Forside

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Der findes nu over 40 millioner artikler i Wikipedia, hvoraf 226.131 er på dansk.
Emblem-star.svg
Ugens artikel
Lillebæltsbroen set under gennemsejling.

Lillebæltsbroen, nu ofte omtalt som Den gamle Lillebæltsbro, er en kombineret jernbane- og vejbro, der blev den første faste forbindelse mellem Jylland og Fyn. Konstruktionen påbegyndtes i 1925, og broen blev indviet 14. maj 1935.

Med indførelsen af jernbane over Fyn blev der i 1872 etableret en jernbanefærge over Lillebælt mellem Middelfart og Snoghøj. Snart begyndte undersøgelserne af muligheden for at etablere en fast forbindelse, Det var dog først i 1924, at anlæggelsen af broen blev vedtaget, i første omgang bare som jernbanebro, men i løbet af anlægsperioden indså man, at biltrafikken var ved at blive så vigtig, at man valgte at udvide forbindelsen med to spor til biler.

Lillebæltsbroen er en cantileverbro på strækningen over vand, mens tilslutningsfagene på land er to buebroer. Den samlede længde er 1.178 m, bredden er 16,5 m, højden er 15-24 m, og der er en gennemsejlingshøjde på 33 m.

Broen blev straks en succes, der fx skar 40 % af rejsetiden med tog mellem København og Esbjerg. Også for bilerne var forbindelsen populær, og med den stærkt stigende biltrafik i 1950'erne stod det snart klart, at den tosporede bro var en flaskehals. Derfor blev det vedtaget at bygge en ny bro udelukkende til biltrafik, og denne bro, der var en del af det store motorvejs-H, stod klar til at aflaste den gamle bro i 1970. Nu er den vigtigste funktion af den at være jernbanebro, men bilvejen er bibeholdt og bruges fortsat, mest til lokal trafik. (Læs mere..)
Seneste tre uger: HejmdalCaernarfon CastleLoch Ness-uhyret
Norway-sweden2.svg
Dagens skandinaviske artikel
Bilde av Ganymedes anti-jovianske halvkule.:no:Ganymedes (måne)

Ganymedes eller Jupiter III er en av Jupiters måner. Den er den syvende månen og den tredje galileiske månen utover fra Jupiter. Månen fullfører et omløp på 7,15 jorddager og har 1:2:4–baneresonans med månene Europa og Io. Diameteren på 5 268 km gjør Ganymedes til den største månen i solsystemet – 2 % større enn Saturns største måne Titan.

Ganymedes er sammensatt av omtrentlig like mengder av silikatstein og vann i en fase av is. Månen er fullt differensiert med en jernrik flytende kjerne. Et saltvannshav antas å eksistere nær 200 km under overflaten, klemt mellom lag av is. Overflaten er sammensatt av to hovedtyper av terreng. Mørke regioner mettet med nedslagskratre er datert til fire milliarder år siden og dekker ca. en tredjedel av overflaten. Litt yngre, lysere regioner med avskjærende fordypninger og åsrygger, dekker den resterende overflaten. Det lyse terrengets geologi skyldes trolig tektonisk aktivitet forårsaket av tidevannsoppvarming. Ganymedes er den eneste kjente satellitten i solsystemet med en magnetosfære, sannsynligvis dannet gjennom konveksjon i den flytende jernkjernen.

Ganymedes kan ha blitt observert av den kinesiske astronomen Gān Dé 365 f.Kr. Den første sikre observasjonen ble gjort av Galilei 7. januar 1610. Les mer …
Dagens skandinaviske artikel er fra norsk (bokmål) Wikipedia
Internet-web-browser.svg
Aktuelle begivenheder
Giro d'Italia • Borgerkrigen i Syrien • Irakiske borgerkrig
Jean-Michel Basquiat.jpg
Office-calendar.svg
I dag

Den 25. maj: Kristi Himmelfartsdag (2017), Nationaldag i Argentina og Jordan

Skylab Station Viewed by Skylab 2 Command Module - GPN-2000-001709.jpg
Help-browser.svg
Vidste du at...

Fra Wikipedias nyeste artikler…

Gemma Frisius

Gravestone icon2.svg
Nyligt afdøde
Roger Moore
Image-x-generic.svg
Dagens billede

Cloudscape Over the Philippine Sea.jpg Mens den flyver hen over det Filippinske Hav kunne astronauten på den Internationale Rumstation frem over horisonten tage et billede af disse tredimensionelle skyer, det tynde blå lag med atmosfæren og det sorte himmelrum. Den sene eftermiddagssol oplyser en bred stribe af havets overflade til højre i billedet. I det fjerne mod horisonten slører et bredt lag skyer næsten de nordlige øer i Filippinerne (øverst til højre). At se lige frem mod solen for at tage et billede som dette er en speciel teknik, som astronauter benytter for at tydeliggøre landskabers og skyers dimensioner som følge af de skygger, de giver.

Wikipedia-logo-v2.svg
Søsterprojekter

Wikipedia ejes af paraplyorganisationen Wikimedia Foundation, som driver andre flersproglige og frie projekter, hvor alle kan bidrage.

Meta-Wiki
Wiktionary
Wikibooks
Wikiquote
Wikisource
Commons
Wikidata
Wikinews
Wikiversity
Wikispecies
Wikivoyage
Meta-Wiki Wiktionary Wikibooks Wikiquote Wikisource Commons Wikidata Wikinews Wikiversity Wikispecies Wikivoyage
Om Wikiprojekterne Flersproget ordbog Gratis bøger og manualer Citatsamling Kildemateriale Fildeling af billeder og lyd Vidensdatabase Nyhedstjeneste Fri læring Videnskabelig artsoversigt Rejseguide
Preferences-desktop-locale.svg
Wikipedia på andre sprog
English | Føroyskt | Íslenska | Kalaallisut | Norsk (bokmål) | Nynorsk | Suomi | Davvisámegiella | Svenska
Wikimedia-logo.svg
Donationer

Moderselskabet Wikimedia Foundation er uafhængigt af alle interesser og behøver derfor økonomisk støtte fra læsere og brugere for at holde driften i gang. Giv et bidrag til Wikimedia og vær med til at sikre udbygningen af de servere, som Wikipedia og søsterprojekterne afvikles på.