Kirchhoffs love (elektriske kredsløb)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 9. mar. 2013, 06:51 af Addbot (diskussion | bidrag) Addbot (diskussion | bidrag) (Bot: Migrerer 43 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q187672)
For alternative betydninger, se Kirchhoffs love.

Kirchhoffs love kaldes også Kirchhoffs ligninger og er opkaldt efter Gustav Kirchhoff som beskrev dem i 1845. De beskriver nogle lovmæssigheder om strømme og spændinger i kredsløb der ikke ophober ladning. I praksis ophobes aldrig ladning i almindelige elektriske kredsløb, og lovene har således stort set universel gyldighed.

Første lov

Et knudepunkt.

Kirchhoffs 1. lov er også kendt som Kirchhoffs knudepunktsligning eller Kirchhoffs strømlov. I et kredsløb med konstant strømstyrke, er den samlede strømstyrke ind mod et knudepunkt lig med den samlede strømstyrke væk fra knudepunktet og regnet med fortegn i forhold til de selvvalgte pile. Har strømmen samme retning som pilen, har den positivt fortegn. Er den forskellig fra pilens retning har den et negativt fortegn.

Anden lov

En fremhævet maske.

Kirchhoffs 2. lov er også kendt som Kirchhoffs maskeligning eller Kirchhoffs spændingslov. Summen af spændingsforskellene rundt (med eller mod uret) regnet med fortegn i forhold til den selvvalgte retning rundt i masken er nul.

På figuren er fortegnene indeni variablene: V1,...,V4: V1+V2+V3-V4=0.