Farvetemperatur

Illustration af forskellige farvetemperaturer

Farvetemperatur er et begreb, hvormed man tildeler en given farve en temperatur i kelvin-skalaen (K). Temperaturen, der tildeles en given farve, er den temperatur et sort legeme skal opvarmes til for at afgive lys med denne farve.

Farvetemperaturskalaen er logaritmisk, hvilket betyder at den samme absolutte ændring ved en lav farvetemperatur har en større visuel effekt end den samme absolutte ændring ved en højere farvetemperatur. Der er altså større visuel forskel mellem farver på 1000 K og 1200 K end der er mellem farver på 6000 K og 6200 K.

Eksempler

Her er nogle eksempler på farvetemperaturer af forskellige lyskilder:

• 1200 K: et stearinlys
• 2800 K: en almindelig glødepære (ikke sparepære)
• 5000 K: gennemsnitligt dagslys
• 6000 K: kraftigt sollys
• 7000 K: lettere overskyet himmel
• 8000 K: overskyet himmel
• 10000 K: kraftigt overskyet himmel
• 11000 K: Blå himmel

Et sort legeme ville altså skulle opvarmes til 2800 K for at afgive en farve svarende til den, en almindelig glødepære afgiver. 2800 K svarer til ca. 2527 °C (2800-273,15 °C, se Celsius).

Af disse eksempler kan det ses, at begrebet farvetemperatur ikke svarer til den almindelige opfattelse af, hvor "varm" eller "kold" en farve er. Røde og gule farver opfattes nemlig typisk som "varme" farver, mens blålige nuancer opfattes som "kolde" farver.

Anvendelser

Farvetemperatur bruges i forskellige felter, for eksempel angivelse af en lyskildes kvalitet eller bestemmelse af hvidbalance, både inden for digital fotografi, videooptagelse og konventionel fotografi.

Lyskilders kvalitet

Lyskilder har forskellige kvaliteter, der gør lyskilderne brugbare i bestemte sammenhænge. Dette har dels stilmæssig betydning, da bestemte farver skaber bestemte følelser og associationer hos mennesker, og dels praktisk betydning, som bunder i virkemåden af den menneskelige synssans.

Eksempelvis er en lyskilde med en farvetemperatur i området omkring 5000 K (almindeligt dagslys) specielt brugbar i situationer hvor farver skal gengives så "ægte" som muligt (for eksempel på trykkerier, i gallerier og atelierer), mens en lyskilde med en farvetemperatur omkring 1200-1500 K er bedst til situationer hvor der skal skabes en intim eller romantisk stemning som for eksempel på en restaurant.

Hvidbalance

Da forskellige lyskilder afgiver lys i forskellige dele af lysspektret, vil det samme objekt opleves som havende forskellig farve afhængig af den aktuelle lyskilde. Et stykke papir, der ser hvidt ud ved dagslys, vil eksempelvis opfattes som mere gulligt i stearinlysets skær, mens det kan se blåligt ud i et lokale, der er oplyst af lysstofrør. Den menneskelige hjerne korrigerer dog synsindtrykket i forhold til omgivelsesbelysningen, så et hvidt stykke papir altid vil opleves som hvidt, selvom lysets bølgelængde objektivt set svarer til en helt anden farve.

Inden for traditionel farvefotografi betyder dette, at man skal bruge film og filtre, der svarer til lyskilden. En dagslys-film gengiver farver mest korrekt ved lyskilder omkring 5500 K, mens en tungsten-film gengiver farverne mest korrekt ved en lyskilde omkring 3000 K. Hvis man har en dagslys-film i kameraet og tager billeder i overskyet vejr er det ikke nødvendigt med et farvefilter for at få korrekte farver, men tager man med samme film billeder i et lokale oplyst af elpærer, skal man bruge filter for at få korrekte farver.

Inden for digitalfotografi er det teoretisk set ikke nødvendigt med farvefiltre, da hvidbalancen kan angives i kameraet. Kameraet vil dermed elektronisk korrigere farverne, når billederne gemmes. Hvis et billede taget på en overskyet dag ønskes gemt i den mest "ægte" farve, skal kameraets hvidbalance derfor indstilles til 8000 K, som er farvetemperaturen for en overskyet himmel. Det er dog ikke alle kameraer, der tillader at man indstiller hvidbalancen direkte i kelvin. Som regel har man følgende muligheder:

• Elbelysning (glødelampe)
• Lysstofrør
• Sollys
• Overskyet
• Skygge
• Flash (blitz)
• Automatisk

Selvom det teoretisk set ikke er nødvendigt med farvefiltre i forbindelse med digitalfotografi, kan det dog stadig være hensigtsmæssigt i nogle situationer. Det skyldes begrænsninger i kameraernes muligheder for at registrere visse dele af farvespektret, samt begrænsninger i hvor præcist de forskellige farver kan gemmes digitalt i billedet.