Rolf (skib, 1882)
Rolf | |
---|---|
Klasse | |
Type | Torpedobåd |
Klasse | Rolf[1] |
Historie | |
Værft | Örlogsvarvet, Stockholm |
Søsat | 1880 |
Taget i brug | Oktober 1882 |
Udgået | 21. marts 1919 |
Skæbne | Ophugget 1921 |
Tekniske data | |
Deplacement | 35 t (40 t lastet) |
Længde | 27,9 m |
Bredde | 3,7 m |
Dybgang | 1,6 m |
Fremdrift | Maskineri: Dampmaskine, 350 indikerede HK |
Fart | 16 knob |
Rækkevidde | 112 sømil ved 16 knob |
Besætning | 10 |
Artilleri | 1885: Dobbeltløbet 25 mm mitrailleuse (kulspruta) M/84. |
Torpedoer | 1 torpedoapparat i stævnen til 35 cm M/76 torpedoer. |
- For alternative betydninger, se Rolf. (Se også artikler, som begynder med Rolf)
Den svenske torpedobåd Rolf blev søsat i 1880 og gjorde tjeneste i den svenske marine fra 1882. Båden betragtes som den første "rigtige" svenske topedobåd, og den gjorde under forskellige navne tjeneste indtil 1919.
Baggrund og design
[redigér | rediger kildetekst]Rolf blev den første svenske torpedobåd, der fra starten var udstyret med selvbevægelige torpedoer fra Whitehead. I dimensioner og konstruktion mindede den meget om den danske Torpedobaad Nr. 4, bygget i England i 1879, men med den forskel, at svenskerne byggede skibet på deres eget flådeværft, Örlogsvarvet i Stockholm. Rolf blev søsat i 1880 og var færdig i 1882. Lige som den danske båd havde den et fast torpedoapparat i stævnen til 35 cm torpedoer. Tidligt i karrieren blev den forsynet med en 25 mm dobbeltløbet mitrailleuse fra Nordenfeldt ("kulspruta" M/84). Maskineriet var en tocylindret Woolf to-gangs dampmaskine ("compound") på 350 indikerede hestekræfter.[2]
Tjeneste
[redigér | rediger kildetekst]Rolf indgik i den svenske flåde i oktober 1882. I 1887 skiftede den navn til Blink, fordi Norge og Sverige, der var i personalunion, havde besluttet at dele alfabetet imellem sig, hvad torpedobåde angik, så Sverige fik "A"-"N" og Norge resten. Ved navneskiftet i 1887 fik båden også et nummer, 61. I 1903 ophørte tjenesten som torpedobåd, idet stævnapparatet blev fjernet, og mitrailleusen blev udskiftet med en 37 mm kanon M/98B. Herefter fungerede den som patruljebåd ("bevakningsbåt") med betegnelsen B 6. I 1910 skiftede den betegnelse igen, til Vedettbåten n:r 6 (V 6). Udgik af flådelisten i 1919 og blev ophugget i 1921.[3][2]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]Litteratur og eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Borgenstam, Curt & Nyman, Bo, Attack till Sjöss. Med svenska flottans torpedobåtar i 100 år. CB Marinlitteratur, 1985. ISBN 91-970700-0-9
- Hofsten, Gustav von & Waernberg, Jan, Örlogsfartyg. Svenska maskindrevna fartyg under tretungad flagg. Svensk Militärhistoriskt Bibliotek, 2003. ISBN 91-974384-3-X