Diskussion:60 (tal): Forskelle mellem versioner

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
m robot: automatisk teksterstatning: (-/Wegge (diskussion) +Bruger:Wegge)
 
Linje 1: Linje 1:
Unitære perfekte tal er ikke omhandlet i artiklen om perfekte tal (som iøvrigt i dansk wiki hedder fuldkomne tal). Perfekte tal i det unitære talsystem er noget andet og har f.eks. også i engelsk wiki sin egen artikel. Derfor har jeg rettet tilbage. Mvh --[[Bruger:Sir48|Sir48 (Thyge)]] 22. apr 2005 kl. 20:02 (CEST)
Unitære perfekte tal er ikke omhandlet i artiklen om perfekte tal (som iøvrigt i dansk wiki hedder fuldkomne tal). Perfekte tal i det unitære talsystem er noget andet og har f.eks. også i engelsk wiki sin egen artikel. Derfor har jeg rettet tilbage. Mvh --[[Bruger:Sir48|Sir48 (Thyge)]] 22. apr 2005 kl. 20:02 (CEST)


: OK. Gider du flytte rundt på de perfekte tal, og eventuelt lave en stub om unitære tal? -- [[Bruger:Wegge|/Wegge]] [[User_talk:Wegge|(diskussion)]] 22. apr 2005 kl. 20:11 (CEST)
: OK. Gider du flytte rundt på de perfekte tal, og eventuelt lave en stub om unitære tal? -- [[Bruger:Wegge]] 22. apr 2005 kl. 20:11 (CEST)


::Afventer lige, at en fagmand kontrollerer terminologien omkring unitære tal. --[[Bruger:Sir48|Sir48 (Thyge)]] 22. apr 2005 kl. 20:25 (CEST)
::Afventer lige, at en fagmand kontrollerer terminologien omkring unitære tal. --[[Bruger:Sir48|Sir48 (Thyge)]] 22. apr 2005 kl. 20:25 (CEST)

Nuværende version fra 17. feb. 2010, 20:08

Unitære perfekte tal er ikke omhandlet i artiklen om perfekte tal (som iøvrigt i dansk wiki hedder fuldkomne tal). Perfekte tal i det unitære talsystem er noget andet og har f.eks. også i engelsk wiki sin egen artikel. Derfor har jeg rettet tilbage. Mvh --Sir48 (Thyge) 22. apr 2005 kl. 20:02 (CEST)

OK. Gider du flytte rundt på de perfekte tal, og eventuelt lave en stub om unitære tal? -- Bruger:Wegge 22. apr 2005 kl. 20:11 (CEST)
Afventer lige, at en fagmand kontrollerer terminologien omkring unitære tal. --Sir48 (Thyge) 22. apr 2005 kl. 20:25 (CEST)

60 - tres sinde 20.[rediger kildetekst]

Jeg er ikke overbevist om at det er tres SINDE 20, for hvordan forklarer du halv-tres, der er ikke noget med sinde.

Jeg mener at det har rod i ordet snes. Eller det er to sideløbende udtryk - jeg mener at man bare undertrykker ordet "snes" 50= halve tredje snes --- 60 = tredje snes, 70 = halve fjerde snes 80 = fjerde snes og 90 = halve femte snes


Snes er ældre dansk udtryk for 20 og derved kan man bruge snes for at simplificere regnskab for mindre uddannede mennesker - i den tid var skoler (og undervisning) jo ikke hvad de / den er i dag. Det samme gælder for dusin (12), men jeg ville egentlig gerne haave nogle referencer til info omkring hvad der ligger bag "snes" og "dusin" - altså hvorfor der er disse betegnelser og hvor kommer udtrykkene fra. Det er dog ganske klart at det har med det engelske pengesystem at gøre - "12 pence - 20 shillings" - men navnene - hvor kommer de fra???? Endvidere kan det være fra gammel nordisk betegnelse, da vi ikke har haft så drastiske ændringer af sprogeet. Selv om det repræsenterer tal-værdier er det jo ikke direkte et tal men mere et begreb, og derved kunne det sagtens tænkes at komme så langt tilbage som fra vikingetiden af.

HVis nogle kan komme med et mere konkret bud, vil jeg være meget interesseret.


Jesper Poulsen

Du kender åbenbart ikke ordene "halvtredsindstyve", "halvfjerdsindstyve" og "halvfemsindstyve". --Palnatoke 12. dec 2006 kl. 15:24 (CET)


Jo jo, men det er "folkemund" en form for jævn tale. Det virker mere "in the line" at det egentlig er snes, der menes, jeg vil gerne medgive, at sinde er i nogle sammenhæng at oversætte til gange, anyhow - jeg er ikke expert i dette, men logisk set mener jeg min forklaring om snes er valid.

Jeg må lige korrigere - jeg vil ikke erstatte sinde med snes! Sinde betyder givetvis "gange", men sinde-formen som gange bliver normelt ikke brugt mere i vores tid. Men Tres i halvtres er en variation for 3 - der er derfor en forudsætning, at man må generelt mene "snes" ellers er det endnu dummere - but who knows???


Hvad angår tallet 60, som man kan læse her er der mange intresante ting man kan udlægge på basis of tallet 60 og dets dele.

Jeg så en gang en interessant serie i DK-tv (engelsk serie) angående Tempelridderne og Bornholm. Der var 4 udsendelser og de 2 var vældig godt dokumenteret (jeg så desværre ikke de 2 sidste). Men de opbyggede en kæmpe scene spredt over hele vest- Europa baseret på fund i Frankrig og Bornholm, hvor en stok i et hul i top-etagen i Østerlars Kirke, der skulle pege direkte nrd til en Ridder-Kirke i Fransk pyranæer-areal. Man talte om stærke geometriske tegn og en kæmpe opbygning af magt.

Jeg ved ikke om dette er korrekt, men jeg ved at det er nemmere bagefter at udrede teorier om fortiden, end det i datidsperioden var at udrede fremtiden