Niels Andersen (politiker)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Niels Andersen
Niels Andersen 1826-1907 01.jpg
Niels Andersen i 1896
Foto: Sophus Juncker-Jensen
Personlig information
Født 28. maj 1826Rediger på Wikidata
Død 4. april 1907 (80 år)Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Niels Andersen (28. maj 1826 i Husby ved Assens4. april 1907) var en dansk politiker og folketingsmedlem.

Niels Andersen, der var søn af gårdfæster i Eskør, Husby Sogn under Grevskabet Wedellsborg, Anders Nielsen og Mette Marie Pedersdatter og født 28. maj 1826, valgtes i 1858 ind i Folketinget af Odense Amts 4. valgkreds. Under Forfatningskampen i 1860'erne emanciperede han sig med 6 standsfæller fra J.A. Hansens ledelse. Han blev derfor i 1866 slået i Middelfart, men samme år valgt i Odense Amts 3. kreds. Andersen hørte senere til Mellempartiet, men er efter dettes ophør trådt op som en af Venstres mest slagfærdige modstandere. Andersen har vidst selv at erhverve sig gode kundskaber, han havde en letstrømmende, omend ikke nuanceret, veltalenhed og som sin herskende evne: en ro, et præg af den dannede mands selvherredømme, der kun voksede, alt som debattens bølger steg. I 1876 kostede hans stilling i forsvarssagen ham hans plads i Assens, men allerede i januar året efter valgtes han i Odense Amts 2. kreds (Kerteminde), hvor han stillede op indtil 1895. På det saglige område tog Andersen navnlig taget del i landboreformernes behandling, og i 1870-71 var han ordfører i Fæstesagen (den senere Lov af 9. marts 1872), da J.A. Hansen på grund af en aftale med Zytphen-Adeler sagde sig fra. At den fynske Hovedbane (Lov af 10. marts 1861) fik en så central beliggenhed, skyldes Andersen; den var oprindelig bestemt til at gå nord om Vissenbjerg Sogn. Da Lehmann senere som indenrigsminister ville forandre banelinjens vestligste strækning, således at Middelfart blev forbigået til bedste for Strib, udvirkede Andersen, at banen kom til at passere Middelfart, hans daværende valgsted (Lov af 11. februar 1863). Andersen var i 32 sognerådsmedlem i Husby Sogn, hvor han ligesom faderen var gårdfæster, i 18 år tillige formand. Han var Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til mere nutidig sprog, og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen, dette angives som f.x:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=http://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.