Spring til indhold

Diskussion:Bachelor

Sidens indhold er ikke tilgængeligt på andre sprog.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Jeg forstår ikke den seneste rettelse: Man taler om at bestå en eksamen; ikke gerne om at bestå studier. -- Sebastjan 14. juli 2005 kl. 10:25 (CEST)

  • Tidligere stod det som om 3 års studier medfører en bachelor-grad helt automatisk. Du kan godt studere (eller hvad man skal kalde det) i mange år efter førsteårsprøven uden at blive bachelor. Mener godt, man kan tale om at bestå eller ikke bestå 3 års studier. Jeg medgiver dog, det måske ikke er optimalt, men kan ikke umiddelbart finde en anden formulering. --Christian 14. jul 2005 kl. 10:35 (CEST)



BS eller B.Sc. eller BSc.

Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004, "Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne", §14: "En bacheloruddannelse med hovedvægt i det naturvidenskabelige, det sundhedsvidenskabelige eller det teknisk-videnskabelige område giver ret til betegnelsen BSc med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse" (http://www.videnskabsministeriet.dk/cgi-bin/doc-show.cgi?doc_id=205290&leftmenu=LOVSTOF)



"Bachelorgraden er i sin nuværende form relativt ny i Danmark, da man i 1775 forlod brugen af baccalaureus-graden, der eksisterede ved alle universiteter i middelalderen.". Jeg synes ikke, det er helt klart, hvad der står der. Muligt der blot skal lave lidt sproglig redigering (som jeg dog ikke tør foretage, idet jeg ikke kender til den historiske baggrund mht. baccalaureus). --Christian 19. jul 2005 kl. 08:55 (CEST)

Det er efter min bedste viden nøjagtig det samme, om man taler om baccalaureus eller bachelor. På et tidspunkt begyndte man bare i engelstalende lande at kalde en baccalaureus for en bachelor, hvilket man i Danmark så overtog i 1990'erne. I allerførste sætning var de to ord også beskrevet som synonymer, så jeg fandt det ikke nødvendigt at præcisere det længere nede.--Heelgrasper 19. jul 2005 kl. 16:50 (CEST)
Men hvis det er nøjagtigt det samme, så er der vel ikke nogen "nuværende form". Jeg kender ikke - som skrevet tidligere - historien bag, men der er mange år mellem 1775 og 1993, og jeg ville forvente, at det ikke er nøjagtigt det samme (hvis det er nøjagtigt samme, så bør det IMHO stå skrevet helt eksplicit). Jeg har i øvrigt slået op i Ordbog over det Danske Sprog: "Baccalaureus... indehaver af den laveste akademiske grad, baccalaureatet, der erhvervedes ved offentligt forsvar af en disputats...". Hm, "Baccalaureus" er åbenbart indehaveren, mens selve graden er "baccalaureatet" (der findes i øvrigt en fransk "baccalauréat", der svarer til gymnasiet; http://www.workindenmark.dk/Program_french/0/1/0)... --Christian 19. jul 2005 kl. 18:03 (CEST)
Definitionen i ODS gælder jo også for bachelor. Det er stadig den laveste akademiske grad. Jeg tilføjede "i dens nuværende form" for at undgå, at folk skulle tro, at beskrivelsen af den nuværende form også gjaldt indtil 1775, og for at markere, at den blev genindført, ikke indført. Jeg har lidt svært ved at se, at det, at man nu bruger det engelske navn for graden i stedet for det latinske skulle forandre noget grundlæggende. At eksamenskravene og -formerne er blevet forandret over tid ændrer jo ikke ved selve gradens eksistens.
Skellet mellem personen med graden og graden er forøvrigt det samme i dag. Bachelor henviser dybest set til en person, der har bachelorgraden.--Heelgrasper 19. jul 2005 kl. 19:10 (CEST)
Tilføjelse: Hvis man f.eks. ser på studieordningen (i pdf-format) for Cand.negot.-studiet i International turisme og fritidsmanagement ved Syddansk Universitet (http://www.humaniora.sdu.dk/studieordninger/upload/2-119-0.pdf) skriver de direkte: Bacheloruddannelsen fører frem til graden BA-Negot (baccalaureus/baccalaurea artium negotiandi). Her sættes bachelor og baccalaureus altså til at være det samme. Det er blot sjældent, at man i dag angiver gradernes navne på latin.--Heelgrasper 19. jul 2005 kl. 19:24 (CEST)

Start en diskussion om Bachelor

Start en diskussion