Bikonisk antenne
En bikonisk antenne eller bredbåndsdipol er en bredbåndet radioantenne lavet af to koniske elektrisk ledende objekter, hvis spidser er meget tæt på hinanden.[1]
Bikoniske antenner er bredbåndede dipolantenner, der typisk udviser en båndbredde på tre oktaver eller mere.
En almindelig undertype er en butterfly-antenne, butterfly-dipol, som omtrent er en todimensionel version af det bikoniske design, hvilket ofte anvendes som en kortdistance UHF-fjernsynsmodtagelse.
Egenskaber[redigér | rediger kildetekst]
Den bikoniske antenne har stor båndbredde, fordi den opfører sig som en traveling wave-struktur; analysen af en teoretisk uendelig bred antenne ligner en transmissionslinje. For den uendelige brede antenne, vil den karakteristiske impedans i fødepunktet alene være en funktion af de to ens koniske vinkler - og er uafhængig af frekvensen.
Praktiske antenner har en endelig fysisk bredde og en veldefineret resonansfrekvens.[1] En simpel konisk monopolantenne er en metaltrådsapproksimation af en rumlig bikonisk antenne og har en væsentlig øget båndbredde (i forhold til en simpel monopol).
Anvendelser[redigér | rediger kildetekst]
.jpg)
Øverste: 1–18 GHz.
Nederste: 0.5–3 GHz.
Bikoniske antenner bliver ofte anvendt til elektromagnetisk interferens (EMI) testning; enten for testning af radioindstrålingsimmunitet - eller testning af om hvor meget et apparat udsender af radiobølger.
Se også[redigér | rediger kildetekst]
Kilder/referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b Zhuohui Zhang,Analysis and design of a broadband antenna for software defined radio, ProQuest, 2007 ISBN 0-549-46376-3, page 6
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
|
Wikimedia Commons har medier relateret til: |