Forside

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Der findes nu over 55 millioner artikler på Wikipedia, hvoraf 283.494 er på dansk.
Emblem-star.svg
Ugens artikel
Forsiden af den engelske udgave af Versailles-freden.

Versailles-freden blev underskrevet den 28. juni 1919 af Frankrig, Storbritannien, USA og deres allierede på den ene side og Tyskland på den anden side som afslutning på første verdenskrig.

Fredsaftalen forpligtede Tyskland til at afskaffe almindelig værnepligt og kun have en begrænset hær-, luft- og flådestyrke. Desuden blev Tyskland pålagt en enorm krigsskadeerstatning, da det af Versailles-freden fremgik, at Tyskland alene bar ansvaret for krigen.

Blandt traktatens 440 punkter var følgende: Tyskland måtte afgive Alsace-Lorraine til Frankrig samt andre områder til flere nabolande, i alt 13,5 % af sit territorium i 1914 og omkring syv millioner indbyggere. Desuden måtte landet afstå alle oversøiske kolonier.

Grundtanken bag aftalen var den amerikanske præsident Woodrow Wilsons ideer om nationers ret til selvbestemmelse. Derfor blev mange grænsedragninger foretaget på baggrund af folkeafstemninger som i Sønderjylland.

Resultatet var, at Versailles-freden blev anset for at være hård og uretfærdig i Tyskland og USA, mens Frankrig mente, at den var for mild. Versailles-traktaten spillede en vigtig rolle for det tidlige nationalsocialistiske parti og er en af de vigtigste årsager til udbruddet af anden verdenskrig. (Læs mere..)
Seneste tre uger: Benjamin SiegelFlodhestHT
Norway-sweden2.svg
Dagens skandinaviske artikel
Planeter och dvärgplaneter i solsystemet. Planeternas storlek är i skala, men inte det relativa avståndet till solen.

Solsystemet består av solen och de himlakroppar som den binder till sig genom sin gravitation. Solsystemet har sitt ursprung i en gravitationell kollaps av ett gigantiskt gas- och stoftmoln för 4,5 miljarder år sedan.

Runt solen kretsar en rad objekt i en nästan platt skiva i ekliptikan. Undantaget solen hittar man det mesta av solsystemets massa i de åtta planeterna, vars omloppsbanor är nästan cirkulära. De fyra inre mindre planeterna är Merkurius, Venus, jorden och Mars, som kallas stenplaneterna och består mest av sten och metall. De fyra yttre planeterna är Jupiter, Saturnus, Uranus och Neptunus som kallas gasjättarna och består mest av väte och helium och är mycket tyngre och större än stenplaneterna. Även Pluto räknades tidigare till planeterna, men omklassificerades år 2006 till dvärgplanet.   Läs mer
Dagens skandinaviske artikel er fra svensk Wikipedia
Internet-web-browser.svg
Aktuelle begivenheder
Ruslands invasion af Ukraine
Salman Rushdie in New York City 2008.jpg
Office-calendar.svg
I dag

Den 14. august:

Kölner Dom

Help-browser.svg
Vidste du at...

Fra Wikipedias nyeste artikler…

Alligator clip 442.jpg
Gravestone icon2.svg
Nyligt afdøde
Heche
Image-x-generic.svg
Dagens billede
PK Thatta asv2020-02 img14 Makli Necropolis.jpg
Mirza Isa Khan Tarkhans gravsted i Makli Nekropolis, et UNESCO Verdensarvssted i Pakistan.

Wikipedia-logo.svg
Søsterprojekter

Wikipedia ejes af paraplyorganisationen Wikimedia Foundation, som driver flere flersproglige og frie projekter hvor alle kan bidrage.

Meta Wikimedia
Meta-Wiki
Om
Wikiprojekterne
Wiktionary
Wiktionary
Flersproget
ordbog
Wikiquote
Wikiquote
Citatsamling
 
Wikisource
Wikisource
Kildemateriale
 
Wikibooks
Wikibooks
Gratis bøger og
manualer
Wikiversity
Wikiversity
Fri læring
 
Wikispecies
Wikispecies
Videnskabelig
artsoversigt
Wikimedia Commons
Commons
Fildeling af
billeder og lyd
Wikinews
Wikinews
Nyhedstjeneste
 
Wikidata
Wikidata
Vidensdatabase
 
MediaWiki
MediaWiki
Wiki-software
 
Wikivoyage
Wikivoyage
Rejseguide
 

Preferences-desktop-locale.svg
Wikipedia på andre sprog

English | Føroyskt | Íslenska | Kalaallisut | Norsk (bokmål) | Nynorsk | Suomi | Davvisámegiella | Svenska

Wikimedia-logo.svg
Donationer

Moderselskabet Wikimedia Foundation er uafhængigt af alle interesser og behøver derfor økonomisk støtte fra læsere og brugere for at holde driften i gang. Giv et bidrag til Wikimedia og vær med til at sikre udbygningen af de servere, som Wikipedia og søsterprojekterne afvikles på.