GABA: Forskelle mellem versioner
m robot Ændrer: it:Acido γ-amminobutirrico |
m robot Ændrer: tr:Gamma aminobütirik asit |
||
Linje 24: | Linje 24: | ||
[[sl:Γ-aminomaslena kislina]] |
[[sl:Γ-aminomaslena kislina]] |
||
[[sv:GABA]] |
[[sv:GABA]] |
||
[[tr:Gamma |
[[tr:Gamma aminobütirik asit]] |
||
[[uk:Гамма-аміномасляна кислота]] |
[[uk:Гамма-аміномасляна кислота]] |
||
[[zh:Γ-氨基丁酸]] |
[[zh:Γ-氨基丁酸]] |
Versionen fra 28. jan. 2009, 22:54
GABA (forkortelse for gamma-aminosmørsyre eller gamma-aminobutansyre) er en hæmmende (inhibitorisk) neurotransmitter, som kan findes i både centrale og perifere nervesystemer i en lang række dyrearter. GABA er den primære hæmmende neurotransmitter i hjernen.
Funktion
I dyr bindes GABA til inhibitoriske synapser i hjernen. Den specifikke virkning er, at GABA binder sig til receptorer i plasmamembranen på både præ- og postsynaptiske neuroner. Denne binding afstedkommer enten en øget strøm af negativt ladede chloridioner ind i cellen eller en øget strøm af positivt ladede kaliumioner ud af cellen. Dette resulterer typisk i en celleladning, der er mere negativ – såkaldt hyperpolarisering – hvilket forhindrer neurotransmission. Når det er kloridioner, GABA-bindingen får til lettere at kunne passere membranen, giver dette oftest ikke nogen ændring i membranspænding, men det bliver alligevel vanskeligere at udløse en nerveimpuls, da cellen så at sige er kortsluttet.