Aphelium

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Aphel)
Spring til navigation Spring til søgning
Figuren viser et himmellegemes elliptiske bane omkring Solen (gul cirkel). I punktet markeret med rød farve er legemets afstand fra Solen størst, det betegnes banens aphelium. Aphelafstanden er markeret med en tyk blå streg. De øvrige, tynde blå streger, der er afsat med tidsmellemrum på 1/100 af omløbstiden, viser, at afstanden til alle andre tidspunkter end tiden for aphelpassage, er mindre.

Aphelium, også kaldet aphel[1][2], engelsk: aphelion, er det punkt i en komet- eller planetbane, der er fjernest fra Solen (græsk Helios) (modsat perihelium). Udtrykket er en solspecifik udgave af den mere generelle betegnelse apoapsis, som angiver det punkt i et mindre legemes bane omkring et større, hvor der er størst afstand mellem de to.

Apheltid betegner det tidspunkt, hvor himmellegemet er fjernest fra Solen.

I 2019 var Jorden i aphelium den 4. juli kl. 22 GMT og afstanden til Solen var 1,016754 au eller 152,104 millioner km. I 2020 er Jorden i aphelium den 4. juli kl. 12 GMT og afstanden til Solen vil være 1,016694 au eller 152,095 millioner km.[3]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Claus Christensen, Carsten Claussen, Bjørn Felsager: Fysikkens spor, Gyldendal, 1990, side 79.
  2. ^ Knud Erik Nielsen, Esper Fogh: Vejen til fysik AB1, Forlaget Hax, 2006, side 30
  3. ^ Jean Meeus: Astronomical tables of the Sun, Moon and planets, Willmann-Bell, Inc., 1995, side 31.