Ernst Julius Hähnel
| Ernst Julius Hähnel | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | Ernst Julius Hähnel  9. marts 1811 Dresden, Sachsen, Tyskland |
| Død | 22. maj 1891 (80 år) Dresden, Sachsen, Tyskland |
| Gravsted | Alter Katholischer Friedhof |
| Familie | Randy Heitmann (oldesøn), Paul Ernest (barnesøn) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Kunstakademiet i Dresden |
| Beskæftigelse | Billedhugger, universitetsunderviser, lærer |
| Arbejdsgiver | Kunstakademiet i Dresden |
| Arbejdssted | Dresden |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Pour le Mérite for videnskab og kunst, Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1861) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Ernst Julius Hähnel (9. marts 1811 i Dresden — 22. maj 1891 sammesteds) var en tysk billedhugger.
Hähnel studerede først Bygningskunst, men gik i Firenze over til Skulpturen. Under Læreaarene i Firenze og Rom, hvor han omgikkes med og paavirkedes af Mænd som Thorvaldsen, Cornelius og Semper, og Studietiden 1835—38 i München, hvor han ogsaa sluttede sig nøje til Schwanthaler, blev Studiet af Antikken og Renaissancen de to Elementer, han byggede videre paa i sin Kunst. Et befrugtende Samliv med Genelli i München afsluttede hans Ungdomsudvikling. Hans første betydelige Arbejde i i Dresden, hvor han boede siden 1838, var det friske og djærve Bacchus-Tog (1840) for Hofteatret, nu efter Branden 1869 kun tilbage i Afstøbning. Med Beethoven-Mindesmærket i Bonn (1845) begynder Rækken af hans monumentale Portrætstatuer; i dette Arbejde som i fl. af de senere, den smukke Statue af Karl IV i Prag (1848), Fr. August II i Dresden (1866), fremtræder hans Kunst skønnest i Sokkelfremstillingernes ædle, fint formede Idealskikkelser; for Wien skabte han Rytterstatuen af Fyrst Schwarzenberg (1867), for Braunschweig Hertug Fr. Vilhelm’s Rytterfigur, for Dresden Körner- (1869) og for Leipzig Leibniz-Statuen (1883). Længe var han sysselsat med dekorative Arbejder for Dresden-Museets Façade; bl. Statuerne her er maaske Rafael hans populæreste Arbejde (i Marmorgengivelser i Museerne i Leipzig og Berlin), desuden mange Relieffer og Friser; for Wien’s ny Opera udførte han de mindre interessante Grupper: den klassiske og den romantiske Poesi. Andre bekendte Værker er: »Amor«, »Bacchus og Ganymed, der morer sig over en Strid mellem en Ørn og en Panter« samt »Eva med Abel og Kain«. H., der var Professor ved Dresdens Akademi, har gennem sin egen Kunst, hvis Væsensmærke er en Idealitet, der opgiver det karakteristiske til Fordel for det harmonisk afvejede og linieskønne, og gennem sin omfattende Lærervirksomhed sat dybe Mærker i tysk, særlig sachsisk, Kunst. Hans Hovedværker (mange Arbejder i Dresdens Albertinum) er gengivne i 150 Lystryk 1882—87.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |