Sandblæsning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 26. mar. 2013, 19:25 af KLBot2 (diskussion | bidrag) KLBot2 (diskussion | bidrag) (Bot: Migrerer 20 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:Q917273)

Sandblæsning er en proces man anvender til afrensning af blandt andet stål og beton. Sandblæsning anvendes i dag i stort omfang til afrensning af store stålkonstruktioner der efterfølgende skal overfladebehandles for at opnå en god finsih og undgå korrosion. Desuden kan sandblæsning anvendes til afrensning af eroderet beton og til afrensning af mustensfacader, hvilket er meget brugt i facaderenoveringer.

Sandblæsning foregår ved at man accelererer et blæsemiddel op i hastighed ved hjælp af trykluft. Blæsemidlet kan være kvartssand, stålgrit, jerngrit, korund, glasperler, natriumbikarbonat, soda, plastikgranulat eller knuste nødeskaller.

Blæsemidler

Typisk deler man blæsemidler op i forskellige katagorier:

  • Metalliske blæsemidler som stål- og jerngrit
  • Uorganiske blæsemidler som glasperler eller korrund (aluminiumsoxid)
  • Organiske blæsemidler er typisk knuste nødeskaller eller "corn crobs"

Anvendelse

I stålindiustrien bliver sandblæsning brugt til fjernelse af rust og glødeskaller. Især glødeskallerne kræver en grundig sandblæsning for at løsne sig, så det rene stål kan overfladebehandles med maling og eventuel metallisering i de efterfølgende processer.

Sandblæsningens formål er at skabe en ren overflade på stålet og desuden at frembringe en ruhed der kan sørge for en god vedhæftning af de efterfølgende lag maling, som skal beskyttte stålet med vejrlig og andre kemiske og fysiske påvirkninger. Renheden ved sandblæsning er katagoriseret efter standarden ISO 8501-1:2007.