Diskussion:Energinet

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Forslag til opdatering af Energinets wikipedia-side (forslaget kommer fra Energinet selv, og oplysningerne kommer fra www.energinet.dk som også anvist i kilderne).

Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Virksomheden er en TSO – Transmission System Operator. Energinet ejer og udvikler el- og gasnet i Danmark for at indpasse mere vedvarende energi, opretholde forsyningssikkerheden og sikre lige markedsadgang til nettene. Energinets opgaver hviler på Lov om Energinet.dk fra 2004.

Virksomheden blev etableret i 2005 som en fusion mellem Eltra, Elkraft System, Elkraft Transmissi-on og Gastra. Da virksomheden i 2017 gik igennem en organisationsændring, skiftede virksomheden juridisk navn til Energinet, efter at have heddet Energinet.dk siden etableringen i 2005. Energinet ejes af Energi-, forsynings- og klimaministeren og beskæftiger næsten 1200 medarbejdere fordelt på ni lokationer i hele Danmark (2017).

Finansiering[rediger kildetekst]

Forbrugerne finansierer Energinets aktiviteter over el- og gasregningen. Dette skal godkendes af Energitilsynet. Energinet optjener ikke overskud. Energinets økonomi skal hvile i sig selv og kan der-for ikke måles med økonomisk overskud på årsregnskabet.

Energinets vision er balance i bæredygtig energiforsyning. Energinets strategi 2018-2020 hedder Energi Over Grænser, og den fremlægger fire strategiske målsætninger, som virksomheden mener svarer på vigtige tendenser i energisektoren. De fire målsætninger er nye rammer for forsyningssikkerhed , Danmark som energihub , samfundsansvar gennem effektiv drift og digitalisering .

Lokationer[rediger kildetekst]

Hovedkontoret ligger i Erritsø ved Fredericia, hvor stabsfunktioner, mange el-afdelinger og supportafdelinger befinder sig. Samtidig er det her, Energinets kontrolcenter for el ligger. Herudover har energinet ni andre bemandede lokationer:

  • Ballerup. Her er store dele af Energinets gasmarked- og drift placeret.
  • Egtved. Kontrolcentret for gas samt vedligehold af transmissionsnettet for gas.
  • Tjele. Har ansvaret for Energinets drift og vedligehold af el-nettet i Nord- og Midtjylland.
  • Vester Hassing. Har ligeledes ansvaret for drift og vedligehold af det nord- og midtjyske el-net.
  • Stenlille Naturgaslager er Energinets gaslager på Sjælland.
  • Lille Torup naturgaslager er Energinets gaslager i Nordjylland.
  • Esbjerg. Her sidder afdelingerne for Afregning og Support af vedvarende energi.
  • Søborg. Her er Energinets datterselskab, Dansk Gas Distribution A/S placeret.
  • Skærbæk. Her er også en afdeling af datterselskabet Dansk Gas Distribution A/S.

Den administrerende direktør i Energinet hedder Thomas Egebo. Bestyrelsesformanden hedder Lars Barfoed.

Energinet har en lang række projekter i forbindelse med virksomhedens opgave med at drive og udvikle gas- og el-nettene. Det drejer sig både om mindre kabelprojekter, reinvesteringer af luftledninger og store internationale kabler eller gasrør.