Jacques Brel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jacques Brel

Jacques Brel (8. april 19299. oktober 1978) var en belgisk skuespiller, komponist og sanger.

Som søn af en velhavende belgisk fabrikant syntes tilværelsen erhvervsmæssigt og økonomisk at være veltilrettelagt. Han arbejdede i sin fars virksomhed og havde stiftet familie, men fandt det borgerlige liv monotont. Han havde fra sin ungdom spillet med i amatørteater, komponeret, spillet og sunget sange, og indspillede i 1953 en plade, der solgte i 200 eksemplarer. Den medførte imidlertid en opfordring fra en talentspejder om at komme til Paris for at prøve lykken i musikkens verden. Efter nogle svære år kom hans gennembrud i 1957, og to år efter var han verdenskendt.

Hans produktion var omfattende, og han medvirkede også i flere film. Hans sange er dramatiske og fortællende om livet og almindelige mennesker – udtrykt med charme og musikalsk variation. Han fik konstateret lungekræft i '75 og trak sig ud af showbiz for at slå sig ned i Fransk Polynesien. Her tilbragte han sine sidste leveår – afbrudt af en enkelt pladeindspilning. Han ligger begravet på Hiva-Oa – side om side med Gauguin. En af hans kendeste sange er "Ne me quitte pas". Brel opfattede sig som fransktalende flamlænder.[1]

Referencer

  1. ^ J'aime les Belges, klip fra dokumentarfilm, YouTube