Peter 1. af Jugoslavien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 14. jun. 2014, 17:12 af Trip Tucker (diskussion | bidrag) Trip Tucker (diskussion | bidrag) (+Kategori:Huset Karadjordjević)
Peter 1. af Jugoslavien

Peter 1. (serbisk: Петар I Карађорђевић) (29. juni 1844 – 16. august 1921) var konge af Serbien i 1903-18 og konge af Serbere, Kroater, og Slovenere i 1918-21.

Peter var søn af fyrst Alexander Karađorđević af Serbien. Han var tronfølger i Serbien, men familien måtte gå i eksil, da slægten Obrenović overtog magten i 1858. Derefter levede Peter i Østrig-Ungarn og Frankrig, hvor han blev officier og kæmpede i den fransk-preussiske krig. I 1883 blev han gift med prinsesse Zorka af Montenegro, datter af kong Nikolaj af Montenegro.

Efter et statskup i 1903 blev Peter valgt til konge af Serbien. Umiddelbart før udbruddet af Første Verdenskrig i 1914 måtte Peter overgive regentskabet til sønnen Alexander på grund af sygdom.

Landets navn blev forandret til "Kongeriget af Serbere, Kroater, og Slovenere" – uofficielt "Jugoslavien" – efter 1. verdenskrig.

Eksterne links