Spring til indhold

L'Hôpitals regel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

L'Hôpitals regel er benævnelsen for en række matematiske regler eller sætninger af Guillaume de l'Hôpital, der benyttes til bestemmelse af en brøks grænseværdi, når både nævner og tæller går mod enten 0 eller ,[1] når den indgående variabel går mod et fast punkt eller mod uendelig.

Reglen deles typisk op i tre hovedsætninger. I det følgende betegner funktionen s afledede.

Reglen om 0/0-udtryk, når x går mod et fast punkt

[redigér | rediger kildetekst]

Lad og være to funktioner, der er definerede nær et punkt . Antag at både og går mod for . Hvis brøken for , så gælder for .

Resultatet gælder, uanset om er et reelt tal eller , og både hvis eller .

Et bevis for

[redigér | rediger kildetekst]

Af ovenstående haves at

for

for

for .

Af de første to ligninger følger, at funktionerne og er defineret i et interval til højre for . Sættes kan bevises, at både og er kontinuerte på intervallet. Af den tredje ligning følger, at er defineret i et interval , hvor det kan antages, at , da en funktion nødvendigvis må være defineret, for at dens afledede er det. Det betyder, at i dette interval. Hvis opfylder middelværdisætningens antagelser, og der eksisterer et , så

,

hvor , og , så , hvorfor brøken er defineret. At vise at denne brøk har en grænseværdi, er det samme som at vise, at

.

Det vides imidlertid, at

,

og det påstås, at samme afparerer begge . da , gælder

,

og ifølge Cauchys middelværdisætning, eksisterer et , så ovenstående er lig , men da , gælder

,

hvilket var hvad, der skulle vises. Q.E.D. Bevisgangen for er stort set identisk med denne.

Reglen om 0/0-udtryk, når x går mod uendelig

[redigér | rediger kildetekst]

Antag, at og er definerede på intervallet og for og for . Så gælder et lignende resultat som det forrige, hvis brøken har en grænseværdi. Hvis for gælder nemlig for , uanset om eller .

Reglen om /-udtryk

[redigér | rediger kildetekst]

Antag, som ved den første regel, at og er definerede nær et punkt , men denne gang at både og går mod for . Som ved de forrige er resultatet, at hvis for , gælder for . Som tidligere kan både være et reelt tal eller plus eller minus uendelig, og resultatet gælder også, hvis , og .

  1. ^ Se side 17-18 i Hebsgaard, Thomas m.fl. (1995): Matematik højniveau 2 - integralregning og differentialligninger. Forlaget Trip, Vejle. ISBN 87-88049-17-5