Tjur: Forskelle mellem versioner
m robot Ændrer: ro:Cocoșul de munte |
m robot Tilføjer: sq:Gjeli i egër |
||
Linje 65: | Linje 65: | ||
[[sk:Tetrov hlucháň]] |
[[sk:Tetrov hlucháň]] |
||
[[sl:Divji petelin]] |
[[sl:Divji petelin]] |
||
[[sq:Gjeli i egër]] |
|||
[[sv:Tjäder]] |
[[sv:Tjäder]] |
||
[[uk:Глушець]] |
[[uk:Глушець]] |
Versionen fra 1. okt. 2010, 19:24
Tjur | |
---|---|
Tjur (Tetrao urogallus) | |
Videnskabelig klassifikation | |
Domæne | Eukarya |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Aves (Fugle) |
Orden | Galliformes (Hønsefugle) |
Familie | Tetraonidae (Skovhøns) |
Slægt | Tetrao |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Tjur (Tetrao urogallus) er en fugl i Skovhøne-familien. Findes ikke i Danmark, men f.eks. i Norge, Sverige og Finland.
Tjuren kan forveksles med sin mindre slægtning, urfuglen, men er en del større - hannen op til 85 cm og hunnen op til 60cm. I flugt virker urfuglen mindre langhalset og storhovedet end tjuren. Urhønen har kortere hale end tjurhønen, og urhanen kan skelnes fra tjurhanen ved at den har kileformet hale.
Udover størrelsen bemærkes forskellen på hannerne mest ved spillet i yngletiden. Tjuren har flere forskellige nuancer i fjerdragten, og den sorte farve er mere mat. Når halen er slået ud er viften hos tjuren noget større, mens ynglekaldet er mindre markant både i form og styrke - det kan næppe høres længere væk end få hunderede meter.
Som urfuglen forekommer tjuren gerne i nåleskove med moser og rydninger, især ældre fyrreskove i fjeldet. Heder og større åbne områder foretrækkes ikke.
Krydsning af tjurhøne og urhane forekommer af og til i naturen. Resultatet er et infertilt afkom som kaldes rakkelhane/rakkelhøne. Krydsning mellem tjurhane og urhøne er ikke set.