National Football League

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra NFL)
Gå til: navigation, søg

NFL eller National Football League er den professionelle liga for amerikansk fodbold i USA.

NFL er opdelt i to ligeværdige konferencer: AFC og NFC, som begge består af 16 hold fordelt rundt i USA. Disse konferencer er hver opdelt i fire divisioner: nord, syd øst og vest.

I august spiller holdene fire træningskampe som opvarmning til sæsonen hvilket kaldes Pre Season. Efterfølgende spilles den regulære sæson (Regular Season) som er på 17 runder fra september til december. Alle hold spiller 16 kampe, og sidder over én runde.

I januar er der slutspil hvor de otte divisionsvindere samt de to bedste af de resterende hold i hver konference mødes. De to bedste divisionsvindere fra hver konference sidder over i første runde af slutspillet, som kaldes "Wild card Weekend". Den efterfølgende uge spiller de resterende fire hold i hver konference imod hinanden i "Divisional playoffs". Vinderne af disse kampe mødes i to finaler, én i hver konference. Disse kampe kaldes "Conference Championships", og der er meget prestige i at vinde disse mesterskaber, men de er blot sidste skridt på vejen til alle drømmes søndag, hvor finalen for hele NFL spilles: Super Bowl.

Holdene[redigér | redigér wikikode]


Som tidligere nævnt er der 32 hold i NFL; 16 hold fordelt på 4 divisioner i de to konferencer, AFC og NFC.

Divisionssystemet og de enkelte kampe[redigér | redigér wikikode]

I hver sæson spiller de enkelte hold 16 kampe; 3 kampe hjemme og 3 kampe ude mod divisionsmodstanderne, 6 kampe mod andre hold i den samme konference, samt 4 kampe mod hold fra den modsatte konference. Divisionsvinderne går videre til slutspillet, og vinderen af hver division er det hold, der har vundet flest kampe, og er der pointlighed mellem 2 hold i de enkelte kampe, spilles én periode á 15 minutters effektiv spilletid. Sejren går her til det det hold der først scorer (enten et Field Goal (FG), et Touchdown (TD) eller en Safety (SFTY) – hvis det hold der vinder coin toss vælger at modtage bolden, og formår at score et FG på det første drive, får modstanderholdet dog også mulighed for at få et forsøg. Hvis de scorer et TD er kampen færdig, men hvis også de scorer et FG, vil overtiden fortsætte til næste scoring, uanset hvilken) hvorfor uafgjorte resultater er yderst sjældne. På grund af den skæve kampfordeling, ser man ofte at hold der har vundet flere end 10 kampe, alligevel ikke kommer i slutspillet til fordel for hold der har vundet en division. Modtagerne af de såkaldte Wild Cards er de to bedste toere fra hver konference. Står to hold lige, kigger man i 1. omgang på om holdene har mødtes indbyrdes. Vinderen har herefter tiebreakerfordelen i forhold til det andet. Har holdene ikke mødtes, kigger man i 2. omgang på hvem af holdene, der har vundet flest kampe i konferencen (enten AFC eller NFC) og i 3. omgang hvem der har vundet flest kampe i deres division. Herefter kigger man på, hvem af de to hold der har tabt færrest kampe i sæsonen (jf. uafgjorte kampe). Er der fortsat lighed kigger man på, hvem af holdene der har den bedste score i kampene tilsammen.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: