Rhododendron Scintillation

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Rododendron 'Scintillation'
'Scintillation'
'Scintillation'
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Ericales (Lyng-ordenen)
Familie Ericaceae (Lyng-familien)
Slægt Rhododendron (Rododendron)
Underslægt Hymenanthes (Park-Rododendron)
Hjælp til læsning af taksobokse

Sorten 'Scintillation' er en hybrid, som har de fleste gener fra arten Rhododendron fortunei. Det er en mellemstor busk med en næsten rund, kompakt vækst. Bladene er stedsegrønne og bredt ovale og hvælvede. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er mat lysegrøn. Blomstringen sker ved månedsskiftet maj-juni, hvor busken bærer talrige stande hver med op til 14 lyserøde blomster, der hver har en brunrød svælgtegning. Frugterne er tørre, opsprækkende kapsler.

Ikke-synlige træk

Rodnettet er meget tæt forgrenet med filtede finrødder. Planten er afhængig af at få etableret en symbiose med mykorrhiza-svampe.

Højde x bredde

2,00 x 2,50 m (10 x 10 cm/år)

Anvendelse

Sorten er ret hårdfør. Den kan bruges i ethvert surbundsbed.