Wikipedia:Fremhævet indhold

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Symbolen för utmärkta artiklar.

Fremhævet indhold repræsenterer det bedste, som Wikipedia kan tilbyde. Det fremhævede indhold omfatter artikler, billeder og andre bidrag, der viser det finpudsede resultat af dét samarbejde som skaber Wikipedia.

Alt fremhævet indhold gennemgår en grundig evalueringsproces for at sikre, at det opfylder de højeste standarder og kan tjene som et eksempel der skiller sig ud og præsenterer et emne på bedste vis. En lille gylden stjerne Symbol for fremragende artikler. til højre for en artikels titel, indikerer at siden du besøger er fremragende. Et lille grønt plustegn Symbol for gode artikler. indikerer at den er god.
Der findes desuden et lille blåt rettegn Symbolen for lovende artikler. som indikerer at du besøger en Lovende artikel. Lovende artikler er en individuel brugers vurdering af at en artikel er værd at læse og har en god dækning af artiklens emne. De lovende artikler er således ikke revideret på samme måde som fremragende og gode artikler.

Arbejdet med evaluering koordineres via WikiProjekt Fremhævet indhold.


Fremragende artikler · Gode artikler · Lovende artikler · Anbefalede emner · Fremragende lister · Ugens artikel
Symbol star gold.svg Fremragende artikel
Mandril

Casper & Mandrilaftalen (også kaldet Mandrilaftalen eller Mandrillen) var et dadaistisk og satirisk tv-sketchprogram, der blev produceret af Metronome Productions og sendt i 67 afsnitDR2 i 1999. Holdet bag programmet bestod af komikerne Casper Christensen, Lasse Rimmer, Lars Hjortshøj og Frank Hvam. Programmet er kendt for sine excentriske figurer og absurde indslag og er af flere tv-anmeldere blevet sammenlignet med Monty Pythons Flyvende Cirkus. Programmet var inspireret af britisk humor og er opbygget som et talkshow med værten Casper, der er en fiktionalisering af programmets skaber Casper Christensen og spilles af samme. Værtsfiguren Casper er programmets omdrejningspunkt og opholder sig overvejende ved studiets skrivebord, hvor han mestendels laver satire over den danske mediebranche og interviewer fiktive gæster. Surrealistisk nonsens er et gennemgående træk ved programmets mange indslag. Et eksempel på dette er figuren Broder Salsa, der første gang besøger studiet for at folde store statsledere i tæpper og ved en senere lejlighed sorterer hovedstæder i müsli. Rimmer, Hjortshøj og Hvam spiller en lang række forskellige roller, og programmet havde gæsteoptrædener af flere andre komikere fra det danske standup-miljø, den britiske komiker John Cleese, den danske skuespiller Susse Wold, rapperen Al Agami med flere. Udsendelserne blev produceret på et lille budget og optaget i primitive omgivelser i en garage på Amager. Hvert afsnit varer omtrent en halv time og blev skrevet, optaget, redigeret og udsendt på omkring 14 timer. Programmet havde få seere, blandt andet grundet dets sene sendetid kl. 23:30 og DR2s begrænsede dækning, men blev rost af tv-anmelderne og vandt førsteprisen samt prisen for Årets Underholdning ved TV Prisen-uddelingen i 2000. Programmet opnåede kultstatus, hvilket gav sig udtryk i en række fansider og fanklubber samt storsælgende DVD- og VHS-udgivelser mellem 2002 og 2004. (Læs mere..)

Symbol support vote.svg God artikel
Shubidua 1980.jpg

Shu-bi-dua, nogle gange skrevet Shu•bi•dua, var en dansk pop-rockgruppe, der eksisterede fra 1973 til 2011. Gennem tiden udgav de 18 studiealbummer og en række livealbummer og opsamlinger. Gruppen havde gennem sin historie en skiftende medlemsskare, hvor forsanger Michael Bundesen, på nær en kort periode i 1980'erne, var gennemgående figur.

Deres album Shu-bi-dua 4 fra 1977 gav dem deres folkelige gennembrud og igangsatte en storhedstid, som varede indtil Bundesen forlod gruppen i 1984. Efter forsangeren var tilbage i bandet udgav de Shu-bi-dua 13, og fra 1992 igangsattes en ny storhedstid, der varede i nogle år. Gruppen forblev dog populær ved koncerter, og de turnerede hvert år. Bandet stoppede sit virke i 2011, fordi Bundesen fik en blodprop. En del af gruppen er fortsat som Hardinger Band, som spiller gruppens numre. Den 25. september 2015 havde musicalen Shu-bi-dua - The Musical urpremiere på Fredericia Teater.

Blandt deres mest populære sange er "Hvalborg", "Sexchikane", der også modtog en Grammy, "Vuffeli-vov", "Danmark", "Den røde tråd", "Fed rock", "Stærk tobak" og deres udgave af Holger Drachmanns "Midsommervisen", kaldet "Midsommersangen", som mange steder synges sammen med eller sågar i stedet for den oprindelige version. De har optrådt utallige gange, men blev i de senere år især forbundet med Fredagsrock på Plænen i Tivoli. Under deres koncerter havde publikum for vane at smide kiks efter bandet under sangen "Hvalborg".

Shu-bi-dua solgte sammenlagt over seks millioner albummer, hvilket gør dem til det bedst sælgende navn i Danmark nogensinde. Shu-bi-dua 4 fra 1977 er med over 500.000 solgte eksemplarer blandt de bedst sælgende danske albummer nogensinde. Tre af bandets albummer har været det bedst sælgende i det respektive udgivelsesår. I 2013 modtog gruppen Danish Music Awards Ærespris, og de er blevet kaldt en "institution i dansk rock- og pophistorie". (Læs mere..)


Artículo bueno-blue.svg Lovende artikel
Mozart ved klaveret som barn

Klassicismen er en epoke indenfor europæisk musik, som strækker sig omtrent fra 1750 til 1830. Klassicismens begyndelse går nogenlunde parallelt med slutningen på den galante stil, og den sidste del af klassicismen er en glidende overgang til romantikken. Epoken inddeles i tre perioder: Overgangen fra den galante stil (1750–1770), den dominerende klassicistiske periode (1770–1810) og overgangen til romantikken (1810–1830).

Perioden 1770–1810 var domineret af musikken i Wien, hvor komponister som Joseph Haydn (1732–1809), Wolfgang Amadeus Mozart (1756–1791) og Ludwig van Beethoven (1770–1827) var de vigtigste. Denne periode har givet ophav til navnet wienerklassicismen, som ofte anvendes som betegnelse for hele klassicismen, og den første wienerskole. Wien som kulturcentrum spillede en vigtig rolle også før mellemperioden med komponister som Christoph Willibald Gluck) og efter (Johann Nepomuk Hummel, og Franz Schubert). Der var dog fra begyndelsen af en række komponister, som ikke hørte hjemme i Wien, som Carl Philipp Emanuel Bach (Potsdam, Hamburg), Johann Christian Bach, Muzio Clementi (begge London) og Luigi Boccherini (Madrid). Områder som Mannheim og Paris var vigtige i begyndelsen av perioden. Gioacchino Rossini (Paris) og virtuoser som Louis Spohr (Kassel), John Field (St. Petersburg, Moskva), Fernando Sor (Paris, London) og Niccolo Paganini (omreisende) var med til at afslutte perioden.

Som periode var klassicismen formgivende indenfor opera, symfonier, sonater og strygekvartetter. Klassicismen handlede i stor grad om at udskifte barokkens polyfoni (flere melodier i samspil) med homofoni (en dominerende melodi med støtte fra andre instrumenter) og enklere musikretninger. Barokkens greb blev ikke helt glemt, og flere komponister benyttede sig af både kontrapunkt og fugaer i sine kompositioner. Alligevel var klassicismen en bevægelse væk fra teknikker som generalbas og terrassedynamik, og hovedmelodien blev langt mere markant i denne periode. Hvor kontrapunkt i barokken havde flere ligeværdige stemmer, havde det klassicistiske kontrapunkt fortsat en dominerende hovedstemme, mens understemmerne havde som funktion at støtte melodien.

Klassicismen var også påvirket af nyvindinger i instrumenter og orkestre. Nye eller stærkt forbedrede instrumenter som piano, waldhorn, fagot, tværfløjte og klarinet gav nye muligheder for at skrive musik, og det blev også enklere at benytte sig af gradering af dynamikken. Orkestrene blev større, specielt under Mannheimerskolen, og der blev stadig flere solostykker for enkeltinstrumenter. Endvidere skabte fremvæksten af et stærkt borgerskab et større fokus på verdslig musik, hvilket gjorde, at orgelet fik mindre betydning. Musik blev oftere fremført offentlig i store haller sponsoreret af privatpersoner for et betalende publikum. Mod slutningen af perioden blev musikken i klassicismen markant mere dramatisk, og overgangen til romantikken er glidende. (Læs mere..)


Yellow star, blue check, green plus.svg Anbefalet emne


6 artikler
FA Nordisk religion
Mjollnir.png
GA Nordisk mytologi
GA Nordisk kosmologi
GA Ritualer i nordisk religion
LA Germansk religion
GA Kristendommens indførelse i Norden
 
Emblem-star.svg Ugens artikel
Shu-bi-dua ved receptionen for udgivelsen af albummet Shu-bi-dua 7 i 1980.

Shu-bi-dua var en dansk pop-rockgruppe, der eksisterede fra 1973 til 2011. Gennem tiden udgav de 18 studiealbum og en række livealbum og opsamlinger. Gruppen havde gennem tiden en skiftende medlemsskare, hvor forsanger Michael Bundesen, på nær en kort periode i 1980'erne, var gennemgående figur.

I mange år blev der udgivet et album om året, og gruppen fik en række store hit. Blandt deres mest populære sange er "Hvalborg", "Sexchikane", der også modtog en Grammy, "Vuffeli-Vov", "Danmark", "Den røde tråd", "Fed rock", "Stærk tobak" og deres udgave af Holger Drachmanns "Midsommervisen", kaldet "Midsommersangen". De har optrådt utallige gange, men blev i de senere år især forbundet med Fredagsrock på Plænen i Tivoli.

Bandet stoppede sit virke i 2011, da Bundesen fik en blodprop. En del af gruppen er fortsat som Hardinger Band, som spiller gruppens numre. I 2015 havde musicalen Shu-bi-dua - The Musical urpremiere på Fredericia Teater.

Shu-bi-dua solgte sammenlagt over seks millioner album, hvilket gør dem til det bedst sælgende navn i Danmark nogensinde. Shu-bi-dua 4 fra 1977 er med over 500.000 solgte eksemplarer blandt de bedst sælgende danske album nogensinde. Tre af bandets album har været det bedst sælgende i det respektive udgivelsesår. I 2013 modtog gruppen Danish Music Awards Ærespris, og de er blevet kaldt "institution i dansk rock- og pophistorie". (Læs mere..)

Norway-sweden2.svg Dagens Skandinaviske artikel (svensk)
Ett timglas som mäter hur mycket tid som förflutit. Timglaset var en av de tidigaste tidmätarna.

Tidmätningens historia är lika lång som den mänskliga civilisationens. I tusentals år har olika ur, kalendrar och andra tekniska hjälpmedel använts för att utföra tideräkning, det vill säga mäta tidsintervall eller bestämma aktuell astronomisk period. Tidiga exempel på tillämpningar var att förutsäga mörkrets inbrott, att planera sådd och skörd, att komma ihåg högtider och att navigera. Det nuvarande sexagesimala talsystemet, som delar upp tidintervall i 60 lika stora delar, uppfanns av sumererna och har använts för mätning av tid i cirka 4 000 år. Det forntida Egypten delade upp dagen i två 12-timmars perioder och använde stora obelisker för att följa solens position. De utvecklade också vattenuret, som troligen först användes i Amun-Res tempelkomplex i Karnak i Egypten och senare även i det antika Grekland. Grekerna använde ofta egypternas vattenur, som de kallade klepsydra. Den kinesiska Shangdynastin tros ha använt vattenuren vid ungefär samma tid, efter att tekniken hade kommit in via Mesopotamien så tidigt som 2000 före vår tideräkning. Kineserna blev också de första att dela dygnet i 100 lika långa intervall, ke, som under 2 000 år motsvarade en kort kvart (=14,4 minuter). Andra antika tidmätare var ljusklockan som användes i Kina, Japan, England och Irak; tidstickan, ett slags portabelt solur som ofta användes i Indien, Tibet och i vissa delar av Europa samt olika typer av timglas som principiellt är lika vattenur. Läs mer

Image-x-generic.svg Dagens billede


2018 - Замок в Чорнокозинцях.jpg Borgruin i Khmelnyskyj oblast, Ukraine.