Wikipedia:Fremhævet indhold

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Fremragende artikler · Gode artikler · Lovende artikler · Anbefalede emner · Fremragende lister · Ugens artikel
Symbolen för utmärkta artiklar.

Fremhævet indhold repræsenterer det bedste, som Wikipedia kan tilbyde. Det fremhævede indhold omfatter artikler, billeder og andre bidrag, der viser det finpudsede resultat af dét samarbejde som skaber Wikipedia.

Alt fremhævet indhold gennemgår en grundig evalueringsproces for at sikre, at det opfylder de højeste standarder og kan tjene som et eksempel der skiller sig ud og præsenterer et emne på bedste vis. En lille gylden stjerne Symbol for fremragende artikler. til højre for for en artikels titel, indikerer at siden du besøger er fremragende. Et lille grønt plustegn Symbol for gode artikler. indikerer at den er god.
Der findes desuden et lille blåt rettegn Symbolen for lovende artikler. som indikerer at du besøger en Lovende artikel. Lovende artikler er en individuel brugers vurdering af at en artikel er værd at læse og har en god dækning af artiklens emne. De lovende artikler er således ikke revideret på samme måde som fremragende og gode artikler.

Arbejdet med evaluering koordineres via WikiProjekt Fremhævet indhold.


Symbol star gold.svg Fremragende artikel
{{{2}}}

IC4, litreret MG-FH-FG-MG, er DSB's nyeste lyntogs- og intercity-togsæt, der er produceret af AnsaldoBreda i Italien, og som har lagt navn til IC4-sagen. Et IC4-togsæt består af fire vogne med i alt 204 siddepladser. Toget er bygget til en maksimalt tilladt hastighed på 200 km/t. I modsætning til IC3-toget er der adgang til elektricitet ved alle sæder og flexvogn med niveaufri indstigning. Togsættene skulle have været på skinner fra 2003-2006, men har været forfulgt af leveringsvanskeligheder, bremseproblemer og lav driftsstabilitet. Siden december 2012 har ca. 20-30 togsæt indgået i den daglige drift. Det 82. og sidste togsæt blev leveret til DSB i september 2013, og i oktober 2014 rundede IC4-togene 10 mio. km i drift. I december samme år konkluderede en uafhængig rapport, at IC4 er en dårlig investering, men at 77 af togsættene kan være i drift i 2019. I august 2015 fik DSB typegodkendelse til drift med to og tre sammenkoblede togsæt. (Læs mere..)

Symbol support vote.svg God artikel
ClintEastwoodSept10TIFF.jpg

Clinton "Clint" Eastwood jr. (født 31. maj 1930) er en amerikansk skuespiller og filminstruktør og musiker. Clint Eastwood er en af få instruktører og skuespillere, der har vundet fem Oscarpriser. Han har fra 1971 til 2016 instrueret 33 film.

Eastwood brød igennem som western-skuespiller i 1960'erne, først i tv-serien Rawhide, siden som Manden uden navn i Sergio Leones spaghettiwesterns. (Læs mere..)


Artículo bueno-blue.svg Lovende artikel
Greenland-geologymap-Henriksen-2002.png

Grønland er verdens største ø, og øen er for 80 procents vedkommende dækket af indlandsis. De ca. 410.000 km2 isfrit land, svarende til Sveriges landareal, ligger som en op til 250 km bred bræmme langs kysten, og det er altovervejende herfra man kender til Grønlands geologi.

Den isfrie bræmme udgøres for det meste af et skjold af prækambrisk grundfjeld bestående af krystalline bjergarter, som i Isua-området nær Nuuk i Vestgrønland hører blandt verdens ældste bjergarter. Der er tale om et komplekst sammensat grundfjeld med foldede gnejs-bergarter, der udgør rodzonerne af en række gamle sammensvejsede bjergkædedannelser. I den yngre, proterozoiske del af Prækambrium fungerede grundfjeldsskjoldet som en stabil blok, hvorpå sedimenter ad flere omgange blev aflejret, og visse steder deformeret og udsat for metamorfose.

I Nord- og Østgrønland fortsatte aflejringen af sedimenter ind i Palæozoikum, og nogle af sedimenterne blev, sammen med det underliggende grundfjeld, udsat for tektoniske bevægelser, bjergkædedannelse og metamorfose i den mellemste del af Palæozoikum. Herved dannedes det kaledoniske foldebælte i Østgrønland og det ellesmeriske foldebælte i Nordgrønland. I Nordgrønland er disse deformerede bjergarter dækket af sen-palæozoiske og yngre sedimenter, mens de i Østgrønland tillige er dækket af mesozoiske marine aflejringer. Langs den grønlandske vestkyst anlagdes i Mesozoikum et stort sedimentbassin, hvis aflejringer fra Kridt og Palæogen kan ses på land.

I forbindelse med den pladetektoniske opsprækning og åbningen af Nordatlanten i Palæogen blev både det sydvestlige og sydøstlige Grønland udsat for omfattende vulkansk aktivitet, som førte til dannelse af basalt-lavaer.

Kontinentalsoklen omkring Grønland er på sin vis en fortsættelse af landområderne. Her er et krystallinsk underlag af grundfjeld dækket af yngre sedimenter og basalter. På dybere vand afløses kontinentets aflejringer af oceanbundsbjergarter, der består af vulkansk materiale dannet i forbindelse med havbundsspredningen.

I Kvartærtiden blev Grønland dækket af sit enorme skjold af indlandsis, som har medført en isostatisk nedpresning af de centrale dele af landet, så disse i dag ligger under havniveau.

Den righoldige geologi i Grønlands enorme isfrie landområder har afdækket en række vigtige mineralforekomster, af bl.a. kul, bly, zink og kryolit, som tidligere er blevet udnyttet kommercielt. De fleste forekomster er dog svært tilgængelige, og minedrift dermed oftest urentabel, men de senere år har der gentagne gange været gjort forsøg på indvinding af bl.a. guld, platin, uran mm. For tiden er der ingen minedrift i Grønland, efter at guldminen i Nalunaq lukkede i 2013.

I havet ud for både Vest- og Østgrønland er der potentiale for indvinding af olie og gas, og flere selskaber arbejder aktivt med at undersøge mulighederne for en produktion. (Læs mere..)


Yellow star, blue check, green plus.svg Anbefalet emne


6 artikler
FA Nordisk religion
Mjollnir.png
GA Nordisk mytologi
GA Nordisk kosmologi
GA Ritualer i nordisk religion
LA Germansk religion
GA Kristendommens indførelse i Norden
 
Emblem-star.svg Ugens artikel
Et vandkraftværk ved Moss i Norge.

Et vandkraftværk er et kraftværk, som producerer elektrisk energi ved hjælp af rindende vand.

Et vandkraftværk henter den potentielle energi i vand, som er fordampet fra havet og faldet som nedbør i bjergene. Højdeforskellen mellem vandet før og efter turbinen giver et energipotentiale.

Energien bliver produceret, ved at vandet strømmer gennem en turbine. Til turbinen er der fæstnet en aksel, som går til en elektrisk generator. Det er generatoren, som producerer strømmen. Vandet løber gennem en afløbstunnel og ud i floden eller søen igen.

Der er to hovedtyper af vandkraftværker. Magasinkraftværker kan lagre vand i overskudsperioder for senere at bruge dette vand til kraftproduktion i tørre perioder. Elvkraftværker kendetegnes af store vandmængder med lille faldhøjde. Disse kraftværker er afhængige af vandføringen i elven, som vanskeligt kan reguleres, og vandet bruges derfor, når det kommer. Elvkraftværkerne ligger som regel i lavlandet, mens magasinkraftværkerne typisk ligger i bjergene, hvor man også kan producere strøm ved hjælp af små vandmængder med stor faldhøjde. (Læs mere..)

Norway-sweden2.svg Dagens Skandinaviske artikel (nynorsk)
I Jotunheimen ved Mjølkedøla, fjellet Storegut midt i biletet.

Nasjonalparkar i Noreg omfattar dei 44 nasjonalparkane i Noreg. Noregs fyrste nasjonalpark var Rondane nasjonalpark, som vart oppretta i 1962. Frå august 2013 har fastlands-Noreg 37 nasjonalparkar med eit samla areal på 25 000 km², medan Svalbard har 7 nasjonalparkar på til saman 14 500 km². Dimed er 7 % av det norske fastlandet og 24 % av Svalbard verna som nasjonalpark. Nasjonalparkane i Noreg består for det aller meste av høgfjellsområde, som har vore utsett for lite menneskeleg aktivitet og som utgjer viktige leveområde for artar som villrein og rovdyr. Fjellbjørk dominerer i skogområda som er verna som nasjonalpark i Noreg, men det er også etablert nasjonalparkar for å verne gamal urørt barskog. Kyst- og sjøområde har vore dårlegare representert, men har hatt ei positiv utvikling dei seinare åra med opprettinga av nasjonalparkar som Ytre Hvaler og Færder.

I Noreg blir nasjonalpark rekna som ei middels streng form for områdevern. Eit svakare vern er landskapsvernområde, medan det strengaste vernet er naturreservat. I motsetnad til landskapsvernområde og naturreservat, dekker nasjonalparkar som regel eit stort område. Ifølgje naturvernlova skal ein nasjonalpark hovudsakleg bestå av statsgrunn. Les meir …

Image-x-generic.svg Dagens billede


Biergarten at Night 2.JPG En traditionel München-Biergarten om natten.