32
redigeringer
Sever m (diskussion | bidrag) |
Sever m (diskussion | bidrag) |
||
Denne måde er karakteriseret ved at klinikeren bevidst træffer beslutninger om hvilken behandling der skal iværksættes/anbefales overfor en patient ud fra den bedste evidens om virkningen af (og bivirkninger ved) forskellige behandlinger der foreligger. Valg af diagnostisk metode tager udgangspunkt i den bedste evidens for forskellige metoderes pålidelighed/troværdighed der foreligger.
‘Den bedste evidens’ betyder her de mest muligt “kritiske” empiriske undersøgelser (se fx s. 106 i Severinsen 2007
Findes der ikke RCT-undersøgelser af en behandlings effekt (eller endnu bedre: en metaanalyse der konkluderer ud fra flere forskellige RCT-undersøgelser), må klinikeren ty til lavere rangerede undersøgelser/mindre pålidelige metoder, fx epidemiologiske undersøgelser, jf. evidensstyrketabellen:
|
redigeringer