Spring til indhold

Olaf Kayser (tømrermester)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Olaf Vilhelm Kayser)
For alternative betydninger, se Olaf Kayser. (Se også artikler, som begynder med Olaf Kayser)
Olaf Kayser
Medlem af Folketinget
Embedsperiode
26. april 1920 – 11. april 1924
ValgkredsØstre Storkreds
Personlige detaljer
Født18. juni 1856
Død19. oktober 1925 (69 år)
Politisk partiErhvervspartiet
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Olaf Vilhelm Kayser (født 18. juni 1856 i København, død 19. oktober 1925 i Hellerup) var en dansk tømrermester og politiker. Han repræsenterede Erhvervspartiet i Folketinget fra 1920 til 1924.[1]

Kayser var søn af tømrermester og medlem af Folketinget og senere Landstinget Harald Kayser. Han blev født i København i 1856. Han blev student fra Borgerdydskolen i 1873 og cand.polyt. i 1880. Fra 1875 til 1887 var Kayser lærer ved Borgerdydskolen, og han underviste ved Teknisk Selskabs Skole fra 1883 til 1897. I 1883 blev han tømrermester i sin fars virksomhed som han senere overtog.[1]

Han var i flere år bestyrelsesmedlem i Københavns Tømrerlaug og dets oldermand fra 1909 til 1921. Han var formand for Industriforeningens repræsentantskab fra 1907 til 1921 og senere næstformand. Han var også bestyrelsesmedlem i Teknisk Selskab og havde andre tillidsposter.

Olaf Kayser blev valgt til Folketinget for Erhvervspartiet i Københavns Amtskreds ved alle tre folketingesvalg i 1920 (april, juli og september).[1] Ved splittelsen af Erhvervspartiet i 1922 hvor Ludvig E. Boa og H.O. Hansen gik over til Det frisindede Landsparti, blev han den eneste tilbageværende repræsentant for Erhvervspartiet i Folketinget.[2]

Han opstillede ikke ved folketingsvalget i 1924.[1]

Olaf Kayser blev udnævnt til ridder af Dannebrog i 193 og Dannebrogsmand i 1915.[1] Han døde i 1925 i Hellerup.[1]

  1. ^ a b c d e f Emil Elberling; Victor Elberling (1950), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. III, København, s. 130
  2. ^ "Medlemmerne af Rigsdagen", Aarbog for Rigsdagssamlingen 1922-23, Rigsdagen, s. 19-25