Wikipedia:Landsbybrønden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Bybrønden - den gamle by.jpg
Landsbybrønden i Den Gamle By
Wikipediajournalen
Læs seneste udgave
Abonnér
Skriv nyhederne!

Velkommen nye og gamle brugere til Landsbybrønden, Dansk Wikipedias generelle forum. Her foregår de overordnede og tværgående diskussioner, nye ideer og tiltag præsenteres og diskuteres og meget andet. Alt i håbet om at skaffe konsensus og et endnu bedre Wikipedia, til glæde for alle.

NOTE - spørgsmål og svar bliver ikke på denne side for evigt. Efter et stykke tid bliver de flyttet til de kronologiske arkiver og eventuelt også de tematiske arkiver.

Er du nybegynder med spørgsmål eller brug for hjælp, bør du skrive i Nybegynderforummet, hvor mange gerne vil hjælpe. Se også gerne siderne med ofte stillede spørgsmål og øvrige spørgsmål.

(purge)

Sådan skriver man et indlæg på Landsbybrønden[redigér | redigér wikikode]

Nye diskussioner oprettes som undersider, der linkes til fra Landsbybrønden, sådan at de også fremstår her. Derimod skal man ikke skrive sit indlæg på selve Landsbybrønden.

  • Skriv emnet (uden specialtegn) efter den sidste skråstreg i boksen, tryk på knappen, og følg de anvisninger du får:

  • Tryk her og indsæt {{Brønd|Overskrift=Overskrift for emne}} under alle andre indlæg.
  • Gem siden

Benyt ikke det rediger-link, der er nederst på Landsbybrønden. Det vil placere dit indlæg sammen med den hidtil nyeste, men uvedkommende diskussion.

Mere rutinerede brugere vil typisk oprette undersiden i forvejen, som Wikipedia:Landsbybrønden/Overskrift for emne, men hvis du gør det, så husk at indsætte {{Brønd|Overskrift=Overskrift for emne}} her på Landsbybrønden bagefter, så andre kan se diskussionen. Linket bliver ikke indsat automatisk. Sørg også for at indlede undersiden med en overskrift med samme navn som undersiden og at kategorisere den med [[Kategori:Landsbybrønden|Overskrift for emne]].

Hvis ovenstående giver dig problemer, så gør du det bare så godt du kan, så kommer der sikkert en mere rutineret bruger og retter det til for dig.

Se også den detaljerede vejledning.

Genvej:
WP:L


Arkiverede debatter[redigér | redigér wikikode]

Tematiske arkiver[redigér | redigér wikikode]

Disse arkivsider indeholder emner der er blevet diskuteret mere end en gang. Arkiveres en debat her, SKAL den også arkiveres i et kronologisk arkiv.

Kronologiske arkiver[redigér | redigér wikikode]

Samtlige debatter på Wikipedia:Landsbybrønden, arkiveret mere eller mindre kronologisk.

  • arkiv1 - usorteret - 25. august 2003 - 13. juni 2004
  • arkiv2 - usorteret - 21. juni - 30. september 2004
  • arkiv3 - usorteret - 30. september - 6. november 2004
  • arkiv4 - usorteret
  • arkiv5 - usorteret - 12. september 2004 - 6. april 2005
  • arkiv6 - usorteret - 7. april 2005 - 28. april 2005
  • arkiv7 - usorteret - 8. april 2005 - 18. juni 2005
  • arkiv8 - usorteret - 19. juni 2005 - 5. august 2005
  • arkiv9 - usorteret - 5. august 2005 - 1. oktober 2005
  • arkiv10 - usorteret - 2. oktober 2005 - 7. december 2005
  • arkiv11 - usorteret - 8. december 2005 - 30. januar 2006
  • arkiv12 - usorteret - 1. februar 2006 - 28. marts 2006
  • arkiv13 - usorteret - 29. marts 2006 - 30. april 2006
  • arkiv14 - usorteret - 1. maj 2006 - 31. maj 2006
  • arkiv15 - usorteret - 1. - juni - 30. juni 2006
  • arkiv16 - usorteret - juli - august 2006
  • arkiv17 - usorteret - august - september 2006
  • arkiv18 - usorteret - oktober - november 2006
  • arkiv19 - usorteret - oktober - november - december 2006
  • arkiv20 - usorteret - december 2006 - januar - februar - marts 2007
  • arkiv21 - usorteret - februar - april 2007
  • arkiv22 - usorteret - februar 2007 - august 2007
  • arkiv23 - usorteret - maj - september 2007
  • arkiv24 - usorteret - september - december 2007
  • arkiv25 - usorteret - januar - marts 2008
  • arkiv26 - usorteret - marts - juni 2008
  • arkiv27 - usorteret - juni - august 2008
  • arkiv28 - usorteret - september - oktober 2008
  • arkiv29 - usorteret - november - december 2008
  • arkiv30 - usorteret - december 2008 - marts 2009
  • arkiv31 - usorteret - april 2009 -
  • arkiv32 - usorteret - februar - juni 2009
  • arkiv33 - usorteret - juli - oktober 2009
  • arkiv34 - usorteret - september - december 2009
  • arkiv35 - usorteret - december 2009 - januar 2010
  • arkiv36 - usorteret - januar - april 2010
  • arkiv37 - usorteret - maj - juli 2010
  • arkiv38 - usorteret - august - december 2010
  • arkiv39 - usorteret - december 2010 - marts 2011
  • arkiv40 - usorteret - marts - juli 2011
  • arkiv41 - usorteret - juli - september 2011
  • arkiv42 - usorteret - september - december 2011
  • arkiv43 - usorteret - januar - juni 2012
  • arkiv44 - usorteret - juli - november 2012
  • arkiv45 - usorteret - december 2012 - februar 2013
  • arkiv46 - usorteret - marts - maj 2013
  • arkiv47 - usorteret - juni - september 2013
  • arkiv48 - usorteret - oktober - december 2013
  • arkiv49 - usorteret - januar - april 2014
  • arkiv50 - usorteret - maj - august 2014
  • arkiv51 - usorteret - september - december 2014
  • arkiv52 - usorteret - januar 2015 -


kvalitetsoffensiven[redigér | redigér wikikode]

Steenth har oprettet en række nye skabeloner i forbindelse med kvalitetsoffensiven. Jeg testede et par stykker. De er sat på uden, at der på artiklernes diskussionsside er givet nogen begrundelse. Kunne vi ikke gøre det til en henstilling (eller et krav), at en sådan begrundelse bør gives. Ellers er det ikke muligt at vide hvad, der sigtes til? I sig selv skæmmer sådanne skabeloner projektet, og uden nødvendig information om deres begrundelse er de efter min opfattelse ret værdiløse. Rmir2 (diskussion) 16. sep 2014, 19:30 (CEST)

Jeg har nogle ideer til kvalitetsoffensiven. En gennemgang af tidligere afslåede "kandidater til gode artikler" viser, at mange er afvist på grund af manglende stemmeafgivning. 7 af disse(!) har fået 5 stemmer for, ingen imod. Jeg opfordrer derfor til, at de mest aktive brugere går sammen om at vurdere disse artikler på ny, så vi kan få en retvisende afgørelse. Jeg kunne også godt tænke mig, at vi pr. afstemning får skabt en retningslinje for, hvor længe en artikel kan være "kandidat til lovende artikel" uden at der er gjort noget særligt for at forbedre den. Og da meningen med "lovende" er, at de helst skulle opgraderes til "gode", ser jeg også gerne en tidsfrist for, hvor mange år, en artikel kan vedblive som lovende. Kunne man f.eks. indføre en ny klasse for artikler, som er lovende, men ikke blevet forbedret?--Ramloser (diskussion) 3. mar 2015, 17:15 (CET)
Det ligner et gamle indlæg, som ikke ind på siden Wikipedia:Landsbybrønden. Til Rmir2 - det er ikke mig som indsætte projekt-skabeloner på diskussionsider- det er flere andre som gjorde det. --Steen Th (diskussion) 3. mar 2015, 22:56 (CET)
Mit indlæg er et konstruktivt forsøg på at forbedre kvaliteten- se forslaget. Det er ikke gammelt, men skrevet i går! Så jeg håber bare, at nogen gider deltage i en offensiv.--Ramloser (diskussion) 4. mar 2015, 18:08 (CET)

Diskussionen og ændringen af status for artiklen Danmarks historie (1660-1814) bekræfter mig i troen på, at vi må forsøge at skabe retningslinjer, normer eller i det mindste hensigtserklæringer vedrørende de artikler, der har kvalitetsmærkat. Jeg skal her fremsætte et forslag, som hvis det bliver positivt modtaget, måske kan gå til afstemning, gerne med konstruktive ændringsforslag.

  • 1) Forældelsesprocedure. Alle "FA", "GA" og "LA" - artikler skal til gennemsyn for forældede afsnit 3 år efter nomineringen og herefter hvert tredje år. Måske kan en "bot" sættes til at mærke dem op, men ellers må vi nedsætte en gruppe på fx 3 frivillige, der holder øje med artiklerne.
  • 2) Grænse for, hvor længe en artikel er "LA". Da mærkatet er med henblik på, at artiklen kan gøres lovende, er det uhensigtsmæssigt, at flere artikler har været "LA" i årevis. Igen foreslår jeg er 3-års regel, hvorefter artiklen rulles til den kategori "A", som er reserveret, men ikke i brug.
  • 3) Der foreslås ligeledes en grænse for, hvor længe en artikel kan være nomineret til "kandidat til "LA". Her finder jeg 1 år passende, hvis ingen bruger finder den egnet i løbet af et år, må der ske automatisk afvisning.
  • 4) Afstemninger. Mange afstemninger til "GA" og "FA" lider under manglende deltagelse. Jeg foreslår, at vi opretter et "kvalitets task force", hvor man binder sig til at læse et antal nominerede igennem årligt, fx 5 og måske også til at komme med en anbefaling (positiv eller negativ) som vejledende til afstemningen.
  • 5) De brugere, der erklærer sin interesse for projektet, får automatisk en mail, hver gang en afstemning starter. --Ramloser (diskussion) 22. mar 2015, 11:12 (CET)
Jeg har kigget på hvornår skabelonerne {{lovende}}, {{god}} og {{fremragende}} kommet på først gang - og der kommet denne liste ud af Bruger:Steenth/Kvalitetsmærket artikler - så det en chance hvordan det er fordelt. Opmærkning via bot kan godt ske, når der opbakning til det. Men det bør nok ske efter år.
Ellers forstår jeg kvalitetsoffensiven som de artikler, som er mærket under Kategori:Kvalitetsoffensiven. Mens det her er mærkning af artikler efter kvalitet, som er del af det. --Steen Th (diskussion) 23. mar 2015, 10:12 (CET)
En fin oversigt at gå ud fra. Der er 20 artikler mærket "LA" før 20. januar 2010. Hvis der er interesserede herfor, kunne vi jo begynde med at se på dem.--Ramloser (diskussion) 23. mar 2015, 18:50 (CET)
Jeg kan tilslutte mig forslaget bortset fra punkt 2. "Lovende" er en kvalitetsbetegelse, som angiver at en artikel opfylder visse krav mht indhold og dokumentation. At flytte alle 500 lovende artikler til en ny kategori blot for syns skyld forekommer mig uden mening. I stedet vil jeg foreslå at tage en ubrugte kategori A i brug til "Aspiranter" til gode artikel. Kriterierne for A kunne fx være, at artiklen opfylder krav til lovende samt at forslagsstilleren inden for en nøjere deadline vil arbejde for, at mangler ved artiklen angivet i huskelisten afvikles, og artiklen her efter nomineres til en "god artikel"-afstemning, hvorefter den enten får status af "god artikel" eller ryger tilbage i "lovende" med en ny huskeliste baseret på kommentarer under afstemningen. A-kategorien bliver derved en overgangskategori, mens "lovende" forbliver en kvalitetskategori højere end ukategoriserede, start- og stubartikler. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 24. mar 2015, 08:55 (CET)
Jeg har for så vidt sympati for Rmir2's ændringsforslag, men synes stadig, der må ske en form for nedgradering af "LA"' -er, som har ligget stille i årevis.--Ramloser (diskussion) 24. mar 2015, 22:25 (CET)
En artikel "taber" jo ikke i information, hvis den forbliver uforandret. Derimod kan vore kriterier for lovende, god og fremragende artikler forandre sig, og derfor er en revurdering med mellemrum rimelig. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 25. mar 2015, 08:48 (CET)
Jeg har nu gennemlæst den "ældste" på listen, Christina Aguilera. Den er reelt ikke opdateret siden 2010. Jeg har tilføjet de nyeste cd'er fra norsk, men ellers er det ikke lige mit emneområde. Man kan ikke kalde den "forældet", men savner en skabelon med oplysningen "ikke opdateret siden (år, måned)". Det vil give mulighed for at rette opmærksomheden mod artikler, som mangler oplysninger om nyeste udvikling inden for emnet.-- Ramloser (diskussion) 25. mar 2015, 09:35 (CET). Og nu har jeg checket yderligere 3 på listen, håber andre brugere vil følge op på det.--Ramloser (diskussion) 26. mar 2015, 14:12 (CET)
Kan rigtigt godt lide Ramlosers forslag - og alle punkterne. Angående Steenths liste, så undrer jeg mig over hvorfor alle artiklerne ikke er med - altså fra før februar 2009 for både GA og FA? Artiklen Danmarks historie (1536-1660) ville helt sikker falde på samme grundlag, som Danmarks historie (1660-1814) er faldet, men den er slet ikke nævnt i oversigten. Er det muligt at lave en helt reel oversigt der går tilbage til første artikel?
Dernæst synes jeg det vil være fint med en kategori "A" for artikler der tidligere har været LA, men af forskellige årsager ikke længere er det. mvh Tøndemageren (diskussion) 26. mar 2015, 16:16 (CET)
Jeg have ikke fået år 2008 med - fejl i rapport-scriptet - de er med nu. --Steen Th (diskussion) 26. mar 2015, 17:11 (CET)
Tak for bidragene hidtil. Håber der kommer mange flere (!) Til Tøndemageren kan jeg oplyse, at de to nævnte danmarkshistoriske artikler samt flere endnu af typen Danmarks historie (årstal-årstal) fra middelalderen stort set kun har Scocozza og Jensen som kildehenvisninger. En ihærdig bruger har "klippet" denne bog op i delafsnit - al respekt for det - men det bliver artiklerne hverken fremragende eller gode af. Nogle af de seneste perioder er derimod belagt med langt flere og varierede kilder. Om vi som antydet af Palnatoke i diskussionen om fratagelse af FA er blevet kildefanatikere, kan man naturligvis diskutere, men personlig finder jeg, at der må være mindst 3 hovedværker som kildegrundlag, før "FA" kan komme i betragtning. Jeg har naturligvis bemærket, at nogle brugere har startet et kapløb for at nå 200.000 artikler. Det vil være ærgerligt, hvis denne aktion fjerner fokus fra kvaliteten af de enkelte artikler--Ramloser (diskussion) 26. mar 2015, 17:20 (CET)
Ramloser hvis jeg er en af de omtalte bruger som du mener har startet et kapløb for at når 200.000 artikler, så er der for mit vedkommende ikke tale om et kapløb, tror heller ikke at PerV og BillyDK ser det som en kapløb, men ja kan selvfølgelig ikke tale for dem -- Zoizit (diskussion) 26. mar 2015, 17:30 (CET)
Jeg vil understrege, at det ikke var negativt ment, blot et udtryk for et håb om, at vi også husker kvalitetsdiskussionen og -forbedringen -og ikke ensidigt fokuserer på at oprette nye artikler. Jeg er i enhver henseende interesseret i balance mellem de forskellige hensyn.--Ramloser (diskussion) 26. mar 2015, 18:14 (CET)
Der skal være plads til både kvalitet og kvantitet, hvorfor "kapløbet" ikke er relevant for denne diskussion. Tvivler også på at ret mange af de kommende nye artikler bliver "GA" eller "FA"-materiale lige med det samme alligevel.
Angående hvor mange kilder der skal til, vil det vel altid være en fordel med flere kilder. Det største problem med de to artikler jeg fremhævede, det er den store mangel på kildebelagte påstande, hvor hele afsnit er uden kilder. Fra mit synspunkt bør det være et krav at alle FA-artikler har mere eller mindre alle påstande kildebelagt - og gerne med flere kilder per påstand hvis det kan lade sig gøre. Angående Palnatokes påstand om "kildefanatisme", så må vi vel forvente at der ligger et ordentligt arbejde bag en artikel vi udnævner til FA, herunder også kilder. Jeg er helt klar over at ikke alle er klar over hvordan man skriver kilder ind i artikler, men der er det vel vores job at hjælpe til. Alt i alt mener jeg at "kildefanatismen" blot er med til at gøre da.wiki til en mere troværdigt opslagsværk - hvilket vel kun er en god ting? mvh Tøndemageren (diskussion) 26. mar 2015, 18:03 (CET)
Til Tøndemageren: Forklar mig venligst hvorledes LA bliver til A. I særdeleshed vil jeg gerne vide, om alle 500 artikler nu blot flytter kategori og på hvilket grundlag? Er det fordi de er perspektivløse som GA? Er det fordi kriterierne højnes (er blevet højnet)? Hvilke krav er gældende for A? Hvordan bærer artiklerne sig ad med ikke at opfylde de kriterier, som de faktisk har fået anerkendelse for - i særdeleshed, da jeg ved, at emsige administratorer for et godt ord har annulleret udnævnelser (nej, det er ikke dig, jeg sigter til)? Efter som Ramloser ikke selv vil forklare logikken bag sit storartede forslag, håber jeg, at du kan sprede lys i mørket. hilsen Rmir2 (diskussion) 26. mar 2015, 19:07 (CET)
-> Zoizit : mig og PerV har lavet lidt småsjov på hans bruger diskussionsside, men jeg oprettede eksempelvis inden artikler i går, og jeg laver os mere end oprettelser herinde - det vi nok har givet udtryk for har været glæde over vi kunne bidrage til wikipidia :) -- vh. BillyDK (diskussion) 26. mar 2015, 19:34 (CET)
Det er ikke alle LA'er der skal blive til A. Jeg tænker bare at artikler der er LA er i en proces til at blive forbedret. Som foreslået længere oppe synes jeg også der bør være en tidsbegrænsning for hvor længe den kan være lovende. Lad os sige en artikel står i to år som lovende (altså på vej mod at blive GA), men der ikke sker synderlige forbedringer af artiklen, kan vi flytte den over i en kategori der hedder "A" (navnet kan vi altid tage). På denne måde kan vi se at den tidligere har været lovende, men har stået for længe til at kunne beholde den status. For mig vil det betyde at der LA bliver et kvalitetsstempel, der gør opmærksom på at den har god chance for at blive GA inden for relativt kort tid (tidsperioden kan diskuteres), men det vil samtidig være en form for limbo artiklen vil være i. Kategorien "A" vil så være den kategori artiklen vil ende i hvis den ikke forbedres, men stadig har et niveau der er højere end almindelige artikler - en form for kategori for tidligere artikler med status. FA-artikler vil teoretisk også kunne ende i den kategori.
For at det kan lade sig gøre, kræver det nok mere håndfaste krav til GA og FA, hvilket jeg også mener vil være en fordel. mvh Tøndemageren (diskussion) 26. mar 2015, 21:13 (CET)
Jeg er fuldstændig enig i Tøndemageren's betragtninger, og det er i øvrigt også det, jeg har foreslået. Ikke at 500 artikler skal rulles tilbage til klasse A, men de artikler, som efter (ifølge mit forslag) 3 år, om det skal være 2 eller noget andet er ikke det afgørende, ikke er blevet godkendt som "GA". Der er ikke tale om 500, måske 50-100 artikler. Men det må jo også tages i betragtning, at "LA" kun kræver 1 stemme, så hvis der efter de 2 eller 3 år ikke er nogen, der finder, at artiklen skal rykke en klasse op, er der næppe noget grundlag for at indfri det "løfte", som står i skabelonen: "På vej til en god artikel."--Ramloser (diskussion) 27. mar 2015, 00:00 (CET)
Jeg må tilstå. at jeg ikke føler, at jeg er blevet klogere. Forhåbentlig er vi enige om, at Stub, Start, LA, GA, FA alle er kvalitetsudtryk visende hvor fyldestgørende en artikel anses at være. Stub og Start kan påsættes af enhver; LA kræver to personer: en, der indstiller, og en anden - der ikke selv har ydet nævneværdige bidrag - der samtykker; GA og FA kræver bredere tilslutning. Med mindre kriterierne for de enkelte kategorier ændres fx i form af større krav til noter (vi er helt enige om dette), vil artiklerne forblive i den kategori, de måtte være endt i - dog med mulighed for senere "oprykning" indtil FA, hvis og når det fornødne arbejde med at forbedre artiklen er gjort. Så langt, så godt.
Den anden problemstilling vedrører oprykning fra LA til GA. Hvis artiklen er LA, skal den opfylde visse krav: "Brugbar for de fleste læsere med meget få huller og mangler." For at blive GA skal den ligeledes opfylde visse krav: "Brugbar for næsten alle læsere. En god og omfattende behandling af emnet. Ingen tydelige problemer, huller eller andet." Forskellen mellem dem består i, at der for en LA angives de problemer, som skal løses inden, at artiklen nomineres til GA. Disse indføjes på en "Huskeliste". Nogen tidsfrist angives ikke i kriterierne. Hvis jeg har forstået det rigtigt, er der en vis frustration over, at den ekstra indsats for at løse de sidste problemer ikke bliver gjort, derfor en A-kategori, der åbenbart er en slags "syltekrukke" for potentielle GA-artikler.
Nuvel. Mit forslag går ud på, at vi fastholder, at LA er en kvalitetskategori på linje med de andre kategorier, og at A reserveres til artikler, hvor en eller flere påtager sig inden for en nærmere fastsat deadline at udfylde huller mm, hvor efter artiklen nomineres til GA (om den så bliver det, afhænger af afstemningen). Ramløsers forslag går ud på, at flytte samtlige LA-artikler til A-kategorien og lade LA være en klasse af artikler, der har fået udnævnelsen i "nærmeste fortid" (fx højst 2 år siden). Udover det arbitrære element i enhver sådan tidsafgrænsning kan jeg ikke indse formålet med at opdele artikler med samme kvalitetskrav i to kategorier. Det må da være logisk, at alle artikler af samme kvalitet har samme klassemærke. A-kategorien kunne derimod sammenlignes med "ibrug"-markeringen, fordi en eller flere personer har påtaget sig specielt at arbejde for at denne artikel klargøres til GA-nominering. Den er med andre ord et signal til andre wikipedianere om, at et arbejde er igang. Hvis fristen er rimelig kort og lang (fx højst et år), kan vi sikre os, at gruppen får den midlertidige karakter, der hermed måtte være tilstræbt.
Noget andet er så, om der overhovedet er brug for en A-kategori, eller om A-kategorien skal have en speciel kvalitetsbeskrivelse, hvilken tilsyneladende ingen indtil nu har gjort sig nogen tanker - med andre ord: at vi fortsætter som hidtil. hilsen Rmir2 (diskussion) 27. mar 2015, 07:02 (CET)
Kan godt være jeg misforstår noget nu, men som jeg læser det så er vi enige om at der skal være en "limbo"-kategori, vi er bare uenige om navnet. Vi mener at "LA" skal angive overfor brugere at artiklen nærmer sig "GA", mens Rmir2 mener det skal være "A" der skal angive dette.
Har gjort mig tanker om en beskrivelse af en A-kategori - og tror ikke at en manglende beskrivelse hidtil er udtryk for at "vi fortsætter som hidtil", men blot at man ikke er færdig med at formulere for sig selv hvordan man ønsker det. mvh Tøndemageren (diskussion) 27. mar 2015, 09:28 (CET)
Rmir2 må have misforstået mit forslag vedrørende "LA". Om tilbagerykningskategorien er "A" eller noget andet, er ikke vigtigt. Sagen er Sharp formuleret. Efter 3 år som LA må det vurderes, om artiklen kan blive "GA". Hvis ikke, må den rykke fra "LA" til en anden kategori, som viser, at den ikke er blevet "GA". Hvad vi kalder denne kategori, er jeg ret ligeglad med, blot den findes.-- Ramloser (diskussion) 27. mar 2015, 12:03 (CET)
Du skriver: "Efter 3 år som LA må det vurderes, om artiklen kan blive "GA". Hvis ikke, må den rykke fra "LA" til en anden kategori, som viser, at den ikke er blevet "GA"." To spørgsmål: Hvorfor skulle an artikel ikke kunne blive til GA? Og hvorfor skal den flyttes fra LA efter 3 år (uanset kategorien)? De kriterier, den opfyldte ved udnævnelsen, opfylder den vel uforandret - eller hvad? Rmir2 (diskussion) 27. mar 2015, 12:26 (CET)
Mit korte svar er: Fordi "LA" ikke er defineret som en kategori, men en overgangskategori (beskrevet som "på vej til GA"). Ingen kan vel være på vej i uendelig tid?--Ramloser (diskussion) 27. mar 2015, 12:40 (CET)
Hvorfor skal der en nedgradring til af lovende artikler? En artikel mister vel ikke de værdier som gjorde den til en lovende artikel i første omgang fordi der ikke er blevet arbejdet på den i et X antal tid?
Skal der så laves en tilsvarende nedgradring af gode artikler, som ikke er nået til fremragende inden for en eller anden tidsramme? --Zoizit (diskussion) 27. mar 2015, 13:57 (CET)
jeg har et spørgsmål, hvordan kan det være at frem for at kigge på for eksempel Sammenfletningsforslag, at det er vigtiger at vurdere hvorvidt en lovende artikel skal nedgradrings eller ej efter X antal tid, end at få kigget på nogle af de artikler som er oversået med skabeloner af den ene eller anden art og har været det i en år række? --Zoizit (diskussion) 27. mar 2015, 14:36 (CET)
@Zoizit: Som talt fra mit hjerte. Hvorfor dog bruge alt det krudt på formaliteter og rangordninger, når det handler om at gøre artiklerne bedre? Det er fint at have fokus på, at nogle af artiklerne måske ikke ville klare en evaluering idag, men så brug dog kræfterne på at påpege, hvor de konkrete mangler findes - eller endnu bedre: Gå i gang med at løse problemerne. --Rsteen (diskussion) 27. mar 2015, 15:02 (CET)
Der er nu rejst en del spørgsmål. Jeg prøver at svare så godt jeg kan, selv om jeg fornemmer, at de fleste er godt tilfredse med tingenes tilstand.
"LA" er en særlig kategori, som kun kræver én stemme. Det fremgår klart af vejledningen, at det er en overgangskategori til "GA". Altså: Hvis disse artikler ikke kan få "GA" mærket inden for en rimelig tidshorisont, må der logisk følge, at de ikke længere er lovende. I øvrigt er der en del af dem, der er blevet afvist ved afstemning om "LA". Hvorfor jeg "bruger kræfter" på dette? Fordi vi er det mest læste internet-leksikon og jeg har erfaret, at folk faktisk lader sig vejlede af disse kvalitetsskabeloner. Jeg har efterset 5 "LA" - artikler fra Bruger:Steenth/Kvalitetsmærket artikler's udmærkede liste, og 3 af disse er nærmere "POV" end "GA". Men hvis der generelt er stor modstand mod at skabe et task-force og prøve at få de kvalitetsmærkede artikler gået efter i sømmene, så fred med det. Min erfaring er efterhånden, at fælles projekter (jeg har deltaget i 5) hurtigt bryder sammen, de fleste brugere foretrækker åbenbart at arbejde solo, hvilket naturligvis giver mange udmærkede, men også mange tvivlsomme artikler. Men at andre brugere straks bliver mistænksomme, når man lancerer en ide, er ret deprimerende. Mange tak til "Tøndemageren" for opbakning og konstruktive inputs. Og hermed punktum fra min side.--Ramloser (diskussion) 27. mar 2015, 16:22 (CET)
Ramloser Du skriver: jeg har erfaret, at folk faktisk lader sig vejlede af disse kvalitetsskabeloner.
så må jeg stille spørgsmålet, er skabeloner som findes her Wikipedia:Skabeloner/Generelle#Kvalitet_mv. ikke også kvalitetsskabeloner, og derfor skabeloner folk lader sig vejlede af, og burde {{Sammenskrives}}, {{Wikificering}}, {{CV}}, så ikke have samme prioritet, som {{lovende}}, {{god}} og {{fremragende}}?? ---Zoizit (diskussion) 27. mar 2015, 17:05 (CET)
{{Sammenskrives}} overlader jeg trygt til dem, der kan finde ud af at flette(!); det ligger uden for min kompetence. {{Wikificering}}, {{CV}}, {{POV}} o. lign. fører som regel til sletningsforslag, da der er mange ivrige brugere på disse felter. Og så er det punktum for mit vedkommende, mit forslag var konstruktivt ment, ikke et oplæg til ørkesløs diskussion.--Ramloser (diskussion) 27. mar 2015, 17:53 (CET)
Der er INGEN der siger at de andre skabeloner ikke fortsat skal tages seriøst, og der ikke skal bruges tid på dem mere. Men det er slet ikke det vi diskuterer her. Vi diskuterer LA, GA og FA's fremtid, både med henblik på tildeling, men også med henblik på fratagelse. Dette gøre vi fordi jeg senest har foretaget en nedvurdering af en artikel fra FA til GA (og ærligt talt synes jeg den skal længere ned, men nok om det). Dette er vigtigt, fordi når vi kvalitetsstempler en artikler, skal der være en grund til at vi gør det, og det derfor er vores opgave at sørge for at de pågældende artikler fortsat lever op til de krav der gør sig gældende. At en artikel opnår FA er ikke ensbetydende med at artiklen aldrig skal røres igen - og det er derfor vigtigt at der er konsensus for hvordan vi fremadrettet håndterer artikler der har fået en udmærkelse. Hvis man mener det ikke er vigtigt, hvorfor så blande sig i diskussionen? Havde det ikke været bedre at man så bruger sin tid på det man selv synes er relevant? Hvis man alligevel vælger at deltage i diskussionen, bør man så ikke argumenterer for hvorfor man er enig, hvorfor man er uenig, eller eventuelt selv komme med forslag.
Angående nedgradering af GA og FA, så ja, artiklerne skal gennemgås engang i mellem, fremgik vist også af forslag 1. Dette er en god idé, da vi på denne måde sørger for at artiklerne stadig lever op til den vurdering de tidligere fik. Da det her er en fri encyklopædi, vil den være levende. Det betyder at artiklerne kan redigeres i hele tiden, hvorfor der er mulighed for at en GA eller FA-artikel ikke længere lever op til kravene tre år senere. Det er også muligt at kravene har ændret sig siden de fik tildelt statussen. Sidstnævnte skete blandt andet for Danmarks historie (1660-1814). Men derfor vil det være dejligt med mere håndfaste procedurer. Så i stedet for at diskuterer om andet er mere vigtigt, så lad os være konstruktive og prøve at oparbejde procedurer i stedet. mvh Tøndemageren (diskussion) 27. mar 2015, 18:58 (CET)
Har et spørgsmål hvordan kan det være der ikke findes en kategori til Afslåede kandidater henholdsvis gode og fremragende, på samme måde som der er til Kategori:Afslåede kandidater til lovende artikler og Kategori:Afslåede kandidater til ugens artikel --Zoizit (diskussion) 27. mar 2015, 19:08 (CET)
Det er sandsynligvis fordi det aldrig er blevet oprettet, eller fordi man ved oprettelsen af de andre kategorier, har tænkt det var unødvendigt. Da jeg ikke selv har været en del af beslutningsprocessen, ved jeg desværre ikke så meget om netop det. Måske andre ældre brugere ved mere? mvh Tøndemageren (diskussion) 30. mar 2015, 13:36 (CEST)

Med hensyn til fratagelse af en eventuelt tildelt status, som det for nyligt er blevet gjort med Danmarks Historie (1660-1814), hvad skal proceduren være fremover? Jeg finder personligt den valgte procedure velegnet, såfremt der er et reelt kritikpunkt i forhold til en artikels status. Det vil sige at man igen nominerer artiklen til GA eller FA, men skriver sit kritikpunkt ind under kommentarerne. Herefter følger artiklen normale procedurer i forhold til udnævnelse - det vil sige allerede opstillede regler. Opnår artiklen ikke nok stemmer til at få vurderingen igen, nedgraderes den. Hvad synes folk om det? mvh Tøndemageren (diskussion) 30. mar 2015, 13:41 (CEST)

Redigeringskonflikt Tak Tøndemageren, tænkte bare at det var letter at finde de afslåede kandidater hvis de var samlet i en kategori, men som sagt tak for svar --Zoizit (diskussion) 30. mar 2015, 13:44 (CEST)

"Såfremt der er et reelt kritikpunkt"? Det vil man vel altid synes, hvis man vil bruge energien på at oprette en forslag. Det kan ikke bruges til ret meget. Hele konceptet med "genafstemning" giver i øvrigt ikke noget retvisende billede, for anden gang er det kun de kritiske, der stemmer - ikke dem, der har arbejdet med artiklen og ved om den er dækkende for emnet. Nu har vi prøvet den metode én gang, og det er rigeligt. Andre muligheder kunne være:
  • Et ærligt forslag om "nedgradering": om der så skulle være simpelt flertal eller mindretalsbeskyttelse, kan naturligvis diskuteres
  • Tidsbegrænset status, hvor proceduren for "forlængelse" ligger klar
Man kunne sikkert finde på flere, men det er altså ikke svært at komme med bedre ideer end den afprøvede metode. --Palnatoke (diskussion) 30. mar 2015, 16:50 (CEST)
Det kan vel bruges til rigtigt meget. Oprettelsen af den benævnte genafstemning, skete på baggrund af en forudgående diskussion - ikke en pludselig indskydelse fra undertegnets side. Hvis argumentet er at det kun er de kritiske der stemmer, forstår jeg ikke at der blev stemt 3 for at tildele og 2 mod at gøre det. Den faldt i denne omgang på at der var for få til at stemme - hvilket automatisk vil gøre den nuværende procedure for at tildele meget dårlig. Det er måske også din holdning? Yderligere, så skal læseren vel også have mulighed for vide om det er dækkende for emnet, det skal vel ikke kun være dem der har arbejdet med det? Hvorfor er den metode rigeligt med én gang? Det fungerede da fint?
Angående dit "ærligt forslag", kunne jeg godt tænke mig at vide hvad du mener med ærligt? mvh Tøndemageren (diskussion) 30. mar 2015, 16:57 (CEST)
Forresten er en fordel ved mit forslag ovenfor, at det lægger sig rigtigt meget op ad den procedure der pt. er for tildeling af status, hvorfor den vil være utroligt nem at implementerer. mvh Tøndemageren (diskussion) 30. mar 2015, 17:04 (CEST)
Jeg synes faktisk, at mit forslag i fem punkter tager højde for de fleste indvendinger. Hvad angår selve fratagelsen af status har jeg ikke sat en præcis procedure, men jeg synes, der skal være barskere krav til fratagelse end ved den afstemning, der netop har været afholdt. Fx: Status fratages, hvis et flertal (dog mindst 3 brugere) stemmer herfor. Hellere opbakning til en blød opstramning end ugelange diskussioner om en skarpere formulering. I en anden tråd diskuterer I nu, hvilke krav til noter og referencer, der kan stilles til artikler, der er indstillet til status. Et konkret forslag kan nemt indarbejdes i mit forslag som et supplerende punkt.--Ramloser (diskussion) 31. mar 2015, 15:19 (CEST)
"Det fungerede da fint?" Når et flertal kuppes af en forudindtaget læsning af reglerne? Nej. Jeg havde ikke forestillet mig at nogen kunne finde på at manipulere på den måde, men der tog jeg tydeligvis fejl. --Palnatoke (diskussion) 31. mar 2015, 15:29 (CEST)
Et flertal føler sig kuppet? Det er vist din fortolkning af tingene tænker jeg? Jeg er ked af at vi ikke har samme tanker om hvordan dawiki skal fungerer, men at du tager tingene så personligt er både synd for dig og for projektet. Samtidig virker det som om du ser mig som "den store onde" i den her sammenhæng, hvilket jeg også finder særdeles uhensigtsmæssig - især fordi du virker til at gå efter mig som person også. Derudover fik du aldrig forklaret hvad du mener med "ærligt forslag".
Hvad angår forslag har jeg som sådan heller ikke noget imod en blød opstramning af procedurerne. Jeg efterlyser blot en procedure, da flere artikler er i farezonen for at miste sin status i min optik. mvh Tøndemageren (diskussion) 31. mar 2015, 19:02 (CEST)


Er konklusionen på det hele at Ramlosers forslag skrives ind i procedurerne? :) mvh Tøndemageren (diskussion) 4. apr 2015, 09:35 (CEST)

Du kan roligt glemme punkt 2 0g 3 i Ramløsers forslag. Resten kan vist uden videre indskrives. Men kandidater vedbliver at være kandidater indtil, at nogen træffer en beslutning. Rmir2 (diskussion) 4. apr 2015, 13:33 (CEST)
Så konklusion er forslag 1, 4 og 5 kan skrives ind, mens der stadig er diskussion omkring hvordan vi ser på LA-artiklerne, er det rigtigt forstået? mvh Tøndemageren (diskussion) 4. apr 2015, 13:57 (CEST)
Det er i hvert fald mit standpunkt. Hvis ingen andre er uenige, så: ja. Rmir2 (diskussion) 4. apr 2015, 13:59 (CEST)
Så længe der stadig er diskussioner omkring hvor længe en artikel kan kaldes "lovende", er det fint med mig. Så vi skal have gjort noget ved punkt 2 og 3. Umiddelbart har jeg svært ved at se et problem i punkt tre må jeg indrømme, også ud fra diskussionen ovenfor - kan godt være jeg forstår tingene forskelligt? Men ellers er der lidt tråde der skal reddes ud, i forhold til punkt 2, som jeg læser det? mvh Tøndemageren (diskussion) 4. apr 2015, 14:04 (CEST)
Jeg synes egentlig, at der har været for få deltagere i debatten til at drage en konklusion; og det er jeg ret ærgerlig over, dels fordi, jeg synes det er konstruktive forslag, men især fordi den gældende procedure for "ny nominering" er utilfredsstillende, når der, som i et konkret tilfælde er mindre end 6, der afgiver stemme. Så gælder den nye afstemning, og det kan måske i nogle tilfælde være problematisk, da kravene til at opnå "GA" og "FA" er ganske skrappe. Jeg har tænkt videre mht. "LA". Hvis vi nu overfører den nuværende procedure for "LA" til den reserverede kategori "A" og flytter de nuværende "LA" hertil -og så indfører, at en artikel, som er "A" forfremmes til "LA" efter afstemning? Her bør kravene være blødere end til "GA", fx almindelig flertalsafgørelse, dog mindst 3 stemmer for forfremmelse? --Ramloser (diskussion) 5. apr 2015, 09:07 (CEST)
Synes umiddelbart også det lyder fornuftigt. Hvad tænker andre? mvh Tøndemageren (diskussion) 5. apr 2015, 15:17 (CEST)
Forresten, hvis folk ikke deltager i diskussionen, må man som udgangspunkt gå ud fra at de enten er ligeglade, eller blot er enige i de ting der bliver skrevet. Hvis vi baserer manglende ændringer på at få folk deltager i diskussionerne, vil der muligvis aldrig ske ændringer - og hvis da.wiki agerer statisk, vil der aldrig være fremgang. Derfor må konklusionerne givetvis blive lavet på baggrund af dem der har givet deres mening til kende. mvh Tøndemageren (diskussion) 5. apr 2015, 15:20 (CEST)
Det var måske en konstruktiv løsning at sætte forslaget til afstemning? Hvis 3 brugere synes det, vil jeg prøve at stramme op på pkt. 2 og 3.--Ramloser (diskussion) 6. apr 2015, 12:23 (CEST)
Det er bestemt også en mulig løsning. Problemet vil dog igen stadig kunne opstå, hvis det kun er dem der har deltaget i diskussionen i forvejen, der vælger at stemme i afstemningen. Men lad os endelig prøve :) mvh Tøndemageren (diskussion) 6. apr 2015, 16:36 (CEST)

Debatten er nu gået i stå. Jeg fremsætter på baggrund af kommentarerne et konkret forslag til afstemning. Jeg håber, at Tøndemageren vil sætte en afstemning op.

  • 1) Forældelsesprocedure. Alle "FA", "GA" og "LA" - artikler skal til gennemsyn for forældede afsnit 3 år efter statusopnåelse og herefter hvert tredje år. (Praktisk: Måske kan en "bot" sættes til at mærke dem op, men ellers må vi nedsætte en gruppe på fx 3 frivillige, der holder øje med artiklerne.)
  • 2) Alle nuværende artikler mærket "LA" flyttes til den kategori "A", som er reserveret, men ikke i brug. Proceduren for udvælgelse fastholdes.
  • 3) Den nye kategori "LA" opnår en artikel efter afstemning. Nomineringsprocedure som ved "GA". Afstemningsregler: Artiklen skal være kategoriseret som "A" og bliver forfremmet til "LA", hvis afstemningen udviser almindeligt flertal for status "LA" blandt de afgivne stemmer, dog mindst 3 stemmer for.
  • 4) Der oprettes et "kvalitets task force", hvor man binder sig til at læse mindst 5 nominerede igennem årligt og samtidig afgiver en anbefaling (positiv eller negativ) som vejledende ved afstemningen. Medlemmer af task force skal have været oprettet som brugere i mindst et år og må ikke have været blokeret for hærværk. De har i øvrigt ikke nogle særlige beføjelser ved selve afstemningen.
  • 5) De brugere, der erklærer sin interesse for projektet, får automatisk en mail, hver gang en afstemning starter.--Ramloser (diskussion) 14. apr 2015, 14:26 (CEST)
Jeg håber, at der kan stemmes punkt for punkt. Punkt 1 og 5 vil umiddelbart få min stemme, resten tager jeg forbehold over for. Rmir2 (diskussion) 14. apr 2015, 18:03 (CEST)
Vil med glæde sætte en afstemning op (havde egentlig regnet med at det var dig der satte den op, var vist miskommunikation hehe), men det er vel egentlig bare at sætte den op i denne tråd tænker jeg? Eller skal vi sætte den op i en ny tråd, med link hertil? mvh Tøndemageren (diskussion) 15. apr 2015, 09:08 (CEST)

Slå en streg herunder, lav en ny deloverskrift, lad hvert emne komme til afstemning for sig (3 muligheder: for, imod, neutral). Rmir2 (diskussion) 15. apr 2015, 09:11 (CEST)

Bør afstemningen ikke finde sted på WP:Afstemninger?

Afstemning[redigér | redigér wikikode]

Afstemning om de fem punkter fremsat af Ramloser. Har man tanker, kommentarer eller forbedringsforslag til de fem punkter, kan de skrives under kommentarer.

Der går som det oftest er tilfældet, to uger fra starten af afstemningen til slutningen, det vil sige til og med 29. april 2015. Er der uafklarede punkter, er forlængelse en mulighed.


1. Forældelsesprocedure[redigér | redigér wikikode]

Alle "FA", "GA" og "LA" - artikler skal til gennemsyn for forældede afsnit 3 år efter statusopnåelse og herefter hvert tredje år. (Praktisk: Måske kan en "bot" sættes til at mærke dem op, men ellers må vi nedsætte en gruppe på fx 3 frivillige, der holder øje med artiklerne.)

Stemmer[redigér | redigér wikikode]
Kommentarer[redigér | redigér wikikode]

Jeg vil da mene at Christina Aguilera er forældet. --Pelle Hansen 15. apr 2015, 14:23 (CEST)


2. LA --> A[redigér | redigér wikikode]

Alle nuværende artikler mærket "LA" flyttes til den kategori "A", som er reserveret, men ikke i brug. Proceduren for udvælgelse fastholdes.

Stemmer[redigér | redigér wikikode]
Kommentarer[redigér | redigér wikikode]

Beklager min uforklarede stemme, skal nok uddybe når jeg kommer hjem. Mvh. InsaneHacker (diskussion) 15. apr 2015, 14:19 (CEST)
LA er en opnået status. Ingen grund til at flytte den. Rmir2 (diskussion) 15. apr 2015, 14:35 (CEST)

Jeg syntes ikke at der er nogen grund til at ændre på systemet, især fordi at A bør bruges til artikler højere oppe af rangstien. Hvis vi endeligt skal ændre på systemet vil jeg foreslå at vi bruger systemet på en:Wikipedia:Version 1.0 Editorial Team/Assessment Mvh. InsaneHacker (diskussion) 15. apr 2015, 17:20 (CEST)

3. Ny procedure for LA[redigér | redigér wikikode]

Den nye kategori "LA" opnår en artikel efter afstemning. Nomineringsprocedure som ved "GA". Afstemningsregler: Artiklen skal være kategoriseret som "A" og bliver forfremmet til "LA", hvis afstemningen udviser almindeligt flertal for status "LA" blandt de afgivne stemmer, dog mindst 3 stemmer for.

Stemmer[redigér | redigér wikikode]
Kommentarer[redigér | redigér wikikode]

Jeg mener ikke, at der skal være en speciel kategori til artikler under afstemning. De er i den kategori, de er, indtil det ændrer sig. PT har vi en speciel markering af kandidater til lovende artikler. Det må være nok. Rmir2 (diskussion) 15. apr 2015, 14:35 (CEST)

"LA" er, som det nu ser ud, misvisende, jf. pkt. ovenfor--Ramloser (diskussion) 15. apr 2015, 19:37 (CEST)
  • Jeg mener, at det bliver for besværligt at få artikler igennem kvalitetssystemet, hvis de skal igennem endnu en afstemning. I forvejen er det svært nok at få folk til at vurdere nominerede til LA, og det kræver kun én bruger. Toxophilus (diskussion) 15. apr 2015, 19:45 (CEST)
@Toxophilus: Nu stiller jeg måske et dumt spørgsmål, men er det ikke lige præcis pointen ved kvalitetssystemet, at det skal være svært? Hvis det var let, var der jo ikke meget "kvalitet" over det - så var det vel mere et kvantitetssystem? Og så kan det jo lige præcis være et problem at du kun skal én til at vedtage LA. mvh Tøndemageren (diskussion) 15. apr 2015, 20:23 (CEST)
@Tøndemageren: Du har selvfølgelig ret i, at pointen med kvalitetssystemet er, at det ikke skal være let. Vi skal ikke have hvilken som helst artikel med påklistret kvalitetsstempel. Lad mig omformulere/uddybe min ovenstående kommentar: Hvis det bliver indført at flere brugere skal stemme, er jeg bange for, at der er endnu færre artikler, som når igennem de forskellige niveauer - ikke fordi kvaliteten mangler, men fordi for få brugere engagerer sig i afstemningerne. Jeg mener bestemt ikke, at vi skal slække på kravene til GA og FA. Jeg synes også, at jeg gør det klart når jeg afgiver min stemme i sådanne afstemninger, at bl.a. kilder er essentielt for en ordenlig artikel af GA- eller FA-status. I skrivende stund er der 14 artikler, som er nomineret til LA. Jeg har selv nomineret de fire, og har også kommenteret på flere af de andre, men derfor har de stadig stået i lang tid, uden at der er sket noget. Derfor tror jeg at en afstemning vil sætte antallet af nye LA-artikler fuldstændigt i stå. Toxophilus (diskussion) 15. apr 2015, 22:06 (CEST)
Det er heldigvis muligt at kigge tilbage i historikken, og den oprindelige LA-procedure var netop mere kompliceret end det, vi har i dag. Det virkede ikke, og derfor blev den lavet om. --Palnatoke (diskussion) 25. apr 2015, 14:44 (CEST)
Så vidt, jeg ved, kan administratorer ensidigt fratage artikler "lovende" uden at spørge nogen. Jeg erindrer, at der for år tilbage var en administrator, som excellerede i dette. Så Tøndemageren behøver ikke at blive urolig for kvaliteten. hilsen Rmir2 (diskussion) 25. apr 2015, 15:03 (CEST)

4. Ny Taskforce[redigér | redigér wikikode]

Der oprettes et "kvalitets task force", hvor man binder sig til at læse mindst 5 nominerede igennem årligt og samtidig afgiver en anbefaling (positiv eller negativ) som vejledende ved afstemningen. Medlemmer af task force skal have været oprettet som brugere i mindst et år og må ikke have været blokeret for hærværk. De har i øvrigt ikke nogle særlige beføjelser ved selve afstemningen.

Stemmer[redigér | redigér wikikode]
Kommentarer[redigér | redigér wikikode]

5. Forældelsesprocedure[redigér | redigér wikikode]

De brugere, der erklærer sin interesse for projektet, får automatisk en mail, hver gang en afstemning starter

Stemmer[redigér | redigér wikikode]
Kommentarer[redigér | redigér wikikode]

Forslag: i stedet for "mail" bør det være "besked på egen diskussionsside", ellers ok. Rmir2 (diskussion) 15. apr 2015, 14:35 (CEST)

Hvis "A" som foreslået skal være en højere kategori end "LA" er det fint nok. Men så må den jo indskydes som mellemled mellem "LA" og "GA". Altså. Artiklen kan ikke gå direkte fra "LA" til "GA" nominering. Fint nok.--Ramloser (diskussion) 15. apr 2015, 19:37 (CEST)


Status på SUL-færdiggørelse[redigér | redigér wikikode]

Hi all,apologies for writing in English, please read this page for important information and an update involving SUL finalization, scheduled to take place in one month. Thanks. Keegan (WMF) (talk) 13. mar 2015, 20:45 (CET)

Oversættelse af ovenstående: "Vær venlig at læse denne side for vigtige oplysninger samt status vedrørende SUL-færdiggørelsen, der er planlagt til at finde sted om en måned." - Kåre Thor Olsen (Kaare) (diskussion) 14. mar 2015, 01:29 (CET)
Ovenstående er kun relevant for brugere, der ikke har en global konto. Hvorvidt man har en global konto, kan undersøges via ens indstillingsside. Kig på det første faneblads første ramme ved teksten "Global status for konto". Man kan også lave et opslag via CentralAuth. - Kåre Thor Olsen (Kaare) (diskussion) 14. mar 2015, 01:41 (CET)


200.000[redigér | redigér wikikode]

Vi når snart 200.000 artikler. På andre Wikipediaer markerer man den slags ved at skifte globen ud med en variant med et tal på:

Er det noget, vi skal gøre? Jeg synes, vi skal, men jeg vil foretrække at andre laver grafikken. Så... hermed udskriver jeg en konkurrence: Design et logo for "Wikipedia på dansk har 200.000 artikler". Forslag indleveres i denne diskussion nedenfor. --Palnatoke (diskussion) 17. mar 2015, 08:26 (CET)

Det syntes jeg lyder som en god ide. --Simeondahl (diskussion) 17. mar 2015, 08:37 (CET)
Rigtig god idé, kunne du så ikke samtidigt udskrive en konkurrence så vi for pokker snart når de 200.000.
99.4% Vi mangler kun 1203 artikler til
artikel nummer 200.000.


mvh Per (PerV) (diskussion) 17. mar 2015, 08:51 (CET)


Således provokeret: Bruger:Palnatoke/200.000-udfordringen --Palnatoke (diskussion) 17. mar 2015, 10:33 (CET)

Undskyld, men jeg ser ikke rigtigt ideen i din udfordring med at udvide artikler - det er vel bedre at finde artikler med en masse røde links og foreslå at skrive (små)artikler til dem?! --Arne (Amjaabc) (diskussion) 17. mar 2015, 19:36 (CET)
Enig, jeg synes det Zoizit, Morten1997 og Pugilist er gået igang med, oprettelse af subnationale enheder i Indien, Mongoliet og Sydamerika rykker. både Zoizit, Morten1997 og Pugilist er lykkedes at fjerne håndfulde af rødelinks i de seneste dage. mvh Per (PerV) (diskussion) 17. mar 2015, 19:55 (CET)

Subnationale enheder er også en god ting - især, hvis de linkmæssigt hænger sammen med andet end andre subnationale enheder. Udfordringen handler dels om artikeludvidelse, dels om at skabe artikler, der linker til de (foreløbigt fem) artikler, der indgår. Min påstand er at det er sjovere på den måde. De fem artikler har i øvrigt tilsammen 61 røde links p.t. (plus, hvad der er i navigationsboks). Dette tal kan også snildt gå op (inden det går ned igen ved dannelsen af artikler). --Palnatoke (diskussion) 17. mar 2015, 20:05 (CET)

Ok, så forstår jeg det lidt bedre. Et andet forslag til artikeloprettelser i større mængder er inden for henholdsvis flora og fauna; prøv fx at se de enkelte fugleordener, der ofte er karakteriseret ved at indeholde en række arter uden artikler. Det samme gælder også planter, pattedyr osv. Og for langt de fleste af de røde links kan man finde artikler på en-, sv-wiki o.l.
Jeg vil dog lige samtidig sige, at jeg pt. i stedet arbejder med større artikeludvidelser af landeartikler, og det er en tidkrævende (med - synes jeg selv - givende) aktivitet, der imidlertid ikke i sig selv genererer nye artikler. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 17. mar 2015, 21:03 (CET)
Sorry, men jeg er lidt sløv, kan ikke se hvad konkurrencen præcis går ud på. Hjælp ønskes. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 21. mar 2015, 14:51 (CET)
Jeg så hellere 170 000 gode artikler end 200 000 stub-artikler.--Madglad (diskussion) 31. mar 2015, 13:28 (CEST)

Logoforslag[redigér | redigér wikikode]

Kommentarer[redigér | redigér wikikode]

Jeg synes, at teksten er for utydelig i forslag 1, og samtidig synes jeg ikke, at stilen passer til Wikipedia. Jeg ville foretrække noget i stil med eksempel 2 3. --Cgt (diskussion) 17. mar 2015, 09:14 (CET)

Jeg kan godt lide skriften i forslag 1; men jeg synes teksten skal bøje sig rundt om globen, som om det er et slags (vandret) bælte. Har desværre ikke gaverne til af lave det selv. --Savfisk (diskussion) 17. mar 2015, 14:47 (CET)
Jeg kom til at lave en fejl i mit tidligere indlæg. Jeg skrev eksempel 2, men jeg mente faktisk nr. 3. Eksempel 2 er afskyelig. --Cgt (diskussion) 17. mar 2015, 15:11 (CET)

Hvordan ser forslag 2 og 3 ud? --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 22. mar 2015, 13:54 (CET)

Der er ikke noget forslag 2 eller 3. --Cgt (diskussion) 22. mar 2015, 13:55 (CET)
Indtil videre er der tre eksempler og ét forslag. --Palnatoke (diskussion) 26. mar 2015, 09:42 (CET)
Cgt: Men den tekst hvor der står "200.000" kommer jo til at være lidt strækkere hvis den faktisk komme på Wikipedia. Har selv tjekker hvordan det kommer til at se ud :) --Simeondahl (diskussion) 11. apr 2015, 00:07 (CEST)

Jeg hælder mest til Eksempel nummer 3. Tallet i Forslag 1 er utydeligt og Eksempel 2 synes jeg ikke er pænt.

Fejring[redigér | redigér wikikode]

I forbindelse med vores 10-årsjubilæum afholdte vi en reception med kage hos Nationalmuseet. Det var ganske godt, bortset fra at lokalet var svært at finde for besøgende. Jeg synes at vi skal gøre noget tilsvarende med 200.000 artikler, men finde et lokale, der er nemmere at finde. Vi kan sikkert låne plads hos Nationalmuseet eller Statens Museum for Kunst. --|EPO| COM: 20. apr 2015, 13:57 (CEST)


jernbanen.dk[redigér | redigér wikikode]

Der er en diskussion på http://jernbanen.dk/forum/index.php?mode=thread&id=94662#p94662 om en wikipedianer har brudt en moralsk ophavsret. Hvad skal man mene om det?--Madglad (diskussion) 22. mar 2015, 11:02 (CET)

Hvis det er rigtigt, at en "fakta"-liste er direkte kopieret inkl. bevidst indlagte fejl, så har vi et problem. I øvrigt kan rene fakta ikke være ophavsretligt beskyttede, men det anvendte trick gør det i alt fald diskutabelt.--Ramloser (diskussion) 22. mar 2015, 12:02 (CET)
Diskussionen på jernbanen.dk/forum/ henviser til DSB's_rullende_materiel på da.wikipedia. Jeg finder ikke lige en tilsvarende liste på jernbanen.dk så formelt tror jeg ikke der er noget problem, da informationerne i sig selv ikke er underlagt ophavsret. Er der så er et moralsk problem? det mener jeg ikke, - man må gå ud fra at de, lige som os, laver deres websted fordi de er interesseret i at formidle noget information, og der er refereret til dem. Det eneste der kan anfægtes, hvis det skal sættes på spidsen, er at jernbanen.dk måske bør angives som kilde stedet for som ekstern henvisning. I øvrigt forstår jeg ikke deres utilfredshed, da wikipediaartiklen formentlig er blandt de websteder der formidler mest trafik til dem. - Nico (diskussion) 22. mar 2015, 12:22 (CET)
Hvis der er tale om "lånt" materiale, burde kilden naturligvis angives. Ligeledes burde der have været rettet en henvendelse for at sikre, at kopieringen af oversigterne ikke overtrådte ophavsrettigheder. Nico har naturligvis ret i, at faktaoplysninger ikke er underlagt ophavsret, men i så fald burde andre kilder end jernbanen.dk angives som dokumentation for oplysningernes rigtighed. Uanset hvad, kan vi ikke være tjent med denne konflikt. Der burde rettes henvendelse til de ansvarlige for jernbanen.dk med henblik på et muligt frugtbart samarbejde i stedet for en unødig modsætning. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 22. mar 2015, 12:45 (CET)
Jeg kan ikke helt blive klog på jernbanen.dk. Hvem står for sitet og dermed de oplysninger og artikler, som man kan læse? Hvor pålidelig er jernbanen.dk? Hvis de bevist indbygger fejl i deres oplysninger bør vi ikke anvende dem som kilde, og ret beset kan vi vel ikke bruge dem som kilde når det er uklart hvem der står for oplysningerne. Jeg ser intet forkert i at bruge de fakta der står, for man har ikke kopieret nogen liste. Men som Rmir2 anfører, bør vi efterspørge andre kilder for oplysningerne, og så kommer de vel til efterhånden. --Savfisk (diskussion) 22. mar 2015, 13:11 (CET)

Jernbanen.dk består af et hav af frivillige ildsjæle, og det er formentlig et af de bedste steder at finde information om især danske jernbaner, materiel og meget andet jernbanerelateret. Så selvfølgelig skal det respekteres. Det klæder ikke Wikipedias omdømme at have sådanne konflikter. Jeg synes derfor, at den primære bidragsyder til artiklen - jeg tror, det er Dannebrog Spy - bør tage kontakt til Tommy Nilsson fra jernbanen.dk og høre, hvad han kan leve med. Og ja, så bør jernbanen.dk i langt højere grad fremgå af artiklens specifikke kildehenvisninger, som der i øvrigt kun er tre af i øjeblikket. De bedste hilsner --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 22. mar 2015, 13:35 (CET)

Artiklens oversigter er for det mestes vedkommende rigtig nok lavet af undertegnede og baseret på oversigterne på Jernbanen.dk men suppleret med oplysninger fra en mængde undersider om de enkelte lokomotiver, motorvogne og togsæt. I sidste ende ligner resultatet oversigterne på Jernbanen.dk en del, men emnet er jo også det samme. Til gengæld er der så her samlet oplysninger på en side, der på Jernbanen.dk er fordelt ud på flere. Men ja, det burde selvfølgelig have fremgået, at Jernbanen.dk er den primære kilde, og af samme årsag har jeg da også tilføjet et kilder-afsnit i artiklen nu med henvisninger til sidens oversigter. Til de mere konkrete angivelser vil det være nødvendigt med et større antal noter.
I øvrigt har jeg skrevet i diskussionen på Jernbanen.dk for at forklaret sagen og naturligvis beklage. For selvfølgelig er det ikke meningen at bryde sidens ophavsret men at bruge dem som kilde. --Dannebrog Spy (diskussion) 22. mar 2015, 14:05 (CET)
Jeg kan nu se på jernbanen.dk´s forum, at en bruger mener, at de famøse fakta på jernbanen.dk i virkeligheden kan tilskrives Per Topp Nielsens udgivelser "Driftsmateriel". De nyeste 200 sider tilbydes nu i elektronisk form på [[www.dansk-jernbanearkiv.dk]]. Jeg er klar over at der ligger et stort frivilligt arbejde bag jernbanen.dk og vi skal selvfølgelig kreditere dem når vi bruger oplysninger der fra. Men de oplysninger vi bringer vedr. listerne for rullende matriel er kun en meget lille del af alt det materiale som findes på jernbanen.dk, så jeg forstår ikke helt balladen. Eftersom "Driftsmateriel" foreligger på skrift og er af tidligere dato, mener jeg det er en bedre kilde en jernbanen.dk. --Savfisk (diskussion) 22. mar 2015, 18:21 (CET)
Det ser ud til at "salgssektionen" på dansk-jernbanearkiv.dk ikke er tilgængelig i øjeblikker, men udgivelsen findes forhåbentlig andre steder. --Savfisk (diskussion) 22. mar 2015, 18:53 (CET)
Diskussionen er fortsat på Jernbanen.dk's forum. Det ser ud til, at problemet især er Googles prioriteringer, hvor Wikipedia jo ofte er placeret meget højt, og hvor indhold der ligner en anden sides indhold risikerer at blive ignoreret. Noget der er et problem for private hjemmesider som denne, der i større eller mindre omfang er afhængige af annonceindtægter. Den problemstilling vil jeg dog overlade til andre at vurdere.
Mere konkret er det foreslået at fjerne kolonnerne videresalg og bemærkninger, da det er dem, der ligner mest. Ligefrem at fjerne alt det stof vil nok være at gå over gevind, men reduktioner kan godt være relevante, om ikke andet så af hensyn til overskueligheden. Detaljerne skal jo alligevel omtales i de relevante artikler. Men en del bemærkninger vil stadig være aktuelle, da læserne jo ikke kan forventes at vide alt. --Dannebrog Spy (diskussion) 23. mar 2015, 23:47 (CET)


Problem med mobilsiden[redigér | redigér wikikode]

Hej folkens.

Når jeg er logget på mobilsiden og forsøger at redigere fra min iphone, oplever jeg at jeg ikke kan scrolle ned i artikelteksten.

Er der nogen som kender til dette problem, eller evt. har en løsning?

Hilsen Christian Giersing [ disk // bidrag // e-mail ] 23. mar 2015, 06:45 (CET)


Ugens artikel og lovende artikler[redigér | redigér wikikode]

En tidligere dansk statsminister spurgte engang danskerne: Kan vi ikke gøre det lidt bedre? Og det samme vil jeg nu spørge mine kære med-wikipedianere. Og det er ment som en kærlig opfordring. For jeg ser nogle kedelige tendenser, når det drejer sig om lovende artikler og Ugens artikel. Der er simpelthen ikke nok aktive brugere, der vedtager eller afslår kandidater til lovende artikler - med det resultat at nogle nominerede artikler først vedtages flere måneder - nogle gange op til ½ år - efter, at de nomineret. Kan det virkelig være rigtigt? Tænk hvor demotiverende det må være at forbedre en artikel til lovende, og så er der ikke en eneste bruger i løbet af ½ år, der gider at tage et kig på den og vurdere, om den skal vedtages eller afslås. Og det tager ellers ikke så lang tid. De fleste kandidater kan vurderes på 15 min., og jeg har tidligere vurderet og vedtaget/afslået tre kandidater ad gangen på ½ time. Hvis man følger vejledningen - og øvelse gør som bekendt mester - tager det altså ikke så lang tid. Det samme mht. at vedtage ugens artikel: Pt. er vi to uger bagefter, idet resultatet for hverken uge 16 eller 17 er besluttet. Kom nu ud af busken! Vi er 1000 brugere med minimum en redigering om måneden. Og formentlig 50-100 rigtig aktive brugere. Det må kunne gøres bedre. Jeg har tidligere vedtaget et hav af lovende artikler og i perioder sammen med Toxophilus og Amjaabc taget mig af ugens artikel, men da jeg ikke længere har mulighed for at lægge så meget tid herinde, har jeg brug for jeres hjælp. De bedste hilsner --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 23. mar 2015, 07:19 (CET)

Jeg deltager ikke selv, fordi jeg finder det meningsløst og overflødigt. Tilsyneladende er jeg ikke den eneste med den holdning. Jeg læser næsten aldrig ugens artikel, og jeg har aldrig læst en artikel, blot fordi jeg har fundet den på listen over fremragende, gode eller lovende artikler. Jeg læser tit artikler på Wikipedia, men det er oftest søgefunktionen eller kategorisystemet, jeg bruger til at finde interessante artikler. Mvh. Cgt (diskussion) 23. mar 2015, 09:42 (CET)
Godt indspark Morten. Jeg har også selv været nødt til at skære lidt ned den seneste tid, og således ikke fået opdateret så meget, som jeg gerne ville. Lige pt. er der 20 artikler til LA, og jeg ville gerne gøre noget ved dem, men størstedelen har jeg enten selv nomineret, bidraget til eller har kigget på dem og skrevet en kommentar med forbedringer inden jeg vil godkende dem, så det ville være dejligt, hvis der var andre, som ville tage sig lidt tid til at kigge nogle af foreslagene igennem. I øvrigt er det meget nemmere at få afgjort UA, hvis det bliver gjort hver uge. Man mister hurtigt overblikket over, hvor mange stemmer der var på hvilket tidspunkt, hvis opdateringen kommer mere end én uge bagud. Til Cgt: der er sikkert en del, som ikke kigger på artikler bare fordi de er på forsiden, men hvis man kigger på trafikken så stiger den meget i den uge en artikel er UA. Toxophilus (diskussion) 24. mar 2015, 17:59 (CET)
Der er to problematikker her: Karaktergivningen til artikler, som jeg aldrig har syntes hørte hjemme på Wikipedia.
Derimod synes jeg Ugens Artikel på forsiden, er med til på en god måde at præsentere Wikipedia for dem der kommer den vej. Det behøves dog ikke være så stram og kompliceret en udvælgelsesprocedure. Det er selvfølgelig godt at der fortsat udvikles nye forsideresumeer, men ifald det ind imellem går lidt i stå, og der ikke vælges nye artikler til en uge, har vi et stort bagkatalog af tidligere Ugens artikler der går helt tilbage til 2005, hvor der kan hurtigt findes velegnede artikler. - Nico (diskussion) 25. mar 2015, 09:23 (CET)

Jeg synes ikke, man kan sige, at karaktergivningen af artiklerne er meningsløs og overflødig, da den er en del af kvalitetsoffensiven. Personligt synes jeg, at kvalitet frem for kvantitet i højere grad kan bidrage til at øge omdømmet for Wikipedia og dermed også troværdigheden og respekten. Tværtimod synes jeg snarere, at en hulens masse korte artikler af lav kvalitet risikerer at skade omdømmet mere, end de gavner. Men spørgsmålet er, hvad vi vil på Wikipedia: Kvantitet eller kvalitet? Vi er desværre ikke aktive brugere nok til at kunne få i både pose og i sæk. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 26. mar 2015, 07:05 (CET)

Man kan sagtens forbedre artikler uden at give dem karakter. I en tid hvor stadig stigende del af trafikken (nu 35% ) forgår via små skærme og tablets, synes jeg ikke det er et mål i sig selv, at artiklerne bliver så omfattende som muligt; Jeg tvivler på at ret mange læser en lang udemærket artikel på en telefon. Hvad troværdigheden og respekt angår er det vigtigt at man kan finde det man leder efter. Det sikrer man lige så godt med korte artikler i et tæt netværk, hvor vi udnytter hyperlinkene til det yderste, som i den lange samlede fremstilling, som let kan blive svær at navigere i. - Nico (diskussion) 26. mar 2015, 07:50 (CET)

Finten med mobilvisning er jo netop, at man også mht. omfattende artikler kan danne sig et hurtigt overblik og så læse mere under de forskellige rubrikker, hvis man skulle ønske det. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 26. mar 2015, 16:04 (CET)


Nynorsk ?[redigér | redigér wikikode]

Jeg har netop oprettet en lille artikel om Ted Cruz, der måske - måske ikke - bliver USA's næste præsident. Så langt så godt. Jeg får dog en Interwiki i venstre spalte med et rødt link til Nynorsk. Artiklen er sakset fra nowp, og jeg har rodet koden igennem for at finde ud af, om der er en stump kode, der giver det lidt irriterende røde link, men jeg har ikke kunnet finde noget.

Er der nogen, der kan løse mysteriet, eller er det blot WMF, der forsøger at opfordre til at oprette maskinoprettede oversættelser til nynorsk ? --Pugilist (diskussion) 23. mar 2015, 10:36 (CET)

Jeg har fået det samme med opfordring til en dansk oversættelse af en norsk (no) artikel, no:Kongernes_Lapidarium. Det er muligvis en 'beta'-funktion? -- Mvh PHansen (diskussion) 23. mar 2015, 10:54 (CET)
Det er netop en betafunktion, hvis "Content Translation" deaktiveres, forsvinder nynorsk. - Kåre Thor Olsen (Kaare) (diskussion) 23. mar 2015, 18:29 (CET)


Amsterdams børs - er der en sprognørd til stede?[redigér | redigér wikikode]

Jeg har rettet lidt i artiklen Amsterdams børs, men er ikke tilfreds med resultatet. Årsagerne har jeg beskrevet på diskussionssiden.--Madglad (diskussion) 23. mar 2015, 11:44 (CET)


Blokering af kommunetildelte ipadresseserier[redigér | redigér wikikode]

I forlængelse af Wikipedia:Blokering af uregistrerede brugere fra danske grundskoler mener jeg, at vi bør vedtage, at også ipadresseserier tildelt kommuner blokeres permanent (eller evt. blot i længere tid, f.eks. et år ad gangen), hvis der udøves hærværk fra dem. Mange skoler benytter tilsyneladende ipadresser, der er registreret til en kommune, og en stor del af nonsenshærværket kommer fra sådanne adresser. Se f.eks. bidragene fra ipadresseserien 91.236.123.0/24 (91.236.123.0 – 91.236.123.255), der er tildelt Roskilde Kommune: https://tools.wmflabs.org/xtools/rangecontribs/?project=da.wikipedia.org&text=91.236.123.0%2F24&begin=2015-01-01&end=&namespace=all&limit=50 Det er muligt, at det også vil ramme nogle få uskyldige brugere, men jeg mener at mængden af hærværk fra kommuneipadresser retfærdiggør det, og enkelte ipadresser i serierne blokeres alligevel ofte, så det rammer nok allerede nogen uskyldige. At blokere dem samlet vil spare os for masser af hærværk. --Cgt (diskussion) 27. mar 2015, 08:54 (CET)

Jeg menes ikke vi nogensinde har modtaget nogen positive redigeringer fra roskilde kommunes ip-adresser, tvivler stærkt at folk sidder og skriver gode artikler i løbet af deres skoletid eller arbejdstid. Så jeg er tilhænger af at blokere ip-adresser fra kommuner i længere tid af gangen. Jeg syntes ikke vi bør blokere permanent, nok bare et år af gangen, da ip-adresser oftest cirkulere imellem forskellige personer over et par år..ParanoidLemmings (diskussion) 27. mar 2015, 09:00 (CET)
Den slags ipadresser skifter sjældent. Dynamiske ipadresser er et koncept forbrugerinternetudbydere har opfundet. --Cgt (diskussion) 27. mar 2015, 09:03 (CET)
Principielt er allerede vores blokering af uregistrerede brugere fra danske grundskoler voldsomt problematisk, så jeg er ikke glad for at udvide den. Rent praktisk vil kommunerne jo også omlægge deres netværk fra tid til anden, og jeg tvivler på at vi ser ret meget hærværk fra plejehjemmene (vi ser nok i det hele taget meget lidt fra dem, men jeg tror også at deres hærværks-andel er lille).. --Palnatoke (diskussion) 27. mar 2015, 10:27 (CET)
Jeg bifalder alle tiltag, der nedbringer den ret betydelige mængde hærværk, og har ikke de store reservationer overfor skole-blokeringerne. Kommunerne rækker dog noget videre, herunder også biblioteker. Der kommer givet meget hærværk også fra bibliotekerne, men jeg mener det er problematisk at udelukke bibliotekerne permanent. Er det egentlig et overblik over, hvordan bidrag er fordelt mellem "gode" og "dårlige" bidrag fra kommune IP'er ?--Pugilist (diskussion) 27. mar 2015, 10:39 (CET)
Problemet er at de tiltag, der rent mekanisk gør det sværere at lave hærværk, også gør det sværere at bidrage fornuftigt. Hvis man ser en simpel stavefejl, som man lige vil rette, og så opdager at ens ip-adresse er blokeret - vil man så lave en note om det, finde en anden computer, oprette en konto, logge ind og så rette fejlen, eller vil man sige "så kan det også være lige meget"? --Palnatoke (diskussion) 27. mar 2015, 11:22 (CET)
@Palnatoke: Jeg tror, at vi er meget enige om problemstillingen. Konkret om skole-ip'erne er det imidlertid uendeligt sjældent, at der kommer en fornuftig redigering, og sammenholdt med det bøvl der er med at gennemgå skolernes bidrag, tilbageføre hærværket og korttids-blokere ip'en, er det efter en samlet bedømmelse en fornuftig beslutning at lukke for skolerne. Det kunne være rart at vide, om kommunale ip'ere er lige så vandalistiske som skolerne, før vi lukker også dem ned. --Pugilist (diskussion) 27. mar 2015, 12:21 (CET)
[redigeringskonflikt] @Pugilist: Du kan se på det link, jeg henviste til i mit oprindelige indlæg. Her kan du se alle redigeringerne foretaget fra den nævnte ipadresseserie, der er tildelt Roskilde Kommune. Jeg har ikke tjekket alle redigeringerne, men jeg tjekkede en hel del af dem, og af dem jeg tjekkede fandt jeg kun en, der ikke var en eller anden form for hærværk (og den var heller ikke super god, men den ser ikke ud til at være ondt ment). Jeg forestiller mig, at det ser ens ud for alle andre kommuner. Man kunne evt. sige, at kommuneblokeringer ikke må forhindre indloggede brugere i at redigere, og at kontooprettelse ikke må være blokeret, hvis man er bekymret for at genere bibliotekarer.
@Palnatoke: Der er altid en afvejning mellem principper og praksis. Hvis vi bemærker, at en ipbruger udøver hærværk, så blokerer vi adressen, selv om der måske er en anden i husstanden, som ipadressen er tildelt, som gerne vil bidrage fornuftigt. Alligevel bliver vi nødt til at gøre det, fordi det er det værktøj, vi har til rådighed. Mht. institutioner er vi nødt til at vurdere, hvor meget hærværk vi er villige til at tolerere fra dem, og hvor meget godt de egentlig bidrager med. I tilfældet med grundskoler har det vist sig, at ipbrugere fra grundskoler ikke rigtig bidrager med noget positivt, men bare en masse hærværk. Derfor blev det vedtaget at blokere dem. Ligeledes må vi vurdere, hvor mange fornuftige redigeringer vi får fra ipadresser tilhørende kommuner. Min erfaring er, at det ikke er en nævneværdig mængde, og at en meget stor andel hærværket på Wikipedia kommer fra kommuner. Dansk Wikipedia er udsat for en ufattelig mængde hærværk, og jeg mener, at vi bør tage skrappere midler i brug over for problematisk institutioner. Jeg kommer ikke til at savne dem. --Cgt (diskussion) 27. mar 2015, 12:31 (CET)
Det er indlysende at der ikke kommer gode bidrag fra blokerede ip-adresser. Dem har vi jo afskåret os fra. Og hvad mængden angår: Nej, det er faktisk ikke slemt. Når man ser Ekstra-Bladets Nationen eller diverse kommentarspor på nettet, er vi da sluppet nådigt. Og hvad de "skrappere midler" angår, så er det tydeligt for mig at vi skal bruge sociale virkemidler mere end rent tekniske. --Palnatoke (diskussion) 27. mar 2015, 12:55 (CET)
Politikken om at blokere grundskoler blev godt nok gennemført, før jeg kom til Wikipedia, men jeg antager, at den blev vedtaget, fordi grundskoler viste sig generelt ikke at bidrage fornuftigt.
Uddyb gerne hvilke sociale virkemidler, vi har til rådighed og bør benytte i hærværksbekæmpelsen. --Cgt (diskussion) 27. mar 2015, 13:52 (CET)
Det primære sociale værktøj er at tale med folk - hvis ledelsen på Bibliotek X, Rådhus Y eller Skole Z får at vide, at deres brugere laver hærværk på Wikipedia, vil de (forhåbentlig/sandsynligvis) tage det op med deres organisation. Nogle gange er det lettere at tale med deres netværksansvarlige, men en klar parkering af ansvaret i deres organisation er, som jeg ser det, essentiel. Hvis de så svarer os, at de ikke kan/vil gøre noget ved sagen, er det naturligvis noget andet. --Palnatoke (diskussion) 29. mar 2015, 22:17 (CEST)
Jeg betvivler på det kraftigste, at man vil få noget som helst ud af at kontakte en kommune om, at der er begået hærværk fra deres netværk. Det er muligt, at der vil blive gjort noget ved en sådan misbrugsrapport i en mindre institution, men en kommune er en større organisation bestående af mange institutioner, f.eks. folkeskoler. Selv hvis kommunen reagerer og instruerer deres skoler om at fortælle deres elever, at de ikke skal vandalisere Wikipedia, tror du så, at det hjælper? Der er mange irriterende børn, der synes, at det er sjovt at ødelægge ting for andre, og da det ikke er let at spore en redigering fra en delt ipadresse til en specifik elev, er det tvivlsomt, at nogen vil blive stillet til ansvar for deres hærværk. Jeg vil tro, at kommunen vil reagere på en sådan henvendelse ved at sige, at de ikke kan gøre noget ved det, men du er velkommen til at prøve, hvis du tror, at det er nyttigt. --Cgt (diskussion) 31. mar 2015, 09:27 (CEST)
Public shaming er også et værktøj - der er intet, der forhindrer os i at fortælle offentligheden om de IP-adresser, vi er nødt til at blokere, fordi deres ejere ikke passer ordentligt på, selv om vi har bedt dem om det. --Palnatoke (diskussion) 31. mar 2015, 10:28 (CEST)


Parameteret publisher[redigér | redigér wikikode]

Jeg har d.28.marts redigeret {{Citation/core}} og {{Citation}} og er blevet gjort opmærksom på et par fejl i den forbindelse.

Hovedtemaet i det følgende er praksis for benyttelse af |publisher= i referenceskabelonerne {{Cite web}} og {{Cite news}}.

Versionerne før og efter citation/core redigering[redigér | redigér wikikode]

  • Før:
    • |title=,|url=,|publisher= fungerer som forventet.
  • Efter:
    • |title=,|url=,|publisher= fungerer ikke som forventet for {{Cite news}}.

Praksis[redigér | redigér wikikode]

Jævnt hen drejer det sig om at |publisher= benyttes til at angive 'det' der ikke er en forfatter eller en titel. Mit indtryk er at mangelfuld dokumentation er medårsag til en generel skødesløs anvendelse - hvis brugsanvisningen er håbløs, så prøver man sig jo frem.

Med referenceskabelonerne er der en mulighed for nøjeregnende, omstændelige, men også præcise kildeangivelser. Det er mit synspunkt, men det er klart at de mange mange steder hvor |publisher= er benyttet tæller mere. Når ændringerne til {{Citation/core}} og {{Citation}} medfører at html link formateringen ikke længere virker (for {{Cite news}}), så er det uacceptabelt. Dilemmaet her er at det er en user-bug, og mere konstruktivt set en dokumentations-bug.

Løsning[redigér | redigér wikikode]

  • (A) Tilbagerulning af redigeringerne fra d.28. marts.
    • Da der rent faktisk var bugs i {{Citation/core}} så er det ikke en god ide.
  • (B) Bot rettelser af |publisher= til |work=
    • Html formatet er næsten identisk, så som ad hoc løsning er det acceptabelt.
    • Rettelsen medfører at |title=,|url=,|work= fungerer som forventet for {{Cite news}}.

Alternativ løsning?[redigér | redigér wikikode]

|Title={{
 #if:
  {{{journal|{{{periodical|{{{newspaper|{{{magazine|{{{work|}}}}}}}}}}}}}}}|{{{title|}}}}}
....
|IncludedWorkTitle={{
 #if:
  {{{work|{{{journal|{{{newspaper|{{{magazine|{{{periodical|}}}}}}}}}}}}}}}||{{{title|}}}}}

{{Citation/core}} parametrene |Title= og |IncludedWorkTitle= er mutually exclusive.

I det konkrete tilfælde bevirker det at {{Citation/core}} parameteret |Title= er tom. {{Cite news}} parameteret |title= sendes videre som |IncludedWorkTitle=.

Det uigennemskuelige her er at {{Cite news}} parameteret |url= sendes videre som {{Citation/core}} parameteret |URL= og at det fungerer - d.v.s. det fungerede før redigeringen af {{Citation/core}}. Dette semantiske mixup er en arv fra den engelske wikipedia version - et mixup der har fungeret der og på dansk wikipedia siden hentningen af referenceskabelonerne, i små otte år. Men det er blevet rettet nu på den engelske version, diskret, ved implementeringen af deres lua-modul.

Såvidt jeg ved er der kun een teknisk fejl forbundet hermed, beskrevet her -> Wikipedia:Fejlrapporter#‎Citation plus url.

Nuværende[redigér | redigér wikikode]

Den lette løsning:

<!--
|Title={{
 #if:
  {{{journal|{{{periodical|{{{newspaper|{{{magazine|{{{work|}}}}}}}}}}}}}}}|{{{title|}}}}}
-->
|Title={{{title|}}}
<!--
|TransTitle={{{trans_title|}}}
|IncludedWorkTitle={{
 #if:
  {{{work|{{{journal|{{{newspaper|{{{magazine|{{{periodical|}}}}}}}}}}}}}}}||{{{title|}}}}}
-->

Nu mangler bare renskrivningen af dokumentationen.

EOF[redigér | redigér wikikode]


Yemen[redigér | redigér wikikode]

Hvor er artiklen Yemen blevet af? Rmir2 (diskussion) 29. mar 2015, 15:00 (CEST)

Nu dukkedet det op igen. Rmir2 (diskussion) 29. mar 2015, 15:04 (CEST)
Ved ikke hvad fejlen skyldes, men kan udbedres ved at gemme siden. Erm, beklager hvis det skulle efterses yderligere, men i så fald dukker problemet vel op igen. TherasTaneel (diskussion) 29. mar 2015, 15:07 (CEST)


Kriterier for notabilitet - andre wikier[redigér | redigér wikikode]

Jeg kunne godt tænke mig at rejse en debat om notabilitet på da.wikipedia.

Skal vi kræve, at artiklerne har særlig interesse for danskere eller personer i Danmark, eller er det tilstrækkeligt, at de har interesse for en bredere kreds af brugere i andre lande?

Der vil formentlig være flere læsere på da.wikipedia af en artikel om en dansk skuespiller end der vil være af en artikel om en polsk eller russisk skuespiller. Men er det et argument for, at slette artikler om fx polske eller russiske skuespillere?

Der vil formentlig være en tendens til, at artikler om danskere og forhold, der interesserer danskerne har højere chance for at overleve en slettediskussion på da.wikipedia end på andre sprogudgaver af wikipedia.

Derfor er det heller ikke utænkeligt, at artikler om forholdsvist uinteressante xxx'ere fra Z-land vil overleve på z.wikipedia.

Derfor mener jeg ikke, at vi skal sige, at artikler på xx.wikipedia automatisk har notabilitet på da.wikipedia. Især artikler på mindre wikier vil kunne mangle global notabilitet fordi den pågældende wikipedia enten ikke har tilstrækkeligt med aktive brugere, eller fordi niveauet endnu ikke er på et fornuftigt niveau.

Men jeg tænker, at artikler på de 10 største wikipedia og på de skandinaviske wikipediaer alt andet lige må formodes at være notable. I alt fald hvis de har overlevet en seriøs slettediskussion.

Hvad tænker I andre? Har det nogen relevans, om der er iw-link eller er det irrelevant?

Skal der være nogle tommelfingerregler eller skal vi tage alle artikler en efter en? --MGA73 (diskussion) 30. mar 2015, 19:49 (CEST)

Personligt finder jeg ikke at fordi andre wiki'er godkender en artikel, at vi nødvendigvis også skal gøre det. Det må komme an på den enkelte artikel (eksempelvis denne artikel). Det betyder imidlertid ikke at ecudorianske folkesangere ikke også er notable her på da.wiki, for det kan de sagtens være. Men IW mener jeg ikke nødvendigvis giver notabilitet, heller ikke selv om vi snakker om en.wiki. Vi kan dog nok godt blive enige om at hvis en artikel er på alle de ti største og de skandinaviske wiki'er, ligger der nok en vis notabilitet bagved. Hvis den derimod kun findes på eksempelvis en.wiki, eller de.wiki, så er det langt fra sikker at der er notabilitet bagved. Men det bør ikke være sådan at en artikel er notabel, blot fordi en.wiki mener den er. mvh Tøndemageren (diskussion) 30. mar 2015, 20:03 (CEST)
Eftersom dette er Wikipedia på dansk og ikke Danmarks Wikipedia er artikelemnets nationalitet ikke relevant i forhold til notabilitet, så hvis X i eller fra Danmark er notabelt er det tilsvarende i andre lande det også. Dette kunne f.eks. være medlemmer af Folketinget. Ifølge dawikis regler er de automatisk notable. Ergo er deres kolleger i f.eks. Riksdagen og Altinget det også. Men eftersom de fleste dansktalende kommer fra Danmark, er det vel kun naturligt, hvis den dansksprogede Wikipedia har en "dansk slagside", eftersom det er det danskere har mest styr på. Der er nok flere dansktalende, der har styr på Folketingets medlemmer, end på Riksdagens, men det gør jo ikke Riksdagens medlemmer unotable af den grund. Det samme med f.eks. danske vs. svenske kommuner, skuespillere, partier, tv-programmer mv.
Men det er jo ikke ensbetydende med, at dawiki automatisk skal betragte en artikels emne som notabelt, bare fordi en Wikipedia på et andet sprog gør. De forskellige sprogudgaver af Wikipedia har hver sine normer og politikker.
- Sarrus (db) d. 30. mar 2015, 20:13 (CEST)
Er 100% enig med Tøndemageren og kunne ikke have skrevet det bedre selv. --Savfisk (diskussion) 30. mar 2015, 23:33 (CEST)
Wikipedia er ét projekt, som der findes mange sprogudgaver af. Den eneste meningsfulde grund til at have forskellige regler på forskellige Wikipediaer er, at det bliver alt for bøvlet, hvis alle regler skal vedtages på tværs. Idet andre Wikipediaer, som dansk Wikipedia, kan have en bias for eller imod visse emner, mener jeg dog ikke, at det er en god idé med et formelt krav om, at hvis et emne vurderes notabelt på en anden wiki, så er det også automatisk notabelt på dawiki. Man bør være opmærksom på notabilitetsdiskussioner på andre sprogudgaver i sådanne diskussioner på dawiki. --Cgt (diskussion) 31. mar 2015, 09:10 (CEST)
Jeg taler ikke for, at vi skal have 100 % ens regler på tværs af alle wikipediaer.
Mht. eksemplet om ecudorianske folkesangere, så ser jeg det problem, at hvis vi forlanger omtale i danske medier for at anerkende notabilitet, så vil vi jo nok netop aldrig få artikler om ecudorianske folkesangere. Mit spørgsmål går derfor på, at hvis ecudorianske folkesangere er vurderet som notable på fx en.wikipedia fordi de er meget berømte i hjemlandet og der er massere af omtale i lokale aviser mv. Skal vi så blot slette med henvisning til, at "det er en Wikipedia for dansksprogede og der er ingen omtale i danske medier"? Eller skal det så være et gyldigt argument i en evt. slettediskussion, at de er fundet notable på fx en.wikipedia ud fra en grundig og saglig diskussion, og derfor, så kan artiklen også godt blive på da.wikipedia selvom vi personligt selv aldrig har hørt om dem? --MGA73 (diskussion) 31. mar 2015, 13:55 (CEST)
Nu blander du to ting sammen:
1) Kildernes sprog: Om en artikels emne har notabilitet har ikke noget med kildernes originalsprog eller -land at gøre, og har ej heller noget at gøre med om en anden sprogudgave finder det notabelt. Kilder på andre sprog er ligeså gyldige som kilder på dansk. Det afgørende er om de er pålidelige.
2) Global notabilitet: Det er jo en kendsgerning, at de forskellige sprogudgaver af Wikipedia har forskellige normer og politikker. De fælles regler på tværs af Wikimedias projekter inkluderer blandt andet kravet om NPOV og forbud mod copyvio, mens øvrige regler fastsættes lokalt. Dette plejer også at gælde notabilitetsreglerne. Det er muligt, at det kan give et fingerpeg, hvis en artikel findes på adskillige andre sprogudgaver, men det bør ikke give automatisk notabilitet. Det kan jo også stride mod dawikis egne regler. En anden sprogudgave betragter måske kandidater til politiske embeder som notable, men det gør dawiki ikke.
- Sarrus (db) d. 31. mar 2015, 14:31 (CEST)
Hvis tre* af de Wikipediaer, der har over en halv million** artikler, finder et emne relevant, vil jeg mene at der skal argumenteres særdeles godt for at emnet ikke også er relevant på dansk. (* ** Begge disse tal er valgt arbitrært, men jeg vil mene at de holder) --Palnatoke (diskussion) 31. mar 2015, 14:55 (CEST)
Sarrus jeg nævner kildernes sprog for at få fastslået, om der er en holdning til, om vi SKAL KRÆVE at der er omtale i danske medier før vi vil mene, at "noget" har notabilitet, eller om omtale i fx spanske, polske og russiske medier er lige så gode. Personligt mener jeg, at det vil være forkert, hvis vi kræver omtale i danske medier.
Mht. NPOV og copyvio så mener jeg, at det er noget helt andet end notabilitet.
Hvis vi fx tager artiklen om Cochin Haneefa, så har jeg personligt aldrig hørt om ham. Der er ingen henvisninger til danske medier, men jeg kan se, at der er flere iw'ere. Hvad vil I mene er korrekt at gøre her? Skal vi oprette en slettediskussion fordi der ikke er nævnt danske kilder, eller skal man antage notabilitet fordi der er flere iw'er?
Palnatoke, jeg er enig. Jeg så gerne, at vi skulle slippe for at diskutere artikler om alle landes sportsudøvere, skuespillere, sangere osv. enkeltvist. Jeg vil mene, at et godt udgangspunkt er hvis fx 3 andre af de største wikipediaer har en artikel, så er hoveformodningen, at så er artiklen også notabel på dawiki.
Risikoen ved en sådan tommelfinger regel er jo højest, at vi har nogle få artikler, hvor notabiliteten kan diskuteres. Personligt mener jeg at NPOV og forældede oplysninger osv. er et større problem end om vi fx har en artikel om en folkedanser fra Moldavien som ingen danskere har hørt om. --MGA73 (diskussion) 31. mar 2015, 15:45 (CEST)
MGA73: Behøver man at foretage sig noget vedr. den artikel? Man bør hverken oprette et sletningsforslag blot pga. mangel på danske kilder eller antage automatisk notabilitet, blot fordi den er på andre sprogudgaver. Hvis man er af den overbevisning, at notabiliteten ikke er til stede, kan man oprette et sletningsforslag, så dawikis brugere kan vedtage, om notabiliteten er til stede. Dawiki behøver ikke at kopiere andre projekter/sprogudgaver bevidstløst - omend det er tilladt at lade sig inspirere. Enwiki har hverken mere eller mindre ret end dawiki.
- Sarrus (db) d. 31. mar 2015, 19:57 (CEST)
Sarrus: Jeg er enig. Personligt vil jeg normalt ikke indstille en artikel til sletning, hvis der er flere iw'er og der fx er udenlandske kilder.
Efter min opfattelse, så kan noget sagtens være notabelt uden at der er skrevet så meget som 1 sætning om det i danske medier. Når blot der er skrevet tilstrækkeligt om emnet i udenlandske medier.
Problemet ved at afgøre notabilitet på artikler om fx Cochin Haneefa er jo, at hovedparten af kilderne nok er på hindi. Jeg kan ikke læse hindi og der er formentlig ikke ret mange andre her på dawiki, der kan læse hindi. Hvad gør vi så? Sletter vi artiklen fordi der ikke er skrevet om ham i fx Ekstrabladet? Eller kan vi støtte os på fx at en.wikipedia har vurderet, at han har notabilitet? --MGA73 (diskussion) 1. apr 2015, 13:49 (CEST)
Det kan være, at tjenester som Google Translate kan hjælpe os på vej. Mht. til den pågældende artikel har jeg svaret, at hvis, der er en, der ikke opfatter vedkommende som notabel, kan de oprette en sletningsdiskussion. Ellers kan vi lade artiklen være. De to sidste spørgsmål har du spurgt om flere gange, og jeg har svaret på dem flere gange, så nu må vi se, om andre har lyst til at deltage i debatten. Hvis notabilitetsreglerne havde været globale var de nok enten blevet diskuteret på Meta eller dikteret af WMF, ligesom reglerne om NPOV og copyvio.
- Sarrus (db) d. 1. apr 2015, 14:11 (CEST)

D Notabilitet er vel ikke udelukkende dansk omtale. Hvis en bruger har valgt at skrive om et emne og dette emne ikke har været omtalt i danske medier, er i mine øjne ikke en grund til at sige at emnet ikke har notabilitet, det kan godt være at man personligt ikke har hørt om emnet, men dette betyder vel ikke at emnet ikke kan have notabilitet.

Vores mål med Wikipedia er at skabe en fri encyklopædi. Den største encyklopædi i historien både i bredden og i dybden. Vi ønsker også at Wikipedia bliver en ressource man kan stole på.

Hvordan er det muligt at skabe en wikipedia på dansk, hvis man skære alt væk som ikke har haft omtale i danske medier, vil vi så stå tilbage med de artikler som er ifølge dawikis regler er de automatisk notable. Fordi en kilde til en artikel ikke er skrevet på dansk betyder jo ikke at kilden ikke er troværdig, og man må vel gå ud fra at de forskellige wikipediaer som har tilsvarende artikler, har vurderet kilder med mere, og derfor er det ikke helt hat og briller, hvis en artikel findes på en eller flere wikipediaer, uanset sprog. Jeg siger ikke at alt bare skal kopiers fra de andre wikipediaer, men derimod at vi skal passe på ikke at blive for snæversynet. --Zoizit (diskussion) 1. apr 2015, 15:05 (CEST)

Jeg tror ikke der er nogle der siger at vi ikke skal skele til hvad andre wiki'er har vurderet notable - men vi er stadig os selv. Så det er ikke nødvendigvis notabelt fordi det er på en anden wiki. Det er vores egen vurdering. Angående sprog i kilderne, er det underordnet, bare kilderne er pålidelige. Så umiddelbart er der ingen der advokerer for "snæversynethed" som jeg læser det :) mvh Tøndemageren (diskussion) 1. apr 2015, 17:55 (CEST)
Til Tøndemageren: vi er IKKE os selv. Vi er en del af et INTERNATIONALT projekt, der for vores vedkommende er skrevet på dansk. Det er i princippet DEN ENESTE forskel i forhold til andre wiki-sprog. At der alligevel er forskelle skyldes, at bidragydere på forskellige sprog har forskellige forudsætninger for at skrive om de enkelte emner. For mit vedkommende har jeg fx skrevet om frisiske emner og om asiatiske og andre (herunder ecudorianske) sangere og musikere via oversættelser (enten via Google Translate eller fra et sprog, jeg forstår). Som jeg ser det er det eneste spørgsmål, om vi mener, at alle EMNER (ikke konkrete artikler, det følger automatisk af emnet) på andre sprog også er relevante at medtage på dansk. Jeg mener fx, at internetspil og realityshows mm i fjernsynet er hamrende ligegyldige og glemt inden for ret kort tid og derfor ikke er relevante, men jeg er i mindretal, og det har jeg accepteret (men forvent ikke, at jeg bidrager!). Derimod kan og må vi ikke udøve censur ud fra personlige holdninger, og det er netop dit problem som jeg ser det (undskyld, at jeg undtagelsesvis går ind på din person - det strider imod mine almindelige debatprincipper her på wiki, men i den foreliggende kontekst er det relevant). Vi skal IKKE udelukke emner eller behandle dem groft ensidigt, vi skal give en alsidig fremstilling, herunder fx loyalt referere holdninger eller fænomener, som vi måske ikke er enig i, og vi skal sandt for dyden IKKE give udøve grov censur, fordi vi ikke bryder os om dette eller hint. Og naturligvis skal kildesprog HELLER IKKE være afgørende. Blot fordi denne eller hin bidragyder er sprogligt indskrænket, er det ikke et argument for ikke at referere kilden, hvis andre og mere kompetente personer har de fornødne sprogkundskaber. Og jeg kan hilse og sige, at man på engelsk wiki gør en ihærdig indsats for at medtage SAMTLIGE artikler, der også findes på et andet wiki-sprog, og det bør vi i princippet også gøre. Og er der et emne, som man tilfældigvis ikke er enige i fremstillingen af, så må man bidrage til at nuancere artiklen og ikke - gentager IKKE - slette et stort og slidsomt kildegravningsarbejde, som andre bidragydere har udført. hilsen Rmir2 (diskussion) 1. apr 2015, 18:49 (CEST)
Jeg forstår slet ikke hvorfor hele den lange opremsning er der. Jeg har på intet tidspunkt udøvet censur ud fra personlig holdning. Hvis du henviser til det den artikel der satte nærværende diskussion igang, har min holdning udelukkende baseret sig på, at spillet IKKE var notabelt. Det havde intet med spillets indhold/titel at gøre. Jeg kan sikkert nævne de første 100 andre spil der heller ikke er notabel. Så at du "angriber" min person, finder jeg totalt uforståeligt, og ydermere bør det holdes langt væk fra alle debatter. Hvis du har behov for det, kan du jo altid anvende min diskussionsside, omend jeg stadig finder personangreb frastødende. Men som jeg har gjort tidligere vil anbefale at man, hvis man har store problemer med den måde jeg agerer på, starter en diskussion om fratagelse af mit tillidshverv som administrator - det kan da umuligt være I jeres (læs. dem der har problemer med min person) interesse at jeg bestrider den post?
Dernæst sagt, så er vi jo i store træk enige omkring wikipedia, omend vi er forskellige wiki'er på forskellige sprog. Vi arbejder dog stadig sammen omkring rigtigt mange ting. Men som nævnt længere oppe, der er forskellige holdninger på de forskellige wiki'er, og det må man respektere. Derfor skal en oprettelse af en artikel på en.wiki, ikke automatisk give notabilitet, fordi den er oprettet der. En artikel skal være notabel, fordi artiklen netop er notabel ud fra andre retningslinjer end at den allerede findes på en anden wiki. Men jeg tror ikke der er nogen der bestrider, at det absolut er en fordel hvis artiklen findes på en.wiki, de.wiki, sv.wiki, no.wiki osv. På samme måde er der ingen der bestrider at kilder ikke skal kunne bruges ligegyldigt hvad sprog de har, det afgørende er at pågældende kilde er pålidelig. Det er nævnt flere gange i diskussionen ovenfor, så forstår ikke hvorfor jeg skal skydes i skoen at have en anden holdning? mvh Tøndemageren (diskussion) 2. apr 2015, 11:02 (CEST)
@Rmir2: Der er flere forskelle på de forskellige sprogudgaver af Wikipedia end sproget. De forskellige sprogudgaver har forskellige normer og politikker. På enwiki kan man f.eks. blive blokeret, hvis man tilbageruller indhold på samme side tre gange indenfor 24 timer. Den regel har vi ikke på dawiki (en:WP:3RR). Der er også forskellige regler for tildeling af diverse brugerretigheder. F.eks. har det på enwiki i årevis (hvis ikke altid?) været op til en enkelt administrator at vurdere, om en bruger kan få adgang til rollback. Den regel har vi først lige indført på dawiki (altså patruljantrettighederne). Således har de forskellige sprogudgaver heller ikke samme notabilitetsregler. Jeg har tidligere nævnt et eksempel med kandidater til politiske poster, hvor de forskellige sprogudgaver kan have forskellige opfattelser af notabilitet. Ligesom brugerne på dawiki indbyrdes er uenige om dette, kan de forskellige sprogudgaver også være uenige med hinanden. Som jeg skrev tidligere: "Det er muligt, at det kan give et fingerpeg, hvis en artikel findes på adskillige andre sprogudgaver, men det bør ikke give automatisk notabilitet". Desuden har notabilitet og censur ikke noget med hinanden at gøre.
- Sarrus (db) d. 2. apr 2015, 11:47 (CEST)

Som argumenteret andet sted på siden skal der efter min opfattelse særdeles tungtvejende argumenter til for at erklære et emne unotabelt, hvis emnet på en eller flere af de store wiki'er er anset for notabelt. --Pugilist (diskussion) 2. apr 2015, 11:59 (CEST)

Jeg er imod at en-wiki bliver gjort til en standard for, hvad der skal stå på da-wiki. Jeg ved godt, at det er et internationalt projekt og idealet er, at artiklerne fremstår med samme budskab på tværs af sprogudgaver; men det er en utopi at tro, at de enkelte wikier ikke bliver farvet af de befolkningsgrupper som skriver. Derfor er en-wiki også meget farvet af amerikansk kultur og holdninger, og det bryder jeg mig ikke om bliver overført til da-wiki. Hvorfor tror man, at folk er klogere i USA end de er i Danmark. I forvejen er den amerikanske indflydelsen meget stor, fordi man skæver til en-wiki når artikler redigeres og fordi wikipedia styres fra USA. Hvis en-wiki skal bestemme om vi skal have en artikel eller ej, så bliver kontrollen total. I forhold til sletningsdiskussioner retter jeg mig i langt højere grad efter de-wiki, no-wiki og sv-wiki. Men man skal også her være opmærksom på en-wiki´s store indflydelse, så den bedste løsning er at vi selv opstiller vores kriterier. --Savfisk (diskussion) 2. apr 2015, 16:01 (CEST)
  • Symbol oppose vote.svg Støtter ikke. EN-wiki træffer beslutninger på EN-wikis vegne på baggrund af en diskussion blandt EN-wikis brugere. Da-wiki er ikke underornet men sideordnet de andre wikier. Hvis Da-wiki skulle underlægge sig hvad f.eks. EN-wiki mener vil resultatet være at slettediskussionerne på da-wiki ville blive meningsløse og at det kun ville være dem på de andre wikier der ville have nogen betydning. Det ville ville selvsagt ikke være godt bidragslysten til det danske projekt. Vi må selv tage slettediskussionen hvis den rejses og nå til enighed. Der er ingen ide i at opstille en regler for hvordan vi skal forholde os til hvad andre brugere på andre wikier mener om et givent spørgsmål. mvh TorbenTT (diskussion) 2. apr 2015, 21:41 (CEST)
Til TorbenTT: Du skriver, at "Da-wiki er ikke underordnet men sideordnet de andre wikier", og det kan vi godt være enige om. Netop derfor respekterer engelsk wiki andre wikier mht notabilitet, og det burde dansk wiki også gøre.
Til Savfisk: engelsk wiki er ikke norm, alle wikier er norm (i det mindste hvad angår emner i lande, hvor dette sprog tales). Hvis der oprettes en sletningsdiskussion, vil det være rimeligt at se, hvorledes man forholder sig på andre wikier. Som regel er der bred enighed på tværs af sprog om et emnes manglende notabilitet (typisk når det smager af reklame eller lignende). Det er noget vås, at "en-wiki også meget farvet af amerikansk kultur og holdninger, og det bryder jeg mig ikke om bliver overført til da-wiki". For det første er der mange andre folk, der bidrager til engelsk wiki (fx fra Storbritannien, Australien, Canada, New Zealand osv). For det andet skal artiklerne naturligvis ikke "farves" af et bestemt lands holdninger til et emne, tværtimod skal artiklerne - ideelt set - afspejle et emnes fulde mangfoldighed. Tag fx 1. verdenskrig eller 2. verdenskrig, hvor der er store forskelle mellem engelsk, fransk, tysk og russisk sproget wiki (det blev der lavet en undersøgelse af for nogle år siden). Forskellene afspejler forskelligt kildegrundlag på de enkelte sprog. Idealet er, at de mange nuancer ALLE kommer med i behandlingen. Derved sikres alsidigheden og neutraliteten af artiklen (men naturligvis er wiki langt fra idealet idag, så der er nok at tage fat på).
Til Sarrus: du skriver, at "desuden har notabilitet og censur ikke noget med hinanden at gøre", men det er mit indtryk, at det er en sandhed med modifikationer. Den notabilitetsdiskussion, som har affødt denne debat, var i høj grad præget af, at modstandere af den pågældende artikels notabilitet i høj grad havde personlige (og politiske) holdninger til emnet samtidig med, at de samme personer med fasthed hævdede, at emnegruppen i høj grad var notabel (jeg var ret ene om at have en anden holdning). Lad mig udtrykke det således: nogle deltagere brugere notabilitetskriteriet for at udøve censur. Naturligvis er vi enige om, at det ikke burde forholde sig således, men den pågældende notabilitetsdiskussion afspejler det tydeligt, hvilket også andre end jeg har påpeget.
Sammenfattende er min holdning:
  1. hvis et emne har notabilitet på et andet wiki-sprog, skal der meget overbevisende argumenter til for, at det ikke også er notabelt på dansk wiki.
  2. personlige følelsesbetingede holdninger må aldrig blive styrende for, om et emne siges at være notabelt eller ej. Sker det, vil wiki-projektet dø i en politisk censurkrig, og det er det værste, der kan ske. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 3. apr 2015, 08:58 (CEST)
@Rmir2. Du skriver at EN-wiki respekterer "andre wikier mht notabilitet". Har du eksempler på at EN-wiki har beholdt en sletningstruet artikel med henvisning til at en anden wiki har fundet den notabel, og ikke ud fra sin egen selvstændige vurdering af spørgsmålet? Hvilket jo er det der foreslås her. Jeg kan ikke i deres notabilitetspolitik, eller i de slettediskussioner jeg har set, finde støtte for at EN-wiki skulle udvise en sådan tilbageholdenhed med at nå til modsatte resultater i forhold til andre wikier. mvh TorbenTT (diskussion) 3. apr 2015, 10:26 (CEST)

[redigeringskonflikt

@Rmir2: Pas på, at du ikke blander NPOV og notabilitet sammen. At en artikel skal være så neutral som muligt har ikke noget at gøre med, om artiklen skal betragtes som automatisk notabel, blot fordi den også findes på en anden sprogudgave af Wikipedia. Men husk nu, at intet menneske er fuldstændigt neutralt på alle områder, men kan være "farvet" af forskellige omstændigheder. Dette gælder såvel Wikipedias skribenter som dem, der skriver de anvendte kilder, så man kan ikke gardere sig 100% mod "farvede" artikler. Tilhængerne af Islamisk Stat vil nok ikke kalde det en terrororganisation for eksempel. Ét er idealer, noget andet er realiteter.
- Sarrus (db) d. 3. apr 2015, 10:29 (CEST)
Til TorbenTT: jeg har set, at engelsk wiki som princip opretter artikler om emner, som findes på andre wiki-sprog. Dette turde være bevis nok på, at de følger med i hvad, der sker på andre wikier.
Sarrus: Naturligvis har du ret, og derfor skrev jeg også, at neutraliteten sikres ved alsidigheden, det vil sige ved at sikre at flest mulige aspekter og synspunkter omtales. Hvis vi tager eksemplet med Islamisk Stat, så må der naturligvis indgå både denne organisations egen motivering for sine handlinger og opfattelsen i andre lande. hilsen Rmir2 (diskussion) 3. apr 2015, 10:59 (CEST)
At et emne er notabelt, hvis det accepteres på de andre wikier er rimelig sandsynligt, men det bør ikke være udslagsgivende. Jeg mener brugerne på da.wiki bestemmer hvad indholdet er. Mange problemer kunne løses ved at sænke grænserne for notabilitet, så et emne f.eks som udgangspunkt er notabelt hvis ikke det er reklame, selvpromovering/tætpå, POV, snævert, og så tager slettediskussion ud fra det. Hvis vi dropper disse tilfældige notabilitetskriterier der giver notabilitet til bifigurer i tegnefilm, men ikke til professorer med adskillige afhandlinger bag sig, vil vi for mig at se få en bedre encyklopædi. Jeg er ikke enig i at notabilitetskriterier ikke har noget med censur at gøre. Det er svært at skelne mellem Censur og redigering, begge dele er at udlukke noget af ud fra nogle bestemte grunde, og det er det vi gør, og det er selvfølgelig også det der giver kvalitet. ... Og det har selvfølgelig også noget med personlige holdninger at gøre, og det er det store dilemma: Vi skal tilstræbe at være så objektive som muligt uden at være holdningsløse. Jeg kunne til de ovenfornævnte minimumskriterier også godt tænke mig at tilføje underlødighed, og at vi ikke gør det suspekt at have en personlig holdning til en sag. - Nico (diskussion) 3. apr 2015, 11:22 (CEST)
@Rmir2. Der er ingen der har foreslået, eller sat spørgsmålstegn ved, at vi skal følge "med i hvad, der sker på andre wikier". Dit svar til mig giver altså ingen mening. Det som OP og du har foreslået, det jeg kommenterede på, og det jeg spurgte til, er et forslag om at vi skal udvise en eller form for tilbageholdenhed med at finde en artikel ikke-notabel som en anden wiki har fundet notabel. Du påstår at EN-wiki udviser en sådan tilbageholdenhed, og det kan jeg intet se der tyder på. mvh. TorbenTT (diskussion) 3. apr 2015, 11:39 (CEST)

[redigeringskonflikt

Ifølge Wikipedia:Kriterier for biografier#Forskning betragtes professorer faktisk som automatisk notable, omend der blev sat spørgsmålstegn ved dette i sommeren 2012.
Ifølge Ordnet.dk (betydning 1) handler censur om, at en myndighed (som i dawikis tilfælde er dets brugere) undersøger indholdet af en tekst og kræver det tilbageholdt eller redigeret, før det når ud til læserne/lytterne/seerne. Som regel fordi det ikke passer magthaverne. Det gør vi jo ikke på dawiki. Vi skal så vidt muligt have begge sider med. Også om f.eks. Islamisk Stat. Vi har derimod regler for, at vi ikke accepterer artikler om hvad som helst eller hvem som helst - nemlig notabilitetsreglerne.
Medierne udøver måske også censur, fordi de udvælger historier, de anser som interessante og relevante for læserne/lytterne/seerne og ikke fortæller om alle dem, der er kommet på skadestuen den dag, eller fordi de ikke livesender fra alle supermarkeder, loppemarkeder og private fødselsdage? Kodeordet er i begge tilfælde notabilitet.
- Sarrus (db) d. 3. apr 2015, 11:44 (CEST)
@Rmir2. Hvorvidt en-wiki er farvet af amerikansk kultur og holdninger, og hvor meget indflydelse skribenter fra Storbritannien, Australien, Canada, New Zealand, er der ingen af os der reelt ved noget om. Det er en subjektiv vurdering, og det kan lige såvel være dig som vrøvler. Men undersøgelsen du omtaler, beskriver jo problemet ganske godt. Der er forskelle på de enkelte landes wikier, og min påstand er, at det vil der også være men hensyn til notabilitet. Og hvad skal så være målestokken? Her vil jeg gerne have mig frabedt en slagt overdommer fra wikiér med mange artikler, for hvem siger at de har ret?
Vi skal også passe på med at blande censur ind denne disksussion, fordi jeg vil igen påstå at vi ikke kan undgå at udøve en eller anden form for censur, fordi vi er udsat for et pres fra brugere der har en anden agenda, end den som er hensigten med wikipedia. Vi kan ikke undgå at lave fejl i bedømmelserne, og det gør vi også når vi redigerer eller patruljerer. Diskussionen om censur er selvfølgelig væsentlig, men den er ikke kun bundet til vurdering af notabilitet, og jeg har svært ved at se sammenhængen mellem censur og notabilitet på andre wikier. --Savfisk (diskussion) 3. apr 2015, 14:19 (CEST)
Jeg er helt på linje med Sarrus' første kommentar om at dawiki er en dansksproget Wikipedia – ikke Danmarks Wikipedia. Desuden skal vi også huske på, at der findes dansksprogede andre steder i verden end her i fastlandseuropa – f.eks. på Grønland og Færøerne, i Tyskland, USA osv. For dem er det sikkert også mere interessant at kunne få lov til at læse om deres lokale. Jeg har også grundlæggende den holdning, at der ikke er nogen god grund til at slette kvalitetsartikler blot fordi nogen ikke er kendt (til en vis grad selvfølgelig), og jeg hæfter mig ved, at en bruger for 4-5 år siden (jeg tror, det var MGA73, men jeg er på ingen måde sikker, for jeg kan ikke finde det frem igen) sagde, at hvis nogen skrev artiklen, så må nogen mene, at den, der blev skrevet om, er notabel. Men opsummerende mener jeg helt klart, at de krav, vi stiller på WP:Notabilitet må være ens for danskere, englændere, russere, zambiere, og hvad ved jeg. --Masz 3. apr 2015, 14:43 (CEST)

Jeg tror, at uanset hvad, så ligger slettediskussionen Wikipedia:Sletningsforslag/Muhammad Sex Simulator 2015 stadig i baghovedet på flere af debattørerne her.

Jeg havde med vilje ikke nævnt den, fordi jeg håbede, at vi kunne undgå at diskutere for eller imod artiklen igen.

Årsagen til at jeg ønskede en bredere diskussion efter slettediskussionen er, at der kom forskellige kommentarer under debatten, som efter min opfattelse ikke handlede om notabilitet men om censur og/eller personlige følelser samt indikerede, at danske kilder var vigtige. Nedenfor er bragt nogle eksempler (taget i rækkefølge fra diskussionen, så de er ikke prioriteret på nogen måde):

  • usmagelig fisken i rørte vande som vi ikke bør bidrage til
  • om wikipedia skal være platform for hate speech mod muslimer
  • ren og skær chikane af en religiøs gruppe
  • ikke fundet en eneste omtale i danske medier
  • overstiger hvad der nogensinde vil blive skrevet om spillet i dansk presse.

Jeg synes også, at spillet er usmageligt, men der er vist generel enighed om, at der ikke bør være censur, så at jeg eller nogen andre ikke synes om et emne, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at slette.

Der var en diskussion på Wikipedia:Landsbybrønden/Computerspils notabilitet, hvor computerspil blev drøftet. Konklusionen på diskussionen var nok, at der ikke var behov for yderligere notabilitetskrav for computerspil, idet den gældende praksis med at vurdere ud fra salgstal, priser og omtale kan bruges i de fleste tilfælde. Muhammed-spillet scorer vist ikke højt på salgstal eller priser, men hvad med omtale?

Det leder så efter min opfattelse fint frem til denne diskussion her. Hvor meget omtale skal der være, og skal det være i danske medier?

Det ser ud til, at der er enighed så langt, at det ikke skal være et krav, at der er danske kilder. Udenlandske kilder og omtale kan også bruges.

Spørgsmålet er så hvor vi på da.wikipedia skal lægge niveauet for hvor meget omtale, der skal til. Det er nok svært at sætte et objektivt krav på mindst 14 kilder eller 5.000 ord. Det vil i sidste ende nok altid blive en subjektiv vurdering af hvor meget der skal til.

Spørgsmålet er så om vi skal lade os inspirere af andre wikipediaer, hvis vi er i tvivl.

Det ser ud til, at der er en vis enighed om, at hvis flere større wikier har en artikel om emnet, så skal der argumenteres rigtig godt for en sletning. Men der er ikke tilslutning til en ubetinget regel om, at alle artikler på fx en.wikipedia også automatisk er notable her på da.wikipedia.

Personligt tror jeg, at flere af vores artikler om "tv-personligheder" vil blive slettet pga. manglende notabilitet på fx en.wikipedia. Der må det så modsat også gælde, at selvom en artikel bliver slettet på en.wikipedia, så behøver vi ikke slette. Men det kan altid give os anledning til at overveje, om vi er ved at sætte niveauet for lavt på nogle områder. --MGA73 (diskussion) 4. apr 2015, 11:37 (CEST)


Oversættelse på Translate Wiki - ContentTranslation[redigér | redigér wikikode]

Jeg har fået en anmodning om at hjælpe med at oversætte på Translate Wiki og i den anledning vil jeg da gerne opfordre flere brugere til at hjælpe med.

Ud over det aktuelle, der kan ses på Translatewiki:User_talk:MGA73, så er der vist massere af andre ting, der kunne trænge til et par friske øjne og hjælpende hænder. --MGA73 (diskussion) 7. apr 2015, 19:32 (CEST)


Stewards confirmation rules[redigér | redigér wikikode]

Hello, I made a proposal on Meta to change the rules for the steward confirmations. Currently consensus to remove is required for a steward to lose his status, however I think it's fairer to the community if every steward needed the consensus to keep. As this is an issue that affects all WMF wikis, I'm sending this notification to let people know & be able to participate. Best regards, --MF-W 10. apr 2015, 18:12 (CEST)



Fast billedstørelse[redigér | redigér wikikode]

Ifølge Wikipedia:Stilmanual#Illustrationer bør der ikke indsættes billeder i tvungen størrelse. Så vidt jeg kan se af afsnittet i stilmanualen, er der aldrig taget stilling til størrelse af billeder i diverse infobokse. Hvis fast billedstørrelse er et problem i artiklerne i forhold til forskellige skærmopløsninger, er det vel også et problem i infoboksene? Hvis det er tilfældet, bør vi vel korrigere infoboksene, så det ikke længere er muligt at vælge billed størrelse. Jeg spørgsmålet op fordi, jeg har set at en bruger har påbegyndt rettelse af alle billedbredder på Gymnasier til 300px. Jeg synes en billedbredde på 300px ser "mærkeligt ud" med min skærmopløsning. Så jeg kunne tænke mig, vi forholdt os til dette.

I øvrigt synes jeg at vi bør overveje, udfasning af undtagelsen om kurver og kortmateriale samt billeder/illustrationer hvor særlige detaljer ønskes synlige. Efter vi har fået "forhåndsvisning" eller hvad det nu hedder, når min klikker på billedet, mener jeg der skal være meget stærke argumenter for at indsætte antal px. mvh Per (PerV) (diskussion) 11. apr 2015, 12:09 (CEST)

Skabelonen er sat til 300px (Skabelon:Infoboks gymnasium2), og det er nok det der er problemet, de fleste andre skabeloner er vist kun 250 px. - Nico (diskussion) 11. apr 2015, 12:18 (CEST)
Skabelonen er måske sat til 300px, det kan vel bare rettes, men det spørgsmål jeg rejste, er om man overhovedet bør kunne vælge billedbredde i skabelonerne, når vi nu er enige om at vi andvender thumb uden px i artiklerne? Og andet sp. var skal vi stilmanualen fastholde undtagelsen for kort osv.? mvh Per (PerV) (diskussion) 11. apr 2015, 12:36 (CEST)
Grafisk er det vel optimalt at billedbredde og skabelonbredde er identiske, så jeg mener også billedbredde er en overflødig parameter i skabeloner. Hvorfor bruger:Qvottrup har ændret gymnasieskabelonen til 300px er ikke begrundet. jeg ved ikke om vi har en standard for skabelonbredde, men finder at 250px er mere hensigtsmæssigt. - Nico (diskussion) 11. apr 2015, 14:00 (CEST)
Jeg har oplevet at udeladelse af billedstørrelse kan give problemer i nogle infobokse (taxobox2). Måske er det fordi jeg lavede en fejl 40, men jeg søgte lidt på en-wiki og her anbefaler man 220 px [[1]]. --Savfisk (diskussion) 11. apr 2015, 14:36 (CEST)

[redigeringskonflikt

Til orientering: Det blev vedtaget i Wikipedia:Landsbybrønden/Fixed-size parameter i thumbs og det er når man bruger "thumb", at det er vedtaget ikke at angive billedstørrelse, men man bruger ikke thumb i infobokse.
- Sarrus (db) d. 11. apr 2015, 14:42 (CEST)


YouTube kanaler[redigér | redigér wikikode]

Det er vidst ved at være på tide at vi får en diskussion om hvor notabiliteten YouTube kanaler skal placeres. I har ingen kriterier for den slags. --Sorenhk (diskussion // projekter // bidrag) 11. apr 2015, 21:59 (CEST)

Umiddelbart tænker jeg at det er besværligt, men for mig skal et minimumskrav være at de er nævnt i andre større medier også. Det kunne være PewDiePie, som var med i South Park sæson 18, kun grundet sin youtube-kendthed. mvh Tøndemageren (diskussion) 11. apr 2015, 22:05 (CEST)
Enig, det skaber desværre en del forvirring for mig, og åbenlyst også for andre, da flere har villet lave artikler om den slags. Muligvis kunne et kriterie være at de skal være med i et youtube-fællesskab(som f.eks. Gonzo) som har over 5 mio visninger/måned, altså et seertal på fod med en tv-kanal som DR Ramasjang/Ultra.Pyrros (diskussion) 11. apr 2015, 22:09 (CEST)
Kan godt følge din tankegang - men det er bare ikke ret mange set i forhold til at YouTube er global. Er der 50.000 seere til en kanal i Danmark, svarer det til 1% af befolkningen. På verdensplan vil de 50.000 seere svare til 70.000.000 seere. Derudover mener jeg ikke at youtube-fællesskaber nødvendigvis gør en kanal mere notabel som det er lige nu. Min pointe var at de skal være kendt uden for youtube-platformen også. Mvh Tøndemageren (diskussion) 11. apr 2015, 22:23 (CEST)
Kunne end idé være noget med at de skal være bekræftede/verificeret af YouTube? Er det for nemt? Google skriver selv "When you find the badge on a channel for a popular celebrity or business, you can be sure that the channel actually belongs to them"(Når du finder mærket på en kanal for en populær berømt eller virksomhed, er du sikker på at kanalen rent faktisk tilhører dem."), altså er kanaler med "bekræftet-skiltet" en kendt virksomhed eller berømthed/kendis. ([2]) Eller er jeg helt forkert på den? Pyrros (diskussion) 11. apr 2015, 23:47 (CEST)
Det er bare for at fortælle at person der står bag, også er den person der står bag. Det er som sådan ikke relevant for notabilitet mener jeg ikke. Desuden vil hovedparten af dem der får det skilt, nok være notable for noget andet i forvejen. I kraft af YouTube-kanaler kan oprettes af alt og alle, bør der i min optik en del omtale i andre store mainstreammedier til - altså mener jeg for nuværende ikke at YouTube-fame i sig selv er nok, med mindre det selvfølgelig er helt ekstraordinært - eksempelvis har førnævnte PewDiePie 36.000.000 abonnenter, altså 0,5 % af verdens befolkning abonnerer på ham. mvh Tøndemageren (diskussion) 12. apr 2015, 08:42 (CEST)
Omtale i andre medier er nok den primære måde, vi kan se om et YouTube-fænomen er nået længere ud end til fanskaren. Tilsvarende naturligvis med andre "social media-ting" - der er ganske kendte Instagram-/Twitter-/Facebook-fænomener/kanaler/brugere, som har væsentlig betydning i deres eget "økosystem", men ikke derudover. "Verified" viser nogle gange, at der er tale om en person, som andre kunne finde på at udgive sig for, så det kan være en indikator i retning af notabilitet. --Palnatoke (diskussion) 12. apr 2015, 09:10 (CEST)
Vurderingen må vel primært basere sig på om der er tale om encyklopædisk indhold, der bliver formidlet på en given kanal, og ikke bare antallet af visninger. Der er i wikipediasammenhæng stor forskel på om der er tale om f.eks. seriøse brugervejledninger, og nuttede kattevideoer. - Nico (diskussion) 12. apr 2015, 09:32 (CEST)
@Nico: Om en YouTube-kanals indhold er encyklopædisk, er relevant, hvis vi skal linke til den i "Eksterne henvisninger", men det har ikke den store betydning i vurderingen af om kanalen er notabel. Der er adskillige ikke-notable YouTube-kanaler, der formidler encyklopædisk indhold, og der er også adskillige kanaler, der er kendt for at formidle mere ligegyldigt stof. --Palnatoke (diskussion) 12. apr 2015, 09:58 (CEST)

For mig at se må problemstillingen gribes noget anderledes an:

  1. formålet med henvisning til YouTube kan være at godtgøre en faktuel påstand fx at en bestemt kunstner har optrådt på et bestemt tidspunkt og sted med en bestemt sang, hvilket dokumenteres ved uploading på YouTube. I dette tilfælde opfylder henvisningen vel sit formål nok så godt som fx en henvisning til en avisartikel eller tilsvarende og er dermed brugbar (også selvom uploadet senere fjernes fx pga overtrådte ophavsrettigheder, som - streng taget - ikke har noget at gøre med den dokumenterede påstands rigtighed).
  2. formålet med en henvisning til YouTube kan være at godtgøre, at en bestemt kunstner eller optræden har pådraget sig større opmærksomhed i form af "klik". Problemet er her dels hvilke mindstegrænser for antallet af "klik", der opstilles (andre har allerede nævnt dette), dels om man kan slutte fra "klik" til reel opmærksomhed. Forsvinder interessen ligeså hurtigt som den kom? Desuden er der spørgsmålet om at addere antal "klik" fra flere de-facto ens uploads. For mig at se er det svært at vurdere. Her vil det bedste kriterium formentlig være, at den statistiske opmærksomhed også afspejler sig i andre medier fx aviser, hvilket altså skal dokumenteres.
  3. problemstillingen med Instagram/Twitter/Facebook betragter jeg som noget nær umulig at håndtere i encyklopædisk sammenhæng. Naturligvis kan enhver via disse medier kommentere alt mellem himmel og jord, men det er praktisk talt håbløst at sætte det ind i en saglig sammenhæng. Jeg vil sammenligne det med de samtaler, der føres mand og mand (eller kvinde og kvinde) imellem hver dag og alle steder. Den slags kan der for mig at se ikke bygges på.

For mig at se må konklusionen være, at YouTube kan bruges til at dokumentere faktuelle oplysninger, at YouTube kun kan bruges til at dokumentere opmærksomhed hvis denne også afspejles i andre medier, mens Instagram/Twitter/Facebook mm med sindsro helt udelades. Rmir2 (diskussion) 12. apr 2015, 10:02 (CEST)

PS:Politisk præget dokumentation som fx denne A Beginner's Guide to the Israeli Palestinian Conflict (eksemplet er tilfældigt valgt) kan derimod ikke bruges som dokumentation i en artikel. Rmir2 (diskussion) 12. apr 2015, 10:09 (CEST)
(redigeringskonflikt)@Palnatoke En YouTube-kanal er jo også bare en henvisning, medmindre der så er en historie der er encyklopædisk relevant. Så er vi tilbage ved den almindelige notabilitetskriteriediskussion, hvor vi skal finde et fornuftigt niveau, efter min mening, mindre restriktivt end i dag (ved nogle emner), men uden at lukke op for den totale vejviser med alle pizzarestauranter, websider, skolelærere og tegneseriebipersoner. - Nico (diskussion) 12. apr 2015, 10:13 (CEST)
Der er to diskussioner:
  1. Hvad skal der til for at en YouTube-kanal er notabel?
  2. Kan YouTube-videoer benyttes som kilder, eksterne henvisninger eller steder at læse mere?
Diskussion 1 er den relevante her. Diskussion 2 kan vi tage en anden gang. Og for enhver social media-kanal kan man spørge om den er mere eller mindre relevant end "Den Korte Avis" og om den er mere eller mindre relevant end "Enklaven.dk", for nu blot at tage et par eksempler inden for det lille segment, som diskuterer dansk politik. --Palnatoke (diskussion) 12. apr 2015, 10:27 (CEST)
Jeg mener netop ikke, at diskussionen kan opdeles på den måde, Palnatoke foreslår. En YouTube-kanals notabilitet må afhænge af i hvilken forbindelse, den ønskes anvendt. Og den kan anvendes som kilde til at belyse visse faktuelle oplysninger, hvor kanalen kan bekræfte et bestemt udsagn, men den kan ikke som formidlingskilde for et udsagn (fx at København er Danmarks største by). Tilsvarende gælder de andre eksempler, Palnatoke nævner: hvis man ønsker at godtgøre, at en bestemt oplysning har været bragt fx i på Enklaven.dk, så kan en henvisning hertil gøres, men samme henvisning kan ikke bruges til at godtgøre, at budskabet ved samme oplysning også er korrekt. Rmir2 (diskussion) 12. apr 2015, 11:39 (CEST)
Diskussionen går KUN på om hvornår en YouTube-kanal er notabel nok til sin egen artikel - ikke om den kan anvendes som formidlingskilde. En fodboldspiller kan også være notabel fuldstændig uden at tage stilling til dennes evne som formidlingskilde. Vi snakker ikke om muligheden for at bruge YouTube som kilde til oplysninger - vi snakker om givne YouTube kanaler (som tidligere nævnte PewDiePie) er notable nok til deres egne artikler på da.wiki, og hvis de er, hvilke kriterier vi eventuelt skal sætte op, sådan at ikke samtlige kanaler får sin egen artikel herinde. Hvorvidt de enkelte kanaler bidrager med faktuelle oplysninger i denne henseende mindre relevant - med mindre man ikke mener en YouTube-kanal kan være notabel med mindre den bidrager med faktuelle oplysninger selvfølgelig (og er det tilfældet, har vi mange sletningsdiskussioner fremadrettet ift andre medier). Så for en gangs skyld må jeg give Palnatoke ret. mvh Tøndemageren (diskussion) 12. apr 2015, 11:54 (CEST)
OK. Jeg mener ikke, at private YouTube-kanaler er notable netop fordi de er oprettet af private personer. Dette uanset hvormange, der måtte følge dem. Hvis de udtrykker en holdning, som fx Pat Condell (eksemplet er tilfældigt valgt), kan de sammenlignes med læserbreve, som jo heller ikke er notable. Anderledes forholder det sig med officielle kanaler, det vil sige kanaler med offentlige institutioner bag, som fx KBS World TV (eksemplet er tilfældigt valgt). I dette tilfælde mener jeg, at notabiliteten kan overvejes pga institutionen bag. Ligeledes kan det overvejes hvis der står en i sig selv notabel organisation bag. Ellers: nej. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 13. apr 2015, 09:32 (CEST)

Et forslag til diskussion:

  • YouTube-kanaler er notable, da de når ud til en ekstremt stor del af verdens befolkning, men minimum to af følgende tre skal være opfyldt;
  1. Kanalen omtales i større medie(r) uden for de sociale medier
  2. Over 15.000.000 millioner abonnenter
  3. En video på over 100.000.000 visninger

I dette forslag ligger også at selvom en kanal har én eller to videoer med over 100.000.000 visninger, er den ikke nødvendigvis notabel. Det vil kræve mange abonnenter, eller at kanalen (ikke kun videoen) er omtalt uden for de sociale medier. Håber det var til at forstå. Ved godt det nok er relativt strenge krav, men umiddelbart tænker jeg det er et svært sted at gå i gang med, men da aldersgruppen <20 år vist nok bruger YouTube-mediet meget, er det vigtigt at vi får nogle standarder, så ikke alt og alle med tre-fire abonnenter føler sig berettiget til en artikel.

Derudover står vi også i den situation at allerede kendte personer, især musikere, har deres egen kanal, som jeg tænker ikke skal have sin egen artikel, men eventuelt nævnes i deres hovedartikel.

Bemærk det kun er et udgangspunkt for et forslag, som vi så kan diskutere. Det er intet af det, der er endeligt, heller ikke at de er notable. mvh Tøndemageren (diskussion) 13. apr 2015, 09:54 (CEST)

Jeg er enig i, at i tilfælde af musikere, der har deres egen kanal, bør kanalen omtales i afsnittet om musikeren frem for at have en egen artikel. Rmir2 (diskussion) 13. apr 2015, 11:33 (CEST)
Det forslag vil jeg gerne støtte. --|EPO| COM: 14. apr 2015, 19:31 (CEST)

Først vil jeg lige minde jer om at vi lever i IPad, smartphones og internettets tid, og der ud over er det også vigtigt at huske at ikke alt som når ”berømmelse” i den digitale verden, når til papiret, ligesom det er vigtigt at huske at der er tale om generation(er) som bevæger sig i den digitale verden, hvor de finder deres oplysninger, nyheder, idoler med mere og aldrig åbner en bog eller avis.

Spørgsmål:

  • Er en YouTube-kanal er notabel nok til sin egen artikel, hvis youtube kanalen er blevet til et tv-program, selv om kanalen kun har 26.780 følger?? (Whitney Thore) nu også et tv-program på TLC
  • Er en YouTube-kanal er notabel nok til sin egen artikel, hvis youtube kanalen eller personen bag, er blevet til en tv-reklame, selv om kanalen kun har 61.907 følger?? (Spørg Casper) nu KiMs reklame på tv.

Jeg er ligesom Rmir2 enig i at musikere der har deres egen kanal, skal denne omtales i artiklen om musikeren ---Zoizit (diskussion) 14. apr 2015, 20:01 (CEST)

Til Zoizit: Du har naturligvis ret i, at vi lever i en medietid. Efter min mening er der alvorlig fare for at vi drukner i omtale af medier hvis alt skal med. Samtidig er jeg ret sikker på, at langt det meste forsvinder igen uden, at nogen nogensinde vil søge efter det. Alt for meget er marginalt forstået således, at det højst får opmærksomhed fra en begrænset kreds. Efter min mening er ingen af de to eksempler, du omtaler, notable. Måske er Tøndemagerens grænser en kende for høje. For videoer kunne grænsen sættes ved 10 millioner, for kanaler ligeledes men i begge tilfælde med tilføjelsen, at det skal have afledte konsekvenser fx i form af medieomtale. Jeg synes bestemt ikke, at vi skal bøje af på dette sidste krav. Rmir2 (diskussion) 15. apr 2015, 08:48 (CEST)
Til Zoizit. Vi er helt enige i at vi lever i en digital verden, hvorfor det også er nødvendigt tage diskussionen op. Når der står "større medier", står der intet om papir. Større medier kan være større internetsider, det kan være tv, det kan være mange ting. Derudover er et tv-program heller ikke nødvendigvis notable, og hvis hverken tv-program eller kanal er notable hver for sig, så er spørgsmålet om to negative giver positiv. Her er vi over i en gråzone, hvor det må være op til den enkelte kanal/det enkelte tv-program, hvorfor nogle vil kunne godtages, andre muligvis ikke. Angående "Spørg Casper" og KiMs-reklamen, så kan én reklame ikke være nok. Der er tonsvis af reklamer i dagligdagen, og en enkelt kan ikke være nok. Men det vil igen bero på hvad der sker fremadrettet. Men det er jo så også spørgsmålet med netop denne reklame, om det er kanalen der er med deri, eller det er personen bag kanalen? Det er jo i princippet ikke det samme. Her er spørgsmålet egentlig, er Casper notabel. Er han det, kan der står noget om kanalen i hans artikel.
Til Rmir2: Grænserne er sat bevidst høje, for netop at have noget at diskutere ud fra. Mvh Tøndemageren (diskussion) 15. apr 2015, 09:20 (CEST)
Min bekymring er at der bliver sat urealistiske notabilitets krav til de digitale medier/den digitale verden, fordi ønsket er for nogle at holde at holde Wikipedia fri for artikler om disse emner.
Er Ingrid og Lillebror notable fordi at vi er en generation eller to som kan huske dem fra vores barndom, eller har de haft 15.000.000 millioner fans og er samtlige afsnit tilsammen blev set 100.000.000 gange?? de fleste fra de yngre generationer aner ikke hvem Ingrid og Lillebror er, men derimod er kender de navne på de forskellige personligheder fra YouTube og andre sociale medier.
Jeg siger ikke at alt skal have en artikel, men derimod at det ikke skal være helt hen i skoven med de krav der stilles.
De danske personligheder fra diverse digitale medier lige gyldig hvor ”store” de end måtte være har ikke en chance med de forslåede krav om notabilitet, og specielt ikke hvis de taler eller skriver dansk, på deres ”digitale medie”. --Zoizit (diskussion) 15. apr 2015, 12:11 (CEST)
Selvom vi lever i en digital tidsalder, skal vi stadig have for øje, hvad der er encyklopædisk relevant, og hvad der ikke er. Men pointen, som skrevet ovenfor, var at starte en debat omkring hvad kravene skal være. Hvis du synes det forslag jeg er kommet med, er urimeligt, så synes jeg det ville være passende med et forslag fra din side, så vi kan se om vi kan finde fælles fodslag. For jeg har intet problem med at vi har artikler om YouTube-kanaler, men i kraft af der er så ekstremt mange af slagsen, mener jeg også det kræver at der i hvert fald er nogle enkelte krav der skal være opfyldt. mvh Tøndemageren (diskussion) 15. apr 2015, 13:12 (CEST)

Encyklopædisk relevant eller har emnet almen interesse, man må jo gå ud fra et hvis en person skriver om et givent emne, her en YouTube personlighed, så er der interesse for emnet, her skal så lige selvpromoverende reklame artikler lige sies fra, og når man så står tilbage med artikler som har ”relevans”. Personligt synes jeg at danske YouTube personligheder som BrianFromDenmark (81.730), RobinSamse (110.007), Gexpgaming (166.664) og FifaRalle (303.508) ”har lige så meget ret” til en artikel som for eksempel, Sebastian Fleischer, Marcell van Enckevort og så videre. Og hvis man kigger på antallet af fans/følger de overnævnte youtubere har - så komme de slet ikke tæt på de numre som er nævnt her i debatten. og som du kan se er jeg langt fra de tal som er nævnt i debatten. --Zoizit (diskussion) 15. apr 2015, 14:39 (CEST)

Til almindelig orientering så har de 20 brugere med flest abonnenter pr. 30. marts 2015 mellem 11 og 36 mio. abonnenter. Kun ni når op på 15 mio. abonnenter, og det er inklusive YouTubes egen kanal foruden flere verdensstjerner som One Direction. Ser vi på mest sete videoer, så lå de 30 mest sete pr. 11. april 2015 på mellem 600 og 2.300 mio. visninger. For begge hitlister gælder dog, at nr. et ligger langt foran de øvrige, hvilket skævvrider tallene lidt. Derimod synes det ikke at spille nogen rolle, hvor længe de forskellige brugere hhv. videoer har været om at komme på toplisterne - nogle klarer på måneder, hvad andre er år om.
Mere generelt giver det selvfølgelig fin mening at stille krav alene på grund af mængden. Men det giver ikke mening at opstille astronomiske krav, hvor man har indtryk af, at det kun handler om at udelukke flest muligt. Så prøv lige at skrue ned for ambitionsniveauet så der også er plads til andre end de allerstørste stjerner. Vi sætter jo heller ikke minimumsgrænsen for virksomheder ved milliardomsætning. 1 mio. abonnenter eller 10 mio. visninger vil nok være et mere rimeligt sted at starte. Mindre kan givetvis gøre det, men det her giver plads til andre end de største, samtidig med at vi stadig udelukker almindelige hjemmevideoer og andet af åbenlys begrænset interesse. --Dannebrog Spy (diskussion) 15. apr 2015, 17:25 (CEST)

Taler vi YouTube kanaler eller YouTube videoer?

Taler vi om det samlet antal visninger på hele YouTube kanalen, eller taler vi visninger på en enkel video? ---Zoizit (diskussion) 15. apr 2015, 19:45 (CEST)

Vil IGEN pointere, at de tal jeg kom med, var "bevidst sat meget højt, for at skabe diskussionen". Hellere starte for højt og gå ned, en starte for lavt og skulle op i min optik. Så mit forslag bunder egentlig ikke i min egen holdning, men som et absolut maksimum for krav - herefter kan vi jo snakke det nedad. Er også helt fint med 1 million abonnenter og 10 millioner visninger - så længe vi kan opnå konsensus for et minimumskrav af en eller anden art.
Vi taler kanaler her - hvor videoer med ekstreme antal visninger, selvfølgelig spiller ind. Det er altså kanalens omfang vi snakker om. Du virker til at gå meget op i det, Zoizit, så i stedet for alle de her spørgsmål (altid nemt at kritisere), så ville det være dejligt hvis du kom med et forslag til hvordan du kunne tænke dig at minimumskravene så ud. mvh Tøndemageren (diskussion) 15. apr 2015, 20:12 (CEST)
Jeg spørger fordi at antallet af abonnenter på en YouTube kanal ikke altid viser hvor meget kanalens videoer bliver vist, altså en YouTube kanal med få abonnenter kan have ekstremt mange visninger, og den anden vej omkring. og jeg ville nok sætte Dannebrog Spy forslag ned med 20 -25 % --Zoizit (diskussion) 15. apr 2015, 21:10 (CEST)
Hvis kanalen (brugeren) opnår x antal abonnenter, så er det den, der er notabel. I dennes artikel kan omtales generelle ting, de mest sete videoer og andet af interesse. Hvis en video opnår y antal visninger, så er det den, der er notabel. I dennes artikel kan omtales generelle ting og lidt om vedkommende der står bag, hvis vedkommende ikke i sig selv er notabel nok til en artikel. Men i praksis vil man selvfølgelig altid kunne gøre undtagelser. Hvis en kanal f.eks. har flere notable videoer, må kanalen nok også anses for notabel, også selv den måske ikke har x antal abonnenter. --Dannebrog Spy (diskussion) 15. apr 2015, 21:37 (CEST)


Sammenhæng mellem artikler i den dansk wikipedia[redigér | redigér wikikode]

Stilmanualen beskriver at links mellem artikler er vigtige:

Opslag i en encyklopædi er knudepunkter i et hypertekstsystem. Det er vigtigt ikke blot at skrive et opslag, men også sørge for at der er hyperlinks til de øvrige opslag i det net som Wikipedia udgør.

Links er vigtige fordi de skaber sammenhæng og letter navigationen på wikipedia.

Desværre er der artikler der ikke kan nås via links, nemlig de forældreløse artikler.

Der er også artikler hvorfra man ikke kan komme videre, det er blindgyderne.

Der udover findes der artikler der er "flaskehalse", dvs. artikler der kun peger på en eller få andre artikler, som igen kun peger på få andre artikler.

Til sidst har vi artikler med link der peger på flertydige (link) , dette besværliggøre navigering mellem artikler, derfor bør det undgås.

Løsningsforslag[redigér | redigér wikikode]

Forældreløse artikler[redigér | redigér wikikode]

  • Det lettest er at søge er artikelnavnet og findes det i andre artikler laves der link, men det langt fra for alle forældreløse artikler det lader sig gøre.
  • Der kan evt. også laves et link fra "Se også" fra en relateret artikel.
  • Via artiklens interwiki-link kan man se hvordan andre wikier har linket til en tilsvarende artikel og lade sig inspirere deraf (ved at tilføje tekst til andre artikler med et link eller skrive en helt ny artikel med link)

Blindgyder[redigér | redigér wikikode]

Blindgyder er artikler uden link til andre artikler, ofte skyldes det manglende formatering, løsningen er enkel tilføj et eller flere link i artiklen. Er det ikke muligt, så tilføj evt. mere tekst der indeholder et link.

Flaskehalse[redigér | redigér wikikode]

Her er artikler med få link, flere bør tilføjes. Men inden du tilføjer link tjek den eller de artikler der links til og tilføj link her.

Jeg håber nogen vil kigge lidt på disse problemer. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 12. apr 2015, 16:25 (CEST)


  • Symbol comment vote.svg Kommentar : Udmærket oversigt. Måske kunne indholdet suppleres med noget om 'diameteren' og placeres et sted hvor det er let at finde igen – så det hele ikke om lidt blot forsvinder ned i landsbybrøndens dyb? -- Mvh PHansen (diskussion) 13. apr 2015, 17:24 (CEST)
Måske kunne det skrives ind i stilmanualen i afsnittet: Links mellem artikler? --Villy Fink Isaksen (diskussion) 13. apr 2015, 20:08 (CEST)
Ja måske der. Du har jo i den sidste tid gjort dig tanker om de her ting, så i stedet for at skulle lede rundt omkring, ville det være fint hvis et koncentrat kunne lægges et sted. Derfra kunne der jo godt være henvisninger til denne og andre forberedende diskussoner om emnet, for eksempel også det lidt vanskeligt forståelige 'i 3.-4. led' (eller sågar '9. led - 15') -- Mvh PHansen (diskussion) 14. apr 2015, 10:16 (CEST)
Jeg har nu oprettet Wikipedia:Skab sammenhæng mellem artiklerne, med link fra Stilmanualens afsnit "Skab sammenhæng mellem artiklerne". Man er selvfølgelig velkommen til at rette til med mere. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 14. apr 2015, 15:46 (CEST)
Tak, meget fint, nu er der et fast sted for evt. uddybning og diskussion. -- Mvh PHansen (diskussion) 14. apr 2015, 17:53 (CEST)


Portaler uden aktivitet[redigér | redigér wikikode]

Tidligere i dag oprettede PerV et forslag om sletning af Portal:Atletik/Aktuelt, der ligesom resten af portalen ikke er blevet redigeret nævneværdigt i næsten fire år. Og i det hele taget er der en række portaler, der ikke har været aktive i flere år. Portal:Skak har f.eks. ikke været aktiv siden 2010, Portal:Cykling blev delvist opdateret i 2013, men aktuelt er ikke opdateret siden 2011, Portal:Militær var sidst aktiv i 2012, og Portal:Fri software har været uden liv siden 2007.

Der kan findes flere eksempler, men ovenstående viser en klar tendens: en række portaler har ligget døde i årevis. Og jo længere tid der går, jo mindre bliver sandsynligheden for, at de kommer i gang igen. Så derfor vil jeg foreslå, at de portaler, der ikke har haft reel aktivitet i et vist tidsrum, f.eks. tre år, markeres som historiske og fjernes fra listen over portaler. Hvis nogle vil genoplive dem senere, kan de komme tilbage, men indtil da bør pladsen være for portaler, hvor der faktisk sker noget som f.eks. Portal:Håndbold. For det giver ikke mening at have et større antal portaler, hvis en betydelig del af dem ikke længere vedligeholdes af nogen. --Dannebrog Spy (diskussion) 13. apr 2015, 14:00 (CEST)

Det synes jeg lyder som en rigtig god ide Dannebrog Spy --Zoizit (diskussion) 13. apr 2015, 14:24 (CEST)
Det var måske smartere at gøre folk, der er interesseret i et portalemne, opmærksom på muligheden for at melde sig. Jeg har netop "genoplivet" geografi-portalen, som også var død i årevis. De to "portalansvarlige" har ikke bidraget i årevis, men det er jo ikke til at vide, om de vender tilbage og bliver irriterede over, at en "ny" portalansvarlig har meldt sig. Rmir2 (diskussion) 13. apr 2015, 19:07 (CEST)
Hvis man ikke er aktiv i flere år, kan man ikke forvente, at andre bliver ved med at tage hensyn. Og når det gælder portal og andre fælles ting står det enhver frit for at blande sig, opfordring eller ej. Men hvis en portal skal holdes i live, skal der altså ske noget mere end rettelser af et par stavefejl i ny og næ. F.eks. blev Portal:Geografi/Vidste du at sidste gang opdateret i 2012 og forrige gang i 2008. Og før din genoplivning var sidste Månedens artikel fra juni 2009. Og det er endda en portal, der linkes til fra forsiden, og hvor der burde være nok at skrive om for interesserede. Interesserede der imidlertid har været fraværende i flere år.
Så ja, en del portaler kunne sikkert bare slettes, uden at nogen vil savne dem. Men ved at markere en portal som historisk giver man mulighed for at genoplive den senere som her. --Dannebrog Spy (diskussion) 13. apr 2015, 20:38 (CEST)
Enig at en del portaler blot kunne nedlægges eller markeres som historiske, eller kunne vi rydde portalforsiderne og lade dem fungere som et forsøg på at mobilisere til portalen. Et tilsvarende problem blev vel i realiteten tidligere diskuteret om projekter uden aktivitet, der blev foreslået nedlagt. Jeg kan imidlertid ikke finde diskussionen, så om nogen kan hjælpe? mvh Per (PerV) (diskussion) 14. apr 2015, 04:15 (CEST)
Vær opmærksom på at ikke alle portaler nødvendigvis behøves at være dynamiske. Selvfølgelig er det en fordel indenfor sport og medier mv. men f.eks. portaler indenfor geografi og biologi er ikke nødvendigvis afhængige af hyppige opdateringer. - Nico (diskussion) 14. apr 2015, 08:01 (CEST)

Jeg er i princippet enig med Nico, men selv for en portal, med et så forholdvist ikke nyhedspræget emne som geografi er en opdaterings hyppighed på fire år vel stadig problematisk. På de fire år er der i hvert fald sket ret omfattende geografiske ændringer i Ukraine, som afspejling af den politiske udvikling, ligesom udviklingen i Irak og Syrien vel også retmæssigt burde afspejle sig på forsiden af en Geografiportal. Ud over det er jeg sikker på at der er tilføjet mængder af geografirelaterede artikler i perioden, som en sådan "ekstra forside" vel burde afspejle. Jeg ser lidt portalerne som vi annoncerer for på forsiden som en sektionsforside i en avis. En avis udgives vel heller ikke med samme sektionsforside om geografi i fire år. mvh Per (PerV) (diskussion) 14. apr 2015, 08:43 (CEST)

Jeg kan oplyse, at jeg startede med at opdatere oversigterne over lovende, gode og fremragende artikler, da de var håbløst forældede. Da artiklen om Saudi-Arabien netop var blevet gennemarbejdet takket være Arne, satte jeg den ind som "månedens artikel". Jeg er helt enig i, at der er behov for løbende at afspejle både udvidede og opdaterede artikler. hilsen Rmir2 (diskussion) 14. apr 2015, 08:51 (CEST)

Jeg har taget et nærmere kig på Kategori:Portaler på Wikipedia, hvilket desværre var et temmelig nedslående syn. Af de 36 egentlige portaler havde de 23 stort set ikke haft nævneværdig aktivitet de sidste to år eller mere, fem til er tæt på, mens to, Portal:Disney Channel og Portal:SBED, må betegnes som fejloprettelser. De mest grelle eksempler er Portal:Danmark, Portal:Norge, Portal:Sverige, Portal:Tyskland og Portal:Fri software, hvor der praktisk taget ikke er sket noget af betydning siden 2007. For de andre gælder at aktiviteten typisk er ophørt for tre-fire stykker hvert af de følgende år. I nogle tilfælde er der endda oprettet portaler, hvorefter der ikke er sket mere.

De resterende seks portaler dækker over Portal:Botanik (senest aktivitet juli 2014), Portal:Film (februar 2014), Portal:Frankrig (november 2014), Portal:Geografi (april 2015), Portal:Historie (februar 2015) og Portal:Håndbold (marts 2015). Dertil kommer så Wikipedia:Wikipedia for kvinder og Wikipedia:For børn og unge, der falder lidt udenfor rammerne.

Alt i alt ser det altså ikke for kønt ud. Der er et lille antal portaler, hvor der sker noget, men mange flere hvor aktiviteten ophørte for flere år siden, herunder flere der linkes til fra forsiden. For lande-portalernes vedkommende kunne en del af stoffet måske samles i Portal:Geografi, men en række andre portaler har vist overlevet sig selv. Så det frister ærlig talt med et sletningsforslag, så der kan blive ryddet op.

Til PerV: Diskussionen om projekter uden aktivitet kan være Wikipedia:Sletningsforslag/Regionale WikiProjekter fra august 2014. Undertegnede foreslog nedlæggelse af en række projekter, der stort set alle sammen var oprettet af de samme to brugere, og hvor der ikke var sket andet end indsættelse af projektskabeloner på talrige diskussionssider. Der var dog ikke konsensus om sletning, da nogle så muligheder i projekter. Problemet er imidlertid det samme som her: en masse projekter/portaler uden reel aktivitet og uden videre sandsynlighed for at det vil komme. --Dannebrog Spy (diskussion) 18. apr 2015, 14:26 (CEST)

En del af forklaringen på den manglende aktivitet er sikkert, at vi er mange, der har set, at folk er angivet som portalansvarlige. I den situation er det let at få det misvisende indtryk, at nogen har "rettigheder" til opdatering og anden forvaltning af portalen. Jeg er rimeligt sikker på, at flere portaler ville blive opdaterede, hvis forældede oplysninger om portalansvarlige blev slettet. Rmir2 (diskussion) 18. apr 2015, 15:01 (CEST)
Hvorfor er det lige, at der skal angives en "portalansvarlig"? Der står jo ikke noget om nogen "artikelansvarlig" på artiklerne. Hvis vi overhovedet skal tale om ansvar, ligger det vel hos dem, der foretager de enkelte redigeringer. Uanset om det er i en artikel, en portal, eller et tredje sted.
- Sarrus (db) d. 18. apr 2015, 15:12 (CEST)
God pointe Sarrus, det kan godt være med til at afholde nogen fra at redigere dem, at der sidder en chef, som man ikke kender. - Nico (diskussion) 18. apr 2015, 15:22 (CEST)
Måske, men der er også en del portaler, hvor der slet ikke er angivet nogen ansvarlig. Til gengæld kunne manglende opdateringer nok også være med til at holde folk væk - hvis nyhederne er flere år gamle, er det jo åbenlyst, at portalen er gået død. Dette i øvrigt uanset om brugerne bag portalen stadig er aktive eller forsvundet fra Wikipedia for længe siden. --Dannebrog Spy (diskussion) 18. apr 2015, 15:35 (CEST)
Hvis man gemmer portalerne væk, kommer der i hvert fald ikke mere aktivitet på dem. Medfører det nogen ulempe for Wikipedia, at der er portaler, der ligger i dvale et stykke tid, indtil nogen fatter interesse for dem igen? Hvis der bliver konsensus om, at de skal "deaktiveres", kan man måske lave en liste over de deaktiverede portaler, så de kan findes af fremtidige (og nuværende) brugere engang i fremtiden. Det kan man jo ikke, hvis alle forbindelser kappes. Man kan eventuelt lave en kategori til deaktiverede portaler, som man kan henvise til på Portal:Portaler. Desuden er opdateringer vel kun relevante, hvis de har en nyhedssektion. Vi har også artikler, som ingen har redigeret i årevis, men vi sletter dem jo ikke af den grund.
- Sarrus (db) d. 18. apr 2015, 16:01 (CEST)
For mange artikler betyder det ikke noget, at der går år mellem redigeringerne. Romerriget vender jo næppe tilbage fra de døde, og Himmelbjerget bliver nok hvor det er. Men portaler er ment som indgange, og her må man vel forvente lidt mere. I hvert fald mere end en udvalgt artikel der er den samme år efter år, eller en Vidste du at-sektion der kun indeholder et par basale oplysninger.
En kategori til deaktiverede portaler er en mulighed, men sandsynligheden for genaktivering er forsvindende lille. Mange af dem har allerede haft år til at blive genoplivet i, uden at det er sket. Her vil det nok være bedre at erkende den manglende interesse og simpelthen slette dem. Og skulle nogen så alligevel få lyst til at have en portal om emnet, står det dem frit for at oprette en ny. Det vil så også give mulighed for at starte på en frisk uden at skulle spilde tid på forældet stof. --Dannebrog Spy (diskussion) 18. apr 2015, 16:26 (CEST)

Nu har jeg oprettet Wikipedia:Sletningsforslag/Portaler uden aktivitet med ti portaler, hvor aktiviteten ophørte mellem 2007 og 2011. Om flere skal indstilles til sletning eller der skal laves en kategori til portaler uden aktivitet må afhænge af reaktionerne. --Dannebrog Spy (diskussion) 22. apr 2015, 22:08 (CEST)


Wikipedia på universitet[redigér | redigér wikikode]

I dag den 17. april 2015 deltog jeg i et par undervisningstimer på Det Informationsvidenskabelige Akademi under Københavns Universitet i Aalborg, emnet var webformidling. En lille gruppe studerende skulle forbedre en video og et oplæg om wikipedia for andre studerende. Det var et fint forløb med nysgerrige unge mennesker, de studerende havde stor spørgelyst og fik svar på stort set alt, bortset fra at jeg ikke lige i farten kunne finde en ordentlig forklaring at fri licens ikke nødvendigvis omfatter retten til at bruge materiale i kommercielt brug, men det er jo en af mulighederne.

Som et led i deres undervisning skal de have en wikipedia dag den 22. april 2015, hvor de mellem 9:30 og 12:15 skal skrive om forskellige emner der vedrører deres studie på wikipedia.

Under en snak om wikipedias troværdighed kom de studerende blandt andet med den ide, at vi fra wikipedia burde fortælle omverden at artikler og ændringer blive patruljeret, de mente det ville skabe større tillid til wikipedia, og give wikipedia en større troværdighed.

Forresten kom der også lidt kritik af forsiden, som de fandt for stationær, de ønskede en mere dynamisk forsiden. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 17. apr 2015, 22:23 (CEST)

Tak for indsatsen. Hvad betyder det om patruljeret, skal upatruljerede artikler markeres? Jeg kunne da også ønske at vi havde mulighed for på en enkel måde kan/kunne markere som have en ringe værdi, fx kilder, sprog, fyldestgørende, objektive etc. Jeg er stødt på adskillige af sådanne artikler. Jeg synes at forsiden er god som den er, folk kommer ikke ind ad forsiden men via Google tror jeg.--Madglad (diskussion) 21. apr 2015, 16:41 (CEST)
@madglad: Vi har en lang række skabeloner til at markere ønskede forbedringer i Kategori:Kvalitetsmærkninger f.eks {{sprog}}, {{tætpå}}, {{kilder}} o.l. - Nico (diskussion) 21. apr 2015, 17:04 (CEST)
vedr. forsiden, har vi faktisk 8 rubrikker der er dynamiske, og udskiftes løbende. - Nico (diskussion) 21. apr 2015, 17:09 (CEST)
@Nico: Ja, der sker udskiftning på forsiden, men jeg tror de ønsker sig at layoutet skiftede engang i mellem. Mange lægger nok ikke mærke til at nu er en anden død eller til at en ny artikel listes i "vidste du at ...". --Villy Fink Isaksen (diskussion) 21. apr 2015, 17:39 (CEST)
Lige i en helt anden boldgade, men stadig inden for området "Wikipedia på universitetet". Er det en idé at tage fat i flere universiteter, og herunder uddannelser, for at give dem mulighed for at tilføje/opdatere artikler inden for deres stofområde. Altså på en eller anden måde lave en "wikipedia dag" på flere studieretninger? Det åbner op for at mange flere bliver opmærksomme på at de har viden de kan give videre til wikipedia, hvilket gerne skulle resultere i flere aktive wikipedianere, samtidig med at vi får flere og/eller større artikler. Bare en strøgtanke - hvordan man skulle gøre ved jeg ikke helt. mvh Tøndemageren (diskussion) 25. apr 2015, 09:21 (CEST)
God idé, Tøndemageren. Forrige år var der en lektor på Københavns Universitet, som oprettede et kursus i Wikipedia. Desværre var der ikke studerende nok, der tilmeldte sig. Et mindre ambitiøst arrangement kunne måske være lettere. --Palnatoke (diskussion) 25. apr 2015, 09:33 (CEST)
Også støtte herfra. Vi har jo brugere, der har prøvet at undervise begyndere, og som kan fortælle om, hvordan man kommer igang og hvordan projektet fungerer. Når vi snart runder 200.000 artikler, må der vel blive mulighed for lidt medieomtale, hvor man kan lufte et sådant tiltag. Vi kan blandt andet fremhæve de vellykkede arrangementer, der har været med inddragelse af nye brugere, for eksempel omkring kvindelige brugere og emner. Dansk Wikipedia rummer megen viden, men der er plads til meget mere. Vi er ret stærke på emner som politik, kunst, sport, musik - og sikkert meget mere - men har en del huller omkring for eksempel økonomiske og erhvervsmæssige emner. Det er ingen skam at indrømme sine mangler, især når det bruges som baggrund for at række ud til nogle af de institutioner, som kan hjælpe os, samtidig med, at vi kan hjælpe dem. Venlig hilsen --Rsteen (diskussion) 25. apr 2015, 10:20 (CEST)


Projekt reference[redigér | redigér wikikode]

Jeg har set lidt på referenceskabelonerne og gjort mig nogen tanker om at opdatere dem. Men desværre er det vist en blindgyde, da det ikke går uden videre at redigere ting væk. Teoretisk set (tror jeg nok) kan man fange nogle brugsmønstre med en bot-rutine, men så er der lige artiklernes historik at tage med i betragtning. Visningen af en forlængst omredigeret artikel skal alligevel være kurant - synes jeg - og så bliver det først rigtigt svært at omredigere referenceskabelonerne.

Hvad jeg her har bidt mig fast i er dels dokumentation, dels optimering og så lige også en stærk trang til at rydde op. Og kigger man på skabelonkoderne så er der i det perspektiv nok at gøre. Altså, et dilemma. Foreløbig har jeg oversat og nyredigeret {{Kilde nyhed}} og {{Kilde tidsskrift}}, som benytter {{Citation/core}}. Oversættelse og følgende oprettelse af en 'Kilde web', og måske 'Kilde tekst' er også på vej - om et stykke tid.

Med hensyn til de allerede værende skabeloner
  • cite web : slet 8 parametre authorlink9, coauthor, coauthors, dateformat, editor4-first, editor4-given, editor4-link, kvalitet
  • cite news : slet 41 parametre archivedate, arxiv, asin, ASIN, asin-tld, author9-link, authorlink9, authormask, author-mask, author-name-separator, author-separator, chapterurl, chapter-url, coauthor, coauthors, contribution-url, deadurl, display-authors, edition, jfm, JFM, jstor, JSTOR, laydate, laysource, laysummary, lccn, LCCN, mr, MR, ol, OL, osti, OSTI, ssrn, SSRN, template doc demo, trans_title, zbl og NB! bibcode archivedate
  • cite journal : slet 16 parametre archivedate, author9-link, authorlink9, authormask, author-mask, author-name-separator, author-separator, display-authors, editor4-first, editor4-given, editor4-link, laydate, laysource, laysummary, pmc-embargo-date, trans_title

Dertil en udfasning af 56 parametre(cite news) og 32 parametre(cite web), men her er det så den gode hensigt kommer til kort, jævnfør indledningen. Det kan være Lua scripting er en god mulighed, men der er jeg på bar bund. Indlægget her kan forhåbentlig give noget opmærksomhed, eksempelvis hen i retning af at få stablet et projekt på benene. Slette-redigeringerne er foreløbigt udskudt, men de kan såvidt jeg kan se ikke virke forstyrrende, da det drejer sig om parametre der ikke er implementeret i {{Citation/core}}! Sechinsic (diskussion) 17. apr 2015, 23:53 (CEST)

@Sechinsic: Er der nogen grund til at fjerne parametre fra en skabelon, der virker? Parametre, der bruges af dette værktøj bør ikke fjernes, da værktøjet derved bliver ubrugligt.
- Sarrus (db) d. 18. apr 2015, 14:17 (CEST)
Det er parametrene der ikke virker. Skabelonen er ok. Sarrus, hvis du er i tvivl om inklusion, transklusion med mere, så er du ikke den eneste. Dog, såvidt er det klart de ovennævnte skabeloner inkluderer Citation core. Det er i disse særskilte skabeloner der forekommer en betragtelig mængde parametre der aldrig (aldrig) bruges af Citation core. Sechinsic (diskussion) 23. apr 2015, 18:36 (CEST) .. og motivet for at gå igang med sådan noget er optimering, oprydning og egentlig også redigering af dokumentation - der på bedste vis afspejler skabelonkoden!! Sechinsic (diskussion) 23. apr 2015, 18:42 (CEST)


Nominations are being accepted for 2015 Wikimedia Foundation elections[redigér | redigér wikikode]

This is a message from the 2015 Wikimedia Foundation Elections Committee. Translations are available.

Wmf logo vert pms.svg

Greetings,

I am pleased to announce that nominations are now being accepted for the 2015 Wikimedia Foundation Elections. This year the Board and the FDC Staff are looking for a diverse set of candidates from regions and projects that are traditionally under-represented on the board and in the movement as well as candidates with experience in technology, product or finance. To this end they have published letters describing what they think is needed and, recognizing that those who know the community the best are the community themselves, the election committee is accepting nominations for community members you think should run and will reach out to those nominated to provide them with information about the job and the election process.

This year, elections are being held for the following roles:

Board of Trustees
The Board of Trustees is the decision-making body that is ultimately responsible for the long term sustainability of the Foundation, so we value wide input into its selection. There are three positions being filled. More information about this role can be found at the board elections page.

Funds Dissemination Committee (FDC)
The Funds Dissemination Committee (FDC) makes recommendations about how to allocate Wikimedia movement funds to eligible entities. There are five positions being filled. More information about this role can be found at the FDC elections page.

Funds Dissemination Committee (FDC) Ombud
The FDC Ombud receives complaints and feedback about the FDC process, investigates complaints at the request of the Board of Trustees, and summarizes the investigations and feedback for the Board of Trustees on an annual basis. One position is being filled. More information about this role can be found at the FDC Ombudsperson elections page.

The candidacy submission phase lasts from 00:00 UTC April 20 to 23:59 UTC May 5 for the Board and from 00:00 UTCApril 20 to 23:59 UTC April 30 for the FDC and FDC Ombudsperson. This year, we are accepting both self-nominations and nominations of others. More information on this election and the nomination process can be found on the 2015 Wikimedia elections page on Meta-Wiki.

Please feel free to post a note about the election on your project's village pump. Any questions related to the election can be posted on the talk page on Meta, or sent to the election committee's mailing list, board-elections -at- wikimedia.org

On behalf of the Elections Committee,
-Gregory Varnum (User:Varnent)
Coordinator, 2015 Wikimedia Foundation Elections Committee

Posted by the MediaWiki message delivery on behalf of the 2015 Wikimedia Foundation Elections Committee, 05:03, 21 April 2015 (UTC) • TranslateGet help



Link till Wikispecies[redigér | redigér wikikode]

Jag vill gärna föreslå att danska Wikipedia följer den svenska, holländska och finska wikipedian, med permanenta automalinks till Wikispecies från Taxobox till organismer, se sv:Varg, nl:Wolf och fi:Susi. Vore detta möjligt? mvh, Dan Koehl (diskussion) 25. apr 2015, 01:47 (CEST)

Kunne det ikke være en ide at gøre det via wikidata med oprettelse af en egenskab til det? Det sker allerede med commons fx. Det vil være let at importere links fra andre wiki'er til wikidata og så kan vi danne link til Wikispecies i infoboksen ud fra det. Men på langt sigt er det bedre at få Wikispecies med som de andre søster-projekter.. (se d:Wikidata:Wikispecies) --Steen Th (diskussion) 25. apr 2015, 11:11 (CEST)