Hustopeče
| Hustopeče Auspitz | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
 | |||||
| Overblik | |||||
| Land |  Tjekkiet | ||||
| Borgmester | Hana Potměšilová[1]  | ||||
| Postnr. | 693 01 | ||||
| Nummerpladebogstav(er) | BV | ||||
| Demografi | |||||
| Indbyggere | 6.398 (2024) | ||||
| - Areal | 24,5 km² | ||||
| - Befolkningstæthed | 261 pr. km² | ||||
| Andet | |||||
| Højde m.o.h. | 215 m | ||||
| Hjemmeside | www.hustopece.cz | ||||
| Oversigtskort | |||||
  Hustopeče Hustopečes beliggenhed i Tjekkiet 48°56′27″N 16°44′15″Ø / 48.94083°N 16.73750°Ø | |||||
Hustopeče (tjekkisk udtale: [ˈɦustopɛtʃɛ] ; tysk: Auspitz) er en by i distriktet Břeclav i regionen Sydmæhren i Tjekkiet med omkring 6.200 indbyggere. Det er kendt for frugt- og vindyrkning.
Byens navn er afledt af navnet på adelsmanden og den påståede grundlægger af Hustopeče, ved navn Úsopek.[2]
Geografi
[redigér | rediger kildetekst]Hustopeče ligger omkring 25 km nordvest for Břeclav og 28 km syd for Brno. Den nordlige del af kommunens område ligger i den sydlige udkant af Ždánice-skoven, og den sydlige del ligger i Nedre Morava lavlandet. Byen ligger i den varmeste del af landet.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]
Den første skriftlige omtale af Hustopeče er fra 1247. I det 13. århundrede blev området bosat af tyske kolonister, som bragte vindyrkning hertil. Det tyske navn Hustopeče Auspitz blev først dokumenteret i 1279.[3]
Fra begyndelsen af det 14. århundrede til 1599 var Hustopeče ejet af Sankt Thomas Klosteret i Brno. Den fordelagtige beliggenhed på grænsen til tre lande gjorde Hustopeče til et vigtigt økonomisk centrum med markeder. I 1572 forfremmede kejser Maximilian 2. Hustopeče til en by. Fra 1599 til 1848 var Hustopeče huset Liechtensteins ejendom.[3]
I 1531 kom anabaptister ledet af Jakob Hutter til byen fra Tyrol og Kärnten og grundlagde et Hutterit-samfund. Hustopeče blev centrum for mæhriske anabaptister.[4]
Hustopeče blev hårdt beskadiget under Trediveårskrigen. I denne periode faldt arealet med vinmarker til 10 % af dets oprindelige tilstand. Vinfremstillingen kom dog gradvist igen, og i midten af 1700-tallet var Hustopeče den største vinavlerkommune i Mæhren. I 1726 oprettedes vinmagerlauget.[2]
I 1756 etablerede piaristerne det første gymnasium her. Den 18. juli 1894 fik Hustopeče adgang til en lokal jernbane, - en forgreningslinje til Šakvice og jernbanen fra Wien til Prag. Indtil 1918 var Auspitz – Hustopeče en del af det østrigske monarki (på østrigsk side efter kompromiset i 1867), i distriktet med samme navn, og en af de 34 Bezirkshauptmannschaften i det cisleitanske markgrevskab i Mähren.[5] Ifølge folketællingen fra 1910 var de fleste af dens indbyggere etniske tyskere.
Efter 1. verdenskrig og opløsningen af Østrig-Ungarn gjorde den nyoprettede republik Tysk-Østrig krav på store dele af den sydmæhriske region; ikke desto mindre blev Hustopeče og dets omgivelser ifølge Saint-Germain-traktaten fra 1919 en del af den Første Tjekkoslovakiske Republik. Efter München-aftalen i 1938 blev den besat af Nazityskland og indlemmet i Reichsgau Niederdonau som en af kommunerne i Sudeterland. Efter 2. verdenskrig vendte Hustopeče tilbage til Tjekkoslovakiet, og den resterende tysktalende befolkning blev fordrevet i henhold til Beneš-dekreterne.[6]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ www.hustopece.cz, hentet 12. december 2023 (fra Wikidata).
- ^ a b "Hustopeče – středověká bašta moravského vinařství". Moravské vinařské stezky (tjekkisk). Hentet 14. august 2022.
- ^ a b "O historii města" (tjekkisk). Město Hustopeče. Hentet 26. november 2021.
- ^ "Setkání Habánů v Hustopečích" (tjekkisk). CzechTourism. Hentet 14. august 2022.
- ^ Die postalischen Abstempelungen auf den österreichischen Postwertzeichen-Ausgaben 1867, 1883 und 1890, Wilhelm Klein, 1967
- ^ Spěvák, Přemysl (16. september 2013). "Návrat krásy. Společenský dům ladí Hustopečští do historie". Břeclavský Deník (tjekkisk). Deník.cz. Hentet 14. august 2022.