Forside
|
|
 Ugens artikel  Vilhelm Erobreren (ca. 1028-1087) var den første normanniske konge af England, der regerede fra 1066 til sin død i 1087. Han var hertug af Normandiet fra 1035 og frem. Han sikrede sig efter lang kamp kontrol over Normandiet i 1060 og påbegyndte den normanniske erobring af England seks år senere. Resten af hans liv var præget af kampe om at få konsolideret sin magt over England og landområder på kontinentet samt problemer med hans ældste søn. Vilhelm var søn af Robert 1. af Normandiet og hans elskerinde Herleva. Vilhelms uægte status og hans unge alder skabte problemer for ham, da han efterfulgte sin fader. I 1047 formåede Vilhelm at knuse et oprør og begynde at etablere sin autoritet i hertugdømmet, som var en proces, der kom til at foregå helt frem til 1060. Hans ægteskab i 1050'erne med Matilda af Flandern gav ham en magtfuld allieret i hertugdømmet Flandern. Da han blev gift kunne han arrangere aftaler med sine støtter i den normanniske kirke. Vilhelm fortsatte ekspansionen og fik i 1062 kontrol over naboområdet Maine. Vilhelm blev en spiller i kampen om den engelske krone efter den barnløse Edvard Bekenderen, som han var i familie med. Den magtfulde engelske jarl Harold Godwinson blev udråbt som Englands næste konge, da Edvard lå på sit dødsleje i 1065. Vilhelm byggede herefter en stor flåde og invaderede England i september 1066, hvor han vandt en overbevisende sejr og dræbte Harold under slaget ved Hastings. Vilhelm blev nu kronet som konge juledag år 1066 i London. Skønt han vendte tilbage til Normandiet, lykkedes det ham at bevare grebet om England, og størstedelen af sin tid brugte han derpå på at fastholde magten på kontinentet. I 1086 beordrede han fremstillingen af Domesday Book, der var en oversigt over alle jordejere i England og deres besiddelser. Vilhelm døde i september 1087, mens han ledte et felttog i Nordfrankrig, og han blev begravet i Caen. Hans styre i England var præget af opførelsen af borge, en ny normannisk adelstand der bosatte sig og en ændring i den engelske gejstlighed. Landområderne blev delt efter hans død: Normandiet gik til hans ældste søn, Robert Curthose, mens hans anden søn, William Rufus, fik England. (Læs mere..) Dagens skandinaviske artikel  ( ) er det tredje studioalbumet åt det islandske post rock-bandet Sigur Rós. Albumet innheld åtte spor, alle utan namn. Ein kan dele albumet inn i to halvdelar med fire songar i kvar halvdel. Dei to halvdelane er skilde av 36 sekund stille. Alle tekstane er sungne på språket «vonlenska», der orda ikkje har noka tyding. Albumtittelen er samansett av to parentesar som anten representerer dei to halvdelane av albumet eller at albumet ikkje har nokon tittel slik at lyttaren sjølv kan finne seg ein. Den fyrste halvdelen av albumet er musikalsk lystig og optimistisk, med meir vekt på tangentar enn gitar og sampling av stemma åt vokalisten Jónsi. Den andre halvdelen er meir melankolisk og spelar i fylgje Jónsi med kjenslene åt lyttaren. Les meir …Dagens skandinaviske artikel er fra nynorsk Wikipedia
 Fremhævede artikler
 Kategorier
|
 Aktuelle begivenheder
Tour de France • Borgerkrigen i Syrien
  I dag Den 21. juli: Belgiens nationaldag. 
 Vidste du at... Fra Wikipedias nyeste artikler… 
 Nyligt afdøde 
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||
 Søsterprojekter Wikipedia ejes af paraplyorganisationen Wikimedia Foundation, som driver andre flersproglige og frie projekter, hvor alle kan bidrage.
 Wikipedia på andre sprog
 Donationer Moderselskabet Wikimedia Foundation er uafhængigt af alle interesser og behøver derfor økonomisk støtte fra læsere og brugere for at holde driften i gang. Giv et bidrag til Wikimedia og vær med til at sikre udbygningen af de servere, som Wikipedia og søsterprojekterne afvikles på. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||
