Krasnaja Poljana (Sotji, Krasnodar kraj)
Krasnaja Poljana | |
---|---|
Overblik | |
Land | Rusland |
Føderalt distrikt | Sydlige |
Økonomisk region | Nordkaukasiske |
Kraj | Krasnodar |
Grundlagt | 1869 |
Postnr. | 422370 |
Telefonkode | 8622 |
Demografi | |
Indbyggere | 9.165 (2023) |
Andet | |
Højde m.o.h. | 533 m |
Hjemmeside | kraspol.ru |
Oversigtskort | |
Krasnodar krajs beliggenhed i Rusland | |
Krasnaja Poljana (russisk: Кра́сная Поля́на, betyder: "rød/smuk lysning";[1] abkhasisk: Гәбаадәы, Gwbaadwy; adygeisk: Ӏаткъуадж, ‘atquaj) er et russisk vintersportssted og bymæssig bebyggelse med 9.165 (2023) indbyggere. Bebyggelsen er administrativt underlagt Sotji kommune i Krasnodar kraj.
Krasnaja Poljana ligger 560 m.o.h. i det vestlige Kaukasus ved Mzymta-floden, 39 km fra dens udmunding i Sortehavet. Bebyggelsen er hjemsted for Roza Khutor alpine skianlæg. Liftanlæggene går op i 2.320 meters højde, og har en højdeforskel på op til 1.760 meter.
Krasnaja Poljana, ca. 50 kilometers fra Sotji, fungerede som værtsby for de udendørs konkurrencer ved vinter-OL 2014 og de paralympiske vinterlege samme år.
Idrætsanlæg ved vinter-OL 2014
[redigér | rediger kildetekst]En række idrætsanlæg i og omkring Krasnaja Poljana benyttedes under vinter-OL 2014:[2]
- Sanki Sliding Center; kælk, bobslæde og skeleton (i Rzjanaja Poljana)
- Skiskydnings- og Skiløbscentret Laura; skiskydning, langrend og nordisk kombineret
- Rosa Chutor Alpine Resort; alpine discipliner
- Roza Khutor Ekstrempark; freestyle og snowboarding
- RusSki Gorki Jumping Center; skihop og nordisk kombineret