mestendels laver satire over den danske mediebranche og interviewer fiktive gæster. Surrealistisk nonsens er et gennemgående træk ved programmets mange indslag. Et eksempel på dette er figuren Broder Salsa, der første gang besøger studiet for at folde store statsledere i tæpper og ved en senere lejlighed sorterer hovedstæder i müsli. Rimmer, Hjortshøj og Hvam spiller en lang række forskellige roller, og programmet havde gæsteoptrædener af flere andre komikere fra det danske standup-miljø, den britiske komiker John Cleese, den danske skuespiller Susse Wold, rapperen Al Agami med flere. Udsendelserne blev produceret på et lille budget og optaget i primitive omgivelser i en garage på Amager. Hvert afsnit varer omtrent en halv time og blev skrevet, optaget, redigeret og udsendt på omkring 14 timer. Programmet havde få seere, blandt andet grundet dets sene sendetid kl. 23:30 og DR2s begrænsede dækning, men blev rost af tv-anmelderne og vandt førsteprisen samt prisen for Årets Underholdning ved TV Prisen-uddelingen i 2000. Programmet opnåede kultstatus, hvilket gav sig udtryk i en række fansider og fanklubber samt storsælgende DVD- og VHS-udgivelser mellem 2002 og 2004. (Læs mere..)
- Seneste fremragende:
Vilhelm 1. (født ca. 1028, død 9. september 1087), normalt omtalt som Vilhelm Erobreren og nogle gange Vilhelm Bastarden, var den første normanniske konge af England, der regerede fra 1066 og frem til sin død i 1087. Han var efterkommer af Rollo, og var dermed hertug af Normandiet (som hertug Vilhelm 2.) fra 1035 og frem. Efter en lang kamp med at få etableret sin magt var hans kontrol over Normandiet sikret i 1060, og han påbegyndte den normanniske erobring af England seks år senere. Resten af hans liv var præget af kampe om at få konsolideret sin magt over England og landområder på kontinentet, samt problemer med hans ældste søn.
Vilhelm var søn af den ugifte Robert 1. af Normandiet, og Roberts elskerinde Herleva. Hans uægte status og hans unge alder skabte problemer for ham, da han efterfulgte sin fader, og det samme gjorde anarkiet, som prægede de første år af hans styre. Siden hans barndom havde det normanniske aristokrati kæmpet med hinanden både for kontrol over barnehertugen og for deres egen magt. I 1047 formåede Vilhelm at knuse et oprør og begynde at etablere sin autoritet i hertugdømmet, som var en proces, der kom til at foregå helt frem til 1060. Hans ægteskab i 1050'erne med Matilda af Flandern gav ham en magtfuld allieret i hertugdømmet Flandern. Da han blev gift kunne han arrangere aftaler med sine støtter som biskopper og abbeder i den normanniske kirke. Konsolidering af hans magt gjorde det muligt for ham at udvide sin horisont, og i 1062 formåede Vilhelm at få kontrol over naboområdet Maine.
I 1050'erne og begyndelsen af 1060'erne blev Vilhelm en spiller i kampen om den engelske krone, der på dette tidspunkt sad på den barnløse Edvard Bekenderens hoved, som han var i familie med. Der var dog andre personer, som ønskede kronen inklusive den magtfulde engelske jarl Harold Godwinson, der blev udråbt som Englands næste konge, da Edvard lå på sit dødsleje i 1055. Vilhelm argumenterede med, at Edvard tidligere havde lovet ham tronen, og at Harold havde svoret at støtte Vilhelms krav. Han byggede herefter en stor flåde og invaderede England i september 1066, hvor han vandt en overbevisende sejr og dræbte Harold under slaget ved Hastings den 14. oktober 1066. Efter yderligere militære interventioner blev Vilhelm kronet som konge juledag år 1066 i London. Han fik arrangeret styret af England i begyndelsen af 1067, hvorefter han vendte tilbage til Normandiet. Flere mislykkede oprør fulgte, men i 1075 var Vilhelms greb om England stort set sikkert, hvilket gjorde det muligt for ham at bruge størstedelen af sin resterende tid som konge på at styre kontinentet.
Vilhelms sidste år blev præget af problemer i hans besiddelser på kontinentet, problemer med hans ældste søn, og truslen om invasioner fra danerne. I 1086 beordrede han fabrikationen af Domesday Book, der var en oversigt over alle jordejere i England og deres besiddelser. Vilhelm døde i september 1087, mens han ledte et felttog i Nordfrankrig, og han blev begravet i Caen. Hans styre i England var præget af opførslen af borge, en ny normannisk adelstand der bosatte sig og en ændring i den engelske gejstlighed. Han forsøgte ikke at integrere sine forskellige riger til ét imperium, men fortsatte med at administrere dem separat. Vilhelms landområder blev delt efter hans død: Normandiet gik til hans ældste søn, Robert Curthose, og hans anden overlevende søn, William Rufus, fik England. (Læs mere..)
- Seneste gode:
Senmiddelalderen var en periode i Europas historie under middelalderen, der går fra omkring år 1300 til år 1500. Senmiddelalderen efterfulgte højmiddelalderen og går forud for tidlig moderne tid (og i meget af Europa renæssancen).
Omkring år 1300 ophørte en lang periode med fremgang og vækst i Europa. Store dele af kontinentet oplevede hungersnød og pest, heriblandt den store hungersnød 1315–1317 og den sorte død, hvilket reducerede befolkningen i Europa til omkring halvdelen af, hvad den var inden disse katastrofer. Sammen med affolkningen skete en social urolighed og kontinuerlig krig. Frankrig og England oplevede begge store bondeoprør som Jacquerie og Peasants' Revolt, samt over et århundrede med militærkonflikt under hundredårskrigen. Derudover delte det store skisma den den katolske kirke op i to, hvilket yderligere skabte splid og utryghed. Samlet bliver disse begivenheder kaldt krisen i senmiddelalderen. (Læs mere..)
|
6 artikler Nordisk religion
| ||||
|---|---|---|---|---|
| ||||
Vilhelm Erobreren (ca. 1028-1087) var den første normanniske konge af England, der regerede fra 1066 til sin død i 1087. Han var hertug af Normandiet fra 1035 og frem. Han sikrede sig efter lang kamp kontrol over Normandiet i 1060 og påbegyndte den normanniske erobring af England seks år senere. Resten af hans liv var præget af kampe om at få konsolideret sin magt over England og landområder på kontinentet samt problemer med hans ældste søn.
Vilhelm var søn af Robert 1. af Normandiet og hans elskerinde Herleva. Vilhelms uægte status og hans unge alder skabte problemer for ham, da han efterfulgte sin fader. I 1047 formåede Vilhelm at knuse et oprør og begynde at etablere sin autoritet i hertugdømmet, som var en proces, der kom til at foregå helt frem til 1060. Hans ægteskab i 1050'erne med Matilda af Flandern gav ham en magtfuld allieret i hertugdømmet Flandern. Da han blev gift kunne han arrangere aftaler med sine støtter i den normanniske kirke. Vilhelm fortsatte ekspansionen og fik i 1062 kontrol over naboområdet Maine.
Vilhelm blev en spiller i kampen om den engelske krone efter den barnløse Edvard Bekenderen, som han var i familie med. Den magtfulde engelske jarl Harold Godwinson blev udråbt som Englands næste konge, da Edvard lå på sit dødsleje i 1065. Vilhelm byggede herefter en stor flåde og invaderede England i september 1066, hvor han vandt en overbevisende sejr og dræbte Harold under slaget ved Hastings. Vilhelm blev nu kronet som konge juledag år 1066 i London. Skønt han vendte tilbage til Normandiet, lykkedes det ham at bevare grebet om England, og størstedelen af sin tid brugte han derpå på at fastholde magten på kontinentet.
I 1086 beordrede han fremstillingen af Domesday Book, der var en oversigt over alle jordejere i England og deres besiddelser. Vilhelm døde i september 1087, mens han ledte et felttog i Nordfrankrig, og han blev begravet i Caen. Hans styre i England var præget af opførelsen af borge, en ny normannisk adelstand der bosatte sig og en ændring i den engelske gejstlighed. Landområderne blev delt efter hans død: Normandiet gik til hans ældste søn, Robert Curthose, mens hans anden søn, William Rufus, fik England. (Læs mere..)
.jpg)
Korpen (Corvus corax) är en stor, svart kråkfågel. Den finns över norra halvklotet och är därmed den mest spridda av alla kråkfåglar. Det finns åtta underarter med liten variation i utseende, men senare forskning har visat betydande genetiska skillnader mellan populationer från olika områden. Den är en av världens två största kråkfåglar tillsammans med den afrikanska tjocknäbbade korpen, och är troligen den tyngsta av alla tättingar. En vuxen fågel är mellan 80 och 102 centimeter lång och väger 0,69 till 1,63 kilo. Korpar blir i naturen omkring 10 till 15 år, men livslängder på upp till 40 år har noterats. Unga fåglar lever ofta i mindre flockar, men bildar livslånga par senare i livet. Varje par försvarar ett revir.
Korpen har samexisterat med människor i tusentals år. I vissa områden har den varit så framgångsrik att den där betraktas som ett skadedjur. En del av dess framgång beror på dess allsidiga kost. Korpar är extremt mångsidiga och opportunistiska när det gäller att hitta näringskällor. De livnär sig av as, insekter och matavfall, liksom spannmål, bär, frukt och små djur. Man har iakttagit några anmärkningsvärda bedrifter i problemlösning hos denna art, vilket har lett till uppfattningen att den är mycket intelligent. Under lång tid har den förekommit i mytologi, folklore, konst och litteratur. Läs mer
Frokostpause for samlebåndsarbejder på Douglas Aircraft Company-fabrikken i Long Beach, Californien, USA.
| ||||||||||||||||||||||
