Spring til indhold

Jessie Kleemann

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jessie Kleemann
Personlig information
FødtJensine Marie Kristensen Rediger på Wikidata
1959
Upernavik i Nordgrønland)
Uddannelse og virke
FeltBilledkunstner
Uddannelses­stedTuukaq Teatret (1978-1979) Rediger på Wikidata
BeskæftigelsePerformancekunstner, videokunstner, billedkunstner, digter, grafiker Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserEckersberg Medaillen (2024) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jessie Kleemann (født 6. november 1959) er en grønlandsk-dansk billedkunstner og forfatter[1]. Jessie Kleemann er uddannet grafiker, fra 1978-79 var hun elev ved Tuukkaq teateret i Fjaltring. 1984-91 var Kleemann leder af Kunstskolen i Nuuk. Kleemann har også arbejdet med TV og medier, og stod bag Grønlands første kunstvideo. Hun havde sin første store soloudstilling i Nuuk i 1988. I 1989 opførte hun, instrueret af Peter Steen Märta Tikkanens roman Århundredets kærlighedshistorie. Arbejdet med dette stykke gjorde det klart for Kleemann, at det først og fremmest var hendes egen krop, der var hendes materiale[2]. Kleemann er en internationalt anerkendt performancekunstner, som har optrådt verden over, og især i arktiske sammenhænge. I sine ofte meget udfordrende performances bruger Kleemann grønlandske symboler, mytologier og materialer - lige fra sælspæk til masker - men også materialer som tyll - til at arbejde med temaer som f.eks. udstødelse. I 1997 debuterede Kleemann som digter med samlingen Taallat. Kleemann skriver både på dansk, grønlandsk og engelsk, og ofte lader hun de tre sprog interagere [1].


Udgivelser og værker

[redigér | rediger kildetekst]
  • 1988 Kinaasunga, (Jessie Kleemann, Ebbe Quist, Aqqa K Lynge), videoperformance
  • 1997, Tallat, Digte Poems, Fisker & Schou, 1997
  • 2012 Sassuma Arnaa, (Jessie Kleemann, Iben Mondrup, Niels Lyngsø), videopoem
  • 2015 Reconciliation (Jessie Kleemann, Ivalo Frank.), videoperformance
  • 2015 Homage to Soil for Scoresbysund[3]


Udvalgte udstillinger

[redigér | rediger kildetekst]
  • 2012 ASSAK, separatudstilling, Aarhus Kunstbygning
  • 2012 Liverpool Biennial, City States, England
  • 2014 The Pleasure of negative Emotions, KNIPSU Gallery, Bergen[4] (gruppeudstilling)
  • 2015 Katuaq, Nuuk, tekstbaseret udstilling
  • 2016 Without Boundaries: Visual Conversations, Anchorage Museum (gruppeudstilling)
  1. ^ "Ny bog hylder kunstneren Jessie Kleeman".
  2. ^ Iben Mondrup: forord til Jessie Kleemann: Qivittoq, Hurricane Publishing, 2012
  3. ^ "Homage to Soil for Scoresbysund by Jessie Kleemann - Anchorage Museum at Rasmuson Center". Arkiveret fra originalen 18. januar 2021. Hentet 15. juni 2019.
  4. ^ The Pleasure of Negative Emotions - KNIPSU

[2]

Kilder og eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  • Camilla Augustinus: Grønlandske nutidskunstnere, Dansk Grønlands Kulturfond, 2004
  • Bodil Kaalund: Grønlandsk Kunst, Gyldendal, 3. udgave. 2011
  • Jessie Kleemann:Taallat = Digte = Poems[3],Fisker & Schou, 1997
  • Jessie Kleemann: bidrag til Min Barndom i Grønland, L&R, 2016
  • Jessie Kleemann: bidrag til KLIMA/Climate nordisk lyrik/nordic poetry 1984-1994, Transit Produktion,1994
  • Cooper & Gorpfer(ed): The Weather Diaries, Nordic Fashion Biennale 2004, The Nordic House, Iceland & SEEK AB, Sweden
  • Iben Mondrup (red) Qivittoq, Kunstnermonografi om Jessie Kleemann, Hurricane Publ. 2012
  • Jørgen Trondhjem: 100 års grønlandsk billedkunst, Turbine 2011
Artiklen om Jessie Kleemann kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.