Forside
|
 Ugens artikel  Tulipanboblen var en episode under den hollandske guldalder, hvor kontraktpriser for visse blomsterløg fra de nyligt introducerede og populære tulipaner nåede ekstraordinære højder. Den helt store stigning begyndte i 1634 og endte i et dramatisk kollaps i februar 1637. Tulipanboblen betragtes generelt som den første økonomiske boble, som er beskrevet. På mange måder var tulipanmanien mere et socioøkonomisk fænomen end en økonomisk krise. Den havde ingen kritisk indflydelse på den hollandske republik, der var en af verdens største økonomiske magter i 1600-tallet. Begrebet "tulipanmani" eller "tulipanboble" bruges nu ofte som en metafor for en stor økonomisk boble, hvor prisen på en vare afviger voldsomt fra dens indre værdi. Formelle future-markeder opstod i Holland i 1600-tallet, og de mest notable var tulipanmarkedet på toppen af tulipanboblen. I februar 1637, hvor tulipanmanien toppede, blev enkelte tulipanløg solgt for mere end 10 gange en udlært håndværkers årsindkomst. Nogle moderne økonomer har foreslået en rationel forklaring frem for en spekulativ mani som årsag til stigning og fald i priserne. Eksempelvis havde andre varer som hyacinter også en høj pris, da de blev introduceret, og prisen faldt også, da de blev mere udbredt. Høje priser kan også være drevet op af forventning om et dekret fra parlamentet om, at kontrakter kunne annulleres mod et mindre beløb. Det betød lavere risiko for køberne. Begivenheden i 1637 blev bredere kendt i 1841 med udgivelsen en bog af skotske Charles Mackay, der skrev, at der på et tidspunkt var tilbudt 5 hektar jord for et enkelt løg fra tulipanen Semper augustus. Mackay påstod, at mange investorer blev ruineret, da priserne faldt, og at den hollandske handel led et stort tab. Mange moderne forskere mener, at tulipanboblen ikke var så destruktiv, som han har beskrevet, men var begrænset til en gruppe borgere i visse byer. (Læs mere..) Dagens skandinaviske artikel  Diplomatstaden är ett område inom stadsdelen Östermalm i Stockholms innerstad, som utmärks av tolv palatsliknande villor eller townhouses från 1910- och 1920-talen, Engelska kyrkan samt ett antal mer sentida beskickningsbyggnader. Söder om Dag Hammarskjölds väg ligger tolv så kallade högreståndsvillor samlade i en halvcirkel runt Engelska kyrkan, de flesta med utsikt över Djurgårdsbrunnsvikens vatten. Områdets villakvarter beboddes i början huvudsakligen av förmögna privatpersoner, men kom efter hand att domineras av ambassader och residens för diplomater. Under 1950-talet påbörjades parallellt uppförandet av modernare ambassadbyggnader norr om Dag Hammarskjölds väg. Diplomatstaden är klassad som riksintresse för kulturmiljövården, och områdets villor betingar de högsta priserna i Sverige. Läs merDagens skandinaviske artikel er fra svensk Wikipedia
 Fremhævede artikler
 Kategorier
 Aktuelle begivenheder
Ruslands invasion af Ukraine • Gazakrigen • Den diplomatiske krise mellem Danmark og USA
 I dag 
 Vidste du at... Fra Wikipedias nyeste artikler…
 Nyligt afdøde 
| ||||||||||||||
 Søsterprojekter Wikipedia ejes af paraplyorganisationen Wikimedia Foundation, som driver flere flersproglige og frie projekter hvor alle kan bidrage.  Wikipedia på andre sprog English | Føroyskt | Íslenska | Kalaallisut | Norsk (bokmål) | Nynorsk | Suomi | Davvisámegiella | Svenska
 Donationer Moderselskabet Wikimedia Foundation er uafhængigt af alle interesser og behøver derfor økonomisk støtte fra læsere og brugere for at holde driften i gang. Giv et bidrag til Wikimedia og vær med til at sikre udbygningen af de servere, som Wikipedia og søsterprojekterne afvikles på. |
