Hertuger og prinser af Benevento

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Italien med de forskellige hertugdømmer, som det så ud I år 1000.

Hertuger af Hertugdømmet Benevento der regerede med små afbrud og skiftende status fra 571 til 1081, og igen 9 år i starten af den 19. århundrede.

Hertuger af Benevento[redigér | rediger kildetekst]

Arechis II prøvede at blive langobardernes konge i 774, men fejlede. I stedet gav kong Desiderius ham lov til at blive løftet til prins.

Prinser af Benevento[redigér | rediger kildetekst]

Også fyrster af Capua fra 900 til 981.

I 1050 blev de langobardiske prinser smidt ud af byen af utilfredse borgere. I 1051 blev byen overdraget til paven. I 1053 afstod normannerne, der havde haft hertugdømmet besat siden 1047 (da den tysk-romerkse kejser Henrik III gav sin tilladelse til Humfred af Hauteville), hertugdømmet til paven, med hvem de da lige havde lavet en fredaftale med.

Prinser af Benevento under kirkestatens suzerænitet[redigér | rediger kildetekst]

Paven udpegede sin egen regent, men borgerne inviterede i stedet de gamle prinser tilbage, og i 1055 var de tilbage på magten; under paves overherredømme dog.

Normanniske prinser af Benevento[redigér | rediger kildetekst]

Guiscard returnerede hertugdømmet til paven, men der blev ikke udnævnt nogle ny prins af Benevento, indtil det 19. århundrede.

Prins af Benevento under Napoléon Bonaparte[redigér | rediger kildetekst]