BNSF Railway

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 19. sep. 2014, 20:33 af MGA73bot (diskussion | bidrag) MGA73bot (diskussion | bidrag) (Tilføjer Commonscat - kategori på Commons har samme navn som artiklen.)
BNSF's egne jernbanestrækninger i rødt (pr. 2009), mens lyserødt indikerer strækninger de har lejet sig ind på.
Et BNSF-lokomotiv trækker et godstog på strækningen Southern Transcon i Mojaveørkenen i Californien.

BNSF Railway (BNSF) er helejet datterselskab af Berkshire Hathaway Inc.[1], med hovedkvarter i Fort Worth, Texas i USA. Det er et af de største jernbaneselskaber i Nordamerika, og er ejer af det næststørste godsjernbanenetværk i Nordamerika, kun overgået af Union Pacific Railroad, deres største konkurrent i det vestlige USA. Ifølge pressemeddelelser fra virksomheden, er BNSF Railway blandt de førende intermodale godstransportører i Nordamerika.

Dannelsen af BNSF begyndte med etableringen af Burlington Northern Santa Fe Corporation den 22. september 1995. Det nye holdingselskab købte dernæst Atchison, Topeka and Santa Fe Railway (ofte kaldet Santa Fe) og Burlington Northern Railroad, og lagde formelt de to jernbaneselskaber sammen under navnet Burlington Northern and Santa Fe Railway den 31. december 1996. Den 24. januar 2005 blev selskabets navn officielt ændret til BNSF Railway, med en forkortelse af det oprindelige navn.[2]

Kilder

  1. ^ "Financial Information". BNSF's websted.
  2. ^ BNSF Railway (januar 24, 2005). "BNSF Adopts New Corporate and Subsidiary Logos and Changes Name of Railway Subsidiary as Part of Tenth Anniversary Celebration". Hentet 19. april 2006.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)

Eksterne henvisninger