Forside

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search

Der findes nu over 40 millioner artikler i Wikipedia, hvoraf 238.905 er på dansk.
Emblem-star.svg
Ugens artikel
Vilhelm Erobreren på Bayeuxtapetet

Vilhelm Erobreren (ca. 1028-1087) var den første normanniske konge af England, der regerede fra 1066 til sin død i 1087. Han var hertug af Normandiet fra 1035 og frem. Han sikrede sig efter lang kamp kontrol over Normandiet i 1060 og påbegyndte den normanniske erobring af England seks år senere. Resten af hans liv var præget af kampe om at få konsolideret sin magt over England og landområder på kontinentet samt problemer med hans ældste søn.

Vilhelm var søn af Robert 1. af Normandiet og hans elskerinde Herleva. Vilhelms uægte status og hans unge alder skabte problemer for ham, da han efterfulgte sin fader. I 1047 formåede Vilhelm at knuse et oprør og begynde at etablere sin autoritet i hertugdømmet, som var en proces, der kom til at foregå helt frem til 1060. Hans ægteskab i 1050'erne med Matilda af Flandern gav ham en magtfuld allieret i hertugdømmet Flandern. Da han blev gift kunne han arrangere aftaler med sine støtter i den normanniske kirke. Vilhelm fortsatte ekspansionen og fik i 1062 kontrol over naboområdet Maine.

Vilhelm blev en spiller i kampen om den engelske krone efter den barnløse Edvard Bekenderen, som han var i familie med. Den magtfulde engelske jarl Harold Godwinson blev udråbt som Englands næste konge, da Edvard lå på sit dødsleje i 1065. Vilhelm byggede herefter en stor flåde og invaderede England i september 1066, hvor han vandt en overbevisende sejr og dræbte Harold under slaget ved Hastings. Vilhelm blev nu kronet som konge juledag år 1066 i London. Skønt han vendte tilbage til Normandiet, lykkedes det ham at bevare grebet om England, og størstedelen af sin tid brugte han derpå på at fastholde magten på kontinentet.

I 1086 beordrede han fremstillingen af Domesday Book, der var en oversigt over alle jordejere i England og deres besiddelser. Vilhelm døde i september 1087, mens han ledte et felttog i Nordfrankrig, og han blev begravet i Caen. Hans styre i England var præget af opførelsen af borge, en ny normannisk adelstand der bosatte sig og en ændring i den engelske gejstlighed. Landområderne blev delt efter hans død: Normandiet gik til hans ældste søn, Robert Curthose, mens hans anden søn, William Rufus, fik England. (Læs mere..)
Norway-sweden2.svg
Dagens skandinaviske artikel
Första Petrusbrevets inledning i The Malmesbury Bible från år 1407, med en närbild på den utsmyckade bokstaven P som första bokstaven i namnet Petrus och med en illustration av Petrus inuti.

Första Petrusbrevet är en skrift som ingår i Nya testamentets brevlitteratur. Brevet tillhör de sju så kallade katolska breven genom att ha en allmän (katolsk) adressat och alltså inte vara riktat till en bestämd person eller församling. Brevet är skrivet i Jesu lärjunge Petrus namn till ”de utvalda som lever skingrade, som främlingar, i” ett antal regioner i Mindre Asien (1 Pet 1:1), från ”Babylon” – ett troligt kodord för Rom.

Författaren av Första Petrusbrevet vittnar om den kristna identiteten och betydelsen, påtalar hur man som kristen bör uppträda såväl mot andra kristna som mot icke-kristna för att verka som ett föredömligt vittne och hur man i en värld bestående mestadels av icke-kristna bör bemöta omgivningens fientlighet. Det är ett brev som uppmanar kristna att hålla fast vid hoppet om pånyttfödelse. Det är ett brev som anses skänka tröst i en värld av lidande och förföljelser, men som även uppmanar till ståndaktighet. Det kom därför också att bli en text som kristna har tytt sig till i tider av förföljelser.

Forskarna är delade i frågan om huruvida brevet är skrivet av Petrus eller inte. De främsta anledningarna till att man anser att det inte har skrivits av Petrus är att det är besvärligt att få teologin, språket och det allmänna historiska sammanhanget att passa in i den tid när Petrus ska ha verkat (före cirka år 65), däremot förhållandevis enkelt att få dem att passa i den senare kristna historien. Läs mer
Dagens skandinaviske artikel er fra svensk Wikipedia
Internet-web-browser.svg
Aktuelle begivenheder
Tour de France • Borgerkrigen i Syrien
Novak Djokovic Hopman Cup 2011 (cropped).jpg
  • Novak Djokovic (billedet) vinder for fjerde gang Wimbledon-mesterskabet i herresingle.
  • Frankrig vinder VM i fodbold med finalesejr på 4-2 over Kroatien.
  • Efter grundig forberedelse bliver 12 fodbolddrenge og deres træner evakueret ud af Than Luang-grotten i Thailand.
  • Amalie Dideriksen og Michael Mørkøv bliver danmarksmestre i landevejscykling ved DM i Guldborgsund.
  • ATEA samt syv tiltalte personer bliver i den såkaldte ATEA-sag ved Retten i Glostrup dømt for bestikkelse og underslæb.
  • Office-calendar.svg
    I dag

    Den 17. juli:

    Nikolaj 2., malet af Earnest Lipgart
  • 1910 - Flypioneren Robert Svendsen krydser som den første Øresund med aeroplanet Dania på 31 minutter.
  • 1918 - Zar Nikolaj 2. (billedet) og hans familie henrettes af tjekaen efter ordre fra bolsjevikkerne.
  • 1945 - Potsdam-konferencen indledes med deltagelse af Harry S. Truman, Josef Stalin og Winston Churchill som afslutning på anden verdenskrig i Europa.

  • Help-browser.svg
    Vidste du at...

    Fra Wikipedias nyeste artikler…

    Sanahin kloster

    Gravestone icon2.svg
    Nyligt afdøde
    Thorvald Stoltenberg
    Image-x-generic.svg
    Dagens billede

    SBB RABDe 500 bei Twann.jpg To SBB-CFF-FFS RABDe 500 "ICN" hældende tog på Pied-du-Jura-togstrækningen i Twann, Schweiz, med Bielsøen i baggrunden.

    Wikipedia-logo-v2.svg
    Søsterprojekter

    Wikipedia ejes af paraplyorganisationen Wikimedia Foundation, som driver andre flersproglige og frie projekter, hvor alle kan bidrage.

    Meta-Wiki
    Wiktionary
    Wikibooks
    Wikiquote
    Wikisource
    Commons
    Wikidata
    Wikinews
    Wikiversity
    Wikispecies
    Wikivoyage
    Meta-Wiki Wiktionary Wikibooks Wikiquote Wikisource Commons Wikidata Wikinews Wikiversity Wikispecies Wikivoyage
    Om Wikiprojekterne Flersproget ordbog Gratis bøger og manualer Citatsamling Kildemateriale Fildeling af billeder og lyd Vidensdatabase Nyhedstjeneste Fri læring Videnskabelig artsoversigt Rejseguide
    Preferences-desktop-locale.svg
    Wikipedia på andre sprog
    English | Føroyskt | Íslenska | Kalaallisut | Norsk (bokmål) | Nynorsk | Suomi | Davvisámegiella | Svenska
    • Flere end 1.500.000 artikler:
    Sinugboanong Binisaya · Deutsch · English · Français · Nederlands · Svenska
    • Flere end 1.000.000 artikler:
    Español · Italiano · 日本語 · Polski · Русский · Tiếng Việt · Winaray
    • Flere end 500.000 artikler:
    Català · فارسی · Português · Українська · 中文
    • Flere end 250.000 artikler:
    العربية · Čeština · Euskara · Suomi · Magyar · Bahasa Indonesia · 한국어 · Bahasa Melayu · Norsk (bokmål) · Română · Srpskohrvatski / Српскохрватски · Српски / Srpski · Türkçe
    • Flere end 100.000 artikler:
    Azərbaycanca · Беларуская · Български · Нохчийн · Dansk · Ελληνικά · Esperanto · Eesti · Galego · עברית · हिन्दी · Hrvatski · Қазақша · Lietuvių · Minangkabau · Nynorsk · Simple English · Slovenčina · Slovenščina · ไทย · اردو · O‘zbek · Volapük · Bân-lâm-gú
    Wikimedia-logo.svg
    Donationer

    Moderselskabet Wikimedia Foundation er uafhængigt af alle interesser og behøver derfor økonomisk støtte fra læsere og brugere for at holde driften i gang. Giv et bidrag til Wikimedia og vær med til at sikre udbygningen af de servere, som Wikipedia og søsterprojekterne afvikles på.