Wikipedia:Landsbybrønden

Landsbybrønden	Nybegynderforummet	Teknisk forum	Opslagstavlen

---

Landsbybrønd

Velkommen, nye og gamle brugere, til Landsbybrønden, Dansk Wikipedias generelle forum. Her foregår de overordnede og tværgående diskussioner, nye ideer og tiltag præsenteres og diskuteres og meget andet. Alt i håbet om at opnå konsensus og et endnu bedre Wikipedia, til glæde for alle.

Udover Landsbybrønden er der også andre opslagssteder til spørgsmål og dialog

• Nybegynderforummet er målrettet spørgsmål og hjælp til nybegyndere. Se også gerne siderne med ofte stillede spørgsmål og øvrige spørgsmål.
• Teknisk forum er til spørgsmål og hjælp af teknisk karakter.
• Opslagstavlen er til små emner, notitser og lignende, der ikke behøver en dedikeret diskussion ved Landsbybrønden

Siden er senest opdateret: onsdag kl 18:47. Tryk her for at opfriske siden, hvis dette ikke nogenlunde svarer til hvad klokken er nu.

OBS!: Spørgsmål og svar bliver ikke på denne side. Efter et stykke tid bliver de flyttet til de kronologiske arkiver og eventuelt også de tematiske arkiver.

Sådan skriver man et indlæg på Landsbybrønden

Nye diskussioner oprettes som undersider, som man linker til fra Landsbybrønden, så de også fremstår her. Man skal altså ikke skrive sit indlæg direkte på selve Landsbybrønden-siden.

En ny underside oprettes ved at skrive emnet (uden specialtegn) efter den sidste skråstreg i boksen, trykke på knappen og følge de anvisninger, man får:

Når du er færdig med undersiden, så klik på knappen herunder og følg vejledningen i de første tre af de fire punkter nederst på den fremkomne side:

Indsæt det nye indlæg

Benyt ikke det rediger-link, der er nederst på Landsbybrønden. Det vil placere dit indlæg sammen med den hidtil nyeste, men uvedkommende diskussion. Husk at angive en sigende redigeringsopsummering.

Mere rutinerede brugere vil typisk oprette undersiden i forvejen, som en ny side Wikipedia:Landsbybrønden/Overskrift for emne, men hvis du gør det, så husk at indsætte {{Brønd|Overskrift=Overskrift for emne}} her på Landsbybrønden bagefter, så andre kan se diskussionen. Linket bliver ikke indsat automatisk. Sørg også for at indlede undersiden med en overskrift med samme navn som undersiden og at kategorisere den med [[Kategori:Landsbybrønden|Overskrift for emne]].

Hvis ovenstående giver dig problemer, så gør du det bare så godt du kan, så kommer der sikkert en mere rutineret bruger og retter det til for dig.

Se også den detaljerede vejledning.

Brug af MediaWiki:Watchlist-summary

Hvad siger I til at vi begynder at bruge MediaWiki:Watchlist-summary til at give oplysninger i toppen af overvågningslisten. Registrerede brugere kan se på d:Special:Watchlist på Wikidata, hvordan det ser ud dér. Man kunne blandt andet kopiere eller flytte indholdet under stregen fra MediaWiki:Recentchangestext, som er begyndt at leve en mere skjult tilværelse siden filterværktøjerne dukkede op for en årrække siden, dertil. Derudover kan der efter behov oplyses om:

• Anmodning om rettigheder, der kræver diskussion og konsensus (blandt andet administratorer, bureaukrater, brugerfladeredaktører (for ikke-admins) og skabelonsredaktører) eller afstemning (tjekbrugere)
• Antal slette-, flytte-, sammenskrivnings- og gendannelsesdiskussioner med links til disses hovedsider, hvis aktive forslag lægges i en separat kategori. Ellers evt. bare links til disse forslagssider.
• Link til quizzer i stedet for i sitenotice? Omend sitenotice er mere synligt til dette formål, og måske lokker flere brugere til?

Andre idéer til, hvad man kunne bruge det til? Fordelen ved dette forslag kunne være, at registrerede brugere måske blev mere opmærksomme på de ting, man valgte at lægge der.
- Sarrus (d • b), 4. feb. 2026, 20:11 (CET)

Idéen er både praktisk og brugbar. På den måde kan vi gøre bredt opmærksom på vigtige diskussioner blandt brugerne uden at forstyrre læserne, som det kan ske med sitenotice. Jeg støtter forslaget. --Asger Nørgaard (diskussion • bidrag • e-mail) 5. feb. 2026, 19:34 (CET)

Jeg mener, at ting der ændrer sig, eller som man gerne vil have offentlig fokus på, fortsat bør være i sitenotice, for eksempel Discord, quizzer, afstemninger m.m. Derimod ser jeg intet problem i, at mere konstante sider som anmodninger, diskussioner m.m. placeres på MediaWiki-siden. -- SimmeD ^{(diskussion, bidrag)} 9. feb. 2026, 17:16 (CET)

@SimmeD: Har vi nogensinde haft link til afstemninger i sitenotice?
- Sarrus (d • b), 9. feb. 2026, 17:18 (CET)

Ingen ide, har ikke tjekket historikken, men det vil jeg mene der bør være, hvis det ikke allerede er gjort. -- SimmeD ^{(diskussion, bidrag)} 9. feb. 2026, 17:40 (CET)

Nu kommer det vel an på, hvad det er for nogle afstemninger. Hvis det f.eks. er tjekbrugerafsteminger, er de vel ikke så relevante for den tilfældige læser. Derfor forslaget om at lægge dem i overvågningslisten, som de fleste aktive skibenter vel frekventerer på jævnlig basis...
- Sarrus (d • b), 9. feb. 2026, 17:46 (CET)

I det tilfælde ville jeg nok bare påsætte "vis-autopatrol" på beskeden :-) Uagtet, syntes jeg godt vi kunne bruge den her MediaWiki side til nogle links m.m. -- SimmeD ^{(diskussion, bidrag)} 9. feb. 2026, 21:05 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Er det blevet for kompliceret at bidrage på Wikipedia?

Jeg har skrevet en kommentar på Skabelondiskussion:Borgmestre i Region Hovedstaden, men det er et generelt problem, at Wiki efterhånden kræver mere af bidragyderne, som i højere grad end før skal have evner som programmører.
Hans Christophersen (diskussion) 13. feb. 2026, 10:25 (CET)

Der er i hvert fald nogle problemer. I det aktuelle tilfælde bliver indholdet hentet fra kommunernes sider på Wikidata. Men det fremgår ingen steder, og heller ikke hvordan man retter og opdaterer det. Et andet eksempel er 1020D's talrige indsættelser af {{Infoboks virksomhed | wikidata = alle}}, hvor indholdet er fuldstændigt afhængig af, hvor meget eller lidt, der er på de tilsvarende sider på Wikidata. Og hvor man skal vide, hvordan man enten tilføjer på Wikidata eller indsætter parametre i boksen i artiklen, man selv kan udfylde. Eller man kunne nævne kildeskabeloner, der er fyldt med parametre, der ikke kan tåle den mindste fejl. Og i det hele taget kravet om kildeangivelser overalt i artiklerne, til trods for at generelle angivelser nederst i artiklen er nok for de fleste. Resultat: folk mister lysten til at bidrage, for det er svært og ulogisk, og uanset hvad man gør, så er det alligevel aldrig godt nok. --Dannebrog Spy (diskussion) 13. feb. 2026, 12:54 (CET)

@Hchristophersen Nej. Jeg synes ikke at det er "for kompliceret" og har ikke indtryk af at folk generelt "mister lysten til at bidrage". Selvfølgelig vil der altid være nogen, der ikke helt kan finde ud af et bestemt felt, men så er der nogen andre, der kan, og så går det alligevel. Hjart (diskussion) 13. feb. 2026, 13:08 (CET)

Jeg ser to ting i denne sag:

1) Integrationen med Wikidata er kompliceret og svær at gennemskue for de fleste. Det er en fordel at ting som opdateres centralt, kan komme alle Wikipediaer til gode på en gang, men personligt synes jeg at det går vidt i mange tilfælde hvor man uden grund flytter ting væk fra lokale infobokse til Wikidata, hvilket gør det sværere at redigere og opdatere dansk Wikipedias artikler.

2) Kravet om kildeangivelser som Dannebrog Spy nævner. Det gør det sværere at redigere, men er efter min opfattelse nødvendigt. Fordi hvem som helst kan indsætte hvad som helst i artikler, er det for troværdighedens nødvendigt at gøre det let at verificere indholdet på Wikipedia. En liste med kilder i bunden af en artikel ikke nok, hvis man vil kontrollere om en given oplysning kan bekræftes i en pålidelig kilde. Og det er nødvendigt at kontrollere. Jeg har gennem tiden fundet utallige eksempler på upræcise eller direkte forkerte oplysninger i Wikipedia. Det at man angiver en kilde, hver gang man tilføjer en ny oplysning, giver også en større sandsynlig for at det faktisk er oplysninger som stammer fra en pålidelig kilde, og at det ikke bare er for eksempel noget man "husker" eller har "hørt". Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 13. feb. 2026, 14:08 (CET)

@Kartebolle (Dipsacus fullonum): Hørt og helt enig, særlig i punkt 2. Kilder er vigtige. Heldigvis er det nu blevet meget nemmere at tilføje dem, hvis de findes på nettet, fordi de nu kan genereres automatisk udelukkende ved at angive en webadresse. Gad vide om folk generelt ved det? --Jhertel (diskussion) 14. feb. 2026, 22:49 (CET)

Jeg tror ikke, at garvede bidragydere til Wikipedia overhovedet kan besvare det spørgsmål. Man vænner sig til mange ting, når man har været i det her "game" længe, som udefrakommende overhovedet ikke synes er naturlige. Men præcis hvad, de udefrakommende synes er naturligt og unaturligt, kan man kun vide, hvis man spørger dem. Og herinde er det kun folk, som allerede er garvede spillere på banen, der svarer. Så ja, man er lige vidt.

Men en helt generel ting, som jeg vil sige: Der er herinde nogle ekstremt kringlet formulerede sider, der skal forestille at forklare folk om selv de mest basale ting. De er virkelig ikke særlig gode. De sider kunne man godt kigge på, evt. sammen med folk, der er vant til at undervise i IT og web, og som derfor er gode til at forklare sig. Vikebe (diskussion) 13. feb. 2026, 14:24 (CET)

@Vikebe Hvilke ting er det du synes "overhovedet ikke er naturlige" her? Hjart (diskussion) 13. feb. 2026, 17:59 (CET)

Der er for mange ting til at jeg kan nævne dem alle. Men jeg vil sige, at jeg ikke følte mig særlig godt tilpas herinde det første lange stykke tid. Nu er jeg jo typen, der læser manualer (mange er ikke sådan), og jeg har en uddannelse, der gør meget herinde forholdsvis nemt. Og jeg er den sure type, der ikke lader sig slå ud - heller ikke når hun er i modvind. Men jeg tror altså, at jeg var blevet skræmt væk, hvis et af elementerne havde manglet. Vikebe (diskussion) 13. feb. 2026, 18:04 (CET)

@Vikebe Ok. Det er jo et svar, der gør det lidt svært for os at gøre noget ved eventuelle mangler. Hjart (diskussion) 13. feb. 2026, 18:14 (CET)

Nej, det gør det jo ikke. I må spørge dem, der ikke bidrager på Wikipedia, men godt kunne tænke sig det - og af en eller anden grund holder sig tilbage. De er de eneste interessante at spørge. Hvad stopper dem? Er der ikke noget med, at der sidder en forsker med i Wikipedia-foreningen? Måske kan hun komme op med et undersøgelsesdesign, hvis I altså er seriøse med jeres bekymringer om sværhedsgraden. Vikebe (diskussion) 13. feb. 2026, 18:20 (CET)

Man kan jo ikke - på Wikipedia - spørge dem, der ikke deltager, for dem kender vi jo ikke.
- Sarrus (d • b), 13. feb. 2026, 18:55 (CET)

Nej, men i eksempelvis bibliotekerne har man arbejdet med undersøgelser af ikke-brugere. Det kræver så nogle metoder, der ikke står til rådighed herinde. Men... Måske kan man prøve at spørge nye brugere systematisk, hvad de synes er svært. Jeg tror dog ikke, at det er realistisk, at nogen orker at kaste sig over en systematisk undersøgelse, da der er mere end rigeligt at lave herinde med at holde det hele bare nogenlunde i gang. Vikebe (diskussion) 13. feb. 2026, 19:28 (CET)

Jeg bruger en hel del krudt på at forsøge at vejlede og hjælpe de folk, der trods alt får forvildet sig herind. Det tænker jeg må være det rigtige sted at starte. Jeg har ikke krudt til så meget andet, så jeg kan kun håbe at andre får lyst til at gøre de ting, som jeg ikke kan overkomme. Hjart (diskussion) 13. feb. 2026, 19:47 (CET)

Det kan virke frustrerende, når man ikke selv kan finde ud af det hele; men jeg har heldigvis oplevet god hjælp, når jeg har spurgt om noget, og tak til jer for det. ~ Hans Christophersen (diskussion) 13. feb. 2026, 22:31 (CET)

Jeg er enig!

Kunne man mon lave en side, hvor alle kan skrive frit fra leveren om, hvad der generer dem eller virker for svært? Bare for i det mindste at have noget dataindsamling. Den kunne man linke til fra velkomstbeskeden til nye brugere så, og måske også fra flere andre steder, hvor nybegyndere måske søger hjælp. Det hjælper ofte i det mindste at kunne komme af med sin frustration, og særligt hvis man ved, at frustrationsudtrykkelsen faktisk er velkommen. Den er velkommen fordi den giver et godt indblik i, hvor der er knaster i systemet. Og så kunne folk med særlige empatiske emner måske også give lidt anerkendelse og forståelse til dem, der udtrykker deres frustrationer. Jeg var lige ved at sige, at den kunne hedde Brokkesiden, men det er alt for negativt ladet, som om der var noget galt med at udtrykke frustration, hvilket der absolut ikke er. Måske Frustrationssiden eller Klagesiden eller bare Aaaarrrgghhh!!!!. Det sidste forslag er dog kun for sjov, for det skaber bare endnu mere frustration ikke at kunne stave til siden. Og Klagesiden er nok også lidt for negativt. Også fordi pointen ikke er, at folks frustrationer skal løses med det samme, for det kan man nok sjældent, men blot at blive klogere på dem. Nogle af frustrationerne kunne man måske mindske med forskellige løsninger.

Selv om jeg har været her siden 2004, så synes også jeg stadig at mange ting virker temmelig besværlige, og jeg er endda softwareudvikler af profession. Så jeg forstår udmærket, at folk, der ikke er specielt it-interesserede kan finde det noget kompliceret at redigere på Wikipedia.

Jeg har dog et oplevelse af, at det langsomt, langsomt bevæger sig i retning af, at det bliver nemmere at redigere.

Fx med Visual Editor, som jeg selv udelukkende bruger, selv om jeg som sådan godt kan forstå koderne i Wikitext, blot fordi det i Visual Editor er nemmere at skrive som i Word, plus at man ved, at man ikke kan lave nogen syntaksfejl. Og nu kan man få systemet til at angive en fuld kilde blot ved at give den en URL (webadresse), fordi Citoid virker på dansk Wikipedia nu, hvilket jeg synes er en kæmpe forbedring. Og jeg vil tro at Wikidata også med tiden vil blive gjort nemmere at redigere i og forstå, også for mindre teknisk kyndige. Jhertel (diskussion) 14. feb. 2026, 23:52 (CET)

Forslag til sidens navn: »Forbedringsforslag«. Hans Christophersen (diskussion) 15. feb. 2026, 06:14 (CET)

Der findes allerede en række hjælpesider. Fx Hjælp:Nybegynderforum, Wikipedia:Landsbybrønden, Wikipedia:Teknisk forum. Det er helt sikkert muligt at forbedre diverse hjælpesider, og det ville da være herligt, hvis nogle IT-pædagoger med et god tid ville kaste sig over den opgave. Indtil det sker, kan forbedringer vel bedst foregå ved, at brugere, der oplever problemer med at forstå indhold, henvender sig til dem, der har formuleret de pågældende sider (hvis de stadig er aktive), og indgår i en dialog. Wikipedia er i sagens natur meget teksttung, så uanset hvor pædagogisk diverse teknikaliteter end måtte kunne forklares, af selv de mest kompetente eksperter og forskere, så vil der altid være forståelsesmæssige barrierer. PHE77 (diskussion) 15. feb. 2026, 17:15 (CET)

Og de hjælper overhovedet ikke på problemet. Desværre. Altså overhovedet at lægge noget korrekt ind i Landsbybrønden er uigennemskueligt rent teknisk. Det her er blevet et "nerds only" website, med alle de udfordringer, som det repræsenterer. Desværre. Bare rent teknsik at lægge indhold ind i den her debat uden at få negativ kritik for ikke at signere korrekt, kræver, at man ved mere om teknik end prototypen på en akademiker med en humanistisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse. Det er jo langt ude. --Vikebe (diskussion) 17. feb. 2026, 12:48 (CET)

@Vikebe Jeg har de seneste år brugt meget krudt på at forsøge at vejlede nye og mindre erfarne bidragsydere, og på baggrund af mine erfaringer med det, er mit indtryk at du fremstiller situationen som væsentlig værre end den reelt er. Hjart (diskussion) 17. feb. 2026, 13:19 (CET)

@Hjart Det indtryk har du fordi folk giver op. Apropos ikke-brugere. Du og andre tilbageruller igen og igen nye bidragyderes bidrag og plastrer dem til med alle mulige negative vurderinger. De skræmmer folk væk, medmindre de er meget hårdnakkede. Du har gjort det så sent som i dag. Men you do you, som man siger på engelsk. Jeg har intet håb om, at det her vil ændre sig. Der er for meget power i det til at der opstår et reelt forandringsbehov. Vikebe (diskussion) 17. feb. 2026, 13:23 (CET)

@Vikebe Det lyder som om du ville foretrække at alle mulige totalt uerfarne bidragsydere uden begreb om noget som helst får lov at skrive hvad som helst uden nogen som helst form for organisation. Jeg kan ikke forestille mig at vi kan få et anvendeligt produkt ud af det på den måde. Hjart (diskussion) 17. feb. 2026, 13:29 (CET)

@Hjart Du misforstår, men fred med det. Jeg har sagt min mening. Vikebe (diskussion) 17. feb. 2026, 13:50 (CET)

Begyndere og uerfarne brugere bliver nok mere motiverede til at fortsætte med at bidrage, og lærer nok mere, hvis man wikificerer "deres" artikel i stedet for at putte {{wikificering}} på eksempelvis. Så kan se de, hvad der skal gøres, for at en artikel er wikificeret korrekt. Det kræver noget mere af de erfarne bidragsydere end at smække en skabelon på, men det kan belønne sig i sidste ende med flere erfarne bidragsydere til følge.

Man bør også undlade at redigere en artikel få sekunder eller minutter efter, at en uerfaren bruger har foretaget en redigering. Man ved jo ikke, om de er færdige med den og de opgiver måske, hvis de får en redigeringskonflikt. Vent således gerne 15-20 minutter med at redigere en artikel, efter at en uerfaren bruger har redigeret den.

Man kunne også undlade at slette artiklerne eller påsætte kvalitetsskabeloner på artikler mellem hænderne på uerfarne brugere, hvis de ikke lige ser encyklopædiske ud med det samme, eller hvis relevansen ikke fremgår efter første redigering, jævnfør foregående afsnit. Nogle personer bruger flere redigeringer end andre for at skrive det samme. Det ser vi også blandt erfarne bidragsydere. Men det er en vurdering fra sag til sag. Nonsens, hærværk og især chikane skal bare "skylles ud" med det samme.
- Sarrus (d • b), 17. feb. 2026, 17:11 (CET)

I sletter rask væk indhold, der ikke er nonsens. Mange nye brugere, som er helt seriøse og venlige mennesker, behandles som vrøvlehoveder. Det er arrogant. Vikebe (diskussion) 17. feb. 2026, 17:17 (CET)

Jeg er slet blevet behandlet som idiot. Og kan se, at folk, som jeg kender personligt, har fået den samme tur. Vikebe (diskussion) 17. feb. 2026, 17:18 (CET)

Jeg er igen enig, og må indrømme at jeg også nogle gange har været for intolerant. Artikelopbygning som ikke helt følger Stilmanualen og manglende interne links og kategorier, kan ofte ordnes relativt let. Manglende kilder er nogle gange lette at finde, og nogle gange umulige at finde, typisk når noget skrives ud fra personligt kendskab til emnet eller en person.

Når der er problemer som ikke umiddelbart kan løses af andre, vil en personlig forklaring nok være mere passende end en skabelon som bare siger at noget er galt uden uddybning af hvad, og hvordan det kan løses. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 17. feb. 2026, 17:54 (CET)

Her er helt enig. Det sørgeligt besværligt at bidrage på Landsbybrønden. Men det er ikke noget, som det er blevet. Sådan har det altid været. Jeg tror at jeg har foreslået det før, men der burde ikke være separate undersider for hvert diskussion. En bot kunne sættes til at arkivere de enkelte diskussioner når der ikke har været nye indlæg i et vist tidsrum. Det samme gælder WP:Anmodning om administratorassistance. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 17. feb. 2026, 13:48 (CET)

Fordelen ved undersider er, at man kan henvise til dem, når man foretager en redigering eller en loghandling. Det kan man ikke, hvis man ikke bruger undersider, for så ødelægges linket efter arkivering.
- Sarrus (d • b), 17. feb. 2026, 17:13 (CET)

Hvor tit har man brug for at henvise til indlæg på Landsbybrønden, når man redigerer eller foretager en handling som logges, og hvor tit har nogen brug for at finde indlægget igen ud fra redigeringsbeskrivelsen eller loggen, efter at det er redigeret. Jeg antager at svaret er "meget sjældent", og at den fordel som undersider giver, langt overskygges af det ekstra besvær, som jeg gætter på afholder eller forhindrer nogle i at deltage på Landsbybrønden. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 17. feb. 2026, 17:39 (CET)

Det er i hvert fald relevant med undersider for WP:AOA, WP:SLET, WP:FLYT med flere.
- Sarrus (d • b), 17. feb. 2026, 17:43 (CET)

Jeg forstår argumentet for WP:SLET og WP:FLYT og andre forslagssider, men ikke for de andre. Arkiverede indlæg er normalt ikke svære at finde ved søgning i de sjældne tilfælde hvor man har brug for det. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 17. feb. 2026, 17:59 (CET)

Lidt brainstorm - sagen i en nøddeskal?
Der er følgende hovedemner, man bør have berørt som nybegynder:

• Wikipedia-politik (incl. samarbejde) - rimelig svær
• Wikipedia-syntaks (herunder navnerum) - rimelig svær, hvis tilføjning via Wikipedia-kildekode. Dog kan man ved at se tidligere artiklers kildekode, gætte en del af syntaksen.
• Finde/lave/tilføje/ændre indhold og referencer som overholder ovenstående.

Herudover er der integration til wikidata, som er ret sort for nybegyndere - tror jeg. Det er meget få, som tør tilføje/ændre data til wikidata og som forstår semantikken. Det der vanskeliggør wikidata-integrationen er, at kun få skabeloner, som kunne anvende wikidata, anvender wikidata i dag. Herudover er det et stort arbejde at ændre en skabelon til at få integreret wikidata. En ukendt faktor for nybegyndere er at det er nødvendig at knytte artiklen til et wikidata-emne (dem der starter med "Q") for at anvende wikidata.

Forslag til at hjælpe nybegyndere.
"Kom godt igang med Dansk Wikipedia" - via en serie øvelser som laves via standard-sandkasser opdelt i anbefalede, for øvede, Live.... Øvelserne bør følge 80/20-reglen (hedder den det?) - ved at lære 20% af syntaks/politik kan du lave 80% af artikelindhold:

• Anbefalet: Ret en stavefejl.
• Anbefalet: Lav fed skrift.
• Anbefalet: Lav en overskrift, flyt tekst rundt.
• Live anbefalet: Foreslå en ændring i en kort ikke potentielt konfliktfyldt artikel.
• Lettere øvet: Tilføj en illustration fra Commons. Hvordan findes illustration; lettest find en via interwiki artikler. Fritekstssøgning (engelsk?) på Commons.
• Øvet: Upload din egen illustration og brug den i en artikel (sværere grundet politikker).
• Øvet: Lav en tabel

...

• Live meget øvet: Foreslå en ændring til en konfliktfyldt artikel. Forsøg ikke at bidrage til flame war.

--Glenn (diskussion) 15. feb. 2026, 19:06 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

princip for sprogvalg på stednavne og byer

Hej, jeg har et generelt problem med by, distrikt og stednavne i Finland. Der er ingen konsekvens i sprogvalget i navngivningen herinde, og nogle brugere har foretrukket svensk, andre finsk, for det samme sted. Der er dog en overraskende stor del, der primært er skrevet på svensk. Det skaber forvirring. Så vidt jeg ved er kotumen i Danmark, at man skriver finske stednavne på finsk, medmindre der ikke er en finsk stedbetegnelse. Men er der et princip for den type problemstillinger herinde på Wikipedia? --Vikebe (diskussion) 16. feb. 2026, 21:19 (CET)

Problemstillingen har været oppe at vende forskellige steder tidligere - den seneste diskussion, jeg har kunnet finde, er denne: Wikipedia:Landsbybrønden/Kommunenavne i Finland, som også linker til flere tidligere diskussioner.

Stednavne, hvor der findes flere alternativer, er ofte noget, folk har stærke holdninger til. I tilfældet Holland/Nederland har vi valgt, at begge former kan bruges, men indenfor den enkelte artikel skal der være konsistens - dvs. den første, som bruger en betegnelse i en artikel, får "ret" til at bestemme sprogbrugen i den pågældende artikel. Det synes jeg er et liberalt princip, som fungerer rimeligt. Økonom (diskussion) 16. feb. 2026, 21:40 (CET)

Der har været en bruger, som synes, at de skal tale svensk i Finland og som har oprettet en lang række artikler fra svensk Wikipedia. Det liberale princip giver ingen mening her. Det er simpelthen ikke de navne, man bruger i Finland og det giver problemer i forhold til Wikilinks mm. Altså, jeg tror ikke, at der kommer en fejde ud af, at jeg flytter de artikler, hvor problemet er størst (dvs. artikler for steder, hvor næsten alle taler finsk og ingen - bortset fra svenskere - bruger den svenske betegnelse. Den pågældende bruger har ikke været aktiv siden 2019. --Vikebe (diskussion) 16. feb. 2026, 21:49 (CET)

Desuden er jeg helt enig med Jaakko.kulta's eksempel fra engelsk, hvor man kun bruger svensk navn i de områder, hvor flest er svensktalende, f.eks. Kristinestad. Det står ofte i de pågældende artikler, så det er nemt at forvalte. Jeg tænker, at det mest pragmatiske omkring navngivning er at bruge det navn, som flest af dem, der bor i området, bruger. Hvis det altså er nemt at finde ud af og ligger lige for. Så kan man indføre det princip, at i tvivlstilfælde bruger man finsk. Vikebe (diskussion) 16. feb. 2026, 22:00 (CET)

Jeg forstår ikke hvor det skulle give "problemer i forhold til Wikilinks mm." Hvis artikel om et finsk sted har det finske navn som titel, bør der under alle omstændigheder være en omdirigering fra svenske navn, og omvendt, så læsere kan søge artiklen uanset hvilket navn de kender for stedet. Derfor bør links også virke virke uanset sprog. Hvis der mangler nogle omdirigering (hvad der utvivlsomt gør), løses problemet nemt ved simpelt hen at lave de manglende omdirigeringer.

Jeg vil desuden gøre opmærksom på at Nordisk Råd og Nordisk Sprogsekretariat, samt de finske og svenske sprognævn alle anbefaler at man bruger de svenske navne for finske steder på sprog som nært beslægtet med svensk (som dansk og norsk). Se https://sproget.dk/helsinki-eller-helsingfors/ og https://sproget.dk/sprogviden/artikler-fra-blade-og-tidsskrifter/sprogbrevetdr/sprogbrev-nr-6/

Jeg ved at der er uenighed om dette, og synes at man skal lade artikelopretteren bestemme. Selv foretrækker jeg de svensksprogede navne. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 17. feb. 2026, 00:29 (CET)

Citat: "Det liberale princip giver ingen mening her. Det er simpelthen ikke de navne, man bruger i Finland". Jo, de svensktalende finner bruger de svenske navne ved omtale af steder i Finland, også for steder hvor alle eller mange af indbyggerne taler finsk. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 17. feb. 2026, 00:33 (CET)

1) Hvis I havde været i Finland, så havde I kunnet se, at der bruges skiltning på finsk, også i Turku. Dvs. den finske betegnelse er fremhævet overalt. Det betyder ikke, at man har udraderet det svenske, ligesom i Estland, hvor man har forbudt russisk skiltning, selv som undertekst på et skilt. Men man får et problem i Finland, hvis man ikke har det finske stednavn på rede hånd. Jeg ved det, jeg har været der. Begge steder. Det er selvklart, at skiltningen er på finsk, da kun 5,39 % af den finske befolkning er svensksproget. Til sammenligning er 30 % af den estiske befolkning russisksproget.

2) Der må mangle omdirigeringer, da jeg havde svære problemer med at finde wikilinks, da jeg lavede den årligt opdaterede liste over finske byer (statistik), som jeg naturligvis gaflede fra finsk Wikipedia. Jeg har også haft problemer med wikilinks på andre sider om Finland.

3) Der findes for øvrigt en side herinde på dansk wikipedia, som kortlægger hvilke områder i Finland, hvor der primært tales svensk. Vikebe (diskussion) 17. feb. 2026, 09:04 (CET)

4) Det siger sig selv, at hvis man arbejder med oversættelser af sider fra andre Wikipediaer, så er der størst sandsynlighed for, at man får en god artikel om noget i Finland, hvis man hopper ind på finsk Wikipedia. Dvs. det letter også oversættelserne og højner kvaliteten, hvis man bare accepterer deres sprog om deres steder. Vikebe (diskussion) 17. feb. 2026, 09:07 (CET)

Ad 1) Rigtigt, men ikke umiddelbart af betydning for indholdet af dansksprogede tekster.

Ad 2) Ja, der mangler omdirigeringer, ligesom begge navne måske ikke altid nævnt i artiklen. Løsningen er at oprette omdirigeringer og nævne begge navne i artiklerne.

Ad 4) Ja, men de færreste dansksprogede personer forstår finsk. I øvrigt hvis man oversætter fra finsk, er der intet til hinder for også at oversætte bynavne. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 17. feb. 2026, 09:34 (CET)

Jeg har udvidet listen Finlands byer, så både det finske og svenske navn er anført, samt lavet alle de manglende omdirigeringer for både byerne og landskaberne på listen. De betyder at der nu er mange flere blå link end før. Jeg har også konsekvent linket til samtlige byer, så der med det samme er et brugbart link, når nogen skriver de manglende artikler. Der vil gøre det nemmere at slå finske byer op på dansk Wikipedia, uanset hvad læserne kender byen som. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 17. feb. 2026, 12:11 (CET)

Ad 5) Skal man forstå et stednavn, eller bruger man det til at navigere med? Jeg vil sige det sidstnævnte, og derfor giver det bedst mening at skrive stednavnene på finsk, når de nu bruger finsk i Finland. Det er dette, som jeg prøver at argumentere for i ovenstående. Jeg har aldrig hørt om nogen, der brugte stednavne til en eller anden forståelse. Er Kristinestad mon Kristines by? Hvad skal man bruge Wikipedia til? At forstå navne med eller til at navigere i verden med? Verden udenfor Wikipedia og imellem de forskellige dele af Wikipedia, herunder andre landes Wikipediaer? Vikebe (diskussion) 17. feb. 2026, 12:13 (CET)

Kristinestad er ifølge Wikidata opkaldt efter Kristina af Sverige, men oplysningen er uden kilde, så jeg vil ikke stole for meget på den. Svensk er officielt sprog i Finland og tales af et mindretal. Dette mindretal bruger de svensksprogede navne. De bruges selvsagt også i Sverige, og meget ofte i især ældre dansk litteratur. Derfor er de relevante på dansk Wikiedia. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 17. feb. 2026, 12:30 (CET)

Men det er ikke relevant at foretrække de svenske stednavne for folk, der interesserer sig for nutidens Finland. Og man må formode, at de fleste, der interesserer sig for nutidens finske geografi interesserer sig for nutidens Finland, f. eks. med henblik på at navigere herinde eller i verden udenfor Wikipedia. Vikebe (diskussion) 17. feb. 2026, 12:33 (CET)

Der er mange mindretalssprog i verden. I USA udgør det spansktalende mindretal 19%. Men vi foretrækker altså ikke spanske navne for USA's byer, medmindre dette er byens navn, f. eks. Los Angeles. I Finland er det svensktalende mindretal på mindre end 6%. Derfor er skiltningen i Finland på finsk, og med en venlig undertekst på svensk de steder, hvor det giver mening. Pragmatisk i forhold til nutidens virkelighed. Vikebe (diskussion) 17. feb. 2026, 12:36 (CET)

Los Angeles er det engelske navn. Byen hedder Los Ángeles på spansk. Men hvis hvad byer hedder på deres mest brugte lokale sprog, var et kriterium for dansk navngivning skulle Venedig flyttes til Venezia, Lissabon flyttes Lisboa, Hamborg flyttes til Hamburg, Prag flyttes til Praha, Sankt Petersborg flyttes til Sankt-Peterburg, Malmø flyttes til Malmö etc. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 17. feb. 2026, 13:30 (CET)

Ja, men dansk er ikke svensk. Så hvorfor skal finske byer have et svensk navn? Danmark er ikke mere Sverige end Finland. Og Finland er et land i Skandinavien. Jeg tror, det her handler om, hvad man foretrækker, når man sidder ved en computer i Danmark, uden at forholde sig til den verden, som ens tekster handler om. Man føler noget med Sverige og føler noget andet med Finland, når man sidder i f. eks. Københavnsområdet. Og så er man bange for at skære igennem, så man vælger at være "liberal". Resultater er skrupforvirrende sider om finske byer og landskaber, med et navngivningsrod uden lige. De sider bliver opdateret max hvert femtende år, hvis nogensinde, og de er ikke retvisende, hvis man faktisk interesserer sig for landet. Men det føles godt, for det er svensk. Så jeg vil lade følelserne råde, og bruge mine ressourcer på noget andet. Vikebe (diskussion) 18. feb. 2026, 17:39 (CET)

Dansk Wikipedia skal forhåbentlig bruges udenfor et univers, der er reduceret til et datasæt på en computer i et lukket rum uden virkelighedsreference. Vikebe (diskussion) 17. feb. 2026, 12:17 (CET)

Jeg har kigget på navngivningen: Bruger:Steenth/lister/finske byer: Når der er forskel på svenske og finsk bynavn, så bruger vi mest den finske. Samme gør den engelske på de samme byer. Steen Th (diskussion) 17. feb. 2026, 01:17 (CET)

Enig. De fleste har været fornuftige. Vikebe (diskussion) 17. feb. 2026, 09:05 (CET)

Sydslesvig er også flersproget, og skiltningen er efterhånden også blevet det. For mange år siden kørte en gammel kollega og hans kone rundt i det, der nu er Nordtyskland, og ledte efter Skovlund, men de kunne kun finde Schafflund, og til sidst fandt de ud af, at det er det samme. Her virker omdirigeringen fra Schafflund; men man har altså valgt den danske form som lemma i nuværende tysk område. ~ Hans Christophersen (diskussion) 17. feb. 2026, 09:55 (CET)

Personligt foretrækker jeg som taler af et skandinavisk sprog at bruge de skandinaviske (dvs. svenske) betegnelser på stednavnene i Finland og dermed følge det princip, der nævnes på WP:N om at bruge "det danske navn" som alternativ til at bruge det i dag mest udbredte. Jeg har altid syntes, at det var en lidt kryptisk formulering, hvad der menes med "det danske navn", men fortolker det sådan, at det er det, man tidligere traditionelt har brugt på dansk i leksika o.l. Og det er i tilfældet Finland de skandinaviske navne som Åbo og Helsingfors, der fx er opslagsordene hos Salmonsen. Men jeg ved også af erfaring, at andre brugere har andre præferencer, og at man kan diskutere disse stednavne længe og frembringe diverse argumenter for både den ene og den anden form uden at overbevise så mange andre. Så jeg tror, det bedste er at leve med, at forskellige brugere foretrækker hver deres version på wikipedia, ligesom man lever med, at både Nederland og Holland anvendes i artiklerne, selvom de fleste brugere har en personlig favorit blandt disse.(Denne usignerede kommentar er skrevet af Økonom (diskussion • bidrag) 18. feb. 2026, 17:18)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik