Wikipedia:Landsbybrønden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Bybrønden - den gamle by.jpg
Landsbybrønden i Den Gamle By
Wikipediajournalen
Læs seneste udgave
Abonnér
Skriv nyhederne!

Velkommen nye og gamle brugere til Landsbybrønden, Dansk Wikipedias generelle forum. Her foregår de overordnede og tværgående diskussioner, nye ideer og tiltag præsenteres og diskuteres og meget andet. Alt i håbet om at opnå konsensus og et endnu bedre Wikipedia, til glæde for alle.

BEMÆRK - spørgsmål og svar bliver ikke på denne side for evigt. Efter et stykke tid bliver de flyttet til de kronologiske arkiver og eventuelt også de tematiske arkiver.

Er du nybegynder med spørgsmål eller brug for hjælp, bør du skrive i Nybegynderforummet, hvor mange gerne vil hjælpe. Se også gerne siderne med ofte stillede spørgsmål og øvrige spørgsmål.

(purge)

Sådan skriver man et indlæg på Landsbybrønden[redigér wikikode]

Nye diskussioner oprettes som undersider, som man linker til fra Landsbybrønden, så de også fremstår her. Man skal altså ikke skrive sit indlæg direkte på selve Landsbybrønden-siden.

  1. Skriv overskrift for emnet (uden specialtegn) efter den sidste skråstreg i boksen nedenfor, tryk på knappen Opret et nyt indlæg, og følg de anvisninger du får:

  2. Tryk her og tilføj {{Brønd|Overskrift=Overskrift for emne}} nederst på listen over de eksisterende indlæg.
  3. Gem siden.

Benyt ikke det rediger-link, der er nederst på Landsbybrønden. Det vil placere dit indlæg sammen med den hidtil nyeste, men uvedkommende diskussion.

Mere rutinerede brugere vil typisk oprette undersiden i forvejen, som en ny side Wikipedia:Landsbybrønden/Overskrift for emne, men hvis du gør det, så husk at indsætte {{Brønd|Overskrift=Overskrift for emne}} her på Landsbybrønden bagefter, så andre kan se diskussionen. Linket bliver ikke indsat automatisk. Sørg også for at indlede undersiden med en overskrift med samme navn som undersiden og at kategorisere den med [[Kategori:Landsbybrønden|Overskrift for emne]].

Hvis ovenstående giver dig problemer, så gør du det bare så godt du kan, så kommer der sikkert en mere rutineret bruger og retter det til for dig.

Se også den detaljerede vejledning.

Genvej:
WP:L


Arkiverede debatter[redigér wikikode]

Tematiske arkiver[redigér wikikode]

Disse arkivsider indeholder emner der er blevet diskuteret mere end en gang. Arkiveres en debat her, SKAL den også arkiveres i et kronologisk arkiv.

Kronologiske arkiver[redigér wikikode]

Samtlige debatter på Wikipedia:Landsbybrønden, arkiveret mere eller mindre kronologisk.


Kategorinavngivning mv.[redigér wikikode]

Nedenstående er kopieret fra Brugerdiskussion:Patchfinder#Kategorier, men jeg foreslår at diskussionen tages her. --Madglad (diskussion) 10. jul 2016, 09:28 (CEST)

Hejsa, du har haft gang i en hel del kategori rettelser til "Y'ske X'ere", på trods af der efter en lang debat i sin tid blev opnået konsensus om at der navngives "X'ere fra Y"! (https://da.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Landsbybr%C3%B8nden/Kat_X%27ske_Y%27ere_eller_Y_fra_X%3F) det synes jeg trænger til en forklaring med noget mere tyngde end den angivet i flyttekommentaren. Mvh. Vrenak (diskussion) 9. jul 2016, 22:36 (CEST)

Hvad vil det sige at være dansk og hvad vil det sige at være europæisk, det kan være svært at svære på og det er der uenighed om. Det handler altså om at finde nogle sproglige formuleringer, der er enighed om og som er så præcise som muligt. Dyr og planter er praktisk talt 100 % ligeglade med landegrænser, det giver derfor ingen mening, at definere dem som værende fra et bestemt land. Dyr og planter er dybest set også 100 % ligeglade med verdensdele og derfor giver det heller ingen mening at definere dem som værende fra en bestemt verdensdal, men kontinentalpladerne har gennem tiden gradvist flyttet sig og det samme har de menneskeskabte landegrænser. Derfor er der opstået forskelle, som det er værd at bemærke. Disse forskelle bemærkes af mennesker der læser Wikipedia og som betragter det set udefra og mennesker der benytter sproget dansk benytter hovedsageligt formuleringer som Europas fauna og flora og Danmarks fauna og flora (alternativt dyreliv i stedet for fauna og alternativt planteliv i stedet for flora). En lignede kategorisering benyttes i forbindelse med Kategori:Danmarks historie og Kategori:Danmarks geografi, da det er sprogligt forkert at skrive historie i/fra Danmark og geografi i/fra Danmark, hvilket det også er for flora og fauna. --Patchfinder (diskussion) 9. jul 2016, 23:00 (CEST)
Det besvarer jo så slet ikke problemet, du flytter f.eks. "Fugle fra Danmark" til "Danske Fugle" hvilket jo så ikke adresserer det problem du nævner og vi er vist alle godt klar over dyr og planter ikke er specielt interesserede i grænser, men vi mennesker opdeler nu engang verden i segmenter, fra størrelsen afro-eurasien og ned til vatikanstaten og mindre endnu, problemet er at den opnåede konsensus siger vi navngiver ""XXX fra YYY" dvs. "Fugle fra Asien" og ikke "YYYske XXXere" dvs. "Asiatiske Fugle". Eksemplet med historie er helt irrelevant da historie ikke er et objekt, som f.eks. dyr, og mennesker. Om vi skal anvende flora/planter, dyr/fauna er en anden debat, som igen har helt andre problemstillinger, men den bør nok tages på landsbybrønden særskilt, hvorimod den førstnævnte jo altså er afgjort for længe siden. Vrenak (diskussion) 9. jul 2016, 23:15 (CEST)
Nej, fx "Fugle fra Danmark" flyttes til "Danmarks fugle". Der er intet afgjort i den debat du henviser til. --Patchfinder (diskussion) 9. jul 2016, 23:20 (CEST)
Så skal du da vist lige have pudset brillerne:
"Konklusion:

Afstemningen er nu afsluttet med flertal for "X'ere fra Y". Dermed er "X'ere fra Y" ny navngivningsmetode . Hjælp:Kategorier#Navngivning vil blive rettet og botretningen kan starte. Hvis der mødes kategorier hvor Holland/Nederland/Nederlandene indgår, så vil de beholde den nuværende landebetegnelse. --MGA73 18. jan 2009, 12:04 (CET)" <-- sakset direkte fra konklusionen postet i tråden!
Vrenak (diskussion) 9. jul 2016, 23:26 (CEST)

Nej, det er om personer og ting, at der er truffet en afgørelse, hvor jeg i øvrigt er helt enig. Der er intet besluttet i den debat om dyr og planter. --Patchfinder (diskussion) 9. jul 2016, 23:29 (CEST)
Det er simpelthen for langt ude med den undskyldning, at det kun skal gælde for sten, bygninger, personer, m.v. men lige netop dyr og planter skulle være undtaget, jeg savner ord! Du sidder faktisk bare og digter dine egne navngivningsregler uden hensyntagen til konsensus, måske i et eller andet misforstået forsøg på at redde ansigt? Hvis man er uenig i måden tingene gøres på kan man tage det op på landsbybrønden, men man sidder altså ikke bare og kører sit eget løb og jokker på alle andre. Vrenak (diskussion) 9. jul 2016, 23:36 (CEST)
Nej, bygninger navngives med "i" Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Danmark. Så det er slet intet der siger at det altid skal være "fra". Navngivning i forhold til dyr og planter er meget lig geografi, hvorfor kategorierne er korrekte. Jeg troede selv først, at det er korrekt at navngive med "i", men ifølge det danske sprog er det korrekt at skrive Danmarks flora og fauna og lign. Det kan du finde ud af, ved at slå emnet op i leksikons og ordbøger, det er ret simpelt, og min personlige holdning er irrelevant. Jeg opfordrede i øvrigt den pågældende ikke-dansksprogede bruger til at tage en pause med kategoriseringen, indtil at der var opnået enighed, men denne opfordring ignorerede vedkommende. Jeg vil ikke bare se til, mens en så tydelig fejlkategorisering breder sig. --Patchfinder (diskussion) 10. jul 2016, 00:42 (CEST)

Jeg vil gerne sige, at jeg bakker fuldstændig op om Patchfinder på dette punkt. Argumenterne for "fra" passer fint på genstande (stationære forekomster osv.) samt på personer/organisationer, hvor en oprindelse kan dokumenteres. Men for dyr og planter er der jo ikke tale om individuelle enheder, men arter osv., der jo netop kan være udbredt på tværs af geografiske områder. Derfor er "i" overordnet en god løsning der. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 10. jul 2016, 07:12 (CEST)

Symbol comment vote.svg Kommentar Jeg mener at man bør spørge til råds, når man begynder på kategoriarbejde på et område, hvor der har været en lang diskussion allerede. Generelt mener jeg at der for ofte bliver lavet ændringer i kategorisystemet, uden at det er blevet diskuteret først. --Madglad (diskussion) 10. jul 2016, 07:49 (CEST)

Det har slet ikke noget med hvad andre opslagsværker bruger, eller hvad du tror er det eneste korrekte sprogligt set, for sprogligt set er Xs Yer, Xer fra Y og Xer i Y alle sammen helt korrekte, det handler sådan set om at der har været en debat om hvordan kategorier skal navngives, og det skal så åbenbart ignoreres totalt nu, men jeg kan så se at vedtaget konsensus åbenbart kun skal opfattes som et forslag, det vil jeg så tage til efterretning, og derfor være totalt ligeglad med flertallets mening i fremtiden, for det er lige præcis DET der bliver gjort her, uanset hvor meget du prøver at benægte det. Vrenak (diskussion) 10. jul 2016, 08:15 (CEST)
Nej, der var ingen fast navngivningsprocedure for dette område før, nogle oprettede kategorier med "i" (fx Kategori:Biota i Danmark)og andre med "fra", mens andre igen oprettede artikler på samme måde, som jeg nu har oprettet kategorier på. Jeg vil gerne diskutere emnet på landsbybrønden, mens jeg synes, at det er nemmest at diskutere med udgangspunkt i en basis-kategoristruktur, med relevante wiki-links til andre sprog, hvilket ikke eksisterende før jeg gik i gang med kategoriseringsarbejdet. --Patchfinder (diskussion) 10. jul 2016, 09:02 (CEST)
Vrøvl, de fleste hed allerede "fra" til at begynde med, og der var allerede et arbejde i gang med at flytte de resterende til "fra" (som vedtaget på landsbybrønden). Så du har jo tydeligvis ikke haft en interesse i at diskutere det, men 100% bare kørt dit eget løb. Jeg må sige den opførsel giver virkelig en lyst til at forlade wikiprojektet, når der er nogen der føler sig hævet over regler og normer på den måde. Vrenak (diskussion) 10. jul 2016, 09:14 (CEST)
Et af de vægtigste argumenter for den X'ere fra Y-beslæutning var de ejendommeligheder man kom ud i når noget kommer fra Burkina Fasu og andre steder, man ikke helt kan finde ud af at sætte i ejefald. Så er det revnende ligegyldigt om det er dyr, mennesker, bygninger eller folkedragter. --Jørgen (diskussion) 10. jul 2016, 09:58 (CEST)

Jeg søger i denne kommentar at begynde diskussionen på en frisk, hvor der udelukkende er fokus på en hensigtsmæssig kategoristruktur. I den forbindelse er det væsentligt for mig at påpege, at når jeg arbejder med en ny kategoristruktur, så søger jeg i udgangspunktet at forholde mig neutralt. Det afgørende for mig er, at kategoristrukturen er så sprogligt korrekt som muligt på sproget dansk. Endvidere søger jeg at etablere en kategoristruktur, der giver mulighed for at der kan etableres interwiki-links til de øvrige sprogversioner. Når jeg går i gang med at etablere en ny struktur, så søger jeg viden i ordbøger, leksikons, bibliotekssøgninger, googlesøgninger og i interwikilinks. Den viden, som jeg opnår, sammenholder jeg desuden med evt. eksisterende kategorier og artikler og evt. beslutninger om navngivning på Wikipedia. Dette har jeg også gjort i dette konkrete tilfælde. Typisk benyttes betegnelserne flora og fauna i nogle tilfælde benyttes betegnelserne planteliv og dyreliv i stedet. Planteliv og dyreliv er lettest at forstå af flest mennesker fx børn, men begreberne flora og fauna er de mest udbredte og de benyttes også i de fleste andre sprogversioner af Wikipedia, hvorfor jeg har valgt at benytte begreberne flora, fauna og samlebetegnelsen biota. Så er der selve sætningskonstruktionen, der jeg erfaren at ordet "fra" meget sjældent benyttes nogle af de steder, som jeg har undersøgt. Ordet "i" benyttes i nogle tilfælde, men den klart mest benyttede betegnelse er at flora og fauna angives i forhold til geografi (primært verdensdele og lande). Eksemplificeret for fauna således: Europas fauna --> Danmarks fauna --> Læsøs fauna eller Afrikas pattedyr --> Burkino Fasos pattedyr --> Burkino Fasos havpattedyr. Jeg forestiller mig, at der udarbejdes en lignende kategoristruktur for Verdenshavene et eksempel er påbegyndt her Kategori:Atlanterhavets fauna. Jeg forestiller mig endvidere, at der kan udarbejdes særlige kategorier for flora og fauna i områder på jorden, hvor levevilkårene i væsentlig grad adskiller sig fra dem, der findes på resten af jorden. Det kan eksempelvis være Arktis og Antarktis, hvor man tidligere troede, at mange af dyrerne i disse områder var selvstændige arter. Moderne DNA-forskning har vist, at der i en del tilfælde snarere er tale om under-arter til eksisterende arter, som i ekstrem grad har tilpasset sig de markant anderledes levevilkår. --Patchfinder (diskussion) 10. jul 2016, 11:05 (CEST)

I den meget lange diskussion fra 2008 (se øverst i diskussionen) er der så vidt jeg kan se ikke én henvisning til dyr/planter, og derfor vil jeg henholde mig til mit tidligere argument og støtter fortsat Patchfinder. Jeg mener ikke, at han kører sit eget løb der, fordi disse tilfælde netop ikke var inkluderet i diskussionen og beslutningerne. Jeg er ked af at høre, at Vrenak tager sådan på vej på dette punkt, for jeg synes, at Patchfinders initiativ med ensretning af de biologisk-geografiske kategorier er både påkrævet og gavnlig. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 10. jul 2016, 11:11 (CEST)
Mennesker er altså biologiske, vi er et pattedyr, så det er en logisk fejlslutning at sige at dyr ikke er inkluderet, endvidere er der ikke meget ensretning over at dyr og planter skal navngives anderledes end alle andre objekter. Selvfølgelig skal der ensrettes og det var faktisk stort set gjort allerede mht. dyr og planter på det tidspunkt Patchfinder starter sit eget projekt. Som påpeget tidligere er alle 3 mulige formuleringer fuldt korrekt sprogligt set, hvorfor den ene fremfor den anden på den baggrund ikke er noget brugbart argument. Flora/fauna vs. planter/dyr handler mere om der skal bruges den latinske videnskabelige betegnelse eller hverdagsdansk, selvom jeg personligt bedst kan li' de videnskabelige betegnelser er det adskillige gange og mange steder blevet fremhævet af mange brugere at der skal bruges det ord som man bruger mest på dansk, og det er jo så, desværre, dyr/planter, hvis der skal bruges flora og fauna, bør navnene også rettes konsekvent hele vejen igennem, så det hedder "Arktis Aves" f.eks. ellers går konsekvensen jo atter fløjten. Uanset hvad tingene kaldes er der ingen problemer i at lave interwiki links, computerne er ligeglade med hvad vi kalder tingene, den skal bare vide hvad der hører sammen med hvad. Når de fleste kategorier i forvejen hedder X fra Y, må det jo så betyde at enten har patchfinder totalt forkastet den eksisterende navngivning, eller ikke gjort sin research. Ingen af de to muligheder er særligt betryggende. Vrenak (diskussion) 10. jul 2016, 11:30 (CEST)

Når der ikke blev truffet nogen afgørelse for dyr og planter dengang i 2008, så betyder det, at det i udgangspunktet er den mest benyttede navngivning, der skal benyttes. Det er den samme navngivning, som de fleste dansk-sprogede opslagsværker benytter, hvorfor jeg har har benyttet denne navngivning til kategoristrukturen. --Patchfinder (diskussion) 10. jul 2016, 11:37 (CEST)

Så hvis man ikke specifikt nævner samtlige undergrupper til et emne er de ikke omfattet af en vedtaget politik, det er da en interessant og i mine øjne løjerlig betragtning, men det vil jeg huske på, hvis jeg skulle vælge at fortsætte på wikipedia. Jeg vil også gerne vide hvilke opslagsværker der benytter sig af kategorier? Sprog handler ret meget om konteksten, i nogen sammenhænge flyder en formulering bedre end en anden (som debatten fra 2008 så glimrende illustrerede). Vrenak (diskussion) 10. jul 2016, 12:20 (CEST)
Naturligvis er mennesket biologiske væsener, men artikler om mennesker på Wikipedia handler enten om individer eller fx mennesker i organisationer, og de kan (som oftest) henføres til et geografisk område (by, land etc.), hvilket passer fint med den klassifikation med "fra". Folk, der flytter, håndteres bare med to eller flere "fra"-kategorier. Folkeslag er lidt mere komplicerede, men de kan vel bedst karakteriseres med "i", fx Kategori:Folkeslag i Rusland (hvilket også er almindeligt udbredt). Og på det niveau passer folkeslag dermed fint med dyrearter etc., hvor vi netop i lighed med folkeslag ikke ser på individer. Og så er "i" altså den helt oplagte form.
At biologi ikke blev omtalt i 2008-diskussionen betyder ikke, at artikler under dette hovedtema implicit er med i beslutningen. Vi bliver nødt til at være lidt pragmatiske ind imellem. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 10. jul 2016, 12:46 (CEST)
Ad den logik skal kategorinavnet være "Russiske folkeslag" (det er det patchfinder flytter til, ikke "i"), ligesom med dyr og planter er der også mange organisationer der ikke ligefrem følger landegrænserne, samme gælder for folkeslagene, de fleste af Afrikas mange krige siden kolonitiden stammer jo lige præcis fra det faktum at grænserne ikke stemmer overens med folkeslagene. Et eksempel; MacDonalds, du kan jo godt sige de er en virksomhed i Europa, men der er f.eks. ikke nogen i Island (og ja der er flere lande i Europa de ikke er i). X fra Y er jo netop den pragmatiske tilgang, som nu skal skydes ned åbenbart. Vrenak (diskussion) 10. jul 2016, 12:58 (CEST)

Der er forskel på en forglemmelse og en anden sammenhæng. I dette tilfælde er det en anden sammenhæng og derfor er der intet vedtaget. Der laves i denne sammenhæng en kobling mellem dyr og planter og så geografi og vores geografi-kategori har jo som bekendt en anden struktur. Wikipedia vægter neutralitet højt, så det betyder mindre om man har ret eller ej, det handler om at komme med den bedste argumentation. Det må du indstille dig på, vi andre får heller ikke altid ret, sådan er vilkårene. Jeg synes i øvrigt, at du udfører et godt arbejde på Wikipedia, som jeg håber at du fortsætter med. --Patchfinder (diskussion) 10. jul 2016, 13:02 (CEST)

Det er nu altså ikke mere koblende med geografi end alle andre kategorier af typen "objekt - position". Og ja neutralitet er centralt, men det er ikke rigtig relevant i den her sammenhæng, ej heller om ret eller uret, det handler om at følge de vedtagne regler og normer, og det her er ikke første gang det ses en admin ikke retter sig efter det vedtagne, ingen nævnt ingen glemt, og det er ekstremt demotiverende når en gruppe admins føler de er hævet over reglerne, jeg har aldrig haft så lidt lyst til at lave noget på wikipedia som lige nu, og jeg tvivler på den lyst dukker op igen før der kommer en grundlæggende holdningsændring blandt disse admins. Desværre forudser jeg ikke en sådan ændring foreløbig da ingen blandt disse selv kan se problemet. Vrenak (diskussion) 10. jul 2016, 14:22 (CEST)
Nu er jeg ikke så aktiv på wikipedia længere men jeg husker godt diskussionen om "danske" kontra "fra Danmark".
Jeg er helt enig i, at fugle, dyr og planter er ligeglade med grænser. Derfor er jeg enig i, at det ikke er 100 % logisk at kalde det fx "Fugle fra Danmark". Modsat mener jeg heller ikke, at "Danske fugle" er meget bedre. For det er jo ikke sådan, at Danmark ejer dem eller at de føler sig danske.
Jeg vil derfor mene, at det mest korrekte er at kalde det "Fugle i Danmark" på samme måde som vi fx kalder det Kategori:Veje i Danmark og Kategori:Søer i Danmark. Hvis en fugl så findes både i Danmark og Sverige, så kan den blot sættes i Både "Fugle i Danmark" og "Fugle i Sverige". --MGA73 (diskussion) 1. aug 2016, 11:35 (CEST)


Normer/politik for kategorisering[redigér wikikode]

Når jeg ser denne diskussion og lægger mine egne erfaringer til, kommer jeg frem til at da-wiki mangler et sæt normer/en politik for kategorisering. Den kunne indeholde punkter som:

  • Formålet med Wikipedias kategorier
  • Navngivning af kategorierne
  • Må der sættes større omstruktureringer i gang, før det har været diskuteret i Landsbybrønden
  • Må der ændres kategorinavne, før det har været diskuteret i Landsbybrønden

Specielt synes jeg at det er vigtigt at omkategoriseringsprojekter vendes i Landsbybrønden, så folk der har kendskab til det berørte fagområde har mulighed for at give deres mening til kende, så der kategoriseres på et fornuftigt grundlag.
Ovennævnte forslag skal ikke ses som specielt møntet på den aktuelle strid), det er noget, jeg længe har syntes manglede. Og det kan forhåbenligt forebygge at der opstår den slags diskussioner i fremtiden. --Madglad (diskussion) 13. jul 2016, 14:25 (CEST)

Afstemning[redigér wikikode]

Jeg har ikke deltaget aktivt i diskussionen, men den lader ikke rigtig til at komme nogle vegne så nu har jeg søsat en afstemning så der kan blive besluttet noget. Deadline er sat til 1. oktober så der burde være tid til at finde en fælles løsning. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 4. aug 2016, 20:14 (CEST)

Konsensus[redigér wikikode]

Jeg vil gerne holde de to seneste bemærkninger om normer/politik og afstemning adskilt fra den aktuelle diskussion om kategorisering af organismer. Eftersom der i forhold til denne kategorisering er tale om uenighed og uafklarethed i forhold til et konkret emne.

Der har hidtil været benyttet forskellig navngivning og strukturer under Kategori:Organismer efter lokalitet og de tilhørende artikler, det er denne forskellighed der nu søges ensrettet. Jeg synes at denne diskussion peger i retning af, at langt de fleste kan acceptere brugen af forholdsordet i. Dette forholdsord bruges i forvejen i kategoriseringen af folkeslag, som bør være nogenlunde sammenligneligt med kategorier for dyr. Forholdsordet fra benyttes primært om mennesker, som enkelt individer med reference til et land eller en stilling. Personligt kan jeg også fint acceptere brug af "i", eftersom forholdsordet er hyppigt benyttet i andre lignende kategorier og artikler. Vi har endda flyttet nogle artikler til formen med dette forholdsord, men vi har fortsat artikler som fx Danske træer. Der benyttes typisk begreberne biota, flora og fauna, i forbindelse med inddeling af organismer i kategorier. Derfor bør disse overordnede kategorier bibeholdes, men alle underkategorier til kategorier der hedder noget med flora eller fauna bør ændres til at benytte "i" så det fx bliver til "Fugle i Afrika" og "Pattedyr i Afrika".

Endelig har en bruger oprettet nye kategorier for dyr i Amerika og dyr i Eurasien, men det er ikke kotume at oprette så brede kategorier på dansk Wikipedia (i modsætning til engelsk Wikipedia), men i stedet per verdensdel. Jeg foreslår derfor at disse kategorier slettes igen og at dyrerne i stedet indplaceres i en kategori per verdensdel, hvor de er tilstede. Er i enige i min vurdering? --Patchfinder (diskussion) 17. aug 2016, 00:16 (CEST)

Jeg er enig i din vurdering. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 17. aug 2016, 05:40 (CEST)
Uenig, Eurasien og Amerika er to overordnede geografiske områder hvor netop temmelig mange dyr og planter er unikke indenfor. Forholdsordet i bærer alt for meget præg af også at omfatte fru Hansens kanariefugl i Slagelse, hvilket vist ikke rigtigt hjælper på at afgrænse kanariefuglens geografiske leveområder i naturen. Flora/Fauna vs. Planter/Dyr, wikipedia har en klar politik om at navnet skal være det folk i almindelighed bruger og vil søge efter, det er desværre ikke flora og fauna, men dyr og planter. Vrenak (diskussion) 17. aug 2016, 07:22 (CEST)
Jeg synes at vi skal tænke os meget godt om, hvis vi beslutter at oprette Kategori:Amerika og Kategori:Eurasien, jeg vil gerne have synspunkter fra andre også. Vrenak, du må gerne bruge forholdsordet "fra" om et notabelt dyr, men det er nok snarere en kendt gorilla i en Zoologisk have et sted, hvor det er aktuelt. Din sidste kommentar om flora og fauna viser, at du bør sætte dig bedre ind i emnet, for hvis ikke det hedder flora og fauna, så hedder det planteliv og dyreliv. --Patchfinder (diskussion) 17. aug 2016, 20:16 (CEST)


Andre sprog[redigér wikikode]

Menuen for artiklen på andre sprog i venstre side er blevet opdateret. Et kig på en tilfældig artikel (Europa) giver mig dette udvalg:

Deutsch
English
Español
Føroyskt
हिन्दी
Kalaallisut
Svenska
اردو
中文 

To af sprogene kan jeg ikke en gang se hvad er for sprog. Mon ikke der er andre sprog end disse, der er mere relevante at vise for dansksprogede? --Madglad (diskussion) 15. jul 2016, 09:09 (CEST)

Der er en mouse-over-funktion, og det ser ud til at sprogene er forskellige for forskellige brugere - jeg har bulgarsk med, men ikke spansk. --Palnatoke (diskussion) 15. jul 2016, 09:18 (CEST)
Måske. Nu får jeg Français på listen, efter lige at have været inde og læse på fr-wiki. Måske fornuftigt. Men det er vel ikke fornuftigt at have sådan en default-liste med for de fleste ukendte sprog. Der er også masser af ikke-registrerede brugere på W. Sproglisten skulle gerne være en hjælp til at læse videre på sprog man forstår, og flere dansksprogede forsår svensk end kinesisk. --Madglad (diskussion) 15. jul 2016, 09:25 (CEST)
Der står lidt her: "How do you decide which languages are relevant for me?"
mw:Universal_Language_Selector/Compact_Language_Links#How do you decide which languages are relevant for me?
-- Mvh PHansen (diskussion) 15. jul 2016, 09:30 (CEST)
Interessant. Det er altså besluttet udefra, hvilke sprog der er fornuftige at vise for folk. --Madglad (diskussion) 15. jul 2016, 09:53 (CEST)

Listen er (fra øverst til nederst):

  • tysk
  • engelsk
  • spansk
  • færøsk
  • hindi
  • grønlandsk
  • svensk
  • urdu
  • kinesisk

Alle såre nyttige sprog. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 15. jul 2016, 09:37 (CEST)

Nu prøvede jeg i en ny browser, uden at være logget ind. Her var svensk og fransk skiftet ud med Bahasa Indonesia og Bahasa Melayu. Hindi, urdu, kinesisk, Bahasa Indonesia og Bahasa Melayu. Såre unyttige sprog for over 99% af de dansktalende. Mere nyttige ville svensk, 2·norsk, fransk og nederlandsk være end de 5 nævnte. --Madglad (diskussion) 15. jul 2016, 09:47 (CEST)
I indlægget lige over dette på Landsbybrønden stå "The setting for this compact list can be changed by using the checkbox under User Preferences -> Appearance -> Languages" --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 15. jul 2016, 09:50 (CEST)
Ja, dér kan du bare slå funktionen til og fra. En total liste med mulighed for flueben havde nok været nemmere som udgangspunkt end det, de har gang i nu. --Jørgen (diskussion) 15. jul 2016, 09:57 (CEST)
Det er jo meget godt. Det vil sige at besøgende på Wikipedia skal søge i Landbybrønden for at finde ud af de kan oprette en konto og lave lidt opsætning, for at få vist nabosprogene. --Madglad (diskussion) 15. jul 2016, 09:59 (CEST)
Næh, det bør laves som et fravalg, så man som udgangspunkt har alle sprog (ligesom IP-læsere også skal have for at det giver mening). --Jørgen (diskussion) 15. jul 2016, 10:05 (CEST)

Måske burde diskussionen foregå her? Der står i hvert fald en del relevans information --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 15. jul 2016, 10:07 (CEST)

Problemet er da ikke større, end at der altid er adgang til den komplette liste lige under de viste sprog. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 15. jul 2016, 10:08 (CEST)
Jeg ser det heller ikke som noget problem - hvis det sprog, man vil have, ikke er i den korte liste, finder man det i den komplette liste, og så er det med fra næste gang. Langt bedre end både en urimeligt lang liste (med eller uden flueben). --Palnatoke (diskussion) 15. jul 2016, 12:52 (CEST)
... hvis man er logget ind, hvad langt de fleste brugere ikke er. --Madglad (diskussion) 15. jul 2016, 13:11 (CEST)
Nej. Prøv at logge ud og følge et link til et af "de andre" sprog, og gå derfra tilbage til dansk. Da jeg gjorde det lige før, fik jeg rumænsk på min liste. --Palnatoke (diskussion) 16. jul 2016, 09:06 (CEST)


Det underliggende problem[redigér wikikode]

Det underliggende problem er, at løsningen/algoritmen er åbenbart lavet blindt med det mål for øje at give det lokale sprog (baseret på ip) som alternativ til engelsk, og derudover brokke en masse "internationale" sprog i for resten. Den ide fungerer måske for en-wiki, men ikke for andre sprogversioner. Det ser ud til vi på da-wiki for serveret grønlandsk og færøsk, og så bliver der fyldt op med sprog som kinesisk og indisk, som nok pga. størrelse er de øvrige sprog man som da-wiki-læser nok så vil være mest interesset i. Hele algoritmen bygger på tre falske forudsætninger:

  1. Alle besøgende er logget ind og kan huskes til næste gang.
  2. De sprog, som man i Danmark forstår ud over dansk er færøsk og grønlandsk.
  3. De sprog, det er sandsynligst at da-wiki taler ud over de to nævnte er de største sprog i verden, ikke nabosprogene.

Det er noget makværk. --Madglad (diskussion) 15. jul 2016, 13:11 (CEST)

Midlertidig løsning[redigér wikikode]

Jeg synes at dette eksperiment skal slås fra, indtil det virker. "Det virker" indbærer efter min mening:

  1. Registrerede brugere får mulighed for at vælge hvilke sprog, de vil se i listen
  2. Ikke-registrede brugere af da-wiki får vi en liste der indeholder sprog som defineres af dawiki, ikke et udefrakommende gætteri.

Indtil dette er gennemført synes jeg at vi skal vende tilbage til den fungerende løsning. Har vi overhovedet har en debat om skiftet? --Madglad (diskussion) 15. jul 2016, 10:13 (CEST)

Status[redigér wikikode]

Nu bedes der om at systemet slås fra for no-wiki (bokmål) : Norwegian bokmål, please turn the system off. Problemet er det samme for dansk, og som det fremgår af hele diskussionen kommer systemet ikke foreløbigt (som jeg fortolker det snakker vi om mange måneder, måske over et halvt år) til at fungere tilfredsstillende for ip-brugere i danmark, dvs. de fleste af da-wikis læsere. Der anvises også en metode til at slå det fra for en hel wiki, dette bør implementeres af da-wiki. Og inden vi får for mange "virker fint for mig"-argumenter, så husk på at det også skal virke for det store flertal, som ikke er faste indloggede skribenter, men bare er almindelige læsere uden konto. --Madglad (diskussion) 17. jul 2016, 12:51 (CEST)

Brukeren er ikke representativ for nowiki, avstemmingen hun forsøkte å starte er nå stengt (w:no:Wikipedia:TingetAvstemning om tvungen innføring av «Kompakte språklenker»). Jeg blir ikke overrasket om den blir forsøkt gjenåpnet. Jeblad (diskussion) 18. jul 2016, 14:39 (CEST)
Der er blevet gjort et forsøg på at stoppe afstemningen på no-wiki, men der er stemt efterfølgende. Og debatten fortsætter. --Madglad (diskussion) 18. jul 2016, 14:56 (CEST)
Så er afstemningen slut på no-wiki, og der ønskes systemet fjernet. https://no.wikipedia.org/w/index.php?title=Wikipedia:Tinget&oldid=16610928 Måske vi også burde have en afstemning på da-wiki? --Madglad (diskussion) 23. aug 2016, 21:19 (CEST)
Og lidt mere fra Norge. En lille undersøgelse af, hvordan systemet opleves i Norge: https://www.mediawiki.org/wiki/Topic:Ta7k0dvy0km6oiaa --Madglad (diskussion) 23. aug 2016, 21:52 (CEST)
Hvis jeg går ind på den engelske, tyske eller franske er den kompakte sprogvisning slået fra. Og da vi "plejer" at lægge os op af hvad de gør på den engelske, er det måske på tide også at slå det fra her. -193.163.131.133 21. sep 2016, 14:47 (CEST)


Fotoprojekt fra koncerter og festivaller i Norge[redigér wikikode]

Jeg har fået følgende tilbud fra Bruger:Toresetre, som jeg gerne hjælper med at promovere baseret på hans foreløbige fine fotobidrag:

Jeg har for tiden et et fotoprosjekt hvor jeg dekker musikkonserter og festivaler i Norge. Formålet med prosjektet er å få illustrert flere artikler på Wikipedia.
Mange av konsertene er med artister som har relevanse og interesse utenfor Norge. Det er mange danske artister på de norske festivalene, og det er norske og internasjonale artister som også er kjente i Danmark.
Jeg ønsker å involvere danske Wikipedianere i dette. Det er spesielt to saker som dere kan bistå med.
1) Gi innspill til hvilke konserter og artister som skal dekkes (hvilke artister har relevanse for dansk Wikipedia).
2) Ta i bruk bilder. Oppdatere artikler med nye fotografier, opprette nye artikler eller utvide de eksisterende artiklene

Jeg vil gerne opfordre til at vi giver forslag som nævnt herover. Efterfølgende nævnte han følgende fra sin liste:

Nå i august gjennomføres Oslo Jazzfestival og jeg har fotopass til denne festivalen. Jeg ønsker svært gjerne tilbakemelding på artister og konserter som er interessante å ta bilder fra. Programmet til festivalen ligger ute på www.oslojazz.no.
Når det gjelder de gjennomførte festivalene er det tre festivaler som man kan plukke bilder fra:

Jeg har selv tænkt mig at se på billederne og måske programmet fra jazzfestivalen, men alke input vil sikkert blive værdsat af Tore. Og måske kan nogle af billederne inspirere til nye artikler.

Mvh. Arne (Amjaabc) (diskussion) 1. aug 2016, 23:42 (CEST)

Nu har jeg tilføjet billeder på bl.a. Kings of Convenience, Band of Horses, Tungtvann (band), Al Agami og Mercury Rev.
Fra jazzfestivalen kunne jeg godt tænke mig billeder af fx
som vi enten har artikler med uden billeder eller burde have artikler med!
Mvh. Arne (Amjaabc) (diskussion) 2. aug 2016, 00:34 (CEST)
Takk for den hyggelige introduksjonen Arne. Det er hyggelig at dette prosjektet kan føre til bidrag på flere Wiki-prosjekter.
Jeg er nå ferdig med Stavernfestivalen og har lastet opp foto av alle artistene som deltok på denne.
Har også notert ønskene til hvilke artister som skal fotograferes på Jazzfestivalen. Charlie Wilson finnes allerede bilder av, mens de andre er artister som jeg skal prøve å få fotografert. Jeg kommer tilbake når bildene er kommet opp. Toresetre (diskussion) 6. aug 2016, 16:54 (CEST)


Skabelon:FlagIOCteam[redigér wikikode]

Vil nogen kigge på denne {{FlagIOCteam}}. Det ser ud som om, der i 2015 er lavet en ændring, der får den til at gå helt gal på de sider , der bruger den. Jeg er lidt usikker på at fjerne redigeringen og føre den tilbage til versionen af 2014. -Henrik Sørensen (diskussion) 6. aug 2016, 19:14 (CEST)

Hej Henrik. Jeg foretog en redigering i 2015, men jeg syntes ikke, at den fungerede som den skulle, før redigeringen, ellers ville jeg ikke have gjord det. Det er meget svært at få den til at gøre på samme måde som på engelsk Wikipedia, da vi har en anden slags syntaks på dansk. Vi siger ikke "2016 Sommer OL" men "Sommer-OL 2016". Jeg har igen rettet i den, og jeg synes, at den virker nu, hvis vi ellers bruger den på den måde, at vi skriver både "sommer-OL" og årstallet efter landekoden og |. Sådan her:
  • {{flagIOCteam|DEN|sommer-OL 2016}} Danmark (DEN)

Jeg er i gang med at ændre de steder, hvor skabelonen er brugt, således at der linkes til siden om landet ved det pågældende års olympiske lege. Er det ikke ok? Hvis du kan se problemer nogen steder angående skabelonen, kan du så angive stedet her? EileenSanda (diskussion) 7. aug 2016, 22:42 (CEST)


Save-Publish[redigér wikikode]

Whatamidoing (WMF) (talk) 9. aug 2016, 20:03 (CEST)

@Whatamidoing (WMF) Is translatewiki seperate from the Single User Login infrastructure used on other Wikimedia sites? My login doesn't carry over and I can't use my user credentials. Mvh. InsaneHacker (🖂) 10. aug 2016, 16:40 (CEST)
Yes, it's a separate login, but once you get in, it's just MediaWiki. I believe the instructions we had provided here may still apply? Hope this helps, --Elitre (WMF) (diskussion) 10. aug 2016, 16:56 (CEST)



File upload permission[redigér wikikode]

The Danish Wikipedia, like 130 other Wikipedias [3], has zero local media files and uses files only via Wikimedia Commons.

Some of the other Wikipedias of that kind have file upload disabled, e.g. sv, es, eu, vo, nds, ia, azb, xmf, lrc, gom.

In Danish Wikipedia Special:Upload is still enabled. What do you think about disabling upload of files for Danish Wikipedia and by doing so show support for Wikimedia Commons and commitment to a 100% free Wikipedia? 91.9.125.81 11. aug 2016, 12:31 (CEST)

We've actually been debating this previously, and back then there was a significant interested in disabling local uploads. I'm not sure how to go about gauging the public support for this, but personally I'm in favor of disabling local upload (it would also mean I could get to clean up a lot of obsolete templates and policies relating to local uploads) --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 11. aug 2016, 15:03 (CEST)
Since our link for upload goes directly to Commons, I see no problem taking the last step and disable local upload for good. --Jørgen (diskussion) 12. aug 2016, 08:27 (CEST)
Tillader mig at fortsætte på dansk. Er der et problem, der skal løses ved at lukke ned for lokalt upload? Eftersom der går flere måneder mellem hvert upload, er der nok nogen, der skal opdage det, hvis der bliver uploadet ophavsretsbeskyttet materiale (det kan være problemet på inaktive projekter). Fordelen ved at bevare lokalt upload er, at man kan uploade et skærmskud til en diskussion (såfremt sådan en skulle opstå) og derefter få det slettet igen, uden at skulle involvere en admin fra Commons. Det gjorde jeg selv for seks år siden. Alternativt kunne man oprette en rettighed, der gav ret til at uploade, som kunne tildeles (evt. midlertidigt) til en bruger, hvis denne (f.eks. i forbindelse med en diskussion, jf. ovenfor) havde behov for at uploade lokalt.
Desuden: Påtænkes det at lukke helt ned, eller at tillade admins at uploade (som på f.eks. Wiktionary)?
- Sarrus (db) d. 31. aug 2016, 19:36 (CEST)
Jeg er mest stemt for at admins har mulighed for at kunne uploade filer - det som kaldes Soft-disabled. Det kan være noget filer, som skal ikke nødvendigvis skal være på commons. Fx pdf-filer til en diskussion, som vi vil slette igen efter når ikke er aktuelt. Eller derudover er der ikke behov at upload af filer. Der er en oversigt hvad andre gør på dette link --Steen Th (diskussion) 31. aug 2016, 21:42 (CEST)
Der er ikke i ovenstående debat kommet et argument for, hvorfor vi skal fratage folk muligheden for, såfremt det skulle blive relevant (eksempler er givet ovenfor, men andre behov og/eller sitationer kan opstå), at uploade en fil. At andre wikier har gjort det, er ikke ensbetydende med, at dawiki skal følge efter. Det er ikke sikkert, at det lige er en administrator, der er i besiddelse af en fil, der f.eks, kan være relevant i en diskussion eller en test. Det er jo ikke fordi der bliver uploadet ophavsretsbeskyttet materiale hver eller hver anden dag, hvilket kunne have været et argument. Der går faktisk flere måneder mellem hvert upload, så det kan ikke være et problem.
- Sarrus (db) d. 1. sep 2016, 14:58 (CEST)
Jeg har kigget i oplægsloggen - fx i april 2014 lagde Bruger:Palnatoke nogle filer op til diskussion. Jeg vil gerne bevare muligheden og hvis det sker igen, så skal det alligevel en administrator over det. --Steen Th (diskussion) 1. sep 2016, 17:58 (CEST)
Hvad tænker du på, når du siger, at der "alligevel [skal] en administrator over det."? Der skal en admin til at slette filen efterfølgende, men indtil videre skal der jo ikke en admin ind over, for at uploade.
- Sarrus (db) d. 1. sep 2016, 19:17 (CEST)
Lokal upload har haft minimal betydning de sidste fire år. Der er uploaded 30-35 filer, hvoraf de fleste er slettet igen, f.eks. grundet brud på ophavsretten eller fordi de var Wikipedia uvedkommende. Derudover har der været nogle pdf-filer fra Rosenquist i forbindelse med dennes appelsager, men som efterfølgende alligevel ikke ønskedes offentliggjort. Endelig har der så været 5-6 ok filer, der nok lige så godt kunne være blevet uploaded til commons med det samme. Så alt i alt har jeg svært ved at se vi skulle gå glip af noget ved at lukke helt. Det vil som Metalindustrien peger på også give mulighed for en tiltrængt oprydning i skabeloner, politikker og hjælpesider. Alternativt kan man selvfølgelig indskrænke retten til administratorer, der så kun må gøre det i særlige tilfælde. Men det reelle behov for den slags tangerer altså det mikroskopiske. Så hellere få lukket og gjort rent bord en gang for alle. --Dannebrog Spy (diskussion) 1. sep 2016, 22:28 (CEST)


Appel om bedre kildeangivelser[redigér wikikode]

Et af de steder, hvor vi kan gøre dansk Wikipedia bedre, er som bekendt ved kildeangivelser. Utallige steder sættes der {{km}} og {{kilder}} på artikler, hvilket tydeligvis også mestendels er berettiget. Det ville naturligvis være bedre, hvis vi opsøger disse kilder og sætter dem på, frem for at sætte skabelonerne på, hvilket da også ofte sker. Men det er ikke omfanget, der er mit ærinde her.

Mange kildeangivelser er desværre bare lavet med <ref>http://bla.bla</ref>, og selv om det selvfølgelig leder en læser hen det rigtige sted, ser det meget "bart" ud i reference-listen. Derfor vil jeg gerne slå et slag for, at vi alle bliver bedre til at angive kilder ved at bruge {{cite ...-skabelonerne i videst mulig omfang. De er ikke så svære at bruge, når man først får dem lidt ind under huden, selv om dokumentationen af dem kan se noget uoverskuelig ud. Og man kan jo i langt de fleste tilfælde nøjes med {{cite web}}, hvor man ud over "url" bruger "title", "publisher", "date", (hvis den er til at finde) "author" (samme kommentar) samt "accessdate". Ved at bruge disse 4-6 parametre konsekvent får man en helt anden og mere overbevisende referenceliste.

Jeg forsøger selv at overholde dette, og jeg supplerer basis-cite'n med {{kilde nyheder}}/{{cite news}}, {{cite book}} og {{cite journal}}, der hver har nogle specielle parametre, der yderligere giver et mere professionelt udseende. Jeg prøver med mellemrum at tippe nyere bidragydere på dette område, og derfor ærgrer det mig, når jeg ser selv garvede wikipedianere, der bare smider hurtige links på som kilder - det tager måske et halvt minut ekstra (afhængig af hvor hurtig en taster, man er) for at gøre det bedre.

De bedste wiki-hilsner Arne (Amjaabc) (diskussion) 14. aug 2016, 08:39 (CEST)

Jeg er helt enig. Hvis det drejer sig om en avisartikel el.lign. vil "|work=Avisens navn" ofte være bedre end "|publisher=udgiver", som til gengæld er vigtig ved f.eks. virksomheders, organisationers og myndigheders hjemmesider. I avisartikler er forfatterens (journalistens) navn ofte ikke vigtigt. Mvh. Kartebolle (diskussion) 14. aug 2016, 08:59 (CEST)
Se evt. den diskussion, der er i gang om bl.a. forbedringer på Skabelondiskussion:Kilde nyheder. Og deltag gerne i bestræbelserne. --Madglad (diskussion) 14. aug 2016, 09:10 (CEST)
Vil anbefale brugen af Referencegeneratoren, hvis man er i tvivl om hvordan den gøres. Den hjælper med det hele. mvh Tøndemageren (diskussion) 14. aug 2016, 12:44 (CEST)
Jeg har ikke noget data der kan bakke det op, men jeg har altid gået ud fra at de "bare" kildeangivelser typisk bliver oprettet af nye brugere eller IP-redigeringer som ikke er bekendt med markup-systemet endnu. Mvh. InsaneHacker (🖂) 14. aug 2016, 13:29 (CEST)
Det tror jeg du har ret i - og så selvfølgelig de dovne brugere, der ikke vil bruge de få sekunder ekstra det tager at oprette en "ordentlig" reference. mvh Tøndemageren (diskussion) 14. aug 2016, 14:17 (CEST)
Jeg har lavet en rapport på det - Bruger:Steenth/lister/ref med bare url'er - jeg er enig i, at det er noget, som vi skal gjort noget ved. Og jeg kan godt lave den rapport løbende.
Jeg har også øje på url uden beskrivelse som fx [http://bla.bla] - nogle har endnu sat det ind i ref-tag... se Bruger:Steenth/lister/eksterne links uden beskrivelse --Steen Th (diskussion) 14. aug 2016, 14:55 (CEST)
@InsaneHacker: Jeg kan nævne en stribe erfarne bidragydere, der adskillige gange er sprunget over, hvor gærdet er lavest, selv om du da har ret i, at problemet nok er størst med anonyme og/eller nye brugere. For denne gruppe er den pædagogiske og/eller tålmodige tilgang suppleret af vore rettelser eneste udvej. Og det er jo lidt kedsommeligt... Mvh. Arne (Amjaabc) (diskussion) 14. aug 2016, 15:59 (CEST)
Ved ikke rigtigt, om jeg skal føle mig ramt af udsagnene i disse indlæg. Det er ikke rart som wikipedianer at blive rubriceret som "doven" eller som en, der "springer over, hvor gærdet er lavest". Tror I virkelig, at jeres kolleger her saboterer projektet med vilje? Prøv engang at læse Wikipedia:Stilmanual#Kilder_og_henvisninger. Ja, der er henvisninger til Referencegeneratoren og til "cite book", men der er også vist en ganske almindelig henvisning til en bog, og så må man da gå ud fra, at det er godt nok. Arbejdet på Wikipedia er en ganske lang læreproces (for nogle af os). Først viser man slet ingen kilder, men skriver "det man ved", og senere vil man typisk bare angive en bog i litteraturlisten, og så må det vel være fyldestgørende. Når man så har fundet ud af at bruge kildehenvisninger hele vejen igennem, bliver man belært om, at formen ikke er rigtig og at man vist er en doven rad. Det er ikke i orden! Må jeg foreslå en omskrivning af vejledningen og et bedre tonefald i debatten. Venlig hilsen --Rsteen (diskussion) 14. aug 2016, 17:02 (CEST)
Jeg er på hold med Bruger:Rsteen her, og er også en "doven bruger" - jeg kategoriserer ikke engang mine artikler (l'horreur!). Min logik er, at der er nogle brugere der virker særdeles glade for at 'nørkle' med formateringsdetaljer såsom ref-opsætning og layout, på samme måde som der er nogle brugere der foretrækker at skrive om deres fagfelt, nogle der helst vil engagere sig i debatten og nogle (heriblandt mig) der mest af alt holder af at oversætte. Jeg synes vi bør anvende vores individuelle styrker bedst muligt på dawiki, og hvis jeg vurderer at det vil tage mig uforholdsmæssigt lang tid at udfylde kildeskabeloner (der IMHO ofte har en trilliard parametre at finde rundt i), ja så springer jeg over hvor 'gærdet er lavest' og tænker at det er der nok andre der er bedre klædt på til end mig. Samarbejde burde være Wikipedias styrke - hvis man forventer at artikelopretter ordner og vedligeholder 100% af opgaverne relateret til emnet, så tror jeg man har misforstået Wikipedias unikke appeal. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 14. aug 2016, 17:15 (CEST)
Jeg undskylder mange gange for doven-kommentaren. Dog vil jeg sige, at den "trilliard parametre" der henvises til, nemt klares ved at bruge referencegeneratoren. mvh Tøndemageren (diskussion) 14. aug 2016, 17:17 (CEST)
Referencegeneratoren har jeg faktisk ikke set før. Den er hermed bogmærket :-) --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 14. aug 2016, 17:23 (CEST)
Har også selv haft rigtigt stor glæde af den :D mvh Tøndemageren (diskussion) 14. aug 2016, 17:30 (CEST)
I de fleste tilfælde finder jeg det tilstrækkeligt (og håber også I er enige) at indsætte <ref>[http://adresse artikeloverskrift] dato og år samt udgiver/websted </ref>. Dette er rimelig enkelt at gøre manuelt med de knapper der er på redigeringssiden, så man ikke behøver at forholde sig til en overkillskabelon på engelsk. - Nico (diskussion) 14. aug 2016, 17:39 (CEST)
Jeg er ikke enig faktisk, da jeg mener at referencer gerne må være så detaljeret som muligt. Dernæst synes jeg bestemt ikke vi har med en overkillskabelon at gøre - faktisk langt fra. mvh Tøndemageren (diskussion) 14. aug 2016, 17:49 (CEST)
Ang. overkillskabelon, - Man skal først vælge mellem 11 forskellige versioner, og derefter er der 20 forskellige parametre man skal forholde sig til i standardversionen, - 39 forskellige i book-versionen. Jeg er ikke uenig i at det er godt med gode referencer, men efter min mening er det bedre at prioritere artikelteksten, og så måske nøjes med det grundlæggende i referencerne. - Nico (diskussion) 14. aug 2016, 18:20 (CEST)
Det er faktisk betydeligt mere end 20 forskellige parametre, men alle kildeskabelonerne bruger (med enkelte undtagelser) de samme parametre, og i de almindeligeste tilfælde er det kun nødvendigt at bruge omkring 10 parametre (title, work, publisher, author, date, accessdate, url, location, page, language). Mvh. Kartebolle (diskussion) 14. aug 2016, 18:36 (CEST)
Faktisk kan du til tider nøjes med "title, publisher, url, accessdate", hvilket bestemt ikke er mange parametre :) mvh Tøndemageren (diskussion) 14. aug 2016, 18:55 (CEST)
Så er det jo faktisk kun accessdate der mangler i forhold til det eksempel jeg lagde ud med ;-) Jeg har prøvet at sammenligne mit eksempel med referencegeneratoren, og den eneste forskel er at den sætter titlen i kursiv, og autoindsætter accessdato, så kan man jo så diskutere hvor vigigt det er. - Nico (diskussion) 14. aug 2016, 23:23 (CEST)
Vi er netop ved at diskutere hvor vigtigt det er - og som jeg læser diskussionen, hælder vi mod at det netop er vigtigt (er dog ikke sikkert jeg læser det korrekt). Som Arne skrive, så giver det en ensartethed - og det er bestemt en fordel. Samtidig øger vi mulighederne for at få så mange deltajer med i referencerne som muligt, og jo mere detaljeret de er, jo bedre er det. mvh Tøndemageren (diskussion) 15. aug 2016, 04:45 (CEST)
Som jeg netop slår til lyd for herover. Og brug af skabelonen sikrer en ensartethed. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 14. aug 2016, 21:26 (CEST)
På enwiki har de så vidt jeg ved botscripts der kan konvertere 'bare' URL'er til kildeskabeloner. Måske vi kunne sætte lignende op herhjemme? --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 14. aug 2016, 21:32 (CEST)
accessdate er nyttig i de mange tilfælge, hvor man skal finde en kopi af en hjemmeside på et arkiv-site, hvor den originale hjemmeside er flytte, væk o.lign. --Steen Th (diskussion) 15. aug 2016, 09:22 (CEST)
Det var bestemt heller ikke min mening at genere andre brugere, deraf overskriften. Men det var et forsøg på at gøre opmærksom på et lidt forsømt område i vores fælles bestræbelser på at skabe en bedre encyklopædi. Og derfor pegede jeg på, at det ikke behøver at være nogen stor indsats at sætte sig og lære at bruge de vigtigste parametre i de nævnte skabeloner én gang for alle. Men ellers er generatoren er da en fin hjælp. Jeg skal da skynde mig at nævne, at så længe siden er det ikke, jeg selv virkelig er blevet fuldt bevidst om dette, så jeg er måske bare en nyhellig :-) --Arne (Amjaabc) (diskussion) 14. aug 2016, 17:50 (CEST)
{{cite web}} er forholdsvis nem at bruge, fordi der er indbygget understøttelse i den visuelle editor (a la referencegeneratoren), så felterne automatisk vises (Cite -> Enkel -> Indsæt skabelon -> cite web/tilføj). Det gælder imidlertid ikke (alle?) de øvrige cite-skabeloner, så derfor bruger jeg sjældent f.eks. {{cite book}}, men nøjes med at skrive den ind manuelt. Det ville være godt, hvis de andre cite-skabeloner også fik indbygget understøttelse i den visuelle editor. Jeg aner blot ikke, hvordan man evt. kan arbejde for den slags. Jeg er helt enig i, at bedre kildeangivelser generelt er noget, der ville rykke kvaliteten mærkbart i retning af det bedre. (Men hellere "nøgne" referencer end ingen). --SorenRK (diskussion) 14. aug 2016, 18:02 (CEST)
Det som {{Cite web}} har, og de andre kildeskabeloner mangler, er TemplateData. Os, der laver skabeloner, bør være mere opmærksomme på at udfylde en TemplateData-tabel til brug i den visuelle editor. Mvh. Kartebolle (diskussion) 14. aug 2016, 18:17 (CEST)
@Dipsacus fullonum: hvor kan man læse om hvordan TemplateData fungerer henne? --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 14. aug 2016, 18:51 (CEST)
mw:Help:TemplateData. Mvh. Kartebolle (diskussion) 14. aug 2016, 18:53 (CEST)
Der er ved regigering af skabeloner over redigeringsbilledet et værktøj til at danne og vedligeholde TemplateData. At gøre det i hånden kræver man er er fejlfrit, da en syntaksfejl vælter det. Den kan også finde parametre, som kunne manglede. Hvis der dokumentationsside, så dan kode på skabelonsiden og flyt det over i dokumentationsside om gem og vedligeholde det her. --Steen Th (diskussion) 15. aug 2016, 09:22 (CEST)
Som en af dem, der sikkert ikke altid gør tingene helt rigtigt, ser jeg et lille problem for begyndere. Vi kigger lidt rundt omkring og ser, hvordan andre artikler er skruet sammen. Også mht. kilder. Dvs. at hvis der er en stor hyppighed af "sjuskede" kildeangivelser, så gentager vi synderiet. Hvad der står ovenfor om diverse skabeloner og anden "magi" er muligvis nemt nok, hvis man ved, hvor man skal begynde. Men det er muligvis en større mundfuld at få fat i. Ditlev Petersen (diskussion) 27. aug 2016, 23:45 (CEST)


Artikelnavne med det, den eller de[redigér wikikode]

Jeg har kigget i WP:Navngivning og WP:Stilmanual, men ikke fundet noget om man bør medtage det indledende "den", "det" eller "de" i artikelnavne som for eksempel (den) Røde Hær, (det) Røde Hav og (det) Litauiske køkken. Har dette været diskuteret før, og hvad var i så fald konklusionen? Personlig synes jeg artikeltitelen ser mærkelig ud uden det indledende kendeord. Mvh. Kartebolle (diskussion) 19. aug 2016, 16:16 (CEST)

Enig - Den danske guldalder ville lyde forkert som "Danske guldalder". --Villy Fink Isaksen (diskussion) 19. aug 2016, 16:35 (CEST)
Jeg bliver ikke selv, formentlig af tilvænning, generet af den bestemte artikel. Det virker også sprogligt forkert at udelade den, hvorfor jeg også må argumentere for en ensretning, hvor den bestemte artikel for fremtiden vil indgå. Hvad angår problematikken med kategorisering, kan det løses med {{DEFAULTSORT:}}, og det er jo ikke så svært. I gamle dage havde vi jo alenlange links til andre wiki-sprog. Så mon ikke vi kan klare {{DEFAULTSORT:}}? --Masz 19. aug 2016, 16:43 (CEST)
Enig. Eksempel: Radikale Venstre. Partiet hedder Det radikale Venstre. Det er totalt malplaceret. Rmir2 (diskussion) 19. aug 2016, 16:51 (CEST)
Jeg er tilbøjelig til at være enig med jer, der taler for at have den bestemte artikel med. (Lige hvad angår (Det) Radikale Venstre må man dog lægge mærke til, at de tilsyneladende selv er begyndt at bruge navnet "Radikale Venstre" uden "Det"). --SorenRK (diskussion) 19. aug 2016, 16:58 (CEST)
@Rmir2: Kig på partiets hjemmeside og deres vedtægter som findes på hjemmesiden. De hedder faktisk "Radikale Venstre" nu, så lige præcis den artikeltitel skal være uden "Det". Mvh. Kartebolle (diskussion) 19. aug 2016, 17:01 (CEST)
Ja, det lader til, at Radikale Venstre har påtaget den tvivlsomme retskrivning, og det må man vel respektere, lige så vel som vi må respektere Politiken med ét k. Men det må jo være undtagelsen, hvor reglen bør være Det-formen. Ortodokse kirke, bør, når der ikke er en officiel stavning pålagt fra deres side, derfor nok være, som man normalt (korrekt) ville sige: Den ortodokse kirke. Det første lyder simpelthen forkert - og vi skal vel ikke være de førende i at være forkerte - det må vi lade de andre om! :-) --Masz 19. aug 2016, 17:15 (CEST)
Det har været diskuteret før, og sortering og tradition har været de stærkeste argumenter for ikke at have den bestemte artikel med. --Palnatoke (diskussion) 19. aug 2016, 17:37 (CEST)
@Palnatoke: De skal ikke være sortering som skal afgøre, som der ikke skal stå De/Den/Det titel. Jeg kan godt indsætte {{DEFAULTSORT:}} med bot, hvor det mangler. De er ret nemme at finde de steder. --Steen Th (diskussion) 22. aug 2016, 10:29 (CEST)
Nej, tradition er klart det stærkeste argument af de to - og en del af traditionen er at lade navnet begynde med det første betydende ord. Hvis vi vil, kan vi sagtens udfordre/omgå traditionen ved hjælp af {{DEFAULTSORT:}} og redirects. --Palnatoke (diskussion) 22. aug 2016, 10:39 (CEST)
@Palnatoke: Du siger at det har været diskuteret før, og hvad argumenterne imod var. Hvor er de tidligere diskussioner, og hvad var konklusionen, hvis der var nogen, af dem? I denne diskussion er der foreløbig 5 som foretrækker at medtage den/det/de i artikelnavne, ingen som foretrækker ikke at medtage dem, og 2 som ikke har udtrykt præference. Mvh. Kartebolle (diskussion) 22. aug 2016, 12:01 (CEST)
"Danske guldalder" lyder selvfølgelig forkert, men der findes jo alternativet "Dansk guldalder" - modsat f.eks. Røde Hav hvor jeg ikke lige kan komme på et korrekt alternativ, da både "Rød hav" og "Rødt hav" af forskellige årsager ikke duer. Det nærmeste ville vel være "Rødehavet" som nok er en korrekt form, men næppe en form der bruges i dag. --Honymand (diskussion) 22. aug 2016, 17:28 (CEST)
I normalt dansk er bestemt artikel den korrekte form. Når det hedder "Ordbog over det danske Sprog" og Den Store Ordbog og Den Danske Ordbog så må vi anvende samme former. Ikke en kat vil søge på fx "Kongelige Teater" når revl og krat ved, at det hedder "Det kongelige Teater". Dansk Sprognævn:
"Efter reglerne i Retskrivningsordbogen, specielt den meget detaljerede § 12 om store og små bogstaver i proprier (egennavne), er det hovedreglen at man bruger stort bogstav i proprier og lille bogstav i ikke-proprier... fx ...Det (el. det) Radikale Venstre" ..."
"§ 12. Store og små bogstaver i proprier
(2) Flerleddede navne
...En artikel der står som første ord i et flerleddet navn, skrives dog med stort begyndelsesbogstav, fx Det Kongelige Teater, De Kanariske Øer, undtagen når den står adskilt fra resten af navnet; i sådanne tilfælde skrives artiklen altid med lille, fx det nyistandsatte Kongelige Teater, de solbeskinnede Kanariske Øer."
hilsen Rmir2 (diskussion) 22. aug 2016, 18:57 (CEST)

Personligt foretrækker jeg at være konsekvent uden den/det/de for at undgå tvivlstilfælde, men så længe der som minimum er omdirigeringer på "artikelnavn minus præfiks" så er jeg bedøvende ligeglad med hvor artiklerne ligger. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 22. aug 2016, 23:54 (CEST)

Jeg er for så vidt også nogenlunde ligeglad, når blot "den anden" form redirigerer, men jeg er i modsætning til Metalindustrien så meget pragmatiker, at jeg synes, det afhænger af situationen, hvilken form der er primær. Som eksemplerne viser ovenfor kan vi fint have Radikale Venstre og Det Kongelige Teater eller for den sags skyld Det Konservative Folkeparti. Her er der jo tale om egennavne, hvor man må respektere de valgte navne. Lidt sværere bliver det med fx (det) litauiske køkken/det franske køkken, hvor det måske kunne være rart med en tilstræbt ensartethed. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 24. aug 2016, 15:58 (CEST)
Den er lidt tricky og man kan ikke helt sætte en standard for det, men opretter man en omdirigering er man på den sikre side.
Personligt tror jeg det afhænger af den (mest) alment etablerede vane og brug, som ændres over tid og som vi ikke altid kan ramme 100%.
Men man kan dele det op og se det på den måde, at Radikale Venstre og Det Radikale Venstre er to forskellige, men dog nært beslægtede udtryksformer. Når man siger Det foran kan man sige, at det betyder "almen kendt".
Så hvis noget ikke er almen kendt tænker jeg det er uden Det, er det alment kendt bør det være vanen/brugen (den alment udbredte) der bestemmer det primære navn. Bruges begge dele meget alment (både med og uden "Det"), må man vælge hvad der virker mest sprogligt korrekt og oprette en omdirigering for den det andet navn.
Tager jeg helt konkret fat i "Kongelige teater" har jeg kun hørt formen "Det kongelige teater" og derfor må jeg gå ud fra, at det er almen etableret sproglig praksis.
Kigger jeg konkret på Radikale Venstre har de vist brugt begge dele forholds meget, så der gætter jeg på, at det er hips om haps lige nu. Men af fremtidigt hensyn tænker jeg efter at have læst hvad der er blevet diskuteret omkring hvilket navn (Det) Radikale Venstre benytter, at vi for lige netop den artikel bør beholde navnet som det er og oprette en omdirigering fra "Det Radikale Venstre", hvis ikke der allerede er en.
Man kan evt. prøve at google (hvor man har slået deres personligt målrettede søgning fra) det uden "Det" og se, hvilken form der optræder mest.
Det er i hvert fald det jeg tænker. :)
Mvh Mads Haupt (diskussion) 31. aug 2016, 04:45 (CEST)


Redigering fra gymnasie-klasse[redigér wikikode]

Som nævnt [her] håber jeg om et par uger at slippe en gymnasie-klasse løs på et par artikler indenfor kemi-området. Dette opslag blot til generel information, så der ikke kommer spam-forskrækkelse, når pludselig 5-15 nyoprettede brugere fra samme ip-adresse redigerer de samme artikler. --Søren Caspersen (diskussion) 22. aug 2016, 16:00 (CEST)

Tak for advarslen. Gentag den gerne, når I går i gang, så folk har den i frisk erindring. Og gerne også med angivelse af ip-adresse. --Madglad (diskussion) 22. aug 2016, 16:17 (CEST)
Enig med Madglad, gentag den gerne når I går i gang. Eventuelt se om der er nogle erfarne brugere, der vil give en hånd med ift at hjælpe eleverne. Men ellers rigtigt godt initiativ. mvh Tøndemageren (diskussion) 22. aug 2016, 16:30 (CEST)
@Soeren.b.c: IP-adressen er kun relevant, hvis der er elever, der ikke logger sig ind. Men det er nyttigt, hvis du inden dagen giver dem som lektie at oprette konti hjemmefra. Det vil også gøre det lettere for dig som lærer at tjekke, hvem der bidrager med hvad. --Palnatoke (diskussion) 22. aug 2016, 17:50 (CEST)
Der er en begrænsning på, hvor mange konti der kan oprettes på en gang fra samme ip-adresse. Så få dem oprettet dem hjemmefra, via mobiltelefon e.lign. Den grænse kan omgås via med få rettigheder som kontooprettere (og administratorer har også den nødvendige rettighed), hvor en kan oprette flere konti for andre. --Steen Th (diskussion) 22. aug 2016, 17:51 (CEST)


Navne på danske virksomheder[redigér wikikode]

Hvad nu når virksomheden skifter navn eller ophører? Skal siden flyttes? Specielt navneskiftet fra ØK til Santa Fe--Mysteriumen (diskussion) 23. aug 2016, 20:14 (CEST)[1][2][3]

Som regel bør artiklen flyttes til det nye navn, men det er afhængig at de konkrete omstændigheder. I tilfældet ØK er det min opfattelse helt åbenbart, at der bør være en artikel om ØK, og at denne ikke skal flyttes til et tilfældigt navn som resterne af virksomheden i dag videreføres under. Virksomheders identitet kan nogle gange ændre sig væsentligt over tid og er ikke altid sammenfaldende med et bestemt CVR-nr. Fusioner og frasalg kan også ændre meget. Det må være en konkret afvejning fra gang til gang. --Pugilist (diskussion) 24. aug 2016, 00:36 (CEST)

Noter[redigér wikikode]

  1. ^ http://www.santaferelo.com/news-and-blog/The-East-Asiatic-Company%E2%80%99s-international-history-becomes-Danish-cultural-heritage
  2. ^ files.shareholder.com/downloads/ABEA-4AIUSN/2703954129x0x884825/F8891AA6-B005-41AC-8B84-DBEA7944D276/beretning_07-04-2016_DK.pdf
  3. ^ http://files.shareholder.com/downloads/ABEA-4AIUSN/0x0x818059/CD2C43C5-2656-42B3-ADDC-CBF91A86A352/Nr._4_OEK_s_ordinaer_generalforsamling_resum_og_konstituering.pdf


New Wikipedia Library accounts available now (August 2016)[redigér wikikode]


Hello Wikimedians!

The TWL OWL says sign up today!

The Wikipedia Library is announcing signups today for free, full-access, accounts to published research as part of our publisher donation program. You can now sign up for new accounts and research materials from:

  • Nomos – Primarily German-language publisher of law and social sciences books and journals - 25 accounts
  • World Scientific – Scientific, technical, and medical journals - 50 accounts
  • Edinburgh University Press – Humanities and social sciences journals - 25 accounts
  • American Psychological Association – Psychology books and journals - 10 accounts
  • Emerald – Journals on a range of topics including business, education, health care, and engineering - 10 accounts

Many other partnerships with accounts available are listed on our partners page, including Project MUSE, EBSCO, DeGruyter, Gale and Newspaperarchive.com.

Do better research and help expand the use of high quality references across Wikipedia projects: sign up today!
--The Wikipedia Library Team 30. aug 2016, 20:38 (CEST)

You can host and coordinate signups for a Wikipedia Library branch in your own language! Please contact Ocaasi (WMF).
This message was delivered via the Global Mass Message tool to The Wikipedia Library Global Delivery List.



Se indhold af slettede artikler[redigér wikikode]

Hej, jeg ved ikke helt, hvor jeg skal skrive det her, men jeg prøver.

Jeg er flere gange gået ind på en side, der ikke eksistere med det formål at oprette den, hvor jeg kan se, at den tidligere er blevet slettet på grund af nonsens, ordbogslignende artikel, el.lign. For at være sikker på, at jeg ikke er ved at forsøge at oprette det samme, som der er blevet slettet, er jeg lidt nødt til at kunne læse/se indholdet af det slettede. Også for at lære Wikipedia bedre at kende.

Nogen der ved hvordan man gør det?

Mvh Mads Haupt (diskussion) 31. aug 2016, 03:51 (CEST)

Slettede sider kan kun ses af administratorer. --Palnatoke (diskussion) 31. aug 2016, 07:29 (CEST)
Hvis en side er blevet slettet på grund af nonsens, kan man roligt oprette den hvis man vurderer at emnet opfylder kravene til notabilitet, og man ikke selv skriver nonsens. God arbejdslyst! Mvh. Kartebolle (diskussion) 31. aug 2016, 07:49 (CEST)
Man skal bare passe på, at man ikke skriver en forklaring, som man kan læse i en ordbog. Det bliver først interessante når man beskriver hvor ordet stammer fra, dets historie, osv. Med venlig hilsen,  Rodejong  diskussion 31. aug 2016, 08:20 (CEST)


Potentielle nye skribenter[redigér wikikode]

Hvad med at prøve en ny strategi overfor folk som Navn på en netop slettet artikel? Så som at tage pænt imod dem og opfordre dem til at oprette en konto og flytte teksen til brugersiden? Fx. have en skabelon til det? Hvis det viser sig at bare en af tyve af disse muligvis fejloprettede konti viser sig at være en ny wikipedianer vil det være en god gevinst. --Madglad (diskussion) 31. aug 2016, 16:50 (CEST)

Jeg flyttede på er tidspunkt Jedi Rådet (historik) til en brugerside, og efterlod en besked om dette på brugerens diskussionsside. Er det sådan noget, du tænker på? Hvis det et konstruktivt bidrag, der bare ikke lever op til stilmanualen eller lign., vil det nok gavne Wikipedia (fordi brugeren måske ikke bliver skræmt væk), hvis man flytter dem til en brugerside fremfor at slette. Hvis det er hærværk, nonsens, chikane og deslige, bør det dog ikke være nødvendigt.
- Sarrus (db) d. 31. aug 2016, 19:03 (CEST)
Nej, jeg tænkte på en side, der var oprettet af en person i gymnasiealderen, var ret cv-agtig, men ikke mere end at det kunne gå på som en brugerside. Artiklen var i øvrigt ret pænt wikificeret med afsnit og wikilinks. Jeg tænker at det måske ikke er alle, der helt kan skelne mellem at oprette sig på Facebook og oprette sig på Wikipedia, og at der derfor kan ske fejl. Måske kunne vi redde nogle nye skribenter ved at have nogle skabeloner til at håndtere tvivlssituationer som denne. Skabeloner, der vedleder folk i at lægge teksten på deres bruger"profil" og byde dem velkommen til at redigere på Wikipedia. Men, ja, som patruljant ser jeg masser af selvpromoveringer, men jeg tænker at en vis andel er misforståede forsøg på at oprette en konto. --Madglad (diskussion) 31. aug 2016, 19:18 (CEST)
Symbol support vote.svg Støtter, Synes at det er en god ide. Men man skal passe på med CV-achtige sider. hvor lægger men grænserne? Kan det bliver brugt som promo til sigselv? På NL:WP er vi meget strikse med det. Så snart det ligner lidt reklame-agtig, slettes det.
Men jeg er med på at hvis man skriver om noget som ikke er helt i stilen som vi vil have dem, så kan vi bare flytte det til deres brugerside og give en standard besked.
Jeg tænker at nogle af vores yngre skribenter har eller har haft en brugerside, der var lidt mere Facebook-agtig. (Desværre har nogle så også følt sig nødsaget til at nedtone personlige oplysninger igen af andre årsager). Vi efterlyser faktisk selv at folk skriver lidt om sig selv, så de andre får lidt indtryk af folks stærke sider mv. Eksempelvis står der nl-3 på min brugerside, hvilket gør at folk kan spørge mig, hvis de er i tvivl om noget på nederlandsk. Men det er godt at have en ide om, hvad hinanden er gode til. Ja, og så er der selvfølgelig de erhvervsmæssigt reklamerende cv'er, dem kan vi ikke bruge. --Madglad (diskussion) 1. sep 2016, 06:54 (CEST)
@ Madglad : På NL:WP ønsker man at alt hvad der står på brugersiden er wiki-relateret. Og du kan se på min brugersiden på NL:WP at jeg har tilføjet rigtig meget. Men alt er Wikipedia relateret. I denne uge har vi en diskussion på NL:WP over en bruger der kun har en tom side med et link til sin egen hjemmeside som er en reklame for sig selv. Mange synes ikke at han må have det, og hans brugerside blev efterfølgende slettet. Så striks er de. (for striks nogengange). Med venlig hilsen,  Rodejong  diskussion 1. sep 2016, 08:24 (CEST)
Man kunne jo lave noget i retning af en udbygning/ny version af {{velikke}} - en tiføjelse om brugersiden? - eller en ny {{velikkeAutobio}} - Nico (diskussion) 1. sep 2016, 07:47 (CEST)
God ide.Med venlig hilsen,  Rodejong  diskussion 1. sep 2016, 08:25 (CEST)


Jeg frasiger mig patruljantrettighederne[redigér wikikode]

Jeg frasiger mig hermed patruljantrettighederne. Når vi skal have en artikel Kønsmodificering og kønslemlæstelse, der samlet skal dække

  1. "Kønsmodificering", et begreb, der kun kendes af Wikipedia
  2. "kønslemlæstelse", et begreb, der kun kendes af Wikipedia

hvor det på ingen måde forsøges forklaret, hvad hvert enkelt af de to begreber dækker, er der ingen grund til at forvente at nogen form for troværdighed for Wikipedia kan opretholdes. Se også sletningsforslaget. Emnet (emnerne?) skal da dækkes, men under rette navn, og ikke i en forvrøvlet artikel, som det vil være en fordel at slette og starte forfra. --Madglad (diskussion) 2. sep 2016, 13:37 (CEST)

Har ikke tidligere været en del af diskussionen. Men er det muligt, at du kan forfatter et kort udlæg til de artikler, der vil dække emnerne? Og håber da du vil blive som patruljant. mvh Tøndemageren (diskussion) 2. sep 2016, 14:00 (CEST)
Jeg kender ikke nok til emnet, men du kan høre Glenn, som har omskrevet den dårlige orginal (kaldet "Male Genital Mutilation (MGM)", som var den artikel jeg forslog slettet) til den fuldstændigt uacceptable artikel, der findes nu.
Men problemet er jo mere omfattende end som så. Fx at folk ikke engagerer sig i at få slettet en artikel, der er en forvrøvlet tekst om to hjemmelavede begreber. Hvis folk ikke vil have et rimeligt kvalitetsniveau på Wikipedia, er der ingen grund til at spilde tid på at sikre det. --Madglad (diskussion) 2. sep 2016, 14:31 (CEST)
På Meta venter de et døgn med at fjerne folks administratorrettigheder, når de selv beder om at få dem fjernet, så man kan nå at fortryde. Skal vi overveje også at gøre det i denne situation, eller er det ligegyldigt, når en admin bare kan tildele rettigheden igen uden diskussion, hvis det fortrydes?
- Sarrus (db) d. 2. sep 2016, 16:59 (CEST)
Enig i at det er ærgerligt at Madglad ikke vil patruljere, men jeg forstår det så udemærket, den omtalte artikel er et glimrende eksempel på en omgang hjemmestrikket POV vrøvl som burde have været hurtigslettet, og kan få enhver til at tvivle på wikipedias seriøsitet, og at 3 ud af 7 stemmende brugere tilmed stemte behold ved en afstemning der ikke burde have været nødvendigt for den omgang nonsens er beskæmmende. -- Vrenak (diskussion) 2. sep 2016, 17:02 (CEST)
Der, hvor jeg mener hunden ligger begravet, er at pga. den enorme mængde sletningsforslag, der på det seneste har drejet sig om notabilitet (...og som jeg selv igangsatte...), er alle sletningsforslag nu begyndt at handle om hvorvidt et emne er notabelt snarere end hvorvidt artiklens indhold er bevaringsværdigt. Dette er en naturlig følge af vores mudrede notabilitetsregler, og manglen på et separat sted at diskutere det. Jeg kan kun foreslå at vi får implementeret en Wikipedia:Notabilitetsdiskussioner (eller hvad den nu skal hedde) hvor vi kan parkere alle sletteforslag der vedrører obskure virksomheder og amatørmusikere, og så indskærpe at WP:SLET udelukkende bør tage hensyn til indhold i den indstillede artikel. Alt for ofte tror jeg folk skynder sig at forbedre en indstillet artikel pga. en misforstået frygt for at hvis først den bliver slettet så er det det samme som at der ikke bare lige kan oprettes en ny (som det jo er tilfældet ved notabilitetssletninger). I det hele taget er det hele noget rod lige nu, så jeg forstår godt Madglads frustrationer. --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 2. sep 2016, 17:23 (CEST)
På wikipedia vil vi jo gerne have mange gode artikler. Derfor er det godt med patruljanter, der kan gribe ind når der for 127. gang er hærværk på an artikel om vikingerne - hvor en eller anden udtaler sig om deres evne til at slås, dyrke sex eller drikke store mængder øl. Det er også godt når patruljanter kan gribe ind overfor de utallige forsøg på at lave gratis reklame for nogen eller noget - og alle mulige andre tosserier. Det er derimod ikke så godt med patruljanter der indstiller artikler til sletning, bare fordi de er lidt dårligt skrevet og/eller patruljanten ikke rigtigt kender til emnet. Mange artikler er da ikke notable, men der har det sidste halve år også været rigtigt mange notable artikler indstillet til sletning. Og bare mærkeligt når man (som jeg selv sidst har oplevet her Rådsforsamlingen hos Elrond) synes der skal hele to skabeloner til at foreslå en artikel sammenskrevet. Så fremstår patruljanten ikke mere som konstruktiv - og det er måske den allervigtigste egenskab en god patruljant skal have (udover tålmodighed). En del af problemet skyldes dog - som også nævnt ovenfor - uklare regler, og måske specielt at det er alt, alt for nemt bare lige at klaske en eller anden skabelon på en artikel - det er jo lige så nemt som at skrive en. Men det er svært - til tider næsten umuligt at slippe af med skabelonerne igen. Dermed fremstår en alt for lang række artikler på da-wiki som "tvivlsomme". Måske skabelonerne i højere grad hører til på diskussions-siden, så det ikke er det første en læser møder på en artikel. --Honymand (diskussion) 2. sep 2016, 19:56 (CEST)

Patruljant-flag er nu erstattet af autopatruljeret-flag. --Palnatoke (diskussion) 3. sep 2016, 10:03 (CEST)

Symbol comment vote.svg Kommentar Jeg ser to gode og vigtige forslag i ovenstående: Vi bør måske have to forskellige sletningstyper, sletning pga. manglende notabilitet, og sletning pga. dårlig kvalitet, som Metalindustrien A/S lægger op til.
Jeg synes også Honeymands forslag er en god ide, og ser gerne skabelonfesterne flyttet til diskussionsiderne og erstattet af en enkelt topskabelon af {{kilder}}-typen som gør opmærksom på at der er problemer i artiklen, og lænker til diskussionssiden, hvor det så (evt.) kan diskuteres punkt for punkt.
Endelig håber jeg at den seneste flytning til Ændringer og lemlæstelser af kønsorganer, og de seneste redigeringer kan få Madglad til at besinde sig, og fortsætte i projektet, og måske vende tilbage til patruljeringen. - Nico (diskussion) 3. sep 2016, 11:14 (CEST)
Hej. Påstanden om, at begreberne "kønsmodificering" og "kønslemlæstelse" er selvopfundne og kun kendt af Wikipedia ser ikke ud til at holde:
https://www.google.dk/search?q=kønsmodificering
https://www.google.dk/search?q=kønslemlæstelse
Men jeg giver ham ret i, at indholdet er var... Ja...
For mig at se, er det åbenlyst, at den bør deles op i to forskellige artikler "Kønsændring" og "Kønslemlæstelse" og omskrives fuldstændig.
Man kan evt. dele den op og indsætte én skabelon som påpeger problemer med den og én stubskabelon.
Jeg vil prøve at kigge på artiklen og se, om jeg kan løse problemerne med den, men jeg kan ikke garantere, at jeg kan.
Mvh Mads Haupt (diskussion) 5. sep 2016, 21:19 (CEST)
Det har været en lang debat Mads Haupt, og det var vist ikke netop de to begreber, jeg havde i tankerne, men artiklen har skiftet navn igen og igen, herunder brugt selvopfundne betegnelser og brugt begreber på en anden måde end i resten af verden. Men hvis du vil blande dig i debatten skal du finde artiklen under dens nuværende navn (som jeg ikke kan huske hvad er) og diskutere på dens diskussionsside. --Madglad (diskussion) 5. sep 2016, 21:28 (CEST)
Hej Mads Haupt - diskussionen er her: Diskussion:Ændringer og lemlæstelser af kønsorganer. --Glenn (diskussion) 5. sep 2016, 21:32 (CEST)


En reminder[redigér wikikode]

Jeg vil bare gøre opmærksom på Wikipedia:Skab sammenhæng mellem artiklerne, da jeg finder det vigtigt at der er sammenhæng mellem artiklerne på wikipedia. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 3. sep 2016, 15:23 (CEST)


Skabelon:eftersyn[redigér wikikode]

I relation til diskussionerne rundt omkring omkring brug af skabeloner og sletningsforslag vil jeg gerne gøre lidt reklame for denne ikke så brugte skabelon: Skabelon:eftersyn.

Den er god til artikler som først og fremmest er dårligt skrevet eller måske indeholder tvivlsomme påstande, eller bare overraskende påstande uden kildeangivelse. Jeg bruger den selv gerne på artikler som jeg ikke selv kan forbedre. --Honymand (diskussion) 4. sep 2016, 09:29 (CEST)


Implementering af autorettelse af dobbelte omdirigeringer[redigér wikikode]

Hej. Jeg har lagt mærket til, at der er mange dobbelte omdirigeringer og jeg tænker om autorettelse af dobbelte omdirigeringer kunne implementeres som standard i Wikipedia, når man opretter eller redigere en side. Jeg kender ikke hvordan "bag om Wikipedia" er opbygget, men jeg kommer gerne med foreslag til, hvordan dette kan implementeres (og kodes).

Hvad siger i? Synes det skal implementeres og hvis ja, så hvordan i tænker det.
Mvh Mads Haupt (diskussion) 5. sep 2016, 01:33 (CEST)

Speciel:Dobbelte omdirigeringer ser ikke ud til at understøtte din første påstand. Eller er det bare de almindelige omdirigeringer, du mener? Dem er der almindeligvis ingen grund til at rette. --Palnatoke (diskussion) 5. sep 2016, 06:45 (CEST)
Dobbelte omdirigeringer rettes dagligt automatisk af Xqbot, så det er ikke noget problem der har behov for en løsning, det er løst. Mvh. Vrenak (diskussion) 5. sep 2016, 07:05 (CEST)
Der er flere Bot'er, som tager sig af den opgave. Xqbot kigge også i flyttelogen og fanger mange inden de kommer på Speciel:Dobbelte omdirigeringer. --Steen Th (diskussion) 5. sep 2016, 09:02 (CEST)
Med "dobbelte omdirigeringer" mener jeg sådan nogle som f.eks. linket til nervecelle på siden Hjernecelle
For mig at se er det hverken en omdirigering eller en dobbelt omdirigering ud fra det i skriver. Så jeg måtte jo vælge en måde at skrive det på.
Det er også lidt svært at regne betydningen af alle betegnelser på wikipediansk ud, ud fra ren tekst, da det er meget informationsfattigt sammenlignet med det der er i "praksis".
Ved i noget om, hvordan Wikipedias brugerflade er kodet?
Og burde Wikipedias sandkasse ikke være i højre side under værktøjer.
I øvrigt, når i nu nævner dobbelte omdirigeringer, så tænker jeg også der kunne findes en lidt mere handy løsning.
Mvh Mads Haupt (diskussion) 5. sep 2016, 20:45 (CEST)
Ahh, det er ikke en dobbelt omdirigering nej, det er nærmere et sprogligt valg, det er jo ikke altid det ord der flyder bedst i artiklen er det artiklen hedder, derfor kan man have et ord i teksten der henviser til en artikel med et andet navn, i lige den artikel forekommer linket til neuron så iøvrigt to gange lige i rap, hvilket er lidt mærkeligt. Du kan jo prøve at sætte artikelnavnet ind i artiklen i hovedet når du læser dem, og se at teksten ikke altid flyder særligt godt med det nøjagtige artikelnavn. Mvh. Vrenak (diskussion) 5. sep 2016, 20:50 (CEST)
Det kan jeg godt se, men burde der ikke linkes således [[Neuron|nervecelle]r i stedet for [[nervecelle]]r?
Mvh Mads Haupt (diskussion) 6. sep 2016, 00:31 (CEST)
I det konkrete tilfælde er det ligegyldigt, for artiklen Neuron kunne lige så godt have heddet Nervecelle - de to ord er synonymer. I andre tilfælde kan det være det problematisk, f.eks. når et underemne endnu ikke har sin egen artikel, men viderestiller til et overemne. Når artiklen om underemnet på et tidspunkt bliver skrevet, er der stor risiko for at linket ikke bliver rettet. --Palnatoke (diskussion) 6. sep 2016, 08:00 (CEST)
Det er meget almindelig, at der er flere links imellem 2 artikler direkte eller via omdirigeringer. Jeg har talt det til, at ca. 22% af artiklerne har det. Fx har artiklen Arnold_Toynbee link til Samfundsklasse via både Underklassen og Overklassen. --Steen Th (diskussion) 6. sep 2016, 09:33 (CEST)
Er der nogle der ved, hvorfor vi retter dobbelte omdirigeringer?
Jeg tænker, at hvis det er på grund af serverbelastning, så må en omdirigering belaste halvt så meget, som en dobbelt omdirigering og så må 2 omdirigeringer svare til en dobbelt omdirigering, hvis begge benyttes (i teorien)
Og hvis det er tilfældet, så tænker jeg vi bør få dem rettet.
--Steen Th håber ikke du har talt dem manuelt. ;)
Bemærk, at jeg har rettet artiklen Hjernecelle
Mvh Mads Haupt (diskussion) 6. sep 2016, 11:16 (CEST)
De rettes automatisk af botter af den grund at de ikke virker rent teknisk. Det er forklaret på siden Wikipedia:Dobbelte omdirigeringer. Mvh. Kartebolle (diskussion) 6. sep 2016, 11:29 (CEST)
Jeg har et script, som med en tilføjelse af et par ekstra linjer kunne rapporteret det.
Der sidder en gruppe udviklere, som har tjek på hvor det bedst kan betale at ofre tid på fikse fejl og uhensigtsmæssigheder i Mediawiki. Og der har været flere tiltag, som har forbedret svartiderne og mindsket belastning på serverne. --Steen Th (diskussion) 6. sep 2016, 15:52 (CEST)


Hvad menes der med "medmindre andet er angivet"?[redigér wikikode]

Når jeg på mobiludgaven af Wikipedia er inde på en artikel står der nederst: "Indholdet er udgivet under CC BY-SA 3.0 medmindre andet er angivet."
Men hvad vil det helt præcist sige sig?
Mvh Mads Haupt (diskussion) 6. sep 2016, 00:17 (CEST)

Her er en oversigt: Commons:Category:Free Creative Commons licenses. Det er muligt at en af de nævnte kunne bruges; det skulle så nævnes udtrykkeligt, hvis jeg forstår det rigtigt. -- Mvh PHansen (diskussion) 6. sep 2016, 07:29 (CEST)
En anden mulighed er Commons:Category:Publicc Domain, Public Domain Cc-pd-new white.svg Commons:Category:Public domain icons. - Nico (diskussion) 6. sep 2016, 07:43 (CEST)
Det betyder, at indhold på Wikipedia som udgangspunkt er licenseret under den nævnte Creative Commons Attribution Share-Alike 3.0-licens (CC BY-SA 3.0). Du kan læse om denne licens i artiklen Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår. Indhold kan være tilgængeligt under en anden licens, hvis det er angivet. Mvh. Cgt (diskussion) 6. sep 2016, 09:47 (CEST)
OK. Hvor bredt kan licens vælges? Og hvad er standarden for angivelse af anden licens på Wikipedia?
Mvh Mads Haupt (diskussion) 6. sep 2016, 11:13 (CEST)
På Commons sætter man en skabelon, der angiver den valgte licens, på filsiden. På Wikipedia bruges andre licenser normalt ikke, men du kan evt. skrive, at du også udgiver en ændring under en anden licens i redigeringskommentaren. På engelsk Wikipedia ser jeg nogen gange brugersider, der nævner, at brugeren udgiver alle sine redigeringer under en bestemt licens (udover CC BY-SA). Du kan læse mere om Wikipedias ophavsretspolitk på enwiki: en:Wikipedia:Copyrights Mvh. Cgt (diskussion) 6. sep 2016, 11:30 (CEST)

OK. Mvh Mads Haupt (diskussion) 6. sep 2016, 16:51 (CEST)


Fejlbehæftet, omstridt artikel[redigér wikikode]

Artiklen skrevet af Momo Monitor, hvis første oprindelige danske navn var "Male Genital Mutilation (MGM)" og hvis nuværende danske navn er Ændringer og lemlæstelser af kønsorganer er været omstridt og tildels uaccepteret lige fra sin oprindelse i den.

Momo Monitor oprettede artiklen "Male Genital Mutilation (MGM)" d. 21. april 2016 kl. 02:20 med beskrivelsen "Only used peer-reviewed source. There is an article about FGM, so there should be an artilce about MGM too. I will write more about it tomorrow" på den engelske Wikipedia.
Historik for oprindelig engelsk artikel:
Den oprindelige engelske artikel, som blev oversat https://en.wikipedia.org/w/index.php?title=Male_Genital_Mutilation_(MGM)&oldid=716314289

Momo Monitor oversatte den engelske artikel og oprettede artiklen "Male Genital Mutilation (MGM)" d. 21. april 2016 kl. 04:44 med beskrivelsen "Skabt ved at oversætte siden "Male Genital Mutilation (MGM)"" på den danske Wikipedia.
Historik for den danske artikel: https://da.m.wikipedia.org/wiki/Speciel:History/%C3%86ndringer_og_leml%C3%A6stelser_af_k%C3%B8nsorganer
Oprindelig artikel: https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=%C3%86ndringer_og_leml%C3%A6stelser_af_k%C3%B8nsorganer&oldid=8521813
Derefter er siden blevet flyttet flere gange, som det fremgår her: https://da.m.wikipedia.org/wiki/Male_Genital_Mutilation_(MGM)
https://da.m.wikipedia.org/wiki/K%C3%B8nsmodificering_og_k%C3%B8nsleml%C3%A6stelse

Samling af flyttelogger:

  • 2. sep 2016, 15:25‎ Dipsacus fullonum flyttede siden Kønsorgan modificering og lemlæstelse til Ændringer og lemlæstelser af kønsorganer: Mere normal sprogbrug med korrekt ortografi
  • 22. apr 2016, 10:40‎ Glenn flyttede siden Kønsmodificering og kønslemlæstelse til Kønsorgan modificering og lemlæstelse
  • 22. apr 2016, 08:08‎ Glenn flyttede siden Male Genital Mutilation (MGM) til Kønsmodificering og kønslemlæstelse hen over en omdirigering
  • 22. apr 2016, 07:58‎ Madglad flyttede siden Kønsmodificering og kønslemlæstelse til Male Genital Mutilation (MGM) hen over en omdirigering: Der er et sletningsforslag på artiklen, og den kan ikke uden videre flyttes
  • 22. apr 2016, 07:36‎ Glenn flyttede siden Male Genital Mutilation (MGM) til Kønsmodificering og kønslemlæstelse: bredere "kønsuafhængigt"

Jeg foreslår derfor, at vi enten sletter siden som nonsens eller tager den oprindelige side, før der blev ændret i den, laver logisk censur på den (således: Efter "logisk censur" af Male Genital Mutilation (MGM) og sammenskriver den til Omskæring, hvor indholdet af det "logisk censurerede" sættes ind under afsnittet "Mandlig omskæring", som er under afsnittet "Baggrund og udbredelse" (således Efter sammenskrivning af Omskæring og Male Genital Mutilation (MGM) - ændringen kan ses i redigeringshistorikken på denne testside) eller sammenskriver det "logisk censurerede" på en måde, som i foreslår.

Hvad synes i, der skal gøres med artiklen?
Mvh Mads Haupt (diskussion) 6. sep 2016, 08:03 (CEST)

Artiklen indeholder nu to dele: Et afsnit om kvindelig omskæring og af et afsnit om lemlæstelse af mandlige kønsorganer. Jeg ser følgende muligheder:
  1. Artiklen udvides så den svarer til sin titel, og alle former for ændringer og lemlæstelse af kønsorganer omtales. Det synes jeg er en dårlig ide fordi det er at blande en masse forskellige ting sammen som ikke har meget med hinanden at gøre udover at kønsorganer er involveret.
  2. Afsnittet om kvindelig omskæring tages ud (vi har i forvejen en artikel om kvindelig omskæring), og artiklen ændres tilbage til kun at handle om emnet lemlæstelse af mandlige kønsorganer. Teksten bør uddybes og dokumenteres hvis man gør det.
  3. Slet artiklen da indholdet er meget upræcist og dårligt kildebelagt. Dette er foreslået før, og der var ikke konsensus for sletning.
Mvh. Kartebolle (diskussion) 6. sep 2016, 14:02 (CEST)
Ved nærmere eftertanke synes jeg også at mulighed 2 (skifte tilbage til emnet lemlæstelse af mandlige kønsorganer) er dårlig. Der er sandsynligvis adskillige former for lemlæstelse som bruges af forskellige grunde og i forskellige samfund. Dertil kommer at nogle synes at almindelig mandlig omskæring er en form lemlæstelse, mens andre ikke synes dette. Jeg finder det bedre at have forskellige artikler om hver form for lemlæstelse, og så måske en opsummeringsartikel som linker til disse. Så jeg foretrækker en sletning, hvorefter interesserede kan skrive artikler om konkrete former for ændringer og lemlæstelser. Mvh. Kartebolle (diskussion) 6. sep 2016, 14:29 (CEST)
Vi kunne også flytte Omskæring til Mandlig omskæring og lave omdirigeringen om til en liste. Jævnfør Den Danske Ordbog
Og så pille de sørgelige rester ud af den oprindelige artikel, før adskillelige mislykkedes forsøg på at få det til at ligne en ordentlig artikel og flette dem ind i disse artikler, hvis det overhovedet kan betale sig og bagefter slette artiklen, og hvis nødvendigt lave den om til en omdirigering.
Mvh Mads Haupt (diskussion) 6. sep 2016, 15:27 (CEST)
Hvis man kigger i historikken kan man se, at der ikke er tilføjet "faktuelt indhold" siden april 2016 og at det tilføjede "faktuelle indhold" udover det der var fra start udelukkende består af kopiering fra artiklen Kvindelig omskæring
Vi har dermed rent datamæssigt stadigvæk kun følgende at arbejde med: Male Genital Mutilation (MGM)
Og en artikel kan jo oprettes igen, når der er nogle som har noget der bidrager til en seriøs artikel omend jeg tvivler på det bliver tilfældet her.
Det er altså de få data vi skal tage stilling til.
Mvh Mads Haupt (diskussion) 6. sep 2016, 15:49 (CEST)
Jeg har fjernet en del plagiat/copyvio fra artiklen. Det er nærmest ordret taget sætning for sætning fra kilden og maskinoversat. Man kunne genfinde en del sætninger, hvor store dele af sætningen er helt intakt, og kun let omformuleret. Jeg har i wikiteksten skrevet sætningsnummer i originalen for hver fjernet sætning (Jeg kom dog ved en fejl til at skrive sætning 8 to gange). Denne form for omformulering af en tekst, som der her har været tale om, ville bestemt ikke finde nåde i hverken en copyright-retssag eller for udvalget for videnskabelig uredelighed. Fjernelsen har dog ikke gjort artiklen mindre sletteværdig. Jeg synes at nogen burde fremsætte et sletteforslag for de sørgelige rester. --Madglad (diskussion) 6. sep 2016, 18:17 (CEST)
Jeg synes, at Ændringer og lemlæstelser af kønsorganer er ved at være nogenlunde ok nu. Mange af de tidligere referencer lod ikke til at være korrekt indsat, så også på den baggrund synes jeg det var godt at der blev luget ud i teksten.--Weblars (diskussion) 6. sep 2016, 21:03 (CEST)
Følgende normer og politiker er blevet overtrådt ved siden
Det er alligevel en sjat.
Jeg tror heller ikke Momo Monitor havde helt styr på oversættelsen.
I hvert fald startede det med en sjat vrøvl, som blev lidt mindre sjattet, men endnu mere vrøvlet i forsøget på at rette den.
Det fremstår i hvert fald rimelig tydeligt for mig, at den skal slettes.
Det jeg især ikke forstår er, hvorfor vi skal have "dobbeltartikler".
Jeg mener i hver fald bare spørgsmålet er, om der er nogle der gider bruge energi på at sammenflette og afvrøvle sjatten (har selv afvrøvlet og faktatjekket via logisk censur, fjernelser og sproglige rettelser ved enkeltpåstande)
Før mit forsøg på faktatjek og afvrøvlelse: Kopi af Male Genital Mutilation (MGM)
Efter forsøg på faktatjek og afvrøvlelse af påstande: Efter "logisk censur" af Male Genital Mutilation (MGM)
Derefter er der følgende påstande:
  • Omskåring af mænd forekommer i omkring 25% af alle lande.
  • Omskæringen af mandlige kønsdele tager forskellige former. 
  • Ingrebene kan være potentielt skadelige og komplicerede.
  • De helbredsmæssige og sociale omkostninger er ofte større end den sociale gevinst.[1][2][3][4][5][6] 
  • Nogle mænd vælger frivilligt at blive omskåret.[Hvem?][7][8][9][10]
Synes i, vi skal bevare dem og flette dem ind i andre artikler, skal bare slette dem eller skal vi virkelig have "dobbelte stubbe", der nok næsten egner sig bedre som lister?
Men jeg giver @Weblars ret i, at der er sket fremskridt.
Mvh Mads Haupt (diskussion) 6. sep 2016, 21:31 (CEST)


Anmodning om indput på essay-diskussion[redigér wikikode]

Der er en diskussion igang på Skabelondiskussion:Essay om ændring af ordlyden i skabelonen. Med henblik på en bredere vifte af holdninger vil jeg bare gøre opmærksom på den her på brønden. Skriv eventuelle kommentarer på skabelonens diskussionside og ikke her. Mvh. InsaneHacker 🖖 (✉️) 8. sep 2016, 08:29 (CEST)


Kategorier for omdirigeringer[redigér wikikode]

I dag blev omdirigeringen Rostov-on-Don slettet, og bagefter genskabt fordi flere artikler bruger den, se Speciel:WhatLinksHere/Rostov-on-Don. Rostov-on-Don er det engelske navn for den russiske by Rostov ved Don

Man kunne manuelt rette de artikler som linker til Rostov-on-Don, og så slette omdirigeringen. jeg synes at det vil være en dårlig ide, fordi 1) det giver en masse arbejde som bedre kunne bruges til at skrive og forbedre artikler, 2) der kommer sikkert flere artikler med mangelfulde oversættelser i fremtiden som vil have behov for omdirigeringen, 3) der kan være brugere som søger på Rostov-on-Don.

Jeg synes man i stedet skal kategorisere den slags omdirigeriger fra navne på andre sprog i f.eks. Kategori:Omdirigeringer af navne på andre sprog. Det vil være analogt til den eksisterende kategori Kategori:Omdirigeringer af fejlstavninger. Jeg tænker at det må være muligt at lave botter til at finde artikler med links til omdirigeringer i en af disse kategorier og rette dem automatisk, og derved spare arbejdskraft som kan bruges til bedre formål. Mvh. Kartebolle (diskussion) 9. sep 2016, 11:49 (CEST)

Men kunne måske bede folk om, når de bliver opmærksomme på en mangelfuld oversættelse, ikke at løse problemet ved at oprette en omdirigering, men ved at færdiggøre oversættelsen. Når først der er en omdirigering bliver der åbenbart potentielt flere artikler, der bruger den, fordi folk, der copy-paste-oversætter, ikke bliver opmærksomme på problemet pga. af det fine blå link. Men jo, hvis der allerede er mange, der har det manglende link, kan det da være fornuftigt. Det har jeg ikke indtrykket af var tilfældet her? --Madglad (diskussion) 9. sep 2016, 13:14 (CEST)
Jeg tror der var ca. 7-8 links fra artikler til Rostov-on-Don tidligere i dag. De er rettet af Bruger:PerV. Men min tanke er at hvis vi lader omdirigeringen blive, men markerer den ved at komme den i en kategori, kan fremtidige links fra dårligt oversatte artikler rettes automatisk af en bot. Det vil løse problemet med mindst mulig abejdskraft. Mvh. Kartebolle (diskussion) 9. sep 2016, 13:30 (CEST)
Det er jeg med på, men jeg ser hellere at vi forebygger at problemet overhovedet opstår. Den aktuelle artikel er oprettet før den henvisende artikel. Men man kan selvfølgelig oprette en robotprocedure for automatisk tilretning, jeg stiller mig ikke i vejen. Men jeg tror at det er mere arbejdskrævende end at rette de forhåbentligt få tilfælde, der er tale om. --Madglad (diskussion) 9. sep 2016, 13:55 (CEST)
Vi snakker ikke kun om Rostov. Vi har mange omdirigeringer fra navne på andre sprog, og også mange fra andre typer af fejlskrevne navne (forældede navne, hyppigt brugte stavefejl, forkert brug af tegnsætning og andet). Botten skal kun laves en gang, og kan rette alle denne type fejl i links hvis omdirigeringerne markeres ved kategorisering. Mvh. Kartebolle (diskussion) 9. sep 2016, 14:08 (CEST)
Jeg er ikke fan af, at vi bruger eksempelvis engelske stednavne og laver en omdirigering. Jeg har tidligere stødt på problemet med blandt andet Warsaw, og synes bestemt ikke det var hensigtsmæssigt. Kan en bot laves sådan, at den retter alle navnene fra engelsk til dansk i artiklerne, sådan at den foreslåede kategori er en kategori kun til brug for botten, er det fint med mig. Kan botten arbejde uden kategorien foretrækker jeg det. mvh Tøndemageren (diskussion) 9. sep 2016, 15:51 (CEST)
Ja, jeg ser at Tøndemageren har slettet Warsaw, og jeg ser også at der er røde links til Warsaw. Det synes jeg ikke er hensigtsmæssigt. Hvad skade gør en omdirigering på engelsk? Man kan også mærke omdirigeringer med en brug af skabelon, men hvorfor ikke bruge kategorier? Det er nemmere at få overblik over indholdet i en kategori, og de vil aldrig ses af almindelige brugere da man normalt ikke ender på en omdirigeringsside, men bliver omdirigeret. Mvh. Kartebolle (diskussion) 9. sep 2016, 16:05 (CEST)
Hvis der er røde links til Warsaw, så har jeg ikke fanget dem. Har været rundt og rettet til Warszawa da jeg slettede. Skade gør, at vi i princippet lige så godt kan skrive på engelske, hvis engelske omdirigeringer ikke er normalt brugt på dansk. mvh Tøndemageren (diskussion) 9. sep 2016, 16:12 (CEST)
Jeg har ikke undersøgt det, men jeg gætter på at de kommet efter sletningen af omdirigeringen. Der kommer hele tiden flere artikler oversat fra engelsk, og oversættelserne er mangelfulde i en del tilfælde. Hvis der var en omdirigering, ville fremtidige røde links undgås. Med en bot kunne det engelske navn automatisk rettes. Kartebolle (diskussion) 9. sep 2016, 16:22 (CEST)
Men hvorfor skal de røde link undgås? mvh Tøndemageren (diskussion) 9. sep 2016, 16:33 (CEST)
Jeg tror ikke at røde link per definition skal undgås, de opfordrer folk til at oprette nye artikler, problemet er når der allerede eksisterer en artikel om emnet men under et andet navn, så er en omdirigering hensigtsmæssig. Mvh. InsaneHacker 🖖 (✉️) 9. sep 2016, 17:41 (CEST)
@Dipsacus fullonum: Et rødt link til Warsaw i forhåndsvisningen skal være der, det viser oversætteren, at oversættelsen ikke er færdig endnu, og at det skal rettes inden der trykkes "Gem". Er det mere hensigtsmæssigt at der står Warsaw midt i hvad der skal forestille at være en dansksproget tekst, end at linket er rødt? --Madglad (diskussion) 9. sep 2016, 18:11 (CEST)
Et rødt link til Warsaw viser ikke nødvendigvis at oversættelsen ikke er færdig. Hvis var tilfældet, ville der ikke være artikler med links til Warsaw (det er der ikke længere, men der var for nogle timer siden). Jeg har den pragmatiske opfattelse at et link gennem en omdirigering til den rigtige artikel er mere hjælpsomt over for brugerne end et rødt link. Mvh. Kartebolle (diskussion) 9. sep 2016, 19:23 (CEST)
Jeg synes heller ikke at det er praktisk at artiklen Rome handler om en tv-serie, når hovedparten af de 10+ indgående links skulle have været til Rom, eller at det er praktisk at den nyoprettede Prague er om lille amerikansk by, idet jeg godt tør vædde på at den senere får indgående links som skulle være til Prag. Navne af den type med forvekslingfare kan med fordel være flertydigsider, så de forkerte links vil blive fanget af dem som retter links til flertydigsider. Vi kan sikkert finde flere steder med de navne for at berettige flertydighed. Mvh. Kartebolle (diskussion) 9. sep 2016, 19:23 (CEST)
Symbol comment vote.svg Kommentar Til alle: Lad lige være med at begynde at rette links til Rome og Prague, mens denne diskussion kører, Kartebolle har en meget god pointe, og det er meget rart at kunne se på materialet, mens diskussionen kører. --Madglad (diskussion) 9. sep 2016, 19:41 (CEST)
Symbol question green.svg Spørgsmål Hvad kan man så gøre ved et eksempel som https://da.wikipedia.org/wiki/Speciel:Hvad_linker_hertil/Rome - det kan ikke klares af en robot. Rome er ikke en omdirigering. Den alt for nemme løsning er at gøre Rome til en flertidighedsartikel, men det bliver det ikke meget bedre af: Der står stadig Rome i teksten, hvor der skulle have stået Rom; Der ledes stadig ikke hen til den tiltænkte artikel. Så der skal gøres noget teknisk mere kompliceret, men hvad? --Madglad (diskussion) 9. sep 2016, 19:54 (CEST)
Modspørgsmål: Hvorfor er det alt for nemt at gøre Rome til en flertydigside? Jeg ændrede Rome og Prague til flertydigsider i går. Fordelen er at links til siderne bliver visuelt markeret hvis man bruger gadgeten "Sæt farve på flertydig-links", samt optælles på Wikipedia:Artikler med flertydige titler som der henvises til. Derved bliver de nemmere at opdage og rette. Mvh. Kartebolle (diskussion) 10. sep 2016, 11:29 (CEST)
Jeg kan godt lide den metode til håndtering af stednavne på engelsk. Det samme kunne også gøres på Warsaw, hvor der kan hentes linkes fra en:Warsaw (disambiguation). Vi har også Vienna, som har været på den måde i nogle år. --Steen Th (diskussion) 10. sep 2016, 12:04 (CEST)


Weilbach[redigér wikikode]

Jeg har skrevet et lemma både på den dansksprogede (J.A. Bech) og det nederlandsksprogede (Johan Anton Bech) Wikipedia. Nu er der to kollegaer som i mange år har haft problemer med mig sagt at jeg ikke burde skrive artikler om kunstmalere da jeg ikke kender noget til den. De baserer sig på at jeg bruger kun en enkelt kilde der har skrevet om emnet. Weilbachs 3. og 4. udgave af hans leksikon. Kollega Marrakech anfægter dets autoritet ved at sige at den er fyld med alt mulige kunstnere der har relevans eller ikke har relevans. Den nederlandsksprogede lemma er nomineret for at blive slettet, selvom jeg mener at den har relevans.

Nu vil jeg gerne høre jer om: Er J.A. Bech relevant for Wikipedia? Er Weilbach bestemt ikke en kilde man burde stole på? For det er det der er det grundlæggende problem. Hvis det ikke er tilfælde, så skriver jeg aldrig mere nye lemma til Wikipedia med brug af Weilbachs Kunstnerleksikon. Med venlig hilsen,  Rodejong  diskussion 10. sep 2016, 13:42 (CEST)

Jeg vil ikke udtale mig om hvorvidt de er notable da jeg ikke ved nok om kunst til at vurdere det. Jeg undrer mig over at nogen angiveligt har sagt at du ikke burde skrive om malere fordi du ikke har nok viden om området. Enhver kan skrive om ting så længe de kan finde kildehenvisninger. Mvh. InsaneHacker 🖖 (✉️) 10. sep 2016, 14:43 (CEST)
Han er vel akkurat lige så notabel som mange andre mindre kendte malere. Især når han er omtalt i kid. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 10. sep 2016, 14:47 (CEST)
Det mente jeg også, men de tvivler på at Weilbach er en encyklopædi man kan stole på.Med venlig hilsen,  Rodejong  diskussion 10. sep 2016, 14:50 (CEST)
[redigeringskonflikt]  Han er nævnt kort i Dansk litteraturs historie, Volume 2 af Sune Auken, som jeg fandt gennem google Scholar. Desværre kan man ikke se den fulde bog gratis. Mvh. InsaneHacker 🖖 (✉️) 10. sep 2016, 14:53 (CEST)
Desuden er mangfoldighed også et gode med kendte og mindre kendte kunstnere. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 10. sep 2016, 15:04 (CEST)
Jeg ved det. Og jeg tænker på sammen måde. Men de ser hellere ti-tusind artikler med bare 1 linje om forskællige svampe end et dansk kunstner åbenbart. Bare se her, hvor meget de angriber hinanden på NL:WP :( - Nederlandsk mentalitet er så anderledes end det danske, heldigvis. Med venlig hilsen,  Rodejong  diskussion 10. sep 2016, 15:18 (CEST)

Det er da udmærket at have sådan en artikel. — Fnielsen (diskussion) 10. sep 2016, 15:49 (CEST)

Weilbach er opslagsværket for danske billed- og bygningskunstnere og jeg vil regne for et stor plus være optaget der. Og der ligger et arkiv bag og redaktionen har huse hos Danmarks Kunstbibliotek, så oplysningerne i den skulle meget valide. Mig bekendt skulle de være igang med næste udgave. --Steen Th (diskussion) 10. sep 2016, 16:18 (CEST)
Marie Kofoed har vi "Portrætmaleri fra 1817 af J.A. Bech i Bornholms Kunstmuseum", mens KID siger 1822. Maleriet er ikke nævnt i Weilbach her. :) — Fnielsen (diskussion) 10. sep 2016, 16:36 (CEST)
Godt bemærket. Har med det sammen ændret det. Det er 1822, ikke 1817. Det årstal stammer fra kvinfo.dk! Med venlig hilsen,  Rodejong  diskussion 10. sep 2016, 16:43 (CEST)


Sponsornavne i sport[redigér wikikode]

Ofte har sportsanlæg og sportsturneringer mv. navne efter sponsorer. Disse navne skifter jævnligt hvorefter det forrige glemmes, så jeg foreslår at sponsornavne ikke bruges i artikeltitler på Wikipedia. Diskuter venligst forslaget på siden Wikipedia-diskussion:Navngivning#Sportsanlæg, -turneringer, -ligaer mv. med sponsornavne. Mvh. Kartebolle (diskussion) 11. sep 2016, 17:41 (CEST)


RevisionSlider[redigér wikikode]

Birgit Müller (WMDE) 12. sep 2016, 16:56 (CEST)



Liste over sandkasser under værktøjer[redigér wikikode]

Burde der ikke være en liste over de forskellige sandkasser under Værktøjer i højre side enten generelt eller når man er logget ind?
Mvh Mads Haupt (diskussion) 15. sep 2016, 06:23 (CEST)

Hej, Du har en liste over undersider på din brugerkonto i bunden af Speciel:Bidrag/Mads_Haupt (eller andre brugere). - Nico (diskussion) 15. sep 2016, 07:48 (CEST)
Ja, men jeg tænkte bare, om det ikke var nemmere, hvis der var let og hurtig adgang til ens egne og "offentlige" sandkasser, mens man f.eks. er i gang med noget eller man bare hurtigt vil have et overblik. Og også for nye brugere, hvor de kan finde et sådant essentielt værktøj, der hvor man forventer at finde det.
Mvh Mads Haupt (diskussion) 15. sep 2016, 16:15 (CEST)
De er rigtig, at det er ikke let for nye brugere. Selv blandt rutineret brugere kunne få gavn at vide hvad der findes af funktioner.
Jeg bruger i Bruger:Steenth/Autoliste {{Special:Prefixindex/Bruger:Steenth/Autoliste/}}. Det samme kunne man gøre med sandkasser. --Steen Th (diskussion) 15. sep 2016, 16:29 (CEST)
Det var faktisk lige den jeg ledte efter, men jeg kunne ikke finde den og vidste heller ikke, at man kunne indsætte specialsiden på den måde.
Men vi mangler bare at finde ud af, hvordan vi "fanger" det pågældende brugernavn og man man er logget på.
Mvh Mads Haupt (diskussion) 16. sep 2016, 06:00 (CEST)
Jeg har søgt lidt på det og fundet 3 extensions, som i princippet kan bruges til dette:
Men det ser ikke ud til, at de er implementeret i Wikipedia.
Mvh Mads Haupt (diskussion) 16. sep 2016, 12:31 (CEST)
Hej. Jeg ved ikke hvad du prøver på at opnå, men Special:MyPage giver ens brugerside og Special:MyTalk giver ens brugerdiskussionsside. Mvh. Kartebolle (diskussion) 16. sep 2016, 12:46 (CEST)
PS. De kan også linke til undersider, f.eks. Special:MyPage/sandkasse. Mvh. Kartebolle (diskussion) 16. sep 2016, 13:00 (CEST)
Jeg er ude efter noget lig følgende: {{#ifeq:{{USERNAME}}|||[[Speciel:Prefixindex/Bruger:{{USERNAME}}/]]}}
(Dvs. hvis brugeren er logget ind skal den vise noget, hvori brugernavnet indgår og ellers skal den ikke vise det)
Mvh Mads Haupt (diskussion) 18. sep 2016, 08:13 (CEST)


"Youtubere" opfylder ikke biografikriterierne[redigér wikikode]

I anledning af de gentagne diskussioner om "youtubere", synes jeg at der er grund til at gennemgå kriterierne og problemstillingerne, så der ikke skal bruges for meget tid på emnet fremover.

Youtubere opfylder som udgangspunkt ikke Wikipedia:Kriterier for biografier. At have en hobby med at lave videoer og lægge dem op på internettet er - en hobby. Hvis en person skal være relevant for Wikipedia, må der være noget mere at skrive om end hobbyen, eller der må være tale om en så interessant hobbyaktivitet, at den er nævnt i flere uafhængige medier, fagtidsskrifter, faglitteratur og lignende.

Youtubere kan sidestilles med (fra "Ikke nok"): "Musikere og forfattere der endnu ikke har fået deres værker udgivet og derfor ikke kan bedømmes.". Youtubere har ikke fået udgivet noget endnu, de har selv lagt deres materiale ud. Antallet af visninger, "likes" og delinger på sociale medier kan man dårligt regne med troværdigheden af, disse kan være opstået som resultat af robotaktivitet, konkurrencer mv.

Så derfor skal artikler om personer, der mener sig kendte på Youtube og tilsvarende medier, som udgangspunkt hurtigslettes, med mindre de på anden måde opfylder Wikipedia:Kriterier for biografier. --Madglad (diskussion) 18. sep 2016, 11:17 (CEST)

Ikke enig. Youtubere kan sagtens være notable. Antallet af abonnenter kan være retningsvisende. Der har tidligere været diskussioner om emnet. At der så er nogle der ikke er notable, er en helt anden snak. Men de skal som udgangspunkt ikke hurtigtslettes. Hvis vi har en youtuber med 4 abonnenter og 3.000 visninger, så kan de godt hurtigt slettes, men er man det mindste i tvivl, så opret en sletningsdiskussion. Det er vigtigt at vi ikke ekskluderer nyere teknologi og medier. Disse er mindst lige så relevante som ældre udgaver er det. mvh Tøndemageren (diskussion) 18. sep 2016, 11:35 (CEST)
Så du mener ikke at "youbtubere" skal sidestilles med forfattere og musikere, men have lempeligere kriterier? Hvordan forholder du dig til at man ikke kan regne med tallene? --Madglad (diskussion) 18. sep 2016, 11:52 (CEST)

[redigeringskonflikt

Om de er notable må som alle andre personer afhænge af, om de er omtalt i tilstrækkeligt omfang i pålidelige kilder - og i det hele taget, om de er omtalt andre steder end på Youtube. Ligesom man jo heller ikke er notabel som wikipedianer, bare fordi man er en "kendt" bruger på Wikipedia, er man heller ikke notabel, bare fordi man er en kendt bruger på Youtube - og kun er kendt der. Men det må være en vurdering, man må foretage fra gang til gang. Enten on sight (hvis det er tilstrækkeligt oplagt) eller via en sletningsdiskussion (hvis man er i tvivl).
- Sarrus (db) d. 18. sep 2016, 11:55 (CEST)
Da der tilsyneladende ikke er nogen særskilte kriterier for Youtubere, vil jeg her komme med et forslag til nogle kriterier, så kan vi jo starte med det og justere efter folks input/smag og behag.
1: Min. 250.000 abonnenter
2: Mindst en video med 500.000 visninger
3: Skal være genstand for interview/artikel i avis/tidsskrift/radio/tv med et dækningsområde der omfatter mindst 1 mio. indbyggere[ikke seere/læsere/lyttere] (dvs. ikke bare være interviewet som forbipasserende, som "ekspert" eller lign.), tidsskrifter bør måske have en mindstegrænse for oplaget?
Diskuter! Vrenak (diskussion) 18. sep 2016, 12:07 (CEST)
Faktisk også min tanke, Sarrus. I følge en:Wikipedia:Top_25_Report er der 2309885 visninger alene i forrige uge af en:Pablo_Escobar, så vi burde have en atikel om https://en.wikipedia.org/wiki/User:AntonioMartin som oprettede artiklen, hvis Wikipedia skulle sidestilles med Youtube. Og ufatteligt mange artikeler om wikipedianere, mange flere end youtubere. --Madglad (diskussion) 18. sep 2016, 12:15 (CEST)
Vi skal vel ikke have en artikel om en wikipiedianer, bare fordi vedkommende har oprettet en artikel med over et vist antal sidevisninger. Det er ikke notabilitetsgivende. Notabiliteten må tilvejebringes på anden vis. En wikipedianer bliver ikke kendt udenfor Wikipedia af den grund. Men vi har faktisk en kategori med biograferede wikipedianere. F.eks. en artikel om Wikipedias grundlægger.
- Sarrus (db) d. 18. sep 2016, 12:24 (CEST)
Inden man kommer for godt igang med at overfære kriterierne til andre grupper bliver jeg vist nødt til lige at henlede opmærksomheden på at det her er kriterier for Youtubere, ikke for wikipedianere, heste, galopkringler, fodboldbaner, pottemagere eller noget som helst andet, KUN youtubere. Vrenak (diskussion) 18. sep 2016, 12:29 (CEST)
Enig med Sarrus. Men vi skal være opmærksomme på trends. I Nederlandene er der for eksempel en vlogger der gøre illigale ting - at køre på taget af et tog, klatre på den højeste tårn i landet, etc. - De kommer regelmæssigt i nyhederne fordi de bringer skam til Feyenoord da for eksempel til den fodboldkamp mellem Feyenoord og Chelsea de kunne komme ind til VIP-laungen med selv lavede Fox Sport-pas. De er selv relevant for Wikipedia. Men hvor ville man lægge grænsen? Med venlig hilsen,  Rodejong  diskussion 18. sep 2016, 12:33 (CEST)
@Vrenak: Jeg sammenligner med Wikipedia, fordi der er tale om brugere på Youtube, lige så vel som der er tale om brugere på Wikipedia. Ligesom det ikke gør en person notabel, at han/hun opretter en artikel på Wikipedia, gør det heller ikke en person notabel, at han/hun lægger en video op på Youtube. Notabiliteten kommer af, at vedkommende har gjort sig så tilstrækkeligt bemærket som youtuber (eller wikipedianer, fodboldspiller....eller galopkringle, for den sags skyld), at et passende antal andre pålidelige medier begynder at interessere sig for vedkommende. Nøjagtigt som alle andre personer, som omtales på Wikipedia.
- Sarrus (db) d. 18. sep 2016, 12:43 (CEST)
@Sarrus: Problemet er at man ikke uden videre kan drage en sådan parallel da det er to meget forskellige medier, ligeså vel som man ikke kan sætte de samme kriterier op for hvornår en hjemmeside og en forfatter er notabel. Youtube er et kæmpemedie i vore dage og problemet med det hav af IP-brugere der tror enhver er notabel gør det jo nødvendigt at der sætte kriterier op for hvornår en Youtuber er notabel, derfor det ovenstående forslag, som du kan se er et af kravene i forslaget netop omtale i et større medie udenfor Youtube. Derudover forholdsvis høje krav til antal abonnenter og visninger, netop for at sikre at vedkommende vitterligt er fulgt af en betydelig skare (da flere har mere end en YT konto kan de jo abonnere flere gange, samt antallet af visninger er ikke ikke unikke visninger). Vi kan sagtens sætte kriterier for wikipedianere også, men der er man nødt til at følge nogle helt andre kriterier da YT kriterierne overhovedet ikke finder anvendelse der. Samme ville gælde den anden vej jo. Vrenak (diskussion) 18. sep 2016, 12:52 (CEST)

Det er fint med nogle retningslinjer for notabilitet, men jeg synes at Vrenaks forslag lægger for meget vægt på abonnenter og visninger, og for lidt på omtale i andre medier. Det er uafhængig omtale som for mig at se er det vigtigste. Én uafhængig omtale kan aldrig være nok, mens mange (f.eks. 10+ større artikler/programmer i store medier hvor en person er hovedemnet) burde give notabilitet uanset hvad man ellers har gjort. Mvh. Kartebolle (diskussion) 18. sep 2016, 13:24 (CEST)

Som jeg skrev er det et udkast, 10+ er måske lidt vel meget, hvis disse skal opfylde de kriterier for medierne jeg nævnte, disse kriterier udelukker en hel del regionale og vist alle lokale aviser f.eks., d.v.s. at Aarhus Stiftstidende f.eks. ikke vil tælle med da dens østjyske dækningsområde så vidt jeg kan se ikke dækker 1 mio. indbyggere. har Kartebolle noget feedback på mediekravet? Vrenak (diskussion) 18. sep 2016, 13:33 (CEST)

Jeg er enig med Madglad i, at en "karriere" som youtuber ikke er nok, men det kan være aktuelt at nævne, hvis vedkommende iøvrigt får en karriere. Rmir2 (diskussion) 18. sep 2016, 13:55 (CEST)

PewDiePie og RobinSamse f.eks. er vel notable uanset omtale på andre medier alene fordi der er så mange der ser dem (og utvivlsomt taler om dem, skriver om dem o.s.v.) --Honymand (diskussion) 18. sep 2016, 14:17 (CEST)

Vi skal nok passe på ikke at fremstå som gammeldags og ikke følge med tiden. Jeg har netop opdaget Morten Münster hvis artikel er helt låst for oprettelse så jeg ikke kan oprette ham. Et problem med unge youtubere er at de tiltrækker skribenter der ikke rammer den encyklopædiske tone vi normalt benytter os af her på den danske Wikipedia. Jeg har forsøgt mig med en lille artikle om ham, se her. Efter min vurdering er han notabel da han dels er beskrevet i flere medier, heriblandt Politiken, dels at han dette år er blevet kåret som Årets Youtuber med sin søster. — Fnielsen (diskussion) 18. sep 2016, 14:44 (CEST)

Hvis en administrator åbner for Morten Münster, vil jeg kopiere min tekst over. — Fnielsen (diskussion) 18. sep 2016, 14:48 (CEST)
Det er vedtaget to gange på Wikipedia:Sletningsforslag/Morten Münster, at siden skal slettes, så hvis du ønsker em artikel om ham, må du lave et gendannelsesforslag.
- Sarrus (db) d. 18. sep 2016, 14:50 (CEST)
Jeg har nu oprettet Wikipedia:Gendannelsesforslag/Morten Münster. — Fnielsen (diskussion) 18. sep 2016, 15:13 (CEST)
  • Notabilitet bør ikke være baseret på personens kategoritilhørselsforhold eller identitet, men derimod på antallet af dækning som personen har fået. Antallet af subscribere bør ikke være et kriterium, men det gør derimod antallet af artikler, interviews omtale i medier, artikler og bøger. Man kan have 100,000 subscribere, men hvis ingen ar sat sig ned og skrevet noget om en youtuber så er vedkommende ikke notabel efter min mening.Maunus (diskussion) 18. sep 2016, 15:12 (CEST)
  • Jeg synes at Vrenaks kriterium 3. er alt for vagt og i øvrigt bør være det centrale kriterium, jeg giver ikke meget for de ikke-verificerbare til fra Youtube. Man bør også overveje om nogle måneders popularitet på et socialt medium gør det relevant at have en artikel om personen om 5 år. Så vil jeg også anføre at der bruges uforholdsmæssig meget tid på at tilrette disse artikler, fordi de personer der skriver dem, ikke forstår forskellen mellem Youtube og Wikipedia. Ping til Pyrros, der ved mere om Youtube end de fleste. --Madglad (diskussion) 18. sep 2016, 16:18 (CEST)
Er helt enig med Honymand og Fnielsen - vi skal simpelthen passe på med, at vi ikke bliver for teknologisnobbet. Det er vigtigt at vi følger med tiden. At vi kræver at youtubere skal nævnes andre steder, er for mig helt forkert (er klar over jeg tidligere har haft anden holdningen, inden folk finder det frem). YouTube er et kæmpestort site, som tiltrækker millionvis af mennesker hver dag - hvor især teenagere brugere det. Hvis du som dansker har 100.000 abonnenter på YouTube, ser jeg faktisk ikke et problem i at vi har en artikel om denne YouTuber. Vi er nødt til ikke at fremstå som et gammeldags medie hvis vi skal holde fast - måske det faktisk kan være med til at trække flere teenagere med i projektet, at vi ikke er så rigide til tider (og igen, er jeg også selv)? Det er selvfølgelig en fordel, at de er nævnt andre steder, men som udgangspunkt må det være deres meritter på YouTube der danner grundlag for vurderingen. På samme måde som fodboldspillere, håndboldspillere etc.
Hvis en person er interessant nu, er personen i princippet også om fem år. Så vi skal væk fra tanken "er det relevant om X antal år"...
Dernæst, at sammenligne YouTubere med Wikipedianere er skudt forbi målet - en YouTuber prøver at nå ud til andre gennem sin profil og sine uploads, en wikipedianer prøver ikke at nå ud til andre, men prøver blot at forbedre artikler.
@Madglad: Jeg mener netop at de skal sidestilles - nemlig at de vurderes på deres "arbejde". Forfattere i princippet gennem bogsalg, musikere gennem succesfulde musiske udgivelser, youtubere gennem succesfulde uploads eller succesfuld kanal. mvh Tøndemageren (diskussion) 18. sep 2016, 16:21 (CEST)
Det ville være ønskeligt om nogen ville komme med forslag til kriterierne, hvordan de kan forbedres/udvides/omskrives, istedet for bare at afvise dem, for ellers kommer den her diskussion jo ikke reelt nogen vegne. Indtil videre har kun Kartebolle gjort dette ved at foreslå pkt. 3 skærpet til 10 stk. Vrenak (diskussion) 18. sep 2016, 16:26 (CEST)

[redigeringskonflikt

Det har ikke noget at gøre med at være "teknologisnobbet", eller -forskrækket, eller at nægte teenagere (eller midaldrende eller pensionister for den sags skyld) adgang til for dem relevant information, der vedrører deres interesser. Det handler om, at det er almen praksis på Wikipedia, at notabilitet etableres gennem omtale i pålidelige kilder. Ikke dermed sagt, at ingen youtubere er notable, men de bør vel følge de normale principper for notabilitet. Hvis de ikke er omtalt andre steder, er der heller ikke nogle kilder, man kan henvise til, hvilket der bør være i artikler om levende personer.
- Sarrus (db) d. 18. sep 2016, 16:36 (CEST)
Abonnement-kravet er for højt sat hvis vi ønsker også at dække de dansktalende youtubere. Jeg synes at kravet skal være under 250.000, men over 100.000. Vi har før talt om at have flere krav, hvor kun nogle af dem skal være opfyldt. Ellers fint forslag vrenak. Pyrros (diskussion) 18. sep 2016, 16:58 (CEST)
Her et mit forslag.
1: Min. 25.000 abonnenter
2: Mindst en video med 100.000 visninger (eller 2 med 50.000 hver)
3: Intet krav om omtale i andre medier. Men bemærk at nogen andre jo skal kender dem godt nok til at kunne skrive om dem da kravene om f.eks. POV og et rimeligt indhold i artiklerne består for youtubere ligesom for alle andre.
Og inden i spørger - nej, jeg opfylder ikke (på nogen måde) selv disse krav. --Honymand (diskussion) 18. sep 2016, 17:17 (CEST)
Jeg kan ikke støtte manglende omtale (tallene forholder jeg mig ikke til). Det er et centralt princip, når det kommer til notabilitet, at man er omtalt andetsteds. Uden omtale andre steder er man et "ukendt blad". Derudover skal der jo også kilder på artiklen. Ikke at alle skal have hørt om vedkommende, men nogle skal. Ellers er der bare tale om en person med interesse i at uploade videoer. .
- Sarrus (db) d. 18. sep 2016, 17:31 (CEST)
(redigeringskonflikt) Jeg mener ikke de automatisk skal afvises, men antallet af abonnementer og visninger er for mig at se ikke det vigtigste. Notabiliteten må afgøres af om der er en encyklopædisk relevant historie, eller om de bidrager med relevant indhold af almen interesse. Det besynderlige er man går mere op i visninger end karakteren af indhold. - Nico (diskussion) 18. sep 2016, 17:34 (CEST)

Der er for mange afgreninger i denne diskussion end jeg har tid til at læse, så tilgiv mig hvis jeg gentager en gammel pointe. Efter min mening handler YouTuber-notabilitet ikke om statistik (abonnementer/visninger) men om omtale fra uafhængige kilder. Mvh. InsaneHacker 🖖 (✉️) 18. sep 2016, 17:45 (CEST) [redigeringskonflikt

Som et supplement til Nicos kommentar: Hvad angår tal kræver vi jo heller ikke, at en sportsudøver scorer et bestemt antal mål eller points, at en forfatter udgiver et bestemt antal bøger, eller at en journalist skriver et bestemt antal artikler. Nogen grund til at youtubere skal behandles anderledes?
- Sarrus (db) d. 18. sep 2016, 17:45 (CEST)

Det er en misforståelse at jeg foreslog Vrenaks punkt 3 skærpet til 10 stk. Jeg mente at med så mange større uafhængige omtaler vil jeg se bort fra andre krav (så en youtuber med en masse uafhængig omtale vil være notabel om han eller hun så kun har lavet én video med én visning). Generelt vil jeg synes at 4-5 styk uafhængig medieomtale i store medier hvor man er hovedemnet for artiklen/programmet, kombineret med et højt abonnent/view-tal (jeg kender ikke youtube godt nok til sætte præcise tal på dette) vil være et udmærket kriterium. Mvh. Kartebolle (diskussion) 18. sep 2016, 18:39 (CEST)

Indledningsvis kan youtubere sagtens være notable som sådan. Det kan godt være, at nogle helst vil afskrive dem som uinteressante døgnfluer, ligesom der utvivlsomt også er en masse bras blandt det de laver. Men de får opmærksomhed og følges for nogles vedkommende i langt større omfang end mange traditionelle kunstnere. Og derfor skal der naturligvis også være plads til at omtale dem. Også selv nogle måske synes, at de ikke er fine nok.
Angående kriterier så bruger vi i forvejen nøgletal ved virksomheder, f.eks. minimum 100 medarbejdere. Det er noget alle kan forholde sig til, ligesom det giver sig selv, at med så mange medarbejdere må en virksomhed i sagens natur have en vis interesse, også selvom de normalt bare laver det de skal. Og tilsvarende for youtubere med et stort antal abonnenter. Uafhængig medieomtale viser tilsvarende interesse, ligesom det giver stof til artiklen. Hvad kriterierne hver især skal være kan så diskuteres. Vrenaks forslag er dog nok sat for højt, ligesom det udelukker elektroniske medier, der nok må siges at have en vis betydning i denne sammenhæng. Honeymands kriterier er så modsat nok for lave. Men måske kunne man så mødes et sted på midten, f.eks. med mindst 100.000 abonnenter og omtale i uafhængige medier. --Dannebrog Spy (diskussion) 18. sep 2016, 19:45 (CEST)
Symbol support vote.svg Støtter – Enig med Dannebrog Spys betragtninger og forslag. Mvh. Kartebolle (diskussion) 18. sep 2016, 20:29 (CEST)
@Dannebrog Spy: mit forslag udelukker ingenlunde elektroniske medier, jeg lister bare en stribe eksempler op, de nævnte typer er iøvrigt også alle nogen der helt sikkert er tilstede online, og de har jo også et område geografisk de dækker over, f.eks. vil en hjemmeside for en landsby jo ha' et begrænset område for deres dækning, nemlig lokalområdet, og læserne vil være næsten udelukkende at finde der, plus lidt løse, typisk folk der kommer fra området eller har forbindelse dertil. Pyrros foreslår 100.000 abonnenter som det ene kriterium, det er da ihvertfald en mellemvej. Så nu ville det jo være interessant om folk i første omgang kan støtte det som ihvertfald det ene kriterium? herunder en boks til lige at parkere ens mening i, for at vi kan holde et bedre overblik.
100.000 abonnenter som min.
Støtter Støtter ikke
Vrenak
Pyrros
Honymand Min 25.000

Madglad (diskussion) Min 250.0001 mio. visninger
Rmir2 ingen notabilitet i sig selv

- Vrenak (diskussion) 18. sep 2016, 20:43 (CEST)

  • Jeg synes at det er en dårlig idé at smide en afstemning ind midt i debatten, det er set gå galt før. Derudover mener jeg overhovedet ikke at man kan bruge tallene. --Madglad (diskussion) 18. sep 2016, 21:54 (CEST)
Det er ikke en afstemning, det er en slags tracker. så vi kan holde øje med hvor folk står/hælder. Vrenak (diskussion) 18. sep 2016, 22:05 (CEST)
Kan sagtens følge Dannebrog Spys tanker. Og er i store træk helt enig. Dernæst vil jeg sige, som modsvar til ikke at bruge abonnenter og visninger som en del af kravene. En danks fodboldspiller er notabel qua tidligere diskussion, såfremt han har spillet én kamp i Superligaen (og muligvis også 1. division). Hermed behøver han ikke være nævnt i andre medier, han behøver blot at have udført sit arbejde. En hitsingle skal "bare" have været i top ti på et givent lands officielle hitliste (og en musiker skal "bare" have lavet den ene single). Den skal heller ikke være nævnt andre steder. En virksomhed, som DS nævner skal have så og så mange ansatte - men heller ikke nødvendigvis være nævnt andre steder. Og det synes jeg egentlig også er helt i orden. Jeg må indrømme at jeg har svært ved at se, hvorfor kravet om medieomtale er så vigtigt her, når det ikke er vigtigt andre steder? Jeg medgiver gerne, at det er et KÆMPE plus hvis der er anden medieomtale - men ser det ikke som et krav, da YouTube i sig selv er et stort medie. Så håber at der er en der kan klaregøre dette for mig.
Dernæst er jeg enig i, at boksen ovenfor er fejlplaceret og virker for mig forvirrende. Overblik kan laves i separat afsnit herunder. Gerne af en udefrastående (måske Palnatoke?). mvh Tøndemageren (diskussion) 18. sep 2016, 22:16 (CEST)
Jeg må protestere mod afstemningen. Jeg synes ikke, at youtubere er notable overhovedet, så hvilket felt skal jeg skrive mig ind i? Jeg risikerer at støtte at der ingen grænser skal være for notabilitet. Rmir2 (diskussion) 19. sep 2016, 07:58 (CEST)
@Rmir2: skal lige pudse brillerne og læse det ikke er en afstemning, men for at danne sig noget overblik i en diskussion der har mange grene. Vrenak (diskussion) 19. sep 2016, 08:01 (CEST)
Fjern boksen, den er misvisende. Derudover er antallet af subscribere irrelevant for notabilitet som mange allerede har nævnt. Det er kilderne der afgør om en person er notabel.Maunus (diskussion) 19. sep 2016, 09:18 (CEST)
@Maunus: Kan du, qua mit indlæg ovenfor, godtgøre hvorfor abonnenter er irrelevant for notabilitet, men kilderne (går ud fra du mener anden medieomtale) er? mvh Tøndemageren (diskussion) 19. sep 2016, 09:28 (CEST)
Jeg ved godt i har en besynderlig tilgang til notabilitet her på da.wiki som du beskriver for eksempel i forhold til fodboldspillere hvor nogle mennesker anses som notable qua deres identitet eller erhverv. Det er en meget dårlig idé synes jeg generelt - netop fordi den fører til denne slags diskussioner. I en.wiki er mediomtale et krav for notabilitet fordi man ikke kan skrive en rimelig artikel uden kilder og fordi kilderne demonstrerer at nogle har noteret emnets eksistens og at det derfor kan objektivt bevises at være notabelt, uden at man skal opstille arbitrære kriterier der uundgåeligt vil gøre personer notabler som rent faktisk ikke er det og udelukke andre som faktisk er det. Da.wiki kan selvfølgelig vælge at sige at youtubere med over 100,000 følgere er ipso facto notable - men det vil være en tåbelig beslutning som kun vil gøre encyklopædien dårligere, fordi den vil lede til artikler om folk hvor der ikke er pålidelige kilder der kan støtte indholdet. Maunus (diskussion) 19. sep 2016, 09:39 (CEST)
@Maunus: Nu har en.wiki selv kravet for underholdningspersoner at de skal "have en stor fanbase eller et signifikant "kult"-følgeskab" - altså ikke noget om at de skal have omtale i andre medier også. Vi er enige om, at omtale i andre medier er en kæmpe stor fordel - slet ingen tvivl om det. Men der er faktisk ikke et krav som jeg læser det. Derudover har en.wiki følgende beskrivelse af notable fodboldspillere som er meget lig da.wikis "Players who have played in, and managers who have managed in any Tier 1 International Match, as defined by FIFA,[6] (including the Olympics) are notable". Så igen, forstår jeg ikke argumentet om andre medier, da det ikke virker til at være nødvendigt hverken på da.wiki eller en.wiki andre. En kæmpe fordel ja, men ikke nødvendigt. mvh Tøndemageren (diskussion) 19. sep 2016, 09:52 (CEST)
Det er en misforståelse. Det er ikke muligt at være notabel på en.wiki uden at der er omtale i signifikante tredieparts kilder. Der er et krav der går forud for alle notabilitetsdiskussioner. Ingen kilder, ingen ntabilitet. Uanset om du er konge eller youtuber. Kravet om fanbase eller fifa kampe er sekundært - det er nemlig også muligt at være ikke-notabel selvom der er kilder. For eksempel kan lokalaviser dække lokale serie tre fodboldkampe og beskrive spillerne - men derfor er de alligevel ikke notable. I sætter barren alt for lavt her i da.wiki.Maunus (diskussion) 19. sep 2016, 09:55 (CEST)
Vi er enige om, at kilder ikke gør man er notabel. Men vi er vel også enige om, at skriver FIFA at en eller anden obskur spiller, har spillet for Tahiti, eller viser TV3+ at en spiller har fået debut i Superligaen, så vil det være nok kilde til at godtgøre at personen er notabel? Så kan vi vel også blive enige om, at hvis en person bare smider videoer op på en obskur side, så er de ikke notable, men hvis et kæmpe medie som YouTube godtgøre at en YouTuber har, lad os sige, en million abonnenter, så er det vel i princippet det samme som at FIFA nævner en obskur spiller?
Dernæst påstår ingen af en serie 3-spiller er notabel. Så det skud på da.wiki er skudt helt ved siden af. Det har nærmest ramt hjørneflaget for at blive i fodboldterminologien. mvh Tøndemageren (diskussion) 19. sep 2016, 10:04 (CEST)
Nej, vi er ikke enige. Ingen er notabel uden kilder. Kilder alene gør ikke notabel, kilderne skal vise at man er blevet noteret for noget der er signifikant. At youtube siger at X har 1000,00000 abonnementer er ikke en kilde, og er ikke noget man kan basere en artikel på. Omtale i en pålidelig kilde er en kilde. Ingen kilder = ingen notabilitet. jeg ville ikke anse Tv3 (eller tv programmer generelt) for en pålidelig kilde, men en udgivelse af Fifa vil være en pålidelig kilde til fodbold emner - selvom det måske ikke er nok til at man kan sktrive en artikel udfra emnet - dvs. der skal substantielle kilder til for at man kan skrive en artikel, det er ikke nok bare at blive nævnt. Maunus (diskussion) 19. sep 2016, 10:09 (CEST)
Men hvorfor er et stort medie som YouTube ikke notabilitetsgivende når du når en vis grænse? (går ud fra du mener mere en de 1.000 du skrev). At du ikke anser TV3 eller andre tv-kanaler som pålidelige kilde, må du selv stå for (de viser dog kampene, så at vise at XX får debut i superligaen er vel rimeligt pålideligt??). Jeg er bestemt af den overbevisning, at en person der har eksempelvis 1 mio abonnenter (tallet er bare et eksempel, har ikke nok styr på youtube til at vide om det er meget eller ej) må være notabel, i kraft af mediets størrelse og deraf at være kendt i bredere kredse. Vi er dog enige om, at kilder er en vigtig ting - men youtube er også en kilde - og det er nok der vores uenighed ligger. mvh Tøndemageren (diskussion) 19. sep 2016, 10:35 (CEST)

YouTube er ikke notabilitetsgivende, fordi et er et ukontrolleret medie. Men en person kan opnå notabilitet via YouTube fx ved at få en musikalsk karriere (Justin Bieber er vel den mest kendte, i fx Japan har man Revo, der startede Sound Horizon). Dette bør være perspektivet. Enhver kan producere "mediestunt", der i en periode måske samler x antal følgere, men intet er sagt om vedvarenhed. Det er det, der gør YouTube til et "uldent" medie og dermed et problem. Rmir2 (diskussion) 19. sep 2016, 10:43 (CEST)

Ja, netop - som Rmir siger. Fordi youtube slet ikke er et medie, det er en online platform for brugergenereret indhold ligesom wikipedia er det.Maunus (diskussion) 19. sep 2016, 10:56 (CEST)
Og netop den platform er yderst brugt blandt folk op til 30 år - både som selvpromovering, men også som underholdningsplatform. Her har enkelte kanaler/youtubere formået at samle en ekstremt stor flok af følgere. At undsige sig at YouTube er et medie, er efter min mening en gammeldaws holdning, som egentlig kun tjener at promovere holdningen om at alt nyt er skidt. Vi bliver nødt til at forholde os til, at YT er stort blandt en stor gruppe mennesker. Dette betyder også, at der er flere og flere der vil søge information om disse personer, og her kan netop wikipedia være med til at hjælpe. Yderligere er sammenligningen mellem YT og WP helt skudt ved siden af, som jeg også skrev længere oppe. mvh Tøndemageren (diskussion) 19. sep 2016, 11:16 (CEST)
Alderen af brugerne er irrelevant. Det er skrevne medier der etablerer notabilitet fordi de kan verificeres.Maunus (diskussion) 19. sep 2016, 11:21 (CEST)
Det er på ingen måde KUN de skrevne medier der etablerer notabilitet. De skrevne medier er lige så valide som de ikke-skrevne medier. TV2 Nyhederne er ikke valide fordi de skriver artikler på deres hjemmeside - de var også valide som tv-program. TV-Avisen var valide før de begyndte at skrive på internettet også. Og dernæst, så er de skrevne medier mindst lige så utroværdige som alle andre medier. Du kan stadig verificere påstande der fremkommer i tale. Igen mener jeg den holdning der vises her, viser en manglende forståelse af at verdens udvikler sig, og kommunikerer på andre måder end tidligere. Derudover er alderen irrelevant - men det er målgruppen ikke. Det er vigtigt at have for øje, at bare fordi man er vokset op uden brug af cd'er, pc'ere, tv eller YT, så gør det ikke disse til dårligere kilder en bøger - det gør dem til andre kilder, men ikke dårligere kildere (heller ikke bedre). mvh Tøndemageren (diskussion) 19. sep 2016, 11:59 (CEST)
En kilde skal være verificerbar. Andre skal kunne tjekke at det du siger kilden siger rent faktisk også er det den siger. Det er tv til en hvis grad hvis man kan se videoen åp nettet. Men en del tvprogrammer koimmer aldrig på nettet og er derfor ikke verificerbare. Derudover er en pålidelig kilde en kilde som er udgivet af en autoritet der blåstempler kvaliteten af kildens indhold - altså kilder underlagt en form for redaktionelt ansvar. Der er typisk ikke på tv redaktionelt ansvar for informationer i tv (bortset fra journalistiske programmer hvor der er en del), og information i tv-programmer er ofte direkte upålidelig (det gælder naturligvis også skreven nyhedsjournalistik som dog i det mindste er mere verificerbar som kilde). Derudover er tv programmer ofte førstehåndskilder. Encyklopædiske artikler skal ikke bygge på førstehåndskilder, men på anden eller trediehåndskilder. Når man bruger førstehåndskilder bedreiver man original forskning. youtube er en førstehåndskilde for youtubere.Maunus (diskussion) 19. sep 2016, 12:28 (CEST)
Vi kan kun være enige om, at YouTube ikke er nemt at sætte en grænse ved. Men at sige det ikke er notabilitetsgivende synes jeg er forkert. Hvis en YouTuber bliver meget stor (det vil sige eksempelvis "Årets Youtuber", eller et globalt fænomen som PewDiePie, eller lignende), så synes jeg bestemt de er notable. Fordi YouTube ikke er et lige så brugt kommunikationsfora for den ældre generation, behøver det ikke at udelukke dem der bruger det. Det behøver ikke kun være Justin Bieber eller Revo, der slår igennem udenfor YouTube også - men også fordi man reelt set slår igennem på YouTube. Og så vil jeg igen opfordre til at vi kommer væk fra tanken "men holder det i længden" eller "det skal være vedvarende". Hvis det er relevant nu, så vil der formentlig også være nogle der finder det relevant om tyve år. Der vil være markant flere lige, men ændrer ikke på at det stadig kan være notabelt. mvh Tøndemageren (diskussion) 19. sep 2016, 10:51 (CEST)
PewdiePie er notabel. men det er ikke antallet af følgere der gør ham notabel, men derimod de mange mange uanfhængige pålidelige kilder der omtaler ham.Maunus (diskussion) 19. sep 2016, 10:57 (CEST)
Han er netop notabel grundet de mange følgere - som deraf afledet har givet ham omtale i andre kilder. mvh Tøndemageren (diskussion) 19. sep 2016, 11:16 (CEST)
Nej. Selvom han kun havde to følgere ville han være notabel hvis han var blevet beskrevt i hundredevis af uafhængige kilder.Maunus (diskussion) 19. sep 2016, 11:21 (CEST)
Ja, hvis han kun havde to følgere, ville der skulle andre ting til, for at han var notabel. Det er nu ikke tilfældet. I denne sammenhæng er han blevet notabel grundet hans mange følgere, hvilket så har afledt omtale andre steder. Det vil sige, han var ikke blevet beskrevet andre steder, hvis han ikke havde været på youtube. At vende argumentet om, er fejlagtig retorik. mvh Tøndemageren (diskussion) 19. sep 2016, 11:59 (CEST)
Det er dig der vender argumentet om. Hvis man har en milliard følgere på youtube men ingen har skrevet om det så er det per definition ikke notablet (for ingen har noteret det).En encyklopædisk artikel bygger på kilder. Ingen kilder, ingen artikel. Derfor må og skal det være kilderne der afgør notabilitet ikke emnet selv. I dit argument bygger notabilitet på original forskning - sådan er en rigtig encyklopædi ikke, den repræsenterer forskning som andre allerede har lavet og udgivet.Maunus (diskussion) 19. sep 2016, 12:21 (CEST)
Behøver det ene virkelig at udelukke det andet? Når en youtuber når op på et stort antal abonnenter, har vedkommende i sagens natur også interesse i en større kreds, og da Youtube selv offentliggør antallet af abonnenter og andre nøgletal er kilden til dem på plads. Og tilsvarende vil omtale i uafhængige medier også vidne om interesse, ligesom de fungerer som kilder. Altså lidt ligesom med f.eks. virksomheder hvor et vist antal medarbejdere giver notabilitet, men hvor bemærkelsesværdige forhold også kan uanset antallet af medarbejdere.
Angående alder og aktualitet: selvfølgelig skal vi passe på med det dagsaktuelle, men der skal altså også være plads til andet end personer fra aldrende leksika, som de færreste kan huske. Men som en mellemvej kunne man måske kræve, at en given youtuber skal have lagt videoer ud i mindst et år. Så har vedkommende haft tid til at vise, at han eller hun er mere end en døgnflue. --Dannebrog Spy (diskussion) 19. sep 2016, 12:12 (CEST)
Er helt enig med Dannebrog Spy. mvh Tøndemageren (diskussion) 19. sep 2016, 12:29 (CEST)
Er helt enig med Dannebrog Spy og Tøndemageren --Zoizit (diskussion) 19. sep 2016, 19:37 (CEST)

Lidt tilfældig surfen på danske amtørvideoer på youtube:

Disse er bare 10 tilfældige film, jeg hurtigt stødte på ved at klikke rundt. De er altså ikke fremsøgt systematisk, kun sorteret efter visningstal. Der kan sagtens være mange flere i størrelsesordenen eller større. En evt. grænse bør mindst sættes ved 1 mio., men egentlig mener jeg slet ikke at disse tal skal indgå i vurderingen. --Madglad (diskussion) 20. sep 2016, 00:32 (CEST)

For mig at se viser Madglads undersøgelse kernen i problemstillingen. I vor medietid bliver antal af visninger eller personer som markerer sig som følgere en meningsløs størrelse. Kriteriet for notabilitet bør derfor være betydning udenfor YouTube. Derved opnår vi to ting: det ene er, at en arbitrær størrelse ikke bruges som notabilitetskriterium. Det andet og vigtigste er, at listen af notable youtubere ikke kan blive meningsløs omfattende men kun omfatter de ret få, som faktisk får betydning udenfor denne lukkede medieverden. Rmir2 (diskussion) 20. sep 2016, 06:49 (CEST)
Bemærk dog at antallet af abonnenter er langt lavere end de foreslåede grænser. F.eks. har den første 1033 abonnenter. Selv i forhold til min lave grænse på 25.000 er det langt under. --Honymand (diskussion) 20. sep 2016, 08:15 (CEST)
Undskyld. Af disse er der 3 over min grænse på 25,000, 1 over 100,000 og ingen over 250,000 abonnenter. --Honymand (diskussion) 20. sep 2016, 08:22 (CEST)
For mig at se viser Madglads stikprøve ingenting ift problemstillingen. Honymand har i stedet en pointe. Dog vil jeg medgive, at antallet af visninger selvfølgelig er problematisk, hvorfor grænsen her skal være signifikant højere end antallet af abonnenter. Antallet af abonnenter er dog med til at godtgøre hvor populær/kendt en given YT'er er. Ingen vil jeg sige, at Youtube er så stort et medie, at der ikke bør være behov for at vurderer betydningen udenfor YT. Vi vurderer ikke dirigenter på deres betydningen uden for den klassiske musiks verden. Vi vurderer ikke maleren på betydningen uden for kunstens verden. Vi vurderer deres betydning på baggrund af det arbejde de har lavet i deres verden. Det samme bør gøre sig gældende inden for YT. Men selvfølgelig er det et KÆMPE plus at kunne tilføje kilder fra andre steder også :) mvh Tøndemageren (diskussion) 20. sep 2016, 11:42 (CEST)
Enig med Tøndemageren. Youtube benyttes af millioner af mennesker hver dag, mange etablerede medier jævnligt henviser til videoer der, og mange der i forvejen er kendt i anden sammenhæng lægger videoer ud. Det er ikke en lukket verden, men noget der er kendt vidt og bredt. Selvfølgelig er der så mange der bruger det, men det er jo også derfor, der bør sættes nogle grænser, f.eks. med minimumskrav til antallet af abonnenter. Altså ligesom vi heller ikke har artikler om hver eneste person, der har udgivet i en bog, men kun om dem der faktisk har fået en karriere som forfatter. --Dannebrog Spy (diskussion) 20. sep 2016, 12:46 (CEST)
Meget enig. Vil bare lige gentage at jeg anbefaler vi sætter abonnentkravet mellem 100.000 og 200.000.Pyrros (diskussion) 22. sep 2016, 17:03 (CEST)
Også enig i det par foregående indlæg, selvfølgelig skal der være omtale andetsteds, men ligesom med virksomheder skal ha' en vis størrelse på enten omsætning, medarbejdere, vækst eller markedsandel, så er det naivt at tro at man bare kan ignorere tal for YT'ere, vidoerne skal jo selvfølgelig også være deres eget indhold, d.v.s. det tæller ikke at man har lagt en musikvideo med ABBA's Dancing Queen op, fordi den jo nok skal blive set et hav af gange. Hvor grænserne skal gå skal vi jo så finde ud af. Vrenak (diskussion) 22. sep 2016, 17:14 (CEST)
Vrenaks indlæg siger jo klart hvorfor tallene er uinteressante. Originalt kvalitetsindhold kan give notabilitet, klikfiskeri er uinteressant. - Nico (diskussion) 22. sep 2016, 17:25 (CEST)
Der er mig bekendt heller ikke nogen større kanaler på youtube som går ud på at dele uoriginale video, i modsætning til facebook.Pyrros (diskussion) 22. sep 2016, 17:37 (CEST)
Problemet er nok mere, at der er rigtig mange der lægger ting ud, der er beskyttet af ophavsret. Dem skal vi selvfølgelig hverken linke til eller have artikler om. Hvad der derimod er relevant er de ærlige personer, der når op på store antal abonnenter. For hvor mange youtubere nok skal være taknemlige for nogle få hundrede abonnenter, så er det væsentligt færre, der kan mønstre 100.000 eller flere. Selv personer, institutioner m.fl., der i forvejen er kendt i anden sammenhæng, kan have svært ved at nå op i de højder. Hvilket jo så alt andet lige gør det så meget mere bemærkelsesværdigt, når nogen faktisk gør det, uden at have noget andet til at trække op med. --Dannebrog Spy (diskussion) 22. sep 2016, 23:38 (CEST)
Er helt enig med Nico i, at vi bestemt ikke skal have klikfiskere. Men har du, lad os sige 500.000 abonnenter, så vil jeg også påstå det er begrænset hvor meget klikfisker du egentlig er. Det er også sjældent, at det er disse YT'ere der ikke lægger originalt materiale op. Tror dog at et abonnenmentskrav på under 200.000 er for lidt. mvh Tøndemageren (diskussion) 25. sep 2016, 10:55 (CEST)
Jeg forstår ikke rigtigt hvorfor der bliver talt så meget om "klikfiskeri" da Youtube aktivt tjekker (specielt større og voksende kanaler) for om de manipulerer med deres abonnenttal og visningstal. Så når det kommer til større youtubere er det altså ikke noget vi skal bekymre os om. Hvis vi ønsker at medtage danske youtubere her på Wikipedia må vi gå med til et abonnentkrav på UNDER 200.000. Pyrros (diskussion) 25. sep 2016, 16:43 (CEST)

Jeg har et spørgsmål, i snakker om abonnentkrav på 500.000, helt ærligt det er totalt "ikke særligt pænt ord", hvis man kigger på hvem det er vundet Guldtuben 2016, så hænger det slet ikke sammen med de tal i har på bordet, så som Pyrros skriver skal i lige have nogle andre tal på bordet, hvis vi skal have de danske youtubere her på wikipedia.

Og ja jeg synes vi skal have de danske youtubere på wikiedia og en pris burde være med til at give dem en artikel ---Zoizit (diskussion) 25. sep 2016, 17:21 (CEST)

Jeg kan ikke se hvorfor vi ikke skal kunne have begge krav - hvor et skal været opfyldt? mvh Tøndemageren (diskussion) 25. sep 2016, 23:50 (CEST)
Tøndemageren skal det forstås sådan at du mener at der skal være et abonnentkrav på 500.000 og at youtuberen skal have vundet Guldtuben for at det er muligt for personen at få en artikel på wikipedia? eller mener du at hvis en person har vundet Guldtuben så er det muligt for personen at have en artikel på wikipedia? ---Zoizit (diskussion) 26. sep 2016, 10:58 (CEST)
Det skal forstås sådan, at hvis du enten har eksempelvis 500.000 abonnenter ELLER hvis du har vundet en signifikant pris, så kan du få en artikel. Altså der kan være flere krav som kan opfyldes. Et tredje muligt krav, kan være at man er nævnt i andre medier. Jo flere du opfylder, jo bedre. mvh Tøndemageren (diskussion) 26. sep 2016, 11:29 (CEST)
500.000 abonnenter er alt alt for mange, husk lige der er tale om danske youtubere, og at deres youtubekanal er på dansk, og jeg synes at vi burde have artikler om danske youtubere, de er og bliver en del at den udvikling der sker i det danske samfund ---Zoizit (diskussion) 26. sep 2016, 17:17 (CEST)
Helt enig! --Honymand (diskussion) 26. sep 2016, 17:28 (CEST)
Vi skal huske på, at vi ikke skal promovere danskere på youtube. Vi er en international encyklopædi, der skriver på dansk. Derfor skal vores krav kunne bruges på ALLE nationaliteter, ikke kun danske. Derfor ser jeg ikke 500.000 som et umiddelbart problem (med mindre man ønsker at promovere selvfølgelig). Dernæst var de 500.000 også kun et eksempel - ikke et umiddelbart bud. Dog ser jeg ikke 500.000 som et urealistisk bud - i hvert fald bedre end 100.000 eller 200.000. mvh Tøndemageren (diskussion) 26. sep 2016, 18:45 (CEST)
I artiklen om Præstø står der: Præstø er en gammel købstad og havneby på Sydsjælland med 3.835 indbyggere. Det er nu min opfattelse at Præstø udenfor enhver tvivl er notabel og relevant, og en artikel folk udefra vil forvente at kunne finde på da:Wiki. Men dels har den altså kun 3835 indbyggere, bare for at sætte kravet om 500.000 eller lignende i relief. Dels vil jeg vove den påstand at der er ganske mange andre småbyer i verden med 3-5000 indbyggere, som vi ikke umiddelbart kunne finde på at skrive om. --Honymand (diskussion) 26. sep 2016, 20:26 (CEST)
En by i den størrelsesorden burde nu nok have en vis interesse og betydning uanset dens placering. Men kravene til geografiske lokaliteter er sandt at sige også meget lave. Så langt skal vi så selvfølgelig ikke ned med youtubere, men vi skal heller ikke over i den modsatte vejgrøft, hvor kravene bliver noget nær astronomiske. For det vil reelt udelukke en række lande og sprog, hvis repræsentanter ikke vil have en jordisk chance for at leve op til kravene. De danske youtubere det er på tale at have artikler om har mellem 100.000 og 200.000 abonnenter. Det er tal der viser åbenlys interesse og er langt over hvad de fleste kan præstere, men som dog stadig er til at opnå. --Dannebrog Spy (diskussion) 26. sep 2016, 21:14 (CEST)
Men er vi så over i den grænse den hedder % af en nations indbyggere? Og hvordan skal vi finde ud af hvilken nation de er fra? Bliver nationen bedømt ud fra sproget der tales? Og skal det så i stedet for "% af nations indbyggere" være "% af sprogets brugere"? Hvis vi går over i "% af" definitionen, vil vi være forbi den absolutte grænse, som kan være svær at sætte - men det kræver at vi holder os opdateret på antal indbyggere/antal der taler sproget - hvilket bør være en overkommelig opgave. Mit bud på tre krav, hvoraf et skal være opfyldt:
  1. Abonnenter svarende til tre procent af landets befolkning (i DK er det 171.510 abonnenter, i USA er det 9.722.988). Nation kan fastslås ud fra sproget der tales i videoerne.
  2. Vinder af anderkendt pris for sin YT-kanal
  3. Omtalt i andre medier.
Det er selvfølgelig et udgangsbud, men er det ikke meget reelt? mvh Tøndemageren (diskussion) 27. sep 2016, 09:51 (CEST)
For det første er det almindeligvis et centralt princip/krav for at opnå notabilitet, at man omtales i pålidelige kilder. Hvorfor skal dette ikke være et krav for youtubere? For det andet skal der jo kilder på artikler om youtubere, ligesom der skal på alle andre artikler. Især når det handler om levende personer. Hvilke kilder skal anvendes, hvis personen ikke er omtalt i pålidelige kilder? Desuden: Hvis man har vundet en anerkendt pris, er man sandsynligvis også omtalt i en pålidelig kilde, og så er omtalen jo sikret. De to første kriterier kan således kun være noget, der gør vedkommende mere notabel, ikke noget, der sikrer notabiliteten.
- Sarrus (db) d. 27. sep 2016, 10:36 (CEST)
YT i sig selv er en pålidelig kilde - hvorfor antallet af abonnenter er med til at sikre notabilitet, uafhængigt om du er nævnt andre steder. Dette svarer også på din spørgsmål om manglende krav. Du kan være omtalt i pålidelige kilder, når du vinder en pris - men er det ikke per definition - hvorfor det også kan være med til at sikre notabilitet at du vinder en sådan pris. Såvidt svar på dine spørgsmål - hermed kommer et modspørgsmål. Hvad er pålidelige kilder for dig i denne sammenhæng? mvh Tøndemageren (diskussion) 27. sep 2016, 10:55 (CEST)
Hvad der er pålideligt må vurderes fra gang til gang, men lad os så tilføje uafhængig og neutral. Altså en uafhængig, neutral og pålidelig kilde. En medarbejder i en virksomhed er ikke notabel, alene fordi han/hun er omtalt på virksomhedens hjemmeside. Andre skal skrive om medarbejderen, før denne er notabl.
- Sarrus (db) d. 27. sep 2016, 11:00 (CEST)
Svaret i er Wikipedia:Pålidelige kilder. Jeg er enig med Sarrus. En definition af notabilitet som ikke inkluderer eksistensen af pålidelige kilder vil være meningsløs, da man alligevel ikke vil kunne skrive en artikel uden sådanne. Youtube kan fortælle antal afspilninger og abonnenter, men mig bekendt ikke andet. Det vil blive en kort artikel hvis man ikke har andet. Mvh. Kartebolle (diskussion) 27. sep 2016, 11:06 (CEST)
Den pågældende liste er meget lidt brugbar i denne sammenhæng, da jeg tvivler stærkt på at vi vil se mange YT'ere i enten "Publicerede akademiske afhandlinger, Opslagsværk, ordbøger og lignende referenceværk, Undervisningslitteratur, Offentlige myndigheders netsteder og publikationer, Fagtidsskrifter" - der er simpelthen ikke tænkt online-notabilitet ind i den artikel (som også er hentet fra no.wiki. Husker ikke den har været diskuteret nogle steder - ret mig gerne). Den er derfor ikke tidssvarende. Derfor kunne jeg stadig godt tænke mig at vide, når vi snakker YT'ere, hvad er så en pålidelig kilde? Kom gerne med et konkret eksempel.
Dernæst så er YT netop uafhængig, neutral og pålidelig, når det kommer til at fastslå abonnenter. YT har ingen interesse i at booste abonnementstallene for de forskellige kanaler.
Og så er artiklens længde ikke spørgsmålet her - spørgsmålet går KUN på notabilitet. Hvis vi ønsker at diskutere hvor lang en artikel skal være, før den er godkendt, skal vi have en helt anden diskussion. Som det er nu, er der ingen krav for længde af artiklen. mvh Tøndemageren (diskussion) 27. sep 2016, 11:28 (CEST)

(redigeringskonflikt)

Tøndemageren, kl. 09.51: Antal abonnenter set i forhold til indbyggertal er bestemt en mulighed og svarer vel nærmest til det, vi kræver ved medlemstal af foreninger. Ulempen er så at hjemland for nogle kan være svært at bedømme, ikke mindst engelsksprogede. Personligt vil jeg dog nok sætte grænsen ved 2 %, men det er en smagssag.
Sarrus, kl. 10.36: Aktuelle nøgletal for hver eneste bruger på Youtube offentliggøres automatisk der, så den grundlæggende kilde til antal abonnenter mv. er på plads. F.eks. har Morten Münster pt. 194.365 abonnenter, mens Lasse Vestergaard har 106.682 abonnenter. Dernæst gælder at vi i forvejen har tilsvarende krav til foreninger og virksomheder. En virksomhed er f.eks. notabel, når den har over 100 medarbejdere, også selvom den måske i princippet ikke er omtalt andre steder end i CVR-registret. Simpelthen fordi at når der er så mange, der beskæftiger sig med et givet emne, så har det også interesse for en bredere kreds. Også selvom etablerede medier ikke rigtig har fået øje på det. Og når de endelig får øje på det, rækker interessen typisk ikke længere end til en artikel om, at NN er blevet populær. Resultatet er at den samlede omtale bliver en brøkdel af den for mange sportsfok og politikere, uanset hvor mange der faktisk kender dem.
Jo, selvfølgelig bør der være kilder, og ekstern omtale er altid en fordel. Men man skal bare huske, at mængden at den ikke altid står mål med den faktiske interesse. --Dannebrog Spy (diskussion) 27. sep 2016, 11:35 (CEST)
Noget andet er, at man ikke kan "fremelske" sin egen, sine pårørendes, sine medarbejderes, sine venners eller (for f.eks. Youtubes vedkommende) sine brugeres notabilitet ved selv at publicere indhold om eller af vedkommende. Jeg er med på, at Youtube ikke producerer indholdet, men det er dem, der lægger serverplads til. Det vil sige, at Youtube ikke er en neutral, uafhængig og pålidelig kilde til vurdering af youtuberes notabilitet, ligesom en virksomheds, forenings eller enkeltpersons hjemmeside ikke er det. Alt efter, hvem man snakker om kan de være pålidelige i forhold til konkrete nøgletal (såsom omsætning eller antal abonnenter), men man bliver ikke notabel af, at være omtalt på sin egen platform/hjemmeside, da andre således ikke har forholdt sig til en.
Forskellen på en udgivet bog og en youtubevideo er blandt andet, at når man udgiver et værk via et forlag, så har nogen andre end en selv foretaget en vurdering af værket. Det har man ikke på Youtube. Der ligger det der, når man har lagt det op. Jeg har ikke dermed sagt, at ingen youtubere er notable, men at de bør følge det almindelige notabilitetsprincip.
@Tøndemageren: Det vil være en komplet umulighed at opliste alskens pålidelige kilder. Det skal tælles i flere hundrede milliarder, hvis man medregner såvel online- som offlinekilder om alskens emner. Vi bliver nødt til tage det fra sag til sag.
- Sarrus (db) d. 27. sep 2016, 12:01 (CEST)
Ja, Wikipedia:Pålidelige kilder er ikke komplet, men dog en god start. Jeg synes at den tilsvarende engelske side giver en god redegørelse for hvad der er pålidelige kilder. Se en:Wikipedia:Identifying reliable sources. Der linkes også til mange uddybende sider, essays etc., f.eks. en:Wikipedia:Reliable source examples som er et essay som gennemgår en række eksempler. Mvh. Kartebolle (diskussion) 27. sep 2016, 12:17 (CEST)
@Sarrus: At "fremelske sin egen..." er en påstand, der for mig vidner om manglende kendskab til platformen YT. De YT'ere der er tale om her, producerer indhold der tiltaler en store skare af mennesker, som bruger YT på samme måde som tidligere generationer har brugt bøger, film, lp'er, tv etc. YT lægger serverplads til, men som du selv siger, så producerer de ikke indholdet. De har nogle få regler til indholdet, men generelt blander de sig ikke i indholdet i videoerne, hvorfor de bestemt er neutrale, uafhængige og pålidelige kilder til vurdering af YT'eres notabilitet. Når der er eksempelvis 100.000 abonnenter, så er der altså 100.000 mennesker der godkender det. Samlet set blev der solgt 1.940.900 fysiske bøger i Danmark sidste år - fordelt over en stor mængde bøger - altså skal der noget til, hvis der skal sælges samme mængde af en Jussi Adler-Olsen-bog, som for at nå 100.000 abonnenter. Det almindelige notabilitetsprincip har både jeg og Dannebrog Spy desuden allerede berørt, senest i indlægget herover fra DS. Det er stadig helt indtakt ved brugen af de krav jeg foreslog længere oppe. Og så beder jeg ikke om en komplet liste over pålidelige kilder - jeg beder om ét konkret eksempel på en pålidelig kilde du kan bruge i forhold til YT'ere?
@Dipsacus fullonum: Det er også meget fint - men nu er det altså en.wiki du henviser til - ikke da.wiki. Har dog set på et af dine links beskrivelser af YouTube. Her kigger de på youtube-videoerne som kilde - ikke YouTubes data som kilde - virker slet ikke til at være nævnt. Så har svært ved at se hvad det giver til denne debat? Og så synes jeg faktisk ikke at linket til da.wiki er en god start - det er i bedste fald en dårlig start imo. mvh Tøndemageren (diskussion) 27. sep 2016, 12:41 (CEST)
Jeg henviste enwiki for at svare på spørgsmålet om hvad der kan udgøre pålidelige kilder. For youtubere vil det sikkert ofte være omtaler i avisartikler og andre nyhedsmedier med redaktionel kontrol (hvis de er enten trykte eller arkiverede så indholdet kan verificeres). Brugstal fra Youtube kan ikke være nok, da de ikke siger noget om indholdet, herunder om det er originalt materiale produceret af uploaderen. Det må man nødvendigvis have andre kilder til at afgøre. Mvh. Kartebolle (diskussion) 27. sep 2016, 13:52 (CEST)
Hvorfor skal indholdet på kanalen være relevant nu? Skal vi til at bedømme indhold er godt nok til Wikipedia? Vi snakker om hvor populær en given kanal er - hvilket kan afgøres ved det blotte abonnementstal fra YT, ikke ud fra det indhold der er på kanalen. Vi er stadig enige om, at det er rigtigt fint med, og bestemt at foretrække, at have sekundære kilder også, men den primære kilde bør være nok - er den ikke det, mener jeg bestemt at vi er teknologiforskrækket og/eller ikke forstår teknologien. Yderligere er jeg bestemt ikke enig den redaktionelle kontrol - der kan sagtens være pålidelige kilder uden redaktionel kontrol. mvh Tøndemageren (diskussion) 27. sep 2016, 14:11 (CEST)
Vrenak og Nico har ovenfor argumenteret for at kun originalt materiale på Youtube bør give notabilitet. Ingen sagde dem imod. Mener du at man kan blive notabel af at uploade kendte musikeres musikvideoer? Mvh. Kartebolle (diskussion) 27. sep 2016, 14:21 (CEST)
Såfremt kanalen når så højt et abonnementstal at det er relevant, så ja, i princippet. Men vi er dog i den situation, at sker det, vil kanalen enten allerede tilhøre ejerne af musikvideoerne (pladeselskaber, kunstnere etc.), eller så vil kanalen være fjernet pga brud på ophavsret. Kan du finde en kanal hvor det ikke er tilfældet, sig da endelig til. Det er derfor en mere end hypotetisk situation. Derfor er indholdet reelt set ikke relevant i notabilitetsdiskussionen på nuværende tidspunkt. mvh Tøndemageren (diskussion) 27. sep 2016, 14:42 (CEST)
What: .. Derfor er indholdet reelt set ikke relevant i notabilitetsdiskussionen .. Indholdet må da være det eneste der har betydning i notabilitetsdiskussionen. Jeg har set et par indslag med højtratede YT-ere som helt klart primært handlede om selvpromovering, og det mener jeg ikke giver notabilitet uanset div. tællere. Jeg er ellers inklusionist, men selvpromovering (og reklame, som jeg også har indtryk af der er meget af på YT) er noget af det eneste der kan få mig til at slå bremserne i . Lad os i stedet vurdere de enkelte kanaler ud fra samme kvalitetskriterier som andre websites, og produktioner i det hele taget. - Nico (diskussion) 27. sep 2016, 15:40 (CEST)
Jeg er enig med Nico, og af samme grund mener jeg, at YT aldrig må være eneste grundlag for notabilitet. Som jeg tidligere har nævnt, er der folk, som via YT får et bredere mediegennembrud, og i sådanne tilfælde kan det være relevant at nævne, at YT var medvirkende årsag. Til gengæld tror jeg, at kriterier så som vinder af en hæderspris eller kvalitet af YT-hjemmeside bliver ret umulige at håndtere. En hæderspris skal som mindstemål være international for at komme i betragtning, og kvalitet bliver for let et individuelt bedømmelsesgrundlag. Rmir2 (diskussion) 27. sep 2016, 16:03 (CEST)
Kvalitet kan ikke rigtig bruges kriterium, for dels er det som Rmir2 påpeger en individuel bedømmelse, og dels siger det ikke noget om interessen for emnet. Ja, der er en række selviscenesatte stjerner på Youtube, og adskilligt flere der tror de er det, men her er det så tallene viser, hvem der faktisk er. Derudover gælder at nogle reklamer faktisk er notable i sig selv, f.eks. Polle fra Snave og Harry og Bahnsen. Men det reklamerene skal selvfølgelig ikke følge med over i artiklerne. Her står normerne om neutralitet og selvbiografier fast.
Angående originalt materiale så vil det nok være rimeligt at have som krav, dels fordi det viser at vedkommende faktisk har gjort noget selv, og dels fordi vi ikke skal eksponere brud på ophavsretten. --Dannebrog Spy (diskussion) 27. sep 2016, 16:45 (CEST)


GA-afstemning SLTS[redigér wikikode]

Vil bare lige gøre opmærksom på afstemningen om GA her. Ville være dejligt hvis vil give deres mening til kende. mvh Tøndemageren (diskussion) 18. sep 2016, 22:19 (CEST)


Sandsynlighed[redigér wikikode]

Hej, jeg har læst flere artikler hvor der står "sandsynligheden" som om der kun er én sandsynlighed. Da en sandsynlighed egentlig er en beregnet subjektiv pegning af information mod noget andet, og der deraf i princippet kan defineres enhver sandsynlighed, hvis vi siger at man kan tage hvilken som helst information uden at det vil være forkert.

Derfor tænker jeg, om vi ikke skal lave nogle retningslinjer på dette område for at sikre, at det ikke vildleder nogen.

Jeg tænker, at vi skal kræve, at et givent konkret forhold skal være med en sandsynlighed på minimum 60% og en finhed på 1 per 100 for at kunne skrive "muligvis" eller "sandsynligvis", og at der for generelle sandsynligheder skal være angivet det datagrundlag der ligger bag (om det f.eks. bygger på undersøgelse af en person, 1.000.000 eller en million personer), i fald det ikke er konkrete undersøgelser hvordan undersøgelsen har forholdt sig (om det er en spørgeskemaundersøgelse eller hvordan) samt at dens generalitet fremstår entydigt (dvs. om generaliseringsniveuet er alle personer i Danmark (gerne med angivelse af at det drejer sig om cirka 5.000.000 mennesker, alle personer i hele verden (drejer sig om cirka 7 milliarder mennesker) eller hvordan). Hvad tænker i?

Vi kan også lave en skabelon til det, så det kan komme under Kategori:Artikler hvor enkelte passager behøver uddybning

Jeg ved jeg går lidt i dybden, men det er altså ikke helt ligegyldigt, hvor veloplyst en subjektiv sandsynlighed er. De variere nemlig også i kvalitet, så jeg mener det bør stå klart for læseren, hvad det er for en sandsynlighed og hvilket kvalitetsleje den ligger i.
Mvh Mads Haupt (diskussion) 19. sep 2016, 01:43 (CEST)

Jeg gætter på at der i mange tilfælde ikke er tale om matematisk sandsynlighed. Så er det ikke muligt at give en bestemt regel, men det er nok et subjektivt ord, der efter minmening bør undgås. Har du nogle konkrete eksempler? --Madglad (diskussion) 19. sep 2016, 06:27 (CEST)
@Madglad
Ja, jeg har to her:
Mvh Mads Haupt (diskussion) 20. sep 2016, 03:35 (CEST)
For det første er sandsynlighed ikke et subjektivt begreb, men en matematisk størrelse. Jeg forstår overhovedet ikke hvorfor vi kun skulle nævne sandsynligheder på 60 % eller større. Hvad er der i vejen med små sandsynligheder? Og hvad i alverden betyder "finhed" i forbindelse med sandsynlighed? Begrebet er ikke i min bog på ca. 400 sider om sandsynlighedsregning. For det andet skal oplysninger om sandsynligheder selvfølgelig følges af kildeangivelser så de kan verificeres. Mvh. Kartebolle (diskussion) 19. sep 2016, 08:03 (CEST)
@Kartebolle
Jeg tror vi snakker lidt forbi hinanden. Når jeg benytter "" og det ikke er et metafor eller et afledt ord der indgår som sammenhæng i sætningen er det en konkret benævnelse. Dvs. "konkret benævnelse" er ordret lig konkret benævnelse.
Der er intet i vejen med små sandsynligheder, jeg foreslår som det står bare, at man skriver "10%" eller "lidt sandsynligt" fremfor "muligvis" og "sandsynligvis", når sandsynligheden er under omkring 60%, da det i så fald bliver lidt misvisende, da ordene ligger op til, at det er muligt og som udgangspunkt sætter fokus i den retning.
Det handler bare om, at man informere tilstrækkeligt om den "sandsynlighed" man har lavet/dannet til at læsere kan forholde sig nogenlunde til den uden at skulle kende det hele på forhånd.
Med subjektivt mener jeg her, når noget "peges" mod noget og den egentlige virkelighed dermed går tabt. Du har sandsynligvis ret i det du skriver, men i denne betydning er det altså både subjektivt og matematisk dvs. et subjektivt matematisk begreb.
Og ja, det bør også være muligt at gå helt i dybden og verificere den og evt. rette, hvis den er beskrevet misvisende uden tilstrækkeligt indsigt om, hvad den bygger på i tal.
Egentlig så vil en sandsynlighed altid være "rigtig" i dens forstand eller egentlig hverken sandhed eller usandhed medmindre den er 0% eller 100% som vil sige usandhed eller sandhed.
Derfor handler det egentlig ikke om at verificere, men om at kontrollere at den ikke fremstår misvisende for læseren.
Mvh Mads Haupt (diskussion) 19. sep 2016, 12:56 (CEST)
Mads Haupt, jeg forstår ikke hvad du skriver, på trods af (eller måske på grund af?) en matematisk uddannelse. Derfor kan jeg ikke forholde mig til dit forslag, men jeg vil bemærke enkelt ting: Os, der skriver Wikipedias artikler, må ikke selv lave eller danne sandsynligheder. Hvis en sandsynlighed for noget er omtalt, skal det (som i princippet alle oplysninger) være med kildeangivelse så det kan verificeres. I øvrigt svarer du ikke på hvad "finhed" er. Mvh. Kartebolle (diskussion) 19. sep 2016, 14:28 (CEST)
Jeg kan forsøge at forklare det dybere, men det er svært, da det kræver meget kendskab til dig, når det almindelige danske sprog rækker dårligt.
Hvad en sandsynlighed er har jo i princippet heller ikke noget at gøre med matematik, hvor det gælder om at omsætte information korrekt.
Med finhed mener jeg, det at desto mere data en sandsynlighed bygger på desto mere "differenteres" den og desto mere nøjagtig adskilles det. F.eks. har en sandsynlighed som bygger på 6-dele en lav finhed, mens en der er opdelt i 100-dele har en højere finhed. Desto mere information man bruger til udregning af sandsynligheden desto mere fin bliver den.
Det er altså et udtryk for kvalitet.
Desto højere kvalitet en sandsynlighed har desto tættere er den på virkeligheden.
For at det ikke skal blive misvisende for læseren, bør ditto oplyses om dets kvalitet/tæthed på virkeligheden, så de ved "hvor meget gran salt" de skal tage den med.
Hvad der er bag en generel sandsynlighed siger også noget om kvaliteten.
Jeg har kigget lidt på de artikler der er der i forvejen udover de 3 jeg har fundet og jeg tænker, at vi måske kan lave en regel om, at man ikke benytter sandsynligheder, men angiver tallene bag.
F.eks. at man skriver 1 ud af 100 var i gennemsnit 20 år ud af 1490 testede i stedet for sandsynligheden (generelt) for, at du er 20 år er 1%.
I artiklen russisk roulette fremgår det klart at sandsynligheden er bygget i dårlig kvalitet.
Dens overensstemmelse med virkeligheden afhænger dog også af forfatterens tilpasning, men det er jo ikke noget vi har adgang til, ligesom vi heller ikke har adgang til han/huns tanker.
Det er vigtigt at nævne, at en sandsynlighed som udgangspunkt ikke kan være udtryk for sandhed medmindre den ligger på 0% eller 100%.
Jeg har lige kigget på Matematikfessor for at få et billede af, hvordan andre udregner det og det kan jeg se en stor fejltagelse.
Man tager udgangspunkt i en antagelse fremfor de muligheder der faktisk er i virkeligheden. Dermed kan det betyde, at resultatet af en sandsynlighedsregning bliver falsk, hvis den ender på 0% eller 100%.
Men årsagen til, at jeg er så meget imod sandsynligheder er fordi det ikke er virkelighed, men en subjektiv pegning af information, nøjagtig ligesom en mening, bortset fra at der stilles højere krav til datagrundlag rent videnskabeligt.
Derfor søger jeg det erstattet af facts, da det for mig at se ikke gavner den selvstændige læser.
Sandsynlighed kan anvendes indenfor kunstig intelligens eller til selv at tage en beslutning, men jeg er stærk modstander af, at man "peger" det for læseren og jo halvt tager beslutningen for dem.
Mange af de ting jeg beskriver, bortset fra af betydningen af mine ord ikke fremgår er selvsigende, så de kan ikke decideret forklares dybere, og det kræver meget kendskab til dig, hvis jeg skal lære dig logikken.
Jeg ville gerne kunne vise dig mine tanker, men det kan jeg desværre ikke.
Udover sandsynlighed tænker jeg også der skal være nogle retningslinjer for generalisering. For enhver generalisering i den forstand vil gøre påstanden informativt og sandsynligvis også objektivt falsk. Og læseren skulle jo gerne kunne regne nogenlunde med, at det er sandhed vi går efter og ikke en stor "generaliseringsleg".
Mvh Mads Haupt (diskussion) 20. sep 2016, 02:56 (CEST)

(Udryk) Jeg skal lige have det præciseret: I artiklen 18. september står der: er findes flere helgener med navnet Titus, men det anses for mest sandsynligt, at det er den Titus, der ledsagede Paulus. Skulle sandsynligt her erstattes af en kvantitativ vurdering af hvor sandsynligt det var? Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 19. sep 2016, 13:03 (CEST)

Ikke i den artikel.
Der påståes nemlig ikke en sandsynlighed, men en anseelses (afledt af ordet anse) stedfinden.
Mvh Mads Haupt (diskussion) 19. sep 2016, 13:09 (CEST)
I hvilken artikel så? Du er nødt til at give eksempler. --Madglad (diskussion) 19. sep 2016, 13:13 (CEST)
Jeg har to her:
Mvh Mads Haupt (diskussion) 19. sep 2016, 13:29 (CEST)
Jeg fandt lige en til:
Mvh Mads Haupt (diskussion) 19. sep 2016, 13:33 (CEST)

Mads, du må præcisere, hvad du mener. Russisk roulette "spilles" med én patron i revolverens seks kamre. Det vil de fleste opfatte som en sandsynlighed på 1/6 for, at revolveren går af, når der trykkes på aftrækkeren. Kan du være lidt mere præcis med, hvad du mener med, at det kan være "enhver sandsynlighed" ? Det kan vel kun være to udfald ("klik" eller "bang"), og sandsynligheden for klik er vel matematisk 5/6. Så kan man beregne sandsynligheder for, at revolveren fejler mekanisk, at patronen fejler etc., men det gør det vel næppe til "enhver sandsynlighed"; og da slet ikke, hvis man blot indskrænker sig til at fastslå sandsynligheden for, at der er en patron i kammeret. Man kan selvfølgelig også gøre sig nogle mere filosofiske overvejelser om livet og om kvantemekanikken, men i tilfældet russisk roulette er det vel ret jordnært 1/6 contra 5/6 ?--Pugilist (diskussion) 19. sep 2016, 13:51 (CEST)

Jeg giver dig ret i, at forståelsen af det du helt konkret nævner er "jordnær", men en sandsynlighed er netop ikke udtryk for virkelighed (hvis vi ser bort fra 0% og 100% sandsynligt)
Det er korrekt, at det under antagelsen af, at der kun er "klik" og "bang" som muligheder kun er de to muligheder.
Det handler ikke om at beregne sandsynligheden for undtagelser ved siden af, men om at beregne sandsynligheden ud fra faktisk størrelse og ikke noget teoretisk virkelighedsfjernt. Det bør i hvert fald som minimum stå angivet sådan, at det er med logikken bag, på en måde, hvorpå det der står bliver sandhed.
I artiklen Russisk roulette står der at sandsynligheden for, at undgå at skyde sig selv i russisk roulette er 5/6.
For det første er der ikke kun én sandsynlighed som det fremgår af teksten (teoretisk er der ikke nogen decideret grænse for antallet af sandsynligheder og i virkeligheden eksistere der ingen sandsynligheder (hvis vi ser bort fra 0% og 100% sandsynligt)) og der er fysisk teoretisk også andre muligheder end "klik" eller "bang" (ikke at din logik er forkert, men at artiklen tager fat i den forkerte information)
F.eks. kunne der komme en fugl der gjorde han/hun tabte pistolen eller der kunne være en glat sten, der forårsagede at han/hun skyd op i luften og faldt.
Derudover så "forsøger" en sandsynlighed at "pege" informationen mod noget. Denne "pegning" "skjuler" virkeligheden, men er nødvendig for at tage en beslutning, hvis man ikke ved alt. Dvs. ikke nødvendig for at oplyse læseren, men tværtimod oplyser læseren dårligere.
Jeg er stærk modstander af, at man halvt tager beslutningen for læseren, og jeg kan heller ikke forestille mig det gavner den selvstændige læser at der benyttes sandsynlighed, som er subjektivt (ikke at det ikke er et matematisk begreb, men det faktum at det ikke er virkelighed og er af en subjektiv størrelse)
Mvh Mads Haupt (diskussion) 20. sep 2016, 03:34 (CEST)
Sandsynligheden i Russisk Roulette, er beregnet på baggrund af den formodning at udfaldet afhænger af en underligende stokastisk funktion, der er ligefordelt på 6 udfald. Hvis denne forudsætning holder er sandsynligheden beregnet korrekt og præcist. Andre sansynligheder, fx vedr. sygdom er beregnet på baggrund af statistik og/eller matematiske modeller, og er således ikke nødvendigvis præcis. Emnet falder udenfor Landsbybrøndens område, jeg vil anbefale at læse en lærebog i sandsynlighedsregning og statistisk. --Madglad (diskussion) 20. sep 2016, 08:07 (CEST)
@Mads, vi kan naturligvis være enige om, at en lang række omstændigheder kan bestemme udfaldet et givent forløb, og i tilfældet russisk roulette er der - som jeg beskrev i mit indlæg - flere faktorer, der kan påvirke udfaldet. Jeg tror imidlertid ikke, at det vil være gavnligt i alle artikler, hvor der opereres med sandsynligheder, at foretage en længere beskrivelse af forudsætningerne. For langt de fleste læsere vil en sandsynlighed i russisk roulette på 1/6 og 5/6 være forståelig samt den "korrekte" beskrivelse. Vi vinder ikke noget ved i beskrivelsen at indføje sandsynlighederne for at andre forhold griber ind i forløbet, herunder en beskrivelse af, hvorledes udefrakommende omstændigheder (fugle, meteornedslag, jordskælv osv.) og mekaniske svigt kan påvirke udfaldet, ligesom der ved en ændring af definitionen af udfaldet også kan ændres på sandsynligheden (er det udfaldet "bang" eller "død spiller", der er udfaldet?). Emnet kan med fordel behandles i artiklen Sandsynlighed, men det giver mindre mening at udarbejde retningslinjer for, hvorledes vi i hver artikel skal foretage en beskrivelse af begreberne sandsynlighed og udfald. Jeg kan imødekomme dig så langt som, at beskrivelsen i Russisk roulette af udfaldet "undgå at skyde sig selv" ikke er helt stringent i forhold til sandsynligheden 5/6, men det kan rettes.
Jeg læser mere dit indlæg som en opfordring til, at være stringent om forudsætninger og udfald, når der beskrives sandsynligheder, hvilket jeg kan være enig i, men jeg mener som nævnt ikke, at vi skal opstille specifikke retningslinjer om det. --Pugilist (diskussion) 20. sep 2016, 09:57 (CEST)


Sportsfolks notabilitet[redigér wikikode]

Jeg ved godt vi har haft diskussionen før, især om fodboldspillere, men åbner den lige igen - dog med et relativt veldiskuteret forslag som en del af det. Mit spørgsmål går egentlig på, om vi ikke skal adoptere de retningslinjer en.wiki har for notabilitet hos sportsfolk (se her)? Jeg tænker de er veldiskuteret, og vi på denne måde kan opstille kriterier. mvh Tøndemageren (diskussion) 19. sep 2016, 09:57 (CEST)

Du skal først forstå de retningslinier korrekt. Der er tale om en tommelfingerregel der siger at sportsfolk på et vist niveau kan formodes at være notable såfremt der er også tilstrækkelige pålidelige kilder der omtaler dem. Man kan ikke være notabel uden kilde omtale på en.wiki - og kilderne skal være substantielle, det vil sige de skal give substantiel information specifikt om emnet - det er ikke nok at de kun nævner det. Maunus (diskussion) 19. sep 2016, 10:03 (CEST)
@Maunus: Du skal lade være med at angribe andre - da du faktisk ikke har en forståelse af hvor meget jeg forstår retningslinjerne og hvor meget jeg ikke forstår. Hold dig til emnet i stedet for.
Men for at holde mig til emnet. Hvad er for dig substantielle? Du slynger om dig med ordet - men kom gerne med en definition af hvordan du forstår ordet (ikke at jeg nødvendigvis er uenig btw). mvh Tøndemageren (diskussion) 19. sep 2016, 10:38 (CEST)
Det er ikke noegt angreb at påpege at påpege at din beskrivelse af hvordan notabilitet etableres på en.wiki er ukorrekt. Om kilder er "substantielle" nok til at støtte en artikel er en vurdering der gøres fra artikel til artikel, og det kan der ikke opstlles generelle regler for - men man er under alle omstædnigheder nødt til at have det som en del af kriteriet for der findes millioner af personer i verden som er nævnte i pålidelige kilder men som ikke desto mindre ikke fortjener en encyklopædisk artikel.Maunus (diskussion) 19. sep 2016, 10:54 (CEST)
Angrebet består ikke i hvad du ønsker - men hvordan du opnår det du ønsker. mvh Tøndemageren (diskussion) 19. sep 2016, 11:19 (CEST)
Symbol support vote.svg Støtter Det er et rigtig fornuftigt forslag at vi imiterer enwiki, så vi også kan få indført det rimelige krav om eksistens af uafhængige kilder i vores notabilitetskriterier. Se en:Wikipedia:Notability_(sports)#Basic_criteria for hvad de går ud på. Mvh. Kartebolle (diskussion) 19. sep 2016, 10:48 (CEST)
jeg vill ville meget gerne støtte indførslen af det helt nødvendige krav om uafhængige kilder som værende det grundlæggende notabilitetskriterie der går forud for alle de andre.Maunus (diskussion) 19. sep 2016, 10:54 (CEST)
Nu snakker vi KUN om sportsartikler - ikke om grundlæggende notabilitetskriterier. Det kan være en afledning af denne diskussion hvis det er. mvh Tøndemageren (diskussion) 19. sep 2016, 11:19 (CEST)
Så er dit forslag ubrugeligt for en.wikis guidelines for sportsartiklers notabilitet afhænger af det faktum at de har et andet generelt notabilitetskriterium end da.wiki nemlig, en:WP:GNG ifølge hvilken kun uafhængige kilder etablerer notabilitet. Det kan ikke overføres til da.wiki uden også at indføre WP:GNG som grundlæggende kriterium.Maunus (diskussion) 19. sep 2016, 11:23 (CEST)
Det er vi så ikke enige om faktisk. Det kan sagtens overføres inden for da.wikis retningslinjer. Hvis du ønsker en diskussion af de generelle og grundlæggende notabilitetskriterier, vil jeg anbefale at du starter den diskussion. mvh Tøndemageren (diskussion) 19. sep 2016, 12:04 (CEST)
Hvordan kan de det? De henviser specifikt til det generelle notabiliteteskriterium.Maunus (diskussion) 19. sep 2016, 12:06 (CEST)
Ved at omskrive det ene afsnit til at passe til da.wikis retningslinjer. Straight forward actually. But hey, det er måske bare mig :) mvh Tøndemageren (diskussion) 19. sep 2016, 12:10 (CEST)
Omskrive det så det siger hvad? Du beder folk om at støtte et forslag de ikke ved hvad går ud på. Maunus (diskussion) 19. sep 2016, 12:17 (CEST)
Nej, det gør jeg ikke. Har skrevet hvad der skal være i afsnittet. mvh Tøndemageren (diskussion) 19. sep 2016, 12:25 (CEST)
Hvor?Maunus (diskussion) 19. sep 2016, 12:29 (CEST)
Ovenfor. mvh Tøndemageren (diskussion) 19. sep 2016, 12:34 (CEST)
Øh, nej...Maunus (diskussion) 19. sep 2016, 12:36 (CEST)
Symbol support vote.svg Støtter Det vil være helt fint, hvis vi kan blive enige om mere omfattende tommelfingerregler. Et hurtigt blik på en-kriterierne siger mig, at de lidt mere restriktive end dem, vi mere eller mindre eksplicit ellers har anvendt. Men det vil ikke gøre mig noget. Som Tøndemageren nævner har vi relativt veldiskuterede (om ikke vedtagne) regler for fodboldpersoner, men for mange andre idrætsgrene vil regler i lighed med de engelske være meget praktiske. Og jeg er naturligvis enig i kildebegrebet, omend jeg ikke vil indlade mig på en detaljeret diskussion om, hvornår de er pålidelige (nok) - dog synes jeg, at vi skal undlade at være alt for rigide på dette område, og hvis vi først skal opstille alle mulige forudsætninger og forbehold, kommer vi nok ikke så langt i praksis. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 19. sep 2016, 11:34 (CEST)
Nu er det jo ikke fordi da.wiki mstår og mangler noget at skrive om så man kunne nok faktisk tillade sig at være endnu mere restriktiv end en.wiki.Maunus (diskussion) 19. sep 2016, 11:39 (CEST)
Nej, men vi mangler folk til at skrive om tingene - og en alt for rigid og restriktiv holdning, vil kunne skræmme nye skribenter væk. mvh Tøndemageren (diskussion) 19. sep 2016, 12:04 (CEST)

Jeg synes at det vil være en god ide at indføre en-wikis WP:GNG som kriterium (ikke bare for sportsartikler, men som et generelt kriterium). --Madglad (diskussion) 19. sep 2016, 12:26 (CEST)

@Madglad: Ikke at det er noget i vejen for det - men det er ikke denne diskussion. Det er en anden. Opret den hellere end gerne, men det er en anden diskussion :) mvh Tøndemageren (diskussion) 19. sep 2016, 12:34 (CEST)


billeder fra Den gamle By[redigér wikikode]

Der findes en stor mængde billeder på Commons fra Den Gamle By, men mange er dårlig beskrevet - desuden mangler der flere underkategorier. (Jeg har været i gang med at rette, men andre øjne er godt, jeg kender ikke alt i den gamle by)

Du kan hjælpe - gå ind på c:Category:Den gamle By og kig hvad du kan hjælpe med. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 19. sep 2016, 15:36 (CEST)

Siden er tom :( -Vrenak (diskussion) 19. sep 2016, 15:39 (CEST)
rettet --Villy Fink Isaksen (diskussion) 19. sep 2016, 15:40 (CEST)
Forslag til underkategorier, "Hestevogne i den gamle by", "Interiør i den gamle by", "Porte i den gamle by", "Gader i den gamle by" som kan have underkategorier efter gadenavnene se her. Kom gerne med andre forslag. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 19. sep 2016, 15:56 (CEST)


Redigering fra gymnasie-klasse-II[redigér wikikode]

Som advaret om her og her begynder jeg så småt i denne og de kommede uger at slippe nogle gymnasie-elever løs på wiki-artikler om atomers opbygning, elementarpartikler osv. Nu er I advaret derude :) --Søren Caspersen (diskussion) 27. sep 2016, 14:55 (CEST)

Herligt! Husk dem på at der skal angives kilder til det de skriver. Begynderfejl i opsætning, formatering osv. kan blive rettet til af mere erfarne brugere, men mangel på kilder kan føre til at materialet fjernes igen. Mvh. Kartebolle (diskussion) 27. sep 2016, 15:22 (CEST)
De skal være så velkomne! Jeg er helt enig i alt hvad Kartebolle skriver, lige fra "herligt" og til at huske at angive kilder. Det er jo også en god øvelse inden universitetet at lære at underbygge alle påstande med troværdige kilder. Desværre er kildeangivelser endnu ikke helt så udbredte som man kunne ønske sig her på den danske Wikipedia, men det kan dine dejlige gymnasieelever jo så netop hjælpe med at få rettet op på. :-) --Jhertel (diskussion) 28. sep 2016, 13:31 (CEST)
Du skal også have tak for at være en lærer som opfordrer elever til at hjælpe med at forbedre Wikipedia istedet for at snakke om hvor utroværdigt det er. Jeg håber andre undervisere vil følge dit eksempel :) Mvh. InsaneHacker 🖖 (✉️) 29. sep 2016, 11:23 (CEST)