Se kilde til Diskussion:Slaget på Reden

<!--WPØstrig--><!--{{WPTR}}-->
{{Diskussion}}
{{WPMilitær|klasse=B}}

{{artikelhistorik
|post1=Ugens
|post1tid=11. oktober 2006
|post1res=Vedtaget
|post1oldid=898858

|post2=LA
|post2tid=26. marts 2007
|post2res=Afslået
|post2oldid=1233996

|post3=LA
|post3tid=2. august 2014
|post3res=Afslået
|post3oldid=7725749

|højest=LAAfslået
|UA=51, 2006
}}
{{udmærkelse
| Månedens historieartikel = april, 2008
| Månedens danske historieartikel = juni, 2008
}}

==Hjælp fra svenskerne==
Hvorfor havde man afvist hjælp fra svenskerne når man nu var i forbund med dem?

''Man havde ovenikøbet sagt nej til hjælp fra svenskerne, der ville havde bombet englænderne ved når de sejlede ind i Øresund.''

[[Bruger:Santac|Santac]] 9. dec 2005 kl. 13:03 (CET)

:Formuleringen er sandsynligvis baseret på http://www.roennebech.dk/www_fredericiashistorie/html/fredericia/krige/englandskrigen/Englandskrige.html, hvor der står: "''Svenskerne, der var Danmarks allierede, skød imidlertid ikke, fordi kronprinseregenten havde frabedt sig svensk hjælp af frygt for at miste retten til sundtolden.''" Om det er korrekt skal jeg ikke umiddelbart kunne sige.--[[Bruger:Heelgrasper|Heelgrasper]] 9. dec 2005 kl. 14:57 (CET)
::Jo ideen var at hvis Svenskerne hjalp danskerne med at forsvare Danmark, så var de også berettigede til at få toldfritagelse.[[Bruger:Haabet|Haabet]] 10. dec 2005 kl. 19:26 (CET)

Der mangler også noget om flere af de danske skibe kun var pramme og kun var tiltænkt til at at kunne holde Bombeskibe væk og ikke i at deltage i et engeligt søslag.[[Bruger:Haabet|Haabet]] 10. dec 2005 kl. 19:33 (CET)

Joe, litteraturen om emnet taget i betragtning, er artiklen lidt kort, men der er jo tid til at fylde på. Jeg kender kun nærmere til optakten i dagene forinden, hvor briternes valg af sejlrute tog sin tid - hvilken vej rundt Sjælland?? Og da de bestemte sig for den direkte vej forbi Kronborgs kanoner, lagde de sig tæt op ad svenskekysten, så de var nogenlunde uden for skudvidde. Til gengæld kunne deres egne kanoner ikke nå, så kun få britiske kugler nåede Kronborg og Helsingør. Af kendte træffere var een kugle i Olai Kirke og een kugle i 1. salen på Fenwicks gård (Fenwick var den britiske konsul!). Skal nok finde mine noter og bøger frem fra en flyttekasse her i vinter og skrive lidt mere.--[[Bruger:Jørgen|Jørgen]] 10. dec 2005 kl. 20:40 (CET)

Selvom små detaljer som valg af sejlrute og historien med Kronbrog og Fenwick er underholdende, finder jeg dem ikke særligt relevante. Mit næste projekt bliver at uddybe omstændighederne omkring det lille "søslag", som fregatten Freja deltog i inden Slaget på Reden og hvordan det var med til at optrappe spændingen mellem Danmark-Norge og England. Det der for mig at se er mest interessant er nemlig hele det politiske spil og manglen på sund dansk udenrigspolitik. Reelt set forsøgte man at videreføre en uddateret neutralitetspolitik og på den anden side havde man ikke noget reelt valg. Men ærlig talt ved jeg ikke lige om det hører til i denne artikel eller om det ikke høre bedre hjemme i dansk udenrigspolitisk historie? --[[Bruger:Stutley|Stutley]] 10. apr 2006 kl. 14.02 (CET)

== Grundgående skibe? ==

''Pågrund af sejlrendes dybte, så deltog kun et mindre antal grundgående skibe i angrebet.''

Udover en række sprogfejl, der gør sætningen svært forståelig, så undrer jeg mig en del over, hvad der menes med ''grundgående skibe''. Det virker højst usandsynligt, at den engelske flåde har haft skibe, der var designet til at gå på grund. Måske menes der, at der kun var få af de deltagende skibe, der gik på grund? --[[Bruger:Heelgrasper|Heelgrasper]] 10. dec 2005 kl. 21:38 (CET) '''Tilføjelse''': Eller at der kun deltog få ''dybtgående skibe'' eller ''dybtstikkende skibe''? --[[Bruger:Heelgrasper|Heelgrasper]] 10. dec 2005 kl. 21:57 (CET) Endnu et alternativ kunne være ''lavtgående'' eller ''lavtstikkende skibe'', som nogen måske ville kalde ''grund'''t'''gående skibe'', selvom jeg heller ikke kan se, at et sådant ord findes i ordbøgerne.--[[Bruger:Heelgrasper|Heelgrasper]] 10. dec 2005 kl. 22:34 (CET)
==Orlogsmuseet==
har mange oplysninger om skibene. 

http://www.orlogsmuseet.dk/W/pages/Wagrien(1773).htm

http://www.vragguiden.dk/wreck.asp?wreckid=1659#
uDTRYKKET GRUNDTGÅENDE VAR TIDLIGERE ALMENT ANDVENDT BLANDT SØFOLK, DET HENVISER TIL INTETKØNSORD EX: "FARTØJ"
"SKIB". TYPISK NUTIDIGT GRUNDTGÅENDE SKIBE : EVERT, KUF,TJALK.(FLAD BUND OG STOR BEGYNDELSESSTABILITET). MENER AT HUSKE, AT DANSKE FLÅDEFARTØJER VAR MERE GRUNDTGÅENDE I FH T DE ENGELSKE

== Sprog = forbedret? ==

Jeg lader hermed andre om at vurdere om sproget er rettet godt nok op i artiklen. Skriv gerne eksempler på det modsatte.--[[Bruger:So9q|So9q]] 17. mar 2006 kl. 22:33 (CET)

==I tørdok pga. vinteren?==
''Danmark-Norge ville have svært ved at forsvare København, da en stor del af flåden ville ligge i tørdok på grund af den lange vinter''

Lyder underligt. Havde vi tørdokker nok til så mange skibe? -- Sebastjan 10. apr. 2006 kl. 11:35 (CEST)
[[Bruger:Stutley|Stutley]]: Jeg er faktisk lidt i tvivl om "tørdok" er det rigtige ord. Men datidens skibe (af træ) kunne ikke ligge i is uden at tage skade og derfor fjernede man rigningen og lagde dem på land. Men derudover er der ikke særlig mange tørdokker at tale om. Den flåde, der forsvarede København i 1801 var ikke meget større end 30-40 skibe.

Flåden lå aftaklet, det vil korrekt sige uden mast, regning og kanoner. Man havde ikke mulighed for at trække dem på land eller anbringe dem i tørdok. 

Thomas {{usigneret|Thomaslundjohansen|15. maj 2008, 17:51}}

== Hvem var det Nelson roste? ==


Nelson skulle efter slaget have udtalt sig rosende om en dansk/norsk flådeofficer.
Var det Peter Willemoes eller chefen på "Hajen" Jochum Müller som rosen gjaldt? --[[Bruger:1801komiteen|1801komiteen]] 11. apr 2006 kl. 19:12 (CEST)
==tørdok?==
Så vidt jeg ved havde man kun en tørdok stor nok til et skib, nemlig gammel dok på Christianshavn. Så alle skibbene kan ikke have ligget der.[[Bruger:Haabet|POK]] 10. sep 2006 kl. 00:50 (CEST)

==Lovende artikel==
Jeg har kigget artiklen igennem og synes da den virker meget lovende. Imidlertid er der et par ting jeg gerne så ordnet før artiklen "officielt" bliver lovende. De er skrevet i huskelisten øverst. Det er hovedsageligt ved kildeangivelserne skoen trykker.
Derudover bærer artiklen præg af en lidt "fortællende" opsætning, men det kan være lidt svært at definere. --[[Bruger:Lhademmor|Lhademmor]] 26. mar 2007 kl. 14:44 (CEST)
: Jeg ved selv kun meget lidt om emnet, så jeg vil derfor lade det være op til en anden at bekræfte nomineringen. Artiklen virker dog velskrevet og overskuelig, omend jeg kunne forestille mig, at der var mere kød på emnet, end der er vist her. --[[Bruger:PhoenixV|PhoenixV]] 26. mar 2007 kl. 15:05 (CEST)
:: Jeg kan se, at den engelske artikel er lidt mere dybdegående. Jeg vil forsøge at oversætte noget uddybende tekst en af de nærmeste dage. --[[Bruger:PhoenixV|PhoenixV]] 26. mar 2007 kl. 15:13 (CEST)
:::Jeg afviser Slaget på Reden som LA. Hovedgrunden er at den virker lige lovligt tynd. --[[Bruger:Peter Andersen|Peter Andersen]] 15. maj 2007 kl. 20:47 (CEST)

== LA - anden omgang ==
Som [[Bruger:Morten Haagensen|Morten Haagensen Elmose]] påpeger på huskelisten, så bør artiklen underbygges med flere kilder. Hele afsnittet om selve slaget henstår uden én eneste kilde. Desuden vil jeg også mene, at man godt kan tilføje artiklen mere tekst. Den engelske er jo et fint sted at hente inspiration. Artiklen kan sagtens blive LA, men jeg synes den mangler lidt, inden jeg vil godkende den. [[Bruger:Toxophilus|Toxophilus]] ([[Brugerdiskussion:Toxophilus|diskussion]]) 3. sep 2014, 10:35 (CEST)