Professionsbachelor i offentlig administration

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Administrationsbachelor)
Spring til navigation Spring til søgning

Professionsbachelor i offentlig administration, også kaldet administrationsbachelor i daglig tale, er en ny professionsuddannelse primært rettet mod den offentlige sektor. Dimittender kan dog også finde beskæftigelse inden for den private sektor, især dimittender med en HR-fagprofil.

Uddannelsen udbydes 7 steder i landet og varer 3½ år, hvoraf de første 1½ år udgør grunduddannelsen (modul 1-6), hvorefter de sidste 1½ år omhandler en faglig toning inden for en række valgmoduler samt praktikken på ca. 4-5 mdr, som den studerende i udgangspunktet selv skal anskaffe sig; med henblik på at skræddersy egen jobprofil.[1]

Arbejdsområder[redigér | redigér wikikode]

Professionsbachelorer i offentlig administration arbejder primært i kommunale, regionale og statslige administrationer. Her varetager de opgaver inden for analyse, udvikling og strategi i relation til uddannelsens seks studieretninger:

  • Human resource: Arbejdsmiljø, rekruttering, afskedigelse, lønkørsler/lønadministration, kompetenceudvikling samt medarbejderudvikling (MUS-samtaler).
  • Velfærd: Evaluering og planlægning af indsatser inden for sundhed, beskæftigelse og det sociale område. Det er særligt socialområdet og sundhedsområdet.
  • Beskæftigelsesindsats: Beskæftigelsessituationen for forskellige målgrupper og erhverv samt udvikling af beskæftigelsesindsatsen.
  • Uddannelses- og erhvervsvejledning: Vejledning af studie- og erhvervsuddannede, uddannelsessøgende og jobsøgende inden for arbejdsmarkedet.
  • Økonomi: Budgetlægning, økonomistyring, fundraising, regnskabs- og omkostningsteori, forandringsledelse
  • Skatte- og afgiftssystemet: Vejledning om erhvervsligning og udlandsbeskatning samt planlægning af indsatser mod økonomisk kriminalitet.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Professionsbacheloruddannelsen i offentlig administration tager 3,5 år og udbydes af Professionshøjskolen Metropol[1], University College Lillebælt[2], University College Syddanmark[3], VIA University College[4] University College Sjælland[5] og University College Nordjylland.[6]

Uddannelsen består af en grunddel på 2 år og en specialisering på 1,5 år. Grunddelen indeholder fag som fx Samfund, Organisation, Innovation, Kommunikation, Jura, Økonomi samt Evaluering og kvalitetssikring. Herefter vælger den studerende en af de seks studieretninger: Human resource, Velfærd, Beskæftigelsesindsats, Uddannelses- og erhvervsvejledning, Økonomi, Skatte- og afgiftssystemet.

Studieretningen indeholder en praktik, og uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt, som kan udarbejdes individuelt eller i grupper.

De 3,5 år er fordelt på 7 semestre:

Semester Indhold
1. Modul 1: Politik og Samfund

Modul 2: Administration i politisk styret organisationer

2. Modul 3: Retlige og organisatoriske rammer for offentlig administration

Modul 4: metoder til opgaveløsning i offentlig administration

3. Modul 5: Budget, regnskab og økonomistyring

Modul 6: Styring og udvikling i den offentlige sektor

4. Modul 7: Valgmodul (15 ECTS med tværprofessionelt indhold hos anden udbyder)

Modul 8: XXXXXX (vælges 1 valgmodul á 15 ECTS blandt de 7 højskolers valgmoduler)

5. Modul 9: XXXXXXX (vælges 1 valgmodul á 15 ECTS blandt de 7 højskolers valgmoduler)

Modul 10: XXXXXX ((vælges 1 valgmodul á 15 ECTS blandt de 7 højskolers valgmoduler)

6. Modul 11: Praktik

Modul 12: Viden og vidensformer i praksis

7. Modul 13:Bachelorprojekt

Løn og overenskomst[redigér | redigér wikikode]

Ved overenskomstforhandlingerne i 2008 blev professionsbacheloruddannelsen i offentlig administration indskrevet i HK/Kommunals overenskomster med Kommunernes Landsforening og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (Danske Regioner), og HK/Stats overenskomst med Personalestyrelsen. Færdiguddannede administrationsbachelorer, der får ansættelse i en kommune eller en region bliver indplaceret på grundløntrin 32. I staten arbejder man med andre løntrin/løngrupper end i kommunerne og regionerne. Statsansatte administrationsbachelorer indplaceres i løngruppe 3.

Overenskomsterne omfatter mere end løn og pension. Blandt andet giver overenskomsterne på både det kommunale/regionale og statslige område ret til frihed med løn ved barns 1. og 2. sygedag, ret til en årlig medarbejderudviklingssamtale (MUS), en individuel udviklingsplan og meget mere. De gældende overenskomster, lønsatser m.v. kan findes på HK/kommunal[7] og HK/Stats[8] hjemmesider.

Eksterne kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]