Antigen: Forskelle mellem versioner
m robot Tilføjer: sl:Antigen |
OENS (diskussion | bidrag) m Link ret |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
menneskets immunforsvar kan skelne mellem de antigener, der tilhører kroppen og dem, der ikke gør. Derfor ved immunforsvaret, at eksempelvis virus og bakterier ikke hører til i kroppen. |
menneskets immunforsvar kan skelne mellem de antigener, der tilhører kroppen og dem, der ikke gør. Derfor ved immunforsvaret, at eksempelvis virus og bakterier ikke hører til i kroppen. |
||
Det imunforsvaret gør, er at sende |
Det imunforsvaret gør, er at sende [[antistoffer]] mod disse anti-gener. Antistofferne binder derefter antigenerne sammen i en stor klump og en mekanisme i immunforsvaret "æder" dernæst denne klump fremmede legemer. |
||
Systemet er perfekt, når der er tale om bakterier og virus. Men det skaber problemer ved f.eks. donering af forskellige organer, da immunforsvaret straks vil genkende disse nye organer som fremmedlegemer og derfor vil prøve på at udrydde dem. |
Systemet er perfekt, når der er tale om bakterier og virus. Men det skaber problemer ved f.eks. donering af forskellige organer, da immunforsvaret straks vil genkende disse nye organer som fremmedlegemer og derfor vil prøve på at udrydde dem. |
||
Når en mikroorganisme trænger ind i kroppen, vil mikroorganismen blive genkendt som fremmed, idet der på overfladen af mikroorganismen findes en række molekyler (proteiner, kulhydrater og glykoproteiner), som er fremmede for værten. De værtsfremmede molekyler kaldes for antigener. |
Når en mikroorganisme trænger ind i kroppen, vil mikroorganismen blive genkendt som fremmed, idet der på overfladen af mikroorganismen findes en række molekyler (proteiner, kulhydrater og glykoproteiner), som er fremmede for værten. De værtsfremmede molekyler kaldes for antigener. |
||
Antigener er defineret som molekyler, der giver anledning til produktion af |
Antigener er defineret som molekyler, der giver anledning til produktion af antistoffer. |
||
[[Kategori:Biologi]] |
[[Kategori:Biologi]] |
||
Versionen fra 25. jun. 2007, 16:40
Antigener er noget, der er knyttet til alle celler. De "sidder" på yderkanten af disse celler. menneskets immunforsvar kan skelne mellem de antigener, der tilhører kroppen og dem, der ikke gør. Derfor ved immunforsvaret, at eksempelvis virus og bakterier ikke hører til i kroppen.
Det imunforsvaret gør, er at sende antistoffer mod disse anti-gener. Antistofferne binder derefter antigenerne sammen i en stor klump og en mekanisme i immunforsvaret "æder" dernæst denne klump fremmede legemer.
Systemet er perfekt, når der er tale om bakterier og virus. Men det skaber problemer ved f.eks. donering af forskellige organer, da immunforsvaret straks vil genkende disse nye organer som fremmedlegemer og derfor vil prøve på at udrydde dem.
Når en mikroorganisme trænger ind i kroppen, vil mikroorganismen blive genkendt som fremmed, idet der på overfladen af mikroorganismen findes en række molekyler (proteiner, kulhydrater og glykoproteiner), som er fremmede for værten. De værtsfremmede molekyler kaldes for antigener. Antigener er defineret som molekyler, der giver anledning til produktion af antistoffer.