The International Plant Names Index

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

The International Plant Names Index (forkortet IPNI, engelsk for Det Internationale Plantenavnsindeks) er en database med navne og tilhørende grundlæggende bibliografiske detaljer for frøplanter, bregner og ulvefødder.

Dækningen af plantenavne er bedst på arts- og slægts-niveau.[1] IPNI's mål inkluderer at fjerne behovet for gentagen brug af primære kilder for grundlæggende bibliografisk information om plantenavne.[2][3]

IPNI har også en liste med standardiserede forkortelser af autornavne. Den var oprindeligt baseret på Authors of Plant Names af Brummitt & Powell (1992), men nye navne og forkortelser tilføjes løbende.

Beskrivelse[redigér | rediger kildetekst]

IPNI er resultatet af et samarbejde mellem The Royal Botanic Gardens, Kew (Index Kewensis), The Harvard University Herbaria (Gray Herbarium Index) og the Australian National Herbarium (Australian Plant Name Index, APNI).

IPNI-databasen er en samling af plantenavne registreret af de tre samarbejdende institutioner, og arbejder på at standardisere informationen. Standarden for forkortede autornavne som anbefales af International Code of Botanical Nomenclature (ICBN) er Brummitt og Powells Authors of Plant Names. En digital, konstant opdateret liste med autorer og forkortelser er tilgængelig online på IPNI.

IPNI angiver navne som er brugte i videnskabelige publikationer, for at skabe en fortegnelse over offentliggjorte navne snarere end at foreskrive anerkendt botanisk nomenklatur.[2] The Plant List, et komplementært projekt som blev startet i 2010, har som mål at bestemme anerkendte artsnavne.

Det er gratis at bruge IPNI. Et tilsvarende projekt med navne på svampe er Index Fungorum.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b "Index Kewensis". International Plant Name Index. Hentet 21. november 2011.
  2. ^ a b c Lughadha, Eimear Nic (29. april 2004). "Towards a working list of all known plant species". Philosophical Transactions of the Royal Society of London. Series B: Biological Sciences. 359 (1444): 681-687. doi:10.1098/rstb.2003.1446. PMC 1693359. PMID 15253353. ISSN 0962-8436, ISSN 1471-2970. Hentet 21. november 2013.
  3. ^ a b Croft, J.; Cross, N.; Hinchcliffe, S.; Lughadha, E. Nic; Stevens, P. F.; West, J. G.; Whitbread, G. (maj 1999). "Plant Names for the 21st Century: The International Plant Names Index, a Distributed Data Source of General Accessibility". Taxon. 48 (2): 317. doi:10.2307/1224436. ISSN 0040-0262. Hentet 21. november 2013.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]