Mora (sprogforskning)

Mora (fra latin mora: forsinkelse, tøven). Trykenhed som inden for sprogvidenskab betegner den korteste udtalbare enhed i et sprog. I visse sprog, fx japansk er en mora sprogets mindste betydningsbærende enhed.

En mora forveksles ofte med en stavelse, og det er en udbredt misforståelse at den japanske lyrikform haiku er baseret på stavelser, hvor den faktisk er baseret på morae.

En eller flera morae udgør tilsammen en stavelse. En stavelse som består af én mora kaldes monomoraisk, hvis den har to morae kaldes den bimoraisk og hvis den har tre morae kaldes den trimoraisk. Trimoraiska stavelser kaldes til tider pluti i forbindelse med sanskrit.

I de japanske skriftsprog katakana og hiragana, og i det uddøde manyōgana, er hvert tegn altid en mora, i modsætning til det latinske alfabet, hvor der kan bruges flere tegn for at skrive en mora.

Eksempel

Det japanske ord for Japan, Nippon, indeholder 4 morae: ni-p-po-n. Ordet judo indeholder også 4 morae: ju-u-do-u (udtales "dzjuudåå").