Lampret

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Vampyrfisk.
Lampret
Havlampret Petromyzon marinus
Havlampret Petromyzon marinus
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Agnatha (Kæbeløse hvirveldyr)
Orden Petromyzontiformes
Familie Petromyzontidae
Hjælp til læsning af taksobokse
Havlampretter (Petromyzon Marinus) på en anden fisk
Petromyzon marinus2.jpg

Lampretter eller Rundmunde er de mest primitive hvirveldyr, vi kender. De er så fjernt beslægtede med fisk, at mange zoologer end ikke kalder dem fisk.

  • Bæklampret (Lampetra planeri)
  • Flodlampret (Lampetra fluviatilis)
  • Havlampret (Petromyzon marinus)

Kendetegn[redigér | redigér wikikode]

Den kæbeløse mund.

Ålelignende væsener uden kæber, gæller og egentlig mund. Med skelet af brusk. Munden er reduceret til en rund "sugekop" med en til flere kredse tænder. Bag øjnene sidder med syv runde åbninger på række som et primitivt gælleapparat. Heraf tilnavnet "Niøjen". Arterne kendes ret let fra hinanden på størrelsen: Bæklampretten er ca. 12-16 cm, flodlampretten ca. 30-40 cm og havlampretten er ca. 60-75 cm.

Bæklampret og flodlampret er ensfarvede lys-brunlige og har kun én tandkreds. Bæklampretten har næsten sammenhængende rygfinner, mens flodlamprettens rygfinnes to dele er tydeligere adskilte.

Havlampretten er ensfarvet/stærkt spættet og har flere tandkredse.

Levevis[redigér | redigér wikikode]

Havlampret og flodlampret lever ca. halvdelen af året i havet og vandrer op i floder og åer for at gyde om foråret. Bæklampretten findes hele livet i bække og de øverste løb af åer og floder. Hos alle arterne dør forældrene efter forårets gydning. Flod- og havlampretterne lever i havet som blodsugere og ådselædere på mindre fisk, men tager ikke føde til sig under opgangen i åer og floder. Bæklamprettens larver lever af små bunddyr, og den indtager ikke føde som voksen.

Lampretter ses oftest flere sammen i februar-juni, hvor alle arterne "leger" (gyder æg/sæd) i fordybninger i grusbunden af bække og åer. Alle tre arter er udryddelsestruede i Europa og findes på EF-Habitatdirektivets Bilag-II – en liste med arter, som nationerne skal gøre en særlig indsats for at bevare.

Klassifikation[redigér | redigér wikikode]

Familie: Petromyzontidae

  • Underfamilie: Petromyzontinae
    • Slægt: Caspiomyzon
    • Slægt: Entosphenus
    • Slægt: Eudontomyzon
    • Slægt: Ichthyomyzon
    • Slægt: Lampetra
    • Slægt: Lethenteron
    • Slægt: Petromyzon
  • Underfamilie: Geotriinae
    • Slægt: Geotria
  • Underfamilie: Mordaciinae
    • Slægt: Mordacia
Wikipedia-logo.pngSøsterprojekter med yderligere information: