Broström Tankers

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Broström)
Broström Tankers
Virksomhedsinformation
Selskabsform Datterselskab
Branche Rederi
Grundlagt 1890
Hovedsæde Sverige Göteborg
Virksom i
Global
Produkter Skibsfart, shipping
Organisation
Antal ansatte
1.140 (2010)
Ejer A.P. Møller - Mærsk Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
brostrom.com

Broström Tankers er et svensk tankskibsrederi med hovedsæde i Göteborg. Siden januar 2009 har Broström været datterselskab af Maersk Tankers, et selskab ejet af A.P. Møller-Mærsk.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Historien om rederiet begyndte i 1865, da Axel Broström købte galeasen "Mathilda". I 1890 stiftede han Ångfartygs AB Tirfing, der senere blev moderselskabet i Broström Gruppen. Hovedsædet blev placeret på det nuværende sted i Göteborg. Axels søn, Dan Broström, fik hurtigt en central rolle i selskabet. Han ekspanderede med etablering af flere datterselskaber som Swedish American Line, Neptunbolaget, Swedish Orient Line og Swedish East Asiatic Company, ligesom skibsværftet Eriksberg blev etableret i Göteborg.

I 1992 blev Broström Rederi AB købt af United Tankers, der var et joint venture stiftet i Sverige i 1990. I 2005 opkøbte selskabet danske Nordtank og i 2007 blev Petroship Group en del af Broström

Den 27. august 2008 tilbød A.P. Møller-Mærsk at købe Broström for 3.6 milliarder svenske kr. Broström rådede på det tidspunkt over en flåde bestående af 94 produkt- og kemikalietankskibe, hvoraf de 62 var ejede eller indchartrede af selskaber i Broström gruppen. De resterende skibe var ejet af andre, men under management af Broström. Selskabet havde 1285 medarbejdere, hvor de 1000 arbejdede på havet.[1] I januar 2009 godkendte EU's konkurrencemyndighed købet, og Broström Rederi blev indlemmet i Maersk Tankers.[2] Otte måneder senere blev Mærsk Mc-Kinney Møllers barnebarn, Robert Mærsk Uggla udpeget til direktør for Broström.[3]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Sonny Wichmann; Thomas Breinstrup (2008-08-27). "Maersk køber svenske Broström for 3,6 milliarder svenske kr". Business.dk. Hentet 15. februar 2011.
  2. ^ Direkt (2009-01-14). "Mærsk: EU godkender køb af Broström". TV 2 Finans. Arkiveret fra originalen 14. februar 2021. Hentet 15. februar 2011.
  3. ^ RB-Børsen (2009-08-03). "Mærsk-barnebarn overtager rederi". Epn.dk. Arkiveret fra originalen 7. august 2009. Hentet 15. februar 2011.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]