Mossad: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Thijs!bot (diskussion | bidrag)
m robot Ændrer: es:Mossad
mNo edit summary
Linje 2: Linje 2:
'''Mossad''' ('''Ha-Mossad le-Modiin ule-Tafkidim Meyuhadim''' ([[hebræisk sprog|hebræisk]]: המוס&#1491
'''Mossad''' ('''Ha-Mossad le-Modiin ule-Tafkidim Meyuhadim''' ([[hebræisk sprog|hebræisk]]: המוס&#1491
למודיעין ולתפקידים מיוחדים, «Instituttet for efterretning og specielle oppgaver») er en [[Israel|israelsk]] [[efterretningstjeneste]]. Mossad har ansvaret for efterretningsarbejde, undergrundsarbejde og [[kontraterrorisme]]. Fokus er på arabiske nationer og organisationer i hele verden.
למודיעין ולתפקידים מיוחדים, «Instituttet for efterretning og specielle oppgaver») er en [[Israel|israelsk]] [[efterretningstjeneste]]. Mossad har ansvaret for efterretningsarbejde, undergrundsarbejde og [[kontraterrorisme]]. Fokus er på arabiske nationer og organisationer i hele verden.
Mossads effektivitet anses for at være stor. I 1960 opsporede og bortførte de den tidligere tyske [[SS]]-officer [[Adolf Eichmann]] (der spillede en stor rolle i [[Holocaust]]) i [[Argentina]], hvorefter de førte ham til [[Israel]], hvor han blev dømt og henrettet.






Versionen fra 20. jan. 2007, 12:23

Fil:MossadLogo.gif
Mossad's officielle segl

Mossad (Ha-Mossad le-Modiin ule-Tafkidim Meyuhadim (hebræisk: המוס&#1491 למודיעין ולתפקידים מיוחדים, «Instituttet for efterretning og specielle oppgaver») er en israelsk efterretningstjeneste. Mossad har ansvaret for efterretningsarbejde, undergrundsarbejde og kontraterrorisme. Fokus er på arabiske nationer og organisationer i hele verden. Mossads effektivitet anses for at være stor. I 1960 opsporede og bortførte de den tidligere tyske SS-officer Adolf Eichmann (der spillede en stor rolle i Holocaust) i Argentina, hvorefter de førte ham til Israel, hvor han blev dømt og henrettet.


Hvad er Mossad?

Israel har 4 efterretningstjenester (AMAN, LAKAM, SHABAK og Mossad) hvoraf Mossad er den mest berømte. Mossad står for "ha-Mossad le-Modiin ule-Tafkedim Meyuhadim", eller "Institutionen for efterretninger og specialopgaver". Selve navnet "Mossad" er hebraisk for institution. Israels regering taler kun sjældent om Mossad så folket ved ikke så meget om det. Selv Mossad's budget er hemmeligholdt. Mossad's fokus ligger på de arabiske lande, men de opererer også i udlandet og deres operationer strækker sig fra Sydamerika, USA og Canada til de tidligere kommunistiske lande. Igennem årene er Mossad blevet udvidet, og det gælder især deres anvsarsområder.


I dag er disse bl.a.:


  • Hemmelig indsamling af efterretninger uden for Israels grænser.
  • Udvikling og vedligeholdelse af specielle diplomatiske hemmelige forhold.
  • At forhindre fjendtlige lande i udvikling og brug af ukonventionelle våben.
  • Forebyggelse af terrorangreb mod israelske mål i udlandet.
  • At bringe jøder hjem fra lande hvor Aliyah-agenturer ikke må operere.
  • Planlægning og udførelse af specielle operationer udenfor Israels grænser.


Mossad's hovedkvarter ligger i Tel Aviv. I slutningen af 80'erne vurderede man Mossad's personale til at være mellem 1500 og 2000 medarbejdere, men i dag mener man at der arbejder omkring 1200 i organisationen. Mossad er en civil tjeneste og bruger derfor ikke det militære rangsystem, på trods af at de flest af medarbejderne har tjent i hæren (som en del af værnepligten) og at mange af dem er eller har været officerer. Mossad består af i hvert fald otte afdelinger, hvilke er offentliggjorte.


Dog ved man kun noget om de seks af dem:


  • Afdelingen for politisk handling og kommunikation udøver politiske aktiviteter og kommunikerer med allierede udenlandske efterretningstjenester og lande Israel ikke har et normalt diplomatisk forhold til.


  • Afdelingen for specielle operationer, også kendt som Metsada, tager sig af meget følsomme operationer som f.eks. sabotage eller snigmord.


  • LAP-afdelingen er ansvarlig for psykologisk krigsførelse og propaganda.


  • Researchafdelingen er ansvarlig for indhentning af efterretninger. F.eks. sørger de for daglige, ugentlige og månedlige reporter ved vigtige sager. Den er delt op i 15 geografiske underafdelinger og en speciel afdeling for atom-våben.


  • Teknologisk afdeling er ansvarlig for udvikling af avanceret teknologi til brug ved hemmelige Mossad-operationer.

Mossad's oprettelse

Den 29. november 1947 kastede FN's delingsplan for Palæstina landet ud i et hav af krig. De første angreb kom fra lokale arabere. Da det britiske mandat officielt sluttede, d. 14. maj 1948, og staten Israel blev oprettet, sluttede flere arabiske stater sig til den lokale arabiske befolknings kamp mod jøderne. De angreb med deres hære, fra nord, syd og øst. Der havde allerede igennem lang tid, fandtes flere undergrundsorganisationer i det jødiske samfunds kamp mod araberne. De udførte særlige opgaver som f.eks. jødernes "illegale" indvandring og anti-mandat operationer. Hagana oprettede en afdeling der skulle indsamle informationer til Hagana-operationer og sørge for at skaffe informationer til det jødiske samfunds overhoveder, når de skulle forhandle med de arabiske lande. De kaldte afdelingen "Shai" (forkortelse af "Sherut Yediot", el. "Informationsservice"). Shai blev hurtigt velorganiseret før staten Israels oprettelse, og dens ledere inkluderede Isser Harel (også kaldet "lille Isser"), der senere både ledte Mossad og SHABAK. Andre organisationer udover Hagana havde deres egne efterretningstjenester der tjente deres individuelle behov.


De nye efterretningsvæsener

Oprettelsen af Israel og de arabiske hæres forsatte voldelige angreb dikterede nye behov. Man følte at det var tid til at skabe en efterretningsbaseret infrastruktur og nogle faste rammer omkring dennes ansvarsområder. Disse behov stod klare. Den 7. juli 1948 tilkaldte Israels daværende premierminister, David Ben Gurion, Reuven Shiloah, en funktionær i Det jødiske Agenturs politiske afdeling, og Isser Beeri (også kaldet "store Isser"), den daværende chef for Shai. Hovedsagen til dette møde var fastlæggelsen af Israels infrastrukturelle net, når det kom til efterretningstjenester. Resultatet af mødet blev at der skulle oprettes en militær informationsservice der skulle tage sig af censur, sikkerhed og kontraspionage. Den skulle ledes af stor Isser. Der skulle desuden oprettes en intern informationsservice (ledt af lille Isser) og en ekstern politisk informationsservice (ledt af Reuven Shiloah). Disse "efterretningstjenester" skulle høre ind under Udenrigsministeriet.

De første uafhængige efterretningstjenester

Men emner var ikke løst endnu. Der var store uenighed om folkets ret til overhovedet at kende til disse organisationer. Desuden hørte de stadig ind under Udenrigsministeriet, og det var et problem da de forskellige tjenester blev ved med at træde hinanden over tæerne. De krydsede hele tiden hinandens territorier. I april 1949 blev den endeligt ordinerende komite dannet. Dens medlemmer bestod bl.a. af SHABAK, der var blevet danner af Shai, den militære efterretningstjeneste og det israelske politi. I juli 1949 foreslog Shiloah at man lavede en central institution til organisering og koordinering af sikkerheds- og efterretningstjenester. Målet var at forbedre samarbejdet og koordinationen mellem disse. Den 13. december 1949 autoriserede Ben Gurion oprettelsen af ”Institutionen for efterretning og specialopgaver”, eller bare Mossad. Mossad startede under Udenrigsministeriet, men blev i marts 1951 reorganiseret og giver frie hænder med henblik på at forbedre deres operationelle muligheder. Reuben Shiloah var Mossad’s første direktør. Mossad brød ud af Udenrigsministeriet og reporterede nu direkte til premierministeren.

I 1952 gik Reuben Shiloah på pension og blev udskiftet med Isser Harel. Han tjente som direktør for Mossad indtil 1963. Disse to "grundlæggere var i høj grad dem der formede Mossad og tilpassede denne til staten Israels virkelige behov i de tidlige år.

Direktør af Mossad