Fagforening: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Fjernede omdirigering til Fagforbund
Tag: Fjernede omdirigering
m +{{oversæt}}
Linje 1: Linje 1:
{{oversæt}}
'''Fagforening''' er en sammenslutning af [[arbeidstager]]e indenfor samme [[branche]]gren eller [[fag]]. En fagforening tager vare på lønmodtagernes interesser. Fagforeningens fremmeste opgaver er at kæmpe for bedre løn og gode arbejdsvilkår. Efter [[anden verdenskrig]] har velfærdsgoder, sociale ydelser og forskellige politiske solidaritetsspørgsmål blivet vigtige kampsager.
'''Fagforening''' er en sammenslutning af [[arbeidstager]]e indenfor samme [[branche]]gren eller [[fag]]. En fagforening tager vare på lønmodtagernes interesser. Fagforeningens fremmeste opgaver er at kæmpe for bedre løn og gode arbejdsvilkår. Efter [[anden verdenskrig]] har velfærdsgoder, sociale ydelser og forskellige politiske solidaritetsspørgsmål blivet vigtige kampsager.



Versionen fra 6. okt. 2019, 07:40

Fagforening er en sammenslutning af arbeidstagere indenfor samme branchegren eller fag. En fagforening tager vare på lønmodtagernes interesser. Fagforeningens fremmeste opgaver er at kæmpe for bedre løn og gode arbejdsvilkår. Efter anden verdenskrig har velfærdsgoder, sociale ydelser og forskellige politiske solidaritetsspørgsmål blivet vigtige kampsager.

I områder med flere bedrifter innenfor samme fag, blir det ofte opprettet fagforeningsklubber på hver enkelt bedrift. De fleste fagforeninger er knyttet til et fagforbund, også kalt fagorganisasjon eller yrkesorganisasjon. Fagforbundene er som regel landsomfattende organisasjoner som er bygd opp av lokale fagforeninger eller avdelinger.

Tradisjonelt ble fagbevegelsen fra midten av 1800-tallet oftest bygd opp rundt fagene, gjerne knyttet til den dominerende produksjonen ved en lokal fabrikk eller primærnæring. Jo større bedriftene var, desto lettere var det å organisere arbeiderne og skape det samholdet og lojaliteten som trengtes i begynnelsen for å forsvare organisasjonsretten. Arbeidstakerne i grafisk industri var tidligst ute, mens andre tidlige grupper var skogsarbeidere, metallarbeidere, fyrstikkarbeidere, og telegrafarbeidere. Det første norske fagforbundet i Norge var Norsk Centralforening for Boktrykkere etablert i 1882.

Disse fagforbundene ble etterhvert organisert i nasjonale hovedsammenslutninger. LO ble etablert i 1899 som en sammenslutning av fagforbund, og er den eldste hovedsammenslutningen i Norge. Etterhvert ble bedriftene sammensatt av mer ulike yrkesgrupper ettersom produksjonen ble mer avansert, og det ble vanligere med industriforbund hvor alle ansatte innen industrien, uavhengig av fagutdanning, organiserte seg. Tidlige industrier som ble fagorganisert omfatter eksempelvis kjemisk industri og verftsindustri.

I Norge

Norges eldste fagforening som fortsatt eksisterer er Norges Farmaceutiske Forening[1], stiftet i 1858. Den nest eldste som fortsatt eksisterer er Den Typografiske Forening, stiftet i 1872.[2]

En stor del av fagforbundene er tilknyttet Norges største lønnstakerorganisasjon, Landsorganisasjonen i Norge (LO). Denne organisasjonen representerer over halvparten av alle som er tilknyttet en yrkesorganisasjon, over 910 000 medlemmer i 2016. I likhet med YS baserer LO seg på å organisere alle utdanningsgrupper på de enkelte arbeidsplassene, i motsetning til Unio og Akademikerne som organiserer bestemte utdanningsgrupper og dermed gjerne har flere fagforbund representert på samme arbeidsplass.

Hovedsammenslutninger av fagforbund

Nedlagte

Se også

Referanser

  1. ^ "Om Farmaceutene | Norges Farmaceutiske Forening". www.farmaceutene.no. Hentet 2016-08-25.
  2. ^ Om OGF Arkiveret december 11, 2011 fra Internet Archives Wayback Machine
  3. ^ "Om LO". Landsorganisasjonen Norge (norsk). Hentet 2019-03-11.
  4. ^ "Om Unio". Hentet 2019-03-11.
  5. ^ "Forbundene i YS". ys.no. Hentet 2019-03-11.
  6. ^ "Om Akademikerne". Akademikerne. Hentet 2019-03-11.

Eksterne lenker