Målesystem: Forskelle mellem versioner
4 grader Celcius -> 4 grader Celsius |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
I gamle dage havde hvert land sine egne '''målestokke''' både hvad angik længdemål, flademål, vægt og rummål. F. eks. var der forskel på en dansk og en engelsk [[fod (længdeenhed)|fod]]. Dette vanskeliggjorde handel mellem landene. |
I gamle dage havde hvert land sine egne '''målestokke''' både hvad angik længdemål, flademål, vægt og rummål. F. eks. var der forskel på en dansk og en engelsk [[fod (længdeenhed)|fod]]. Dette vanskeliggjorde handel mellem landene. |
||
For at lette handelen i Europa udarbejdede man i [[Frankrig]] efter Revolutionen et helt nyt system af mål: Først definerede en længdeenhed, som man kaldte en [[meter]] og definerede som en |
For at lette handelen i Europa udarbejdede man i [[Frankrig]] efter Revolutionen et helt nyt system af mål: "SI"-systemet!<br>Først definerede en længdeenhed, som man kaldte en [[meter]] og definerede som en |
||
timilliontedel af afstanden fra [[Nordpolen]] til [[ækvator]]. For at få nogle mindre og større længdemål kaldte man 1/10 m en decimeter |
timilliontedel af afstanden fra [[Nordpolen]] til [[ækvator]]. For at få nogle mindre og større længdemål kaldte man 1/10 m en decimeter |
||
(1 dm ), 1/100 m for en centimeter ( 1 cm ) og 1/1000 m for |
(1 dm ), 1/100 m for en centimeter ( 1 cm ) og 1/1000 m for |
||
en millimeter ( 1 mm ). 10 m kaldtes 1 decameter ( 1 dam ), 100 m en hektometer ( 1 hm ) og 1000 m en kilometer. Dvs. afstanden fra nordpolen til ækvator blev således 10.000 km. |
en millimeter ( 1 mm ). 10 m kaldtes 1 decameter ( 1 dam ), 100 m en hektometer ( 1 hm ) og 1000 m en kilometer. Dvs. afstanden fra nordpolen til ækvator blev således 10.000 km. |
||
For at få et rummål lavede man en terningformet kasse med indvendigt mål på 1 dm og definerede dens indhold til 1 liter. |
For at få et rummål lavede man en terningformet kasse med indvendigt mål på 1 dm og definerede dens indhold til 1 liter. |
||
De samme præfixer fra 1/1000 til 1000 bruges i forhold til liter, altså er en kiloliter = 1000 l. |
<br>De samme præfixer fra 1/1000 til 1000 bruges i forhold til liter, altså er en kiloliter = 1000 l. |
||
For at få en vægtenhed definerede man vægten 1 gram som vægten af |
For at få en vægtenhed definerede man vægten 1 gram som vægten af |
||
1 kubikcentimeter [[vand]] ved 4 grader Celsius. Også her bruger man de samme præfixer. |
1 kubikcentimeter [[vand]] ved 4 grader Celsius. Også her bruger man de samme præfixer. |
||
Versionen fra 11. dec. 2005, 13:13
I gamle dage havde hvert land sine egne målestokke både hvad angik længdemål, flademål, vægt og rummål. F. eks. var der forskel på en dansk og en engelsk fod. Dette vanskeliggjorde handel mellem landene.
For at lette handelen i Europa udarbejdede man i Frankrig efter Revolutionen et helt nyt system af mål: "SI"-systemet!
Først definerede en længdeenhed, som man kaldte en meter og definerede som en
timilliontedel af afstanden fra Nordpolen til ækvator. For at få nogle mindre og større længdemål kaldte man 1/10 m en decimeter
(1 dm ), 1/100 m for en centimeter ( 1 cm ) og 1/1000 m for
en millimeter ( 1 mm ). 10 m kaldtes 1 decameter ( 1 dam ), 100 m en hektometer ( 1 hm ) og 1000 m en kilometer. Dvs. afstanden fra nordpolen til ækvator blev således 10.000 km.
For at få et rummål lavede man en terningformet kasse med indvendigt mål på 1 dm og definerede dens indhold til 1 liter.
De samme præfixer fra 1/1000 til 1000 bruges i forhold til liter, altså er en kiloliter = 1000 l.
For at få en vægtenhed definerede man vægten 1 gram som vægten af
1 kubikcentimeter vand ved 4 grader Celsius. Også her bruger man de samme præfixer.
Dette medfører at 1 liter vand vejer 1 kilogram, og at vands massefylde er 1.