Bjørnedyr: Forskelle mellem versioner
m robot Tilføjer: be:Ціхаходкі |
m r2.6.4) (robot Tilføjer: id:Tardigrades |
||
| Linje 75: | Linje 75: | ||
[[hr:Dugoživci]] |
[[hr:Dugoživci]] |
||
[[hu:Medveállatkák]] |
[[hu:Medveállatkák]] |
||
[[id:Tardigrades]] |
|||
[[it:Tardigrada]] |
[[it:Tardigrada]] |
||
[[ja:緩歩動物]] |
[[ja:緩歩動物]] |
||
Versionen fra 20. feb. 2011, 14:47
| Bjørnedyr | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Domæne | Eukarya |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Tardigrada (Bjørnedyr) |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Tardigrader (Tardigrada) eller bjørnedyr er små segmentdelte dyr, sandsynligvis beslægtet med leddyr eller hjuldyr/fladorme - tilhørsforholdet er ikke endeligt afklaret. Tardigrader er i dag indplaceret i deres egen dyreorden. De blev første gang beskrevet af J.A.E. Goeze i 1773 ('kleiner Wasserbär' = lille vandbjørn). Tardigrada-navnet betyder "langsomtgående" og blev givet af Spallanzani i 1776.
Bjørnedyr er små dyr, som for de fleste arters vedkommende har 4 par ben. Der er indtil dato (2007) beskrevet mere end 800 arter, men forskere regner med, at der eksisterer mindst 10.000. De største voksne bjørnedyr har en kropslængde på op til 1,5 mm, de mindste 0,05 mm og hører dermed til de mindste flercellede dyr, der findes. Nyklækkede larver kan være mindre end 0,05 mm.
Bjørnedyr lever af at udsuge plante- og dyreceller. Langt de fleste lever på planter og på landjorden findes de fortrinsvis på mosser og lav. Bjørnedyr bevæger sig langsomt på en nærmest bjørneagtig måde, og de ligner faktisk teddybjørne når de ses forfra. Deres farve er ofte kraftige, og spænder fra røde og gule til olivengrøn.
Bjørnedyr deles op tre klasser. Mesotardigrada, Eutardigrader og Heterotardigrada. Mesotardigrada tæller kun én art, som er fundet i en varm svovlkilde i Japan. Eutardigrader er typisk ferskvandslevende bjørnedyr. Heterotardigrada er typisk ferskvands- og landlevende bjørnedyr - der er dog en enkelt saltvandslevende art.
Bjørnedyr lever næsten overalt på jorden:
- På Søbunde.
- I havet ned til 4,7 km dybde.
- På verdens højeste bjergtoppe, hvor de er fundet op til 6,6 km højde, men de kan også overleve på toppen af Mt. Everest.
- De kan tåle 1000 gange så meget radioaktiv stråling som mennesker.
- Deres aktivtilværelse er altid i vand, men under tørkeperioder går de i en "dvaletilstand", hvorunder deres væskeindhold kan falde fra 85% helt ned til 1%, hvorunder deres stofskifte falder til mindre end 0,01% af det normale.
- I "dvaletilstand" kan de kortvarigt tåle ekstreme temperaturer fra +151 °C til -270 °C.
- Der er eksempler på genoplivning fra en dvaletilstand på 120 år (i tørt mos opbevaret på et museum).
- Lever f.eks. i tagrender, på strandsand, mos og Grønlands indlandsis og gletsjere.
- Meget fleksible over for trykpåvirkning og kan leve under situationer med meget højt tryk op til 6000 atmosfærers tryk, men også under meget lavt tryk, eksempelvis relativt kortvarigt ude i verdensrummet.
Ifølge (tardigrades.de: systematics) er der følgende klassifikation:
- Tardigrader Bjørnedyr Tardigrada
- Klasse Heterotardigrada
- Orden Arthrotardigrada (typisk saltvandlevende bjørnedyr)
- Orden Echiniscoidea (typisk ferskvands- og landlevende bjørnedyr - der er dog en enkelt saltvandslevende art)
- Klasse Mesotardigrada (Muligvis er der én art i denne klasse)
- Klasse Eutardigrada (typisk ferskvandslevende bjørnedyr)
- Orden Apochaela
- Orden Parachaela
- Klasse Heterotardigrada
Se også
Eksterne henvisninger
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |