Spring til indhold

Fjeldgænger

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Qivitoq)
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

En fjeldgænger eller Qivittoq (grønlandsk fjeldgænger, eneboer, af qivi- 'vende sig bort'), er et ældre grønlandsk[1] fænomen, det er en person, som med vilje forlader fællesskabet og går i fjeldet, f.eks. på grund af skam, skyld, vrede eller fornærmelse eller af tvang, fordi man f.eks. havde begået en forbrydelse for at leve som eneboer.[2] En fjeldgænger tillægges overnaturlige evner og er derfor frygtet.[1]

Grønlændere, især i folkelig overlevering og fortælletradition, kan være bange for at møde en fjeldgænger (eller på grønlandsk: qivittoq) i naturen, fordi dette væsen forbindes med noget overnaturligt, farligt og uforudsigeligt.

Hvorfor frygter man dem?

1. Uforudsigelighed og vildskab: Fjeldgængere har brudt med samfundet og følger ikke længere almindelige sociale normer. De kan opfattes som farlige, fordi man ikke ved, hvordan de vil reagere.

2. Overnaturlige evner: I fortællinger kan de have magiske evner, og det gør dem skræmmende – ikke mindst i en kultur, hvor naturen i forvejen er barsk og krævende.

3. Skygge af det menneskelige: Fjeldgængeren er både menneskelig og ikke-menneskelig. Det er et skræmmende billede på, hvad der sker, når et menneske mister kontakten med fællesskabet og forvildes i ensomhed og isolation.

Myten rummer en eksistentiel angst – for at blive udstødt, blive sindssyg, eller miste sin menneskelighed. Det gør fjeldgængeren til mere end blot et fysisk væsen: Det er også et psykologisk og kulturelt symbol.

I visse tilfælde betragtes det at blive fjeldgænger som at begå selvmord.[2]

  1. ^ a b fjeldgænger — Den Danske Ordbog hentet 7. marts 2021
  2. ^ a b Fjeldgængerne - Kristeligt Dagblad hentet 7. marts 2021

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]