Kejsere i Det Tyske Rige

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Den tyske kejsers våbenskjold.

Den tyske kejser (på tysk: Deutscher Kaiser) var statsoverhovedet i det Tyske Kejserrige fra Tysklands samling i 1871 og indtil Novemberrevolutionen og Kejserrigets nederlag i Første Verdenskrig i 1918. Titlen var bundet til titlen som konge af Preussen. Titlen var en nyskabelse, idet statsoverhovederne i det forgangne Tysk-romerske rige, der blev opløst i 1806, ganske vist også blev betegnet som tyske konger, men altid betegnet og forstået som Tysk-romerske kejsere.[1]

Indholdsfortegnelse

Liste[redigér | redigér wikikode]

Et sammensat billede fra 1885 af de tre kejsere og desuden kronprins Wilhelm, der ville være blevet den fjerde kejser.

I alt tre personer var kejser gennem Kejserrigets 37 år lange historie. Alle tre var medlemmer af Hohenzollern-slægten, og hver af dem var ældste søn af deres forgænger.

Navn Livstid Regeringstid Noter
Wilhelm 1.
den Store
22. marts 1797 -
9. marts 1888
(alder 90)
1. januar 1871 -
9. marts 1888
Konge af Preussen fra 2. januar 1861. Tidligere forbundspræsident (de)
i det Nordtyske Forbund 1867-1871. Grundlagde Kejserriget.
Frederik 3. 18. oktober 1831 -
15. juni 1888
(alder 56)
9. marts 1888 -
15. juni 1888
Søn af Wilhelm 1. Døde af strubekræft efter 3 måneder på tronen.
Wilhelm 2. 27. januart 1859 -
4. juni 1941
(alder 82)
15. juni 1888 -
9. november 1918
Søn af Frederik 3. Abdicerede.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]