Forside
|
|
 Ugens artikel  England i middelalderen omfatter den del af Englands historie, der henregnes til middelalderen, hvilket vil sige fra slutningen af 400-tallet til 1485. Efter Romerrigets fald hang økonomien i England i laser, og mange byer var forladt. I løbet af århundreder udviklede der sig mange små kongeriger og kulturen blomstrede under angelsakserne, der blandt andet producerede episke digte som Beowulf. Angelsakserne konverterede til kristendommen i 600-tallet, og klostre blev opført over hele England. I 700- og 800-tallet blev landet hærget af vikinger, og kampene varede i flere årtier. Wessex blev det mægtigste kongerige og medvirkede til en engelsk identitet til at vokse. England var i 1060'erne en magtfuld centraliseret stat med et stærkt militær og en succesfuld økonomi. Den normanniske invasion af England i 1066 bragte normanner og franskmænd til magten. Vilhelm Erobreren og hans efterfølgere overtog det eksisterende statssystem, undertrykte lokale oprør og beherskede befolkningen fra en række borge. Feudalismen blev indført og slaveriet afskaffet, men det blev erstattet af livegenskabet. I 1100- og 1200-tallet voksede byerne, og handlen blomstrede, hjulpet af den middelalderlige varmeperiode. I 1300-tallet kom en stor hungersnød og den sorte død, der tilsammen udryddede omkring halvdelen af landets befolkning. Dårlig økonomi underminerede den gamle politiske orden, og social uro fulgte. Det førte til, at en ny landadel opstod, der behandlede folkene dårligt, så mange søgte nye muligheder i byerne. Samtidig frembragte England store middelalderlige filosoffer og videnskabsmænd. I hundredårskrigen i 1300- og 1400-tallet havde England havde stor militær succes, og økonomien blomstrede som følge af international handel. Men i 1450 kom England i krise i Frankrig, og en nedgang fulgte med social uro efterfulgt af rosekrigene. Henrik 7.s sejr i denne konflikt i 1485 markerer normalt afslutningen på middelalderen i England. (Læs mere..) Dagens skandinaviske artikel  Ärlesolfjäderstjärt (Rhipidura leucophrys) är en tätting som förekommer i Australien, Nya Guinea, Salomonöarna, Bismarckarkipelagen och i östra Indonesien. Den är en vanlig och välkänd fågel över stora delar av sitt utbredningsområde där den lever i de flesta typer av biotoper förutom tät skog. Den är 19–21,5 cm lång och har en kontrasterande fjäderdräkt med nästan helt svart ovansida och vit undersida. Könen är lika. Arten är inte nära besläktad med ärlorna utan är den största arten inom familjen solfjäderstjärtar. Ärlesolfjäderstjärten är en insektsätare som födosöker i öppna habitat, likt flugsnapparna. Den är aggressiv och revirhävdande och mobbar mycket större fåglar som kookaburra och kilstjärtörn. Arten har anpassat sig väl till människans landskap och den är en vanlig fågel på stadens gräsmattor, i parker och i trädgårdar. Ärlesolfjäderstjärten är vanligt förekommande inom aboriginernas folklore över hela Australien, bland annat som fågeln som bringade dåliga nyheter eller som stal hemligheter. Läs merDagens skandinaviske artikel er fra svensk Wikipedia
 Fremhævede artikler
 Kategorier
|
 Aktuelle begivenheder
Tour of Guangxi • Tyfonen Mangkhut • Borgerkrigen i Syrien
  I dag Den 16. oktober:   Vidste du at... Fra Wikipedias nyeste artikler… 
 Nyligt afdøde 
 Dagens billede
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||
 Søsterprojekter Wikipedia ejes af paraplyorganisationen Wikimedia Foundation, som driver andre flersproglige og frie projekter, hvor alle kan bidrage.
 Wikipedia på andre sprog
 Donationer Moderselskabet Wikimedia Foundation er uafhængigt af alle interesser og behøver derfor økonomisk støtte fra læsere og brugere for at holde driften i gang. Giv et bidrag til Wikimedia og vær med til at sikre udbygningen af de servere, som Wikipedia og søsterprojekterne afvikles på. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||
